Om Prisbevægelsen i de 3 sidste Aar og den derved foraarsagede Fordyrelse af Livsfornødenhederne.*)

For omtrent 20 Aar siden fremtraadle der en pludselig og stærk Stigen i næsten alle Varepriser, uden at det var muligt i Varernes Produktionsforhold eller Varemarkedets Tilstand at paavise nogen antagelig Grund hertil. Det var et Særsyn, til hvilket der, naar man undtager Pengeforvirringens Periode, da vort Omsætningsmiddel bestod af uindløselige Papirspenge, ikke findes noget Sidestykke i vor Prishistorie, med mindre man gaar tilbage til Frederik ll.s og Christian IV.s Dage , da Op* dageisen af de nye Guld- og Sølvminer i Syd- og MellemamerikaudsendteenStrøm Guld og Sølv over Evropa, der i Løbet af et Aarhundrede nedtrykkede disse Metallers Værdi til 1/a1_/a og drev Priserne mere end 200 pCt. i Vejret. Den Prisstigning,derbegyndtei Aar, som fulgie nærmest efter 1850, skyldes i det Væsentlige lignende Grunde som Bevægelsen i det 16de og 17de Aarhundrede, nemlig Opdagelsen af nye Guld- og Sølvminer i Kalifornien, Avstralien og flere andre Steder; men har, i det Mindste hidtil, ikke haft det Omfang

---

*) Denne Afhandling, der oprindelig er udarbejdet i Anledning af og trykt som Bilag til det Rigsdagen forelagte Forslag til Lov om Tillæg til Lønningerne for Embeds- og Bestillingsmænd i Finansaaret _—75, fremtræder her i en noget forandret og forkortet Skikkelse.

som den Gang. Den forøgede Produktion af ædle Metaller og den deraf følgende almindelige Prisstigning begyndte omtrent 1852; i Midten af Halvtredserne kom der foruden den forøgede Produktion af ædle Metaller endnu en Faktor til, der yderligere bidrog til al stimulere den opadgaaende Bevægelse, nemlig en overdreven Spekulation og en vidt dreven Anvendelse af Krediten,tilDelsnetop ved Prisstigningen. Ved disse Kræfters Samvirken drives Priserne op til en usædvanlig Højde, saa at de i 1857 i Gjennemsnit ere 35 å 40 pCt. højere end det Punkt, paa hvilket de i en uoverskuelig Række af Aar, lige indtil 1852 eller 53, havde holdt sig næsten uforandret; men Handelskrisen i 1857 knuser fuldstændig den hele letfærdige Kredilbygning og fremkalder igjen et pludseligt og stærkt Fald, saa al Gjennemsnitspriserne i Kjøbenhavn og Hamborg i 1858 omtrent ere 15 pCi. lavere end i 1857. I de førsie 2 Aar efter Krisen holdt Priserne sig paa dette forholdsvis lave Punkt, men efterhaanden som Forholdene fæstnede sig, og Tilliden vendte tilbage, hævede de sig alter noget, og omtrent 1860 naaede de et Punkt, der i Forhold til den da tilstedeværende Masse, af ædelt Metal og i Forhold til Udviklingen af Kreditforholdeneogallede Omsætningsforhold, der have IndflydelsepaaPengenesVærdi, betragtes som normalt; Priserne vare da 25 å 30 pCt. højere end førend den hele Bevægelse var begyndt. Paa dette Punkt holdt Pengenes Værdi sig næslen uforandret i de følgende 10 Aar, idet de lo modstridendeRækkerafFaktorer Produktionen af ædle Metaller, Omløbels Hurtighed og Anvendelsen af Kredilen paa den ene Side, Befolkningens Formerelse, Produktionen og Vareomsætningenpaadenanden — holdt hinanden omtrent i Ligevægt.Menfra1871 der atter indtraadl en fuldstændig Forandring, Ligevægten er forstyrret, og Priserne begynde at stige i en paafaldende Grad. — Grunden til denne ny Prisstigningliggerikke,eller alt Fald kun for en ringe Del, i en forøget Produktion af Guld og Sølv, men maa vistnok nærmestsøgesiet af forskjellige andre Omstændigheder,nemligdenfransk-tyske og de dertil sig sluttende Kreditoperationer samt Arbejderbevægelsen. Krigen dels standsede

Produktionens, dels udtømte fuldstændig de tilstedeværende OplagafenMængde Heste, Uld, Huder, Skind og andre Krigsfornødenheder og bidrog derved direkte til at drive PriserneiVejret;men større var dens indirekte Virkning paa Varemarkedet derved, at den foraarsagede eller gav Stødet til en Række voldsomme Bevægelser paa Pengemarkedet. De store franske Krigslaan, der gav Anledning til uhyre store Kreditoperationer,Suspenderingenafde Banknoters Indløselighedogdendermed overordentlige Udstedelse af Noter (Nolecirkulalionen steg i Løbet af 3 Aar med henimod 11/^l¹/^ Milliard Franks), foruden forskjellige mindre betydende Begivenhederbevirkede,delsen stærk Forøgelse af de omløbendeKreditmidler,hvilketjo virke paa samme Maade som Forøgelsen af de ædle Metaller, dels gaves derved Stødet til en stærk Spekulation og en forøget Virksomhed i næsten alle Produktionens Grene og en deraf følgende Forøgelse i Efterspørgselen efter Industriens Raastoffer og Hjælpestoffer, Arbejderbevægelsen og Strikerne har ogsaa bidraget noget til Prisstigningen, om end denne Faktors Indflydelse vistnok ikke har været betydelig i Sammenligning med den som Krigen og Kreditoperalionerne have udøvet, og i alt Fald har været langt mindre end det ofte antages. Det er væsentlig kun ved at have standset Produktionen i kortere Tid og ved at have bevirketenForkortelseaf daglige Arbejdstid, at Strikerne have været medvirkende til at drive Priserne i Vejret; hvorimod selve Forhøjelsen i Lønnen mere er en Følge af end en Grund til de opadgaaende Konjunkturer og de høje Priser. Specielt hos os har en medvirkende Aarsag til Prisstigningen været den usædvanlig stærke Udførsel af vore vigtigste Produkter, hvorved store kontante Kapitaler ere dragne ind i Landet, hvilke atter have trykket Rentefoden, bragt Liv i Spekulationen og derved drevet Varepriserne i Vejret. Det vil for at vise , hvor stor Betydning denne sidste Omstændighed har haft, være tilstrækkeligtatnævnedet Faktum, at Værdien af Udførselen af vort Agerbrugs Frembringelser, der i Gjennemsnit af Finansaarene1865—66til1870—71 c. 34*/3 Mill. RdL, i

Finansaaret 1.871—72 beløb sig til 401/« Mill. Rdl. og i Finansaaret1872-73til5
l/2 Will. Rdl.

Naar man vil udmaale Slørreisen af den samlede Prisbevægelsepaa og den deraf følgende Synken i Pengenes Værdi, der har fundet Sled siden 1870, gjælder det først om at vælge et fast Udgangspunkt, hvorfra Bevægelsen kan belragles. Et saadant haves i Gjennemsnitspriserne fra 1860 til 1870; Vanskeligheden ved at skaffe et tilstrækkeligt stort og ensarlel Prismateriale tilveje nødsager imidlertid til her at nøjes med et korlere Tidsrum, og der er da valgt 4-Aaret 1867 til 1870, en Omstændighed, der imidlertid ikke svækker Resultatets Paalidelighed, da der kun er liden Forskjel mellem Gjennemsnitspriserne fra 1860 til 1866 og fra 1867 til 1870, idet begge disse Perioders Gjcnnemsnitspriser angive det Niveau, paa hvilkel rengenes Van-di ci kouiiiion til P.c efter de voldsommeBevægelser 50erne. At søge Forskjellen mellem Pengenes Værdi i delte Tidsrum og i ethvert af de efterfølgende 3 Aar er det samme som at søge Forskjellen mellem Varernes Gjennemsnitspriser paa disse Tidspunkter, thi Pengenes Værdiforandringerog i Varernes Gjennemsnitspriser bevæge sig omvendt af hinanden, ja ere egentlig kun lo forskjelligeUdtryk det samme Forhold. For. nu aitsaa ai finde Varernes gjennemsnillige Prisbevægelse, maa man udregne Forholdet mellem Priserne og af de derved fremkomne Resultateruddrage arilhmeliske Middeltal. Kunde man paa denne Maade udfinde den gjennemsnitlige Prisbevægelse for alle Varer, da var derved med mathematisk Nøjagtighed angivet Pengenes Værdiforandring; men et saadant Arbejde vilde naturligvisvære uoverkommeligt, og man maa derfor nøjes med tilnærmelsesvis Nøjagtighed: fra enkelte Varers slutle sig lil alle Varers Prisforandringer. I saa Henseende er det imidlertid ingenlunde ligegyldigt, bvilke Varer der vælges; Varerneskulle saaledes, at Forandringerne i dem give et tro Billede af den samlede Bevægelse paa Markedel, og dette kan ogsaa opnaas, idet nemlig ikke hver enkelt Vare bevæger sig individuelt excentrisk, men i Almindelighed hele Klasser af

Varer bevæge sig sammen, fordi de samme Aarsager, der paavirkeden Vare, lillige paavirke alle Varer af samme Art. Saaledes vil navnlig en Forandring i Produktionsforholdenefor enkelt Vare paavirke alle Varer, der produceres under lignende Forhold, om end ikke i samme Grad, saa dog i samme Retning. Et forholdsvis mindre Antal Varer vil derfor,naar vælges med Skjønsomhed, kunne give et Resultat, hvis Nøjagtighed er tilstrækkeligt til de fleste praktiske Formaal.

Paa Tabel I findes anført Gjennemsnitspriserne i ethvert af Aarene 1867^—73 for de Varer og Vareklasser, der i Henholdtil angivne Princip skulle danne Grundlaget for Beregningenaf samlede Bevægelse paa Markedet; naar enkeltetilsyneladende Varer mangle, og naar enkelte af de valgte Varer eller Varegrupperinger skulde forekomme mindreheldige mindre betegnende, da maa Grunden hertil nærmest søges i Materialets Ufuldkommenhed. Paa Tabel II findes udregnet Forholdet mellem de paa Tabel I angivne Vareprisersaaledes, Gjennemsnitspriserne for 1867_—70 ere satte som 100; for enkelte Varers Vedkommende har man dog været nødsaget til at bruge Priserne for 1869_—70 som Udgangspunkt.Naar foruden de paa Tabel I anførte Varer endnu findes enkelte andre paa Tabel 11, da er det enten fordi kun Forholdstallene havdes tilstede, eller, saaledes som ved Arbejdsfortjenesten, fordi de benyttede Data vanskelig lade sig udtrykke ved et enkelt absolut Tal. Varerne ere paa Tabellen ordnede efter deres større eller mindre Prisstigning. Betragter man nu nærmere denne Tabel, da viser det sig, at af samtlige de anførte Varer ere kun 19 sunkne i Pris i Forhold til Gjennemsnitsprisernei _—70, og for de fleste af disse er Tilbagegangenhøjst Petroleum er sunken fra 100 til 76,19, og dette Fald er det rimeligvis, der ogsaa er Skyld i at Lampeolje og Raps ere sunkne til henholdsvis 99,22 og 93,26. Foruden disse Belysningsmidler er der en hel Række af Forbrugsgjenstande, der ere sunkne eller kun steget lidet, nemlig de fleste Kolonialvarer; Sago er saaledes falden ligesaa dybt som Petroleum, fra 100 til 76,19, Kakao, The og Ris ere sunkne

fra 100 til henholdsvis 97,25, 97,67 og 98,13 og Sukker er kun steget übetydeligt (Melis 5,6 pCt., Demarara Sukker7,69 pCt.) osv. Ogsaa flere andre Kolonial-Produkter, som Indigo, Kochenille, ere sunkne lidt i Pris. En Undtagelse danner Kaffe og Peber, der begge ere stegne over 80 pCt. De Vareklasser, der navnligere ere Kul, Jærn, Huder og Skind. Smedekul er saaledes stegen 124 pCt., Støbejærn 122,72 pCt., Smedejærn 188,64 pCt., Hestehuder 87,98 pCt., Lammeskind 59,36 pCt. osv. Som enkelte andre Varer, der ere stegne stærkt kunne nævnes Mursten, stegen 71,43 pCt., Tjære og Beg stegen 67,57 pCt. og 61,37 pCt. De egentlige Fødevarer ere ganske vist stegne i Pris, men dog ingenlunde betydeligt, de fleste endog mindre end Gjennemsnittet; Rugbrød er saaledes kun stegen 10 pCt., Hvedemel 14,55 pCt., Kartofler 5,6 pCt., Oxekjød 5,3 pCt., Flæsk er endogsaa sunken lidt; selv Smør og Æg, der ofte omtales sem stegne caa overordentlig stærkt, ere dog kun gaaede henholdsvis 11,57 pCt. og 16,88 pCt. i Vejret. Arbejdslønnener Kjøbenhavn stegen stærkest for simple Arbejdere,og synes for disse at kunne ansættes til i Gjennemsnit omtrent 1/s,1_/s, men for enkelte Klasser af Arbejdere er den stegen langt stærkere. Haandværkssvendes Fortjenestesynes Gjennemsnit at være stegen med henimod V-i, men samtidig dermed er for mange af dem Arbejdstiden forkorleten Paa Landet synes Stigningen i Arbejdslønnen at have været stærkest paa Lolland-Falster, Stigningen kan her anslaas til omtrent 1/s,1_/s, og derefter i Jylland, hvor den i Gjennemsnitsynes være stegen omtrent ligesaa meget. Paa Sjællandog er Stigningen mindre og kan anslaas til mellem 1_k og \'s. Uddrages det arithmetiske Middeltal af Forholdstallenepaa 11, da faar man ud, at den gjennemsnitlige Stigning i Priserne har været indtil 1871 21/92¹/9 pCt., indtil 1872 11 pCt., indtil 1873 20 pCt. Beregnes Gjennemsniltet for hver enkelt Klasse af Varer, idet ogsaa her Gjennemsnitsprisernefor 1867_—70 sættes som 100, saa faas ud, at Priserne forholdt sig til disse som:

Og tages dernæst Gjennemsnittet af Klassernes Forholdstal, faas ud, at den opadgaaende Prisbevægelse fra 1867_—70 har været til 1871 2,6 pCt., til 1872 10 pCt. og til 1873 20,7 pCt. Begge Beregninger have givet omtrent det samme Resultat: At Pengene, altsaa i dette Tilfælde vor Rigsmønt, i 1871 havde 2*2 pCt., i 1872 e. lOpCt. og i 1873 c. 20 pCt. mindre Kjobeevne i Gjcnnemsnit fra 1867 til 1870.

Pengenes Synken i Værdi er et nøjagtigt Udtryk for, om jeg tør bruge denne Betegnelse, den abstrakte Fordyrelse af Livet, den er det Tyngdepunkt i Prisbevægelsen, som alle Varepriser stræbe efter at nærme sig, og som de om kortere eller længere Tid ogsaa ville komme til, saafremt ikke forstyrrendeForhold, angaa den enkelte Vares egen indre Værdi, træde til. Men saadanne Forstyrrelser have været eller ere endnu tilstede, og desuden er den Tid, der er forløben, for kort til at Udligningen mod Tyngdepunktet endnu fuldstændigtskulde fundet Sled. Hvis imidlertid Spørgsmaalet havde angaaet en Forholdsregel, der skulde have en endelig Karakter, vilde det vistnok alligevel have været rigtigst udelukkendeat hen til Forandringen i Pengenes Værdi, men ved en Foranstaltning, der i ethvert Tilfælde maa fremtræde

som midlertidig, vil det formentlig være rigtigere al benytte en anden Fremgangsmaade og kun betragte Fordyrelsen i de Varer, der nu udgjore Embeds- og Bestillingsmændenes vigtigsteForbrugsgjenstande ved at kombinere Prisbevægelsen i disse med det Mængdeforhold, hvori hver af dem forbruges, udfinde, hvormeget Embeds- og Bestillingsmændenes Forbrug af disse Varer er bleven fordyret i det paagjældende Tidsrum. Denne sidste Fremgangsmaade kunde ved første Øjekast synes übetinget at burde foretrækkes; men en nærmere Undersøgelse vil dog vise, al der ved dens Anvendelse er forskjellige praktiskeVanskeligheder, gjør det mere tvivlsomt, hvilken af de to Fremgangsmaader, der bør have Fortrinet. Den væsentligsteVanskelighed at se hen til Forbruget ligger deri, at det Forhold hvori de forskjellige Varer forbruges i de forskjelligeSamfundsklasser, saa yderst forskjelligt. Del Rigtigste ¦vilde være at foretage Beregningen for hvor s.<imfiinrkklass<¹. eller rettere for hver Gageklasse, for sig, og maaske særskilt for Gifte og Ugifte; derved vilde man vistnok kunne komme til et forholdsvis særdeles korrekt Resultat, men det vilde være et meget betydeligt Arbejde, og udkræve en Mængde Oplysninger,som vanskeligt og efter længere Tids Forløb kunne skaffes tilveje. I det givne Tilfælde nødsages man derfor til al fastsætte et Middelforbrug fælles for Alle, uagtet et saadant altid mer eller mindre vil komme til at hvile paa et temmelig vilkaarligt Skjøn.

Den i 1857 nedsatte «Gagekommission» havde blandt Andet ogsaa den Opgave at tage under Overvejelse, hvorvidt en Del af Embedsmændenes Gager burde udbetales med et efter de vexlende Konjunkturer varierende Beløb.

I denne Anledning blev der af to af Kommissionens Medlemmer en Undersøgelse om Prisbevægelsen i Livsfornødenhederne. denne Undersøgelse gik man ud fra den Betragtning, at de forskjellige Prisforhøjelser, som da havde bevirket Livets Fordyrelse, gjorde sig gjældende paa to forskjellige idet alle de Gjenslande, som vare stegne i Pris, kunde deles i lo store Hovedgrupper:

«1) indbefattende Gjenstande, som vel ere blevne dyrere i de sidste 10 eller 20 Aar, men dog vise en vis Stadighed i Prisen, idet Stigningen dels er jævn, dels foregaar sjældnere og med lidet mærkelige Tilvæxter. Hertil regnes dels AH, hvad der følger af den med en stigende Velstand stedse voxende Forestilling¹ om, hvad der hører til Livets Nødvendigheder, dels saadanne Fornødenheder som Husly, Bohave, visse Beklædningsgjenstande, og Alt, hvis Pris i væsentlig Grad afhænger af Arbejdslønnens Størrelse.»

«2) indbefattende de Gjenstande, hvis Stigning foregaar igjennem en Række af talrige, ofte hurtigt paa hinanden følgende Hertil høre Kornvarer med hvad deraf forarbejdes Fedevarer, Kolonialvarer og de til Opvarmning, Belysning Renlighed fornødne Artikler.«

«Det er,» udtales der dernæst, »navnlig de i den sidste Gruppe forekommende Artiklers, undertiden pludselige og ofte meget trykkende, Svingninger i Prisen, som, paa Grund af den Indflydelse, de udøve paa den Embedsmands Vilkaar, hvis Gage baade er knapt tilmaalt og afpasset efter de til en vis Tid gjældende Priser, opfordre til et Forsøg paa at lempe Gagerne efter deres Priser. Det maatte altsaa være disse Gjenstande, efter hvis vexlende Priser en Del af Gagen burde rette sig. Derimod ere Prisforandringerne i de til den første Gruppe hørende Artikler ikke egnede til at medtages, baade fordi deres Prisvexlinger ere mindre betydelige, og i Regelen tillige mindre pludselige, og fordi disse enten slet ikke eller dog højst ufuldkomment bestemmes efter en almindelig Maaleslok.»

Ved Hjælp af en Del Opgivelser over Forbruget i private Husholdninger samt i forskjellige offentlige Stiftelser, hvor et stort Antal Mennesker bespises, udfandt man dernæst, at af de til Gruppe 2 henhørende Livsfornødenheder vare følgende übetinget vigtigste, nemlig:

Hvede,

Rug,

Byg,

Kjød,

Flæsk,

Smør,

Sukker,

Sæbe,

O]je,

Brænde,

og at der af disse Varer medgik til en kraftig Mands Middelforbrug
Kvantiteter:

*/2 Tønde Hvede,

2 Tønder Rug,

IV2 Tønde Byg,

6V2 Lpd. Kjød,

6V2 Lpd. Flæsk,

1/41/4 Tønde Smør,

6 Lpd. Sukker,

i/o T«r>c*° Sæbe

31 Potler Olje,

2 Favne Brænde.

Paa Grundlag heraf beregnedes da, hvormeget en voxen Mands Underhold med ovennævnte Gjenstande vilde koste i ethvert Aarene fra 1838 til 1856*), hvilket da viste sig at beløbe sig til:

---

*) Da Grundlaget for denne Beregning er en gros-Priserne og ikke detail-Priserne, og da paa enkelte Poster Raaproduktet er sat i Stedet for det færdige Produkt, f. Ex. Rug for Brød, Byg for 01 osv., saa følger deraf, at Resultaterne just ikke vise de -virkelige Omkostninger ved en Persons Underhold, men derimod, idet man gaar ud fra, at Forhandlergevinsten, osv. forbliver uforandret, den Bevægelse, der er foregaaet i disse Omkostninger.

Denne Undersøgelse har jeg fortsat efter de samme Principer
med det samme Prismaieriale for Tiden fra 1857
lil 1873.

Resultatet af denne Beregning er blevet, at en voxen
Mands Underhold med de her omhandlede vigtige Fornødenhedsgjenslande
koste.*)

---

*) I de senere Aar have Forbrugerne faaet en mindre Lettelse derved, de have kunnet erstattet almindelig Olje med det billigere Petroleum; paa Grund heraf skulde Fordyrelseu synes at være lidt mindre end ovenstaaende Tabel angiver. Dette opvejes dog af den Omstændighed, at man i sin Tid ved Beregningen af Forbruget Nemheds Skyld helt udelod Kaffe og i Stedet derfor forøgede det antagne Forbrug af Sukker; men nu er, som Prislisterne Sukker kun steget lidt i Pris, medens derimod Kaffepriserne ere stegne overmaade stærkt.

Den Forudsætning fra hvilken de to Kommissions-Medlemmer den foranstaaende Beregning ere gaaede ud, at nemlig Prisbevægelsen i de lil Gruppe 2 hørende Varer skulde være stærkere og mere springende end i de Varer, der falde ind under Gruppe 1, er vistnok fuldkommen rigtig, naar der er Tale om de hyppige Prissvingninger fra Aar lil Aar, der skyldes de vexlende Forhold, som indvirke paa Varernes Produktion, Ex. Misvæxt eller Lignende, og den maatte ogsaa bestyrkes \ox\ en Relrafflnins' af Priserne i do. TVponnier d6T gik nærmest forud for den Tid, da Kommissionen affattede sin Betænkning, men Forholdet stiller sig anderledes, naar, saaledes det er Tilfældet nu, Fordyrelsen udgaar fra Forandringen Omsætningsmidlet (de ædle Metaller eller Kreditforholdene) skyldes en pludselig og stærk Stigen eller Synken af Velstanden og Forbruget. Et Blik paa Prisbevægelserne i de senere Aar vil ogsaa vise, at netop de iil Iste Klasse hørende ere stegne langt mere pludseligt og stærkt i Pris end de til Gruppe 2 hørende.

Meningen med det her omhandlede Forslag at udbetale en Del af Lønningerne med et paa den angivne Maade varierende var ogsaa kun at befri Embedsmændene fra det Tryk, som de saa hyppige Svingninger fra Aar til Aar ide under Gruppe 2 hørende Varer udøvede og derved undgaa Nødvendigheden af de idelige midlertidige Lønningstillæg; men derimod ingenlunde den, helt at udelukke fremtidige Omreguleringer af den faste Del af Lønningerne, naar der en Gang skulde være indtraadt en væsentlig Fordyrelse af de til Gruppe 1 hørende Varer.

Af de til Gruppe 1 hørende Varer udgjøre følgende de
vigtigste:

Husrum,

Klæder og Fodløj,

Folkeløn,

Bohave etc. (Anskaffelse og Fornyelse)

Ganske vist er der ogsaa flere andre "Varer foruden de nævnte, der indlage en vigtig Plads paa Udgiftsbudgettet, til Exempel Skolepenge, Blade og Bøger, Befordring, Korrespondance, ni. M.; men disse Udgifter ere saa højst forskjellige for hver Enkelt, at det næppe er muligt at bringe dem ind under en almindelig Bestemmelse, i det Mindste har det, i den korte Tid, der har staaet til min Raadighed, ikke været mig muligt at gjøre det. De først anførte Udgiftsposter ere desuden i hvert Fald übetinget de vigtigste og nødvendigste, og de kunne antages i Almindelighed at udgjøre mindst en ligesaa stor Del af den samlede Udgift som samtlige de til Gruppe 2 henhørende Varer (omtrent 2/s2_/s af den samlede Udgift).

At finde Stigningen i Huslejen for et saa kort Tidsrum som her er Tale om er kun mulig ved at anstille en meget omfattende Undersøgelse; derimod kan man i Stedet derfor tage Stigningen i Omkostninger ved at bygge et Hus, hvilke ere anslaaede til at være slegne til c. 40 pCt., thi det er utvivlsomt at i en By, der som Kjøbenhavn er i stærk Fremgang, vil Huslejen i forholdsvis kort Tid stige omtrent i samme Grad som hine. For at finde Stigningen i Klæder og Fodtøj har jeg anset det for rigtigst at beregne denne efter Stigningen i vedkommende Raamaterialer og Arbejdsløn, da de af forskjellige opgivne Data om Stigningen i de færdige Varer syntes at være mindre brugelige.

Udgiften i Kjøbenhavn til følgende Fornødenheder:

Livets Fordyrelse indtil 1873 paa Grund af Prisstigningen i disse 5 Udgifter, skulde allsaa beløbe sig til c. 32 pCt. Livets Fordyrelse fra 1867_—70 til 1873 paa Grund af Prisstigningen de ovenfor omtalte til Gruppe 2 hørende Varer beløber sig til c. 9 pCt. Det maatte altsaa herefter antages, at den samlede Fordyrelse af Lirsforoedenhederoe indtil 1873 beleber sig til c. 20 pCt.

Det tør anses som en Bestyrkelse af Beregningens Paalidelighed, ikke ganske kan skrives paa Tilfældighedens Regning, at man saaledes kommer aldeles til det samme Resultat, enten man benytter den ene eJler den anden af de to i deres Væsen saa forskjellige Fremgangsmaader, den rent theoretiske ved blot at se hen til Pengenes forandrede Værdi eller den mere praktiske ved at se hen til Fordyrelsen af de enkeiie Livsiornuuenueder i Forhold lil deres Betydning for Forbruget.

Hvorvidt Priserne ville holde sig paa deres nuværende høje Standpunkt og muligen endog stige endnu højere, eller om det kan antages, at der i en nær Fremtid vil indtræde en Reaktion, naturligvis umuligt at sige. Skulde jeg imidlertid udtale Anskuelse om dette Punkt,*"da kan jeg ikke nægte, at der forekommer mig nærmest at være Sandsynlighed for, at der snart vil indtræde en Standsning eller maaske en Tilbagegang, fordi adskillige af de Faktorer, der formentlig have været medvirkende ved Prisstigningen efter deres Natur kun kunne have en mere forbigaaende Indflydelse; men paa den anden Side er der, netop af de samme Aarsager, vistnok al Sandsynlighed for, at selv om der maatle indtræde nogen Tilbagegang, vil den kun faa et ringe Omfang, saa at Priserne i alt Fald langt fra ville synke til det NrVeau, som de indtoge i Tiden før 1870.