økonomisk Revue.

Kjøbenhavn d. 15de Februar 1874.

Forholdene paa Udlandets Pengemarked have i den forløbne Maaned været ganske ualmindelig stilleslaaende. Overalt har der hersket den mest afgjorte Ulyst til Forretninger; Begjæret efter Penge har været svagt, og Markederne meget rigelige. Kapitalisterne have ikke villet anbringe deres Penge i Industripapirer, særlig ikke i Bankpapirer, men næsten kun i Statsobligationer. Forhold, denne Dødhed har holdt sig uforandret i længere Tid, og Intet synes at vidne om en nær forestaaende Forandring heri.

Fra Udlandets Hovedbørser er der ikke meldt noget Nyt af særlig stor Interesse. I London, hvor der dog synes at kunne spores noget nyt Liv, og hvor man saa smaat begyndte at vente en Diskontoforhøjelse, der imidlertid hidtil ikke er indtruffen,øvede ulykkelige Finansforhold et Tryk paa Børsen, og tyrkiske Fonds vare i en bestandig Dalen. Heller ikke syntes man at fæste übetinget Lid til de glimrende Løfter, Gladstone gav, og da nu denne Statsmand maa vige for Disraeli,er om, at Indkomstskatten skulde blive ganske afskaffet, svækket; thi del antages, at Sidstnævnte, der ogsaa har lovet al gjøre Sil til at afskaffe denne af Middelklassen forhadte Skat, dog ikke fuldstændig vil ophæve den, men i det

Væsenlige indskrænke sig til at sætte Grænsen for det skattefriBeløb op, for hvilken Ændring der ganske vist taler langt mere end for Skattens fuldstændige Afskaffelse. Det anseteHandelsblad har ikke kunnet billige Planen om denne Skals Afskaffelse, bl. A. fordi de engelske Finanser siden Skaltens Indførelse altid, have været gode, men ingenlunde altid før. Forøvrigt finder Bladet, at del vidner om en høj Grad af Oegennyllighed, at de Klasser, der ikke bære Skatlen, have villet sløtle Tanken om dens Afskaffelse. — Fra London kom der i forrige Maaned Efterretninger om, at der atter som i tidligere Tider var gaaet store Beløb af Sølv til Orienten. Prisen paa Sølv, der ellers har været i stadig Dalen, gik hervedpaany Vejret, ja gik endog til over 59. Senere faldt den dog alter, og noteredes d. 14de SS¹/'*. — I Guld og Sølvharder det Hele været meget betydelige Transaktioner, der dog ikke have haft nogen væsenlig Indflydelse paa Markederne, om end visse Valutakurser berørtes derved.

I Paris ligge Forretningerne vedvarende stille, som de
nu have gjorl saa længe. Den Merlon'ske Affære havde kun
en forbigaaende Indflydelse.

Ogsaa i Tyskland er der fremdeles ganske Mangel paa Liv. — I Wien fandt man derimod, at Coulissen var vel livlig, alt Fald livligere end tilraadeligt efter den Lektion, den fik i Maj. I den sidste Tid synes den dog atter at blive lidt forsigtigere. Den østrigske Nationalbank har i forrige Uge fremvist ret betydelig Reserve, — for første Gang efter Majkrisen.

1 de fire Hovedbanker noteredes d. 1 Februar følgende Diskonto: London 3*/2 pCt., Paris 5 pCt., Berlin 4 pCL, Wien 5 pCt. I disse Noteringer er der til Dato ikke skel nogen Forandring.

For Danmarks Vedkommende have vi at nolere Stiftelsen af nogle Aktieselskaber. Af Handelsbankens Direktør er der blevet afsluttet Kontrakt med Firmaet Crome & Goldschmidt om Overdragelse af Firmaets Fabrikker til et i Kjøbenhavn dannet Aktieselskab, hvis Aktiekapital udgjør 400,000 Rdl. Aktieselskabetovertager d. 1 April d. A. — Dernæst har

"Kjøbenhavns Aktiebageri« vedtaget Love, i Følge hvilke kun Forhandlere af Brød i Kjøbenhavn og Forstæder kunne være Aktionærer. Aktiekapitalen fastsaltes til 10,000 Rdl. — Derimodsynes A. Køhls Indbydelse til under Navn af «A. Køhls Fabrikslokaler« at danne et Aktieselskab, hvis Formaal det skulde være at opføre en større Fabriksbygning med c. 50 Lokaler,der udlejes med 1_k lil 3 flestes Dampkraft pr. Lokale, — at støde paa Vanskeligheder, idet den fornødne Kapital (80 å 100,000 Rdl.) næppe vil blive tegnet. — Endelig kan del nævnes, at der i indeværende Maaned i Vejle vil blive udbudt til Dannelsen af et Reassuranceselskab, «Dan», med en Grundkapital paa 1,600,000 Kroner fordelte paa 1600 Aklierå Kroner, hvoraf foreløbig dog kun en mindre Del agtes inubeiuil. Selskabeis Virksomhed agtes begyndt u. 1 April 1875. — Nationalbanken nedsatte d. 27 Jan. sin Dis^ konto til ii^1'"1 _'" k 5 nCL

— Den saakaldte latinske Møntkonference, som vi et Par Gange have omtalt, har nu endt sine Arbejder. Faa alle Punkter har der hersket betydelig Uenighed mellem de lo modstaaende Partier: Tilhængerne af den dobbelte Møntfod have fastholdt, at denne netop bidrager til al formindske Svingningernei to Metallers indbyrdes Værdiforhold; Tilhængerne af den enkelte Møntfod paaslaa, at den af dem bekæmpede Møntfod begunstiger Spekulationer i Værdisvingningerne til Fordelfor enkelte Spekulanter, men til Tab for Samfundet. (Ved en enkelt Operation paa 10 Mill. Fr. har en schweizisk Bankier tjent ikke mindre end 333,000 Fr. efter Fradrag af alle Omkostninger). D. 31 Januar kom det imidlertid til et Kompromis mellem de to Partier. Der undertegnedes nemlig et Forslag til en Overenskomst, efter hvilken den enkelte Guldfodganske ikke skal indføres i de fire Konventionsslater, men et Skridt henimod den dog skal gjøres. Det bestemtes i saa Henseende, at der i 1874 kun maa finde en begrænset Udmøntning af de store Sølvmønler Sted. Frankrig maa kun

udmønte 60 Mill. Fr., Italien 40, Belgien 12 og Schweiz 8. Da nu det sidstnævnte Land overhovedet ikke udmønter Femfrankslykker,og Belgien selv ved Lov har indskrænkel Udmøntningenheraf, der i 1874 næppe blive udmøntet 100 Mill, i Sølv, hvorimod der i 1873 blev udmøntet over 300 Mill. Italien, — der desuden fik Lov til al lade 20 Mill. Fr. af den italienske Nationalbanks Sølvbarrer udmønte paa Betingelse af, at dette Beløb ikke kommer i Cirkulation, — satte endvidere igjennem, at den franske Bank, der — trods Konventionen af 1865 — har nægtet at modtage de italienske Femfranksstykker,fremtidig være pligtig hertil.

Denne Overenskomst kan imidlertid kun betragtes som foreløbig: inden Spørgsmaalet om dobbelt eller enkelt Møntfod definitivt afgjøres, vil man afvente de Erfaringer, der i inde-* værende Aar maatte gjøres paa Sølvmarkedet. Det bestemtes derfor, at Konferencen i Januar 1875 skal træde sammen til nye Raadslagninger.

Det højst interessante Spørgsmaal om »Aarsagerne til Faldeti Værdi, og om den sandsynlige Varighed heraf?, var det, der først kom til Forhandling; men Konferencen kom ikke til nogen Enighed herom. Fra den ene Side gjordes det gjældende, at Aarsagerne hertil ikke ere blot tilfældige og foreløbige,men de fremdeles ville blive ved at virke. Sølvet har en Tendens til at falde, der yderligere forstærkes ved den almindelige Tilbøjelighed, der er til at gaa over til Guldfoden- Medens Orienten ikke mere synes al efterspørge Sølv i samme Grad som tidligere, ville flere evropæiske Slater (navnlig Tyskland)skille ved deres SøJvforraad. Hertil kommer, at de forbedrede Kommunikationsmidler have aabnet Adgangen til overordealig rige Sølvminer. (Sølvproduktionen beløb i 1851 259 Mill. Fr., i 1870 371 Mill.). Allsaa: Udbudet af Sølv stiger, Efterspørgselen tager af; den nødvendige Følge heraf maa være: Fald i Værdien. — Den modslaaende Side mente derimod, at den Forringelse i Sølvets Værdi, der har fundet Sted i dea senere Tid, kun var af forbigaaende Natur, da det formentlig skyldes rene til/ældige Begivenheder. Som saadanae

nævntes navnlig: den ved Udbetalingen af de fem Milliarder foraarsagede Forstyrrelse i Pengeforholdene, Tvangskursen paa de franske og italienske Papirpenge, og maaske tillige de store Guldsendelser fra London lil Amerika, der en Tid fandt Sted. Endelig fremhævedes det_v al Tysklands Afhændelse af sil Sølvforraadjo var en forbigaaende Begivenhed. Naar disse forskjellige Omstændigheder havde ophørt at virke, vilde Sølvels Falden ogsaa standse; ja, der var endog Jntet til Hinder for, at der kunde indtræde Begivenheder, ved hvilke Forholdene i den Grad kunde forandres, at det blev Guldet, der blev «déprécié».

— I Sheffield have i forrige Maaned de engelske Trades' Unions afholdt deres sjette Kongres. Der var mødt Repræsenianier 102 Foreninger med et samlet Medlemstal paa over en Million! Af de forskjellige Spørgsmaal, der kom paa Bane kan nævnes: Spørgsmaalet om Forholdet mellem de engelske Trades' Unions og Internationale; Skaltespørgsmaalel; Arbejdernes i Parlamentet; NilimersbiH'en osv. Naturligvis der ogsaa forhandlet om, hvorledes Foreningerne burde forholde sig ligeoverfor National Federation of Employers. Af Forhandlingerne herom fremgik det, at man ikke nærer nogen Frygt for de forenede Arbejdsgivere, uagtet disse beskjæftige Arbejdsstyrke paa to Millioner, da det antages, at deres Forening vil gaa i Stykker paa Grund af manglende Solidaritet.

Med Hensyn til Kongressens almindelige Karakter bemærkerBambergerFølgende: er navnlig to Virkninger, som de toneangivende Personer tilsigte: det gjælder at bevare Skinnet af stort Maadehold og at fremkalde Indtryk af stor Kraft. Medens der paa den ene Side bestandig tales om ForeningernesTiltagen,om forbundne Arbejderes Uimodslaaelighed,vaagesder den anden Side nøje over, at Forhandlingerneikkeskulle Anledning til Mistanke om politisk Agitation. Dette lykkes rigtignok ikke altid; men netop des større er Iveren for at fremstille Maadeholdenhed som den

overvejende Tendens. Grunden hertil er vel til Dels den, at Foreningerne blandt deres Velyndere have højt ansete Folk, store Fabrikanter, Parlamentsmedlemmer, der vilde blive bange ved at se, at den i Bevægelse satte Sten, trods alle Forsikringeromdel ustandselig ruller ned paa den radikale Politiks Omraade. Saa meget rnaa være den opmærksommeoguhildede klart: med hvert Aar gaar denne uhyre voxende Agitations Grundkarakter udaf de kun industrielle Midlers og Maals snævre Kreds og træder ind paa statsomvæltende Bestræbelsers Omraade. Spørgsmaalene om Beskatningen og Stemmerelten ere allerede blevne staaende Kapitler i Foreningens Opgaver; allerede er Kampen mellem Kapital og Arbejde blevet slaaet fast som en Grundsætning, og Klassekrigen forkynder sig i den Tanke, der sættes over alle andre: at en Arbejderrepræsentation i Parlamentet er den første af alle Nødvendigheder. Ganske vist ville de Arbejderkandidater,dersaaledes ind i Parlamentet, ikke, saaledessomSocialisterne den tyske Rigsdag, fylde Parlamentet med Brandtaler til Ære for Kommunen; men da de gjøre den politiske Ordning ansvarlig for Rigdommens Fordeling, er det paa den anden Side vist, at de heller ikke ville indskrænke sig til at søge de Skranker, som Lovgivningen nu sætter for Koalitionsvæsenel, fjernede. Trods de uhyggelige Udsigter, disse Forhold stille det engelske Bourgeoisi, søger dette dog undertiden at gjøre gode Miner til slet Spil. Saaledes i Sheffield, hvor selve Kommuneavtorileterne efter Kongressens Slutning under Mayor'ens Forsæde gav Medlemmerne en officielFest,ved de reglementerede Venskabs- og Tillidstalerbleveudvexlede. man, at del kun er faa Aar siden, at de hemmelige Unioner fra Sheffield udbredte Skræk og Forfærdelse over hele Landet ved deres Excesser, saa maa man tvivle om de glade Følelser, Feslen vakte. Rigtignok svarer man: hine morderiske Sammensværgelser høre til de overvundne Standpunkter, og en ædlere Aand bor nu i de stærkere offenlige Foreninger. Tilvisse behøve de ikke længere at tage deres Tilflugt til natlige Overfald: naar en Arbejdsherrebeskjæfligeren

herrebeskjæfligerenArbejder, der vægrer sig ved at slutte sig til Trades' Union, befales det ham offenlig i Unionens Navn at afskedige denne Arbejder eller at lukke sin Forretning.Netopsamme som Sheffielder Kongressen udsendte sine fredelige Erklæringer stilledes der en saadan Befaling til et stort Londoner-Firma!«