Jærnbanekrisen i de forenede Stater.

Jærnbanerne i de forenede Stater have (Oktober 1873) en Længde af 72000 engelske Mil, repræsentere i Penge ikke under 4000 Mill. Dollars*) samt sysselsætte 195,000 Betjente Arbejdere; de opretholde endvidere ved deres Søgning en Mængde Fabrikker med stor Kapital og Værkstyrke.

Disse Interesser gjennemgaa nu en afgjørende Krisis. Intet enkelt offentligt Spørgsmaal har siden Slavestridens Dage saaledes beskjæftiget Amerikanernes Opmærksomhed. Det er nøje og ligefremt forbunden med den Tilstand, som de senest henløbne Aar have udviklet i dette Samfund.Tidsrummet Oprørets Udbrud i 1861 til Slutningenaf da Præsident Grants Gjenvalg afgjorde de efter Krigen rasende Partikampe, har fuldstændig omvæltetdet Folks økonomiske, sociale, moralskeog Forhold. Den repræsentative Papirmassespludselige

---

*) Census for 1870 angiver Værdien af al Ejendom, fast og løs, i Unionen til 29,975^3/43 _/4 Mill. Doll. Det maa forøvrigt med Hensyn til Talangivelserne i denne Afhandling bemærkes, at den amerikanske Chifre, især de fra Syden og Vesten, almindelig anses som kun tilnærmelsesvis rette.

massespludseligeTillæg med Tusinder Millioner Dollars, de i alle Retninger mangedobbelt forøgede Skatter og deraf følgende Udvidelse af Unionens Embedsstand, Sydens hvide Aristokratis Ruin samt det rene Demokratis ved Negrenes Emancipation, Evropæernes Indvandring og KrigensSkifteiser Herredømme — dette bar næppe ladet uforandret nogen Del af det amerikanske Samfundsliv.Slige avlede, ved Siden af overvejende Fordele, selvfølgelig megen voldsom Spekulation og vild Svindel; dette traadte ved de fleste større Jærnbaneanlæg frem i en, Folkets Masse let vildledende Blanding med sikker Grundvold.

Denne sikre Grund vold var Nødvendigheden uf code Samfærdselsmidler. Vigtig^ som disso ptp fnr ethvertLand, særegne Omstændigheder dem til Livsspørgsmaalfor stor Del af Amerika; 40 Mill. Menneskerere over et Fladerum af 31/«3¹/« Mill. eng. Kvadratmil; her haves Betingelserne for næsten enhver større Erhvervsgren, og det beskyttende Toldsystem søger at ophjælpe et Hjemmemarked for indenlandsk Industri; men inden Unionens Grænser, hvor efter Grundloven ingenToldlinjer være, har Frihandelen haft sin ligefremmeFølge, ethvert Strøg driver væsentligst den det af Naturforholdene anviste Næringsvej; Syden har saaledes Bomuldsdyrkning, Sydvesten Kvægdrift, Paciflk- Kysten Vinavl og Søgen efter ædle Metaller, Vesten og Nordvesten Kornavl, Strøgene om de store Søer Skovbrug, Pennsylvanien, New York og Massachusetts Fabrikker. Indenlandsk Transport faar derved stor Betydning; denne forøges yderligere ved, at to af de omfangsrigeste Frembringelser,o: og Kornvarer, give Størsteparten af det Overskud, hvormed Indførselen fra Udlandet skal

likvideres.*) De naturlige Vandveje ere aldeles ikke tilstrækkeligefor Færdsel; Sand- og Træbanker (snags) vanskeliggjøre Farten paa Missisippi med Bifloder, hvis Vandmasse desuden aarlig aftager, som det tros, formedelstSkovenes og Jordens Opdyrkning i de dem omgivende Strøg. De nordlige Søers Vasdrag er længere Tid af Aaret stoppet ved Is og er derhos, paa Grund af Niagara-Fossen og St. Lavrents-Flodens Stryk (rapids) ufarbar for større Fartøjer; dette Sidste kan kun afhjælpes ved en betydelig Udvidelse af det engelske DominionsKanalnet. hovedsagelige Transport maa derfor ske paa Jærnvejene,**) ved Siden af hvilke de naturligeVasdrag Kanalerne (3,400 eng. Mil) gavne som Regulatorer mod altfor overdrevne Fragter. Disse Forholdere i et rigt Land med en virksom Befolkningtilstrækkelige at frembringe store Jærnbaneanlæg.

Hertil kom da den Spekulation, som de nybyggede Egnes mærkelige Opkomst maatte bevirke ; Vestens Fremskridthave overtruffet selv de dristigste Forventninger; den evropæiske Indvandrerstrøm, der endnu ikke har vist Tegn til Aftagen, bringer aarlig nye Strøg indenfor Civilisationensog almindelige Handels Omraade. Det var her ikke let endog blot tilnærmelsesvis forud at fastsætte den nødvendige Margin eller Grænserne for den repræsentativeKapital, praktisk kunde bæres af den reelle; de i saa Henseende hafte Erfaringer vise alene, at man uden Fare kan gaa dennes fulde Værd nærmere end i

---

*) Værdien af den samlede Udførsel var i Juli 1872—73 649 Mill. Doll., hvoraf 227 Mill. for Bomuld og 98 Mill. for Kornvarer.

**) De befordrede i 1872 145 Mill. Tons.

ældre Samfund antaget. Der bliver under saadanne usædvanligeog Omstændigheder mange Tilfælde, hvor det, der for en Mands Betragtning synes et Fantasibillede, en andens fremstiller sig som en klog Spekulation.

Svindelen fulgte med Spekulationen. Den GemytternesUrolighed, store Omvæltninger medføre, og den Lethed, hvormed mange Embedsmænd, de fleste LegislaturersMajoriteter til Dels Kongresmedlemmerne i Amerika lade sig bestikke, maatte have saadan Virkning. Fremgangsmaaden var, kortelig angivet, følgende: Nogle Pengemænd og næringsdrivende Politikere dannede et Aktieselskab med betydeligt nominelt Grundfpnd; de iode dette inkorporere — o: registrere som anonymt Interessentskab— de Stater, hvorigjennem Banen skulde gaa; en ringe Sum, sjelden over 5 pCt., blev indbetalt for at dække Udgifterne ved foreløbige Maalinger, rosende Avisartiklersamt Legislatur- og Kongresmænds Stemmer; Vederlaget for disse sidste gaves dog mest i Aktier, dem iCuiitiiiiin^iiui/ ixxu<jn_»go SuiTi "iv/rssrmg" Gncr oum "i_/^v±o paa Agtelse«; man sikrede sig herved, at Bevillingen til at bygge Banen, det saakaldte Charter, indeholdt mange Rettigheder men faa Forpligtelser og sjelden bindende Regler om Taxier for Trafiken; Landgrantet eller Afstaaelseaf, de fleste Tilfælde hver anden Sektion (o: en Kvadrat paa 640Akres*)), offentligt Land langs Banelinjen var en Selvfølge, en Formsag;**) Kongressen, Staterne

---

*) 1 Akre = 43,560 Kvadratfod.

**) Kongressen har fra 1850_—72 overdraget til Jærnbanerne 177 Mill. Akres offentligt Land; den har derhos sædvanligvis vedtaget ikke at sælge de uafstaaede Sektioner langs Banerne under en Xvis Pris, en ligefrem Betingelse for, at Selskaberne kunne faa solgt deres Land.

eller Countierne garanterede derhos en Del af Banerne, udstedte Gjældsbeviser (bonds) eller gave egne Bonds til ligefrem Understøttelse. Nu paabegyndtes Arbejdet; det udførtes ikke af Aktieselskabet, men bortakkorderedes; Indbyderne overtoge, ligefrem eller gjennem Andre, Udførelsenfor Betaling, der var fastsat af dem selv i deres Egenskab af Selskabets Direktører. Resten af de til Foretagendet nødvendige Penge skaffedes ved at sælge, ofte mod høj Rabat,*) Bonds bærende 7-10 pCt. Rente, paa lange Indløsningsterminer og med Pant i Kompagniets samtlige Ejendele; Renterne maatte, indtil Banen havde givet Overskud,tages den laante Kapital selv; denne tjente ogsaatil betale Dividende af Aktierne for at bringe disse i Kurs og styrke Selskabets Kredit. Naar Arbejdet var færdigt, blev altsaa Tilstanden: Banens Forpligtelser repræsenteredesaf Aktier med nogle faa Procents Indbetalingog op i Kurs med Dividender, udredede for laante Penge, samt 2) Bonds, hvis Renter og Afdrag betaltes med Banens Overskud, om dette tilstrakte, og forøvrigt ved Stiftelsen af ny Gjæld. Status være hvordan den vilde, saa havde Indbyderne og deres Medhjælpere tjent godt, ofte uhyre Formuer; den offentlige Garanti, Salg af Land og Laan paa Bonds havde udredet overdrevneSummer deres Kontraktarbejde; de havde med stor Gevinst solgt mange af sine kunstigt opdrevne Aktier;endelig de haft Lønninger som Selskabets Embedsmænd.

---

*) Den sædvanlige Rabat var 15å20pCt., men der har været givet indtil 50. Man maa hertil i de fleste Tilfælde lægge Fordringshavernes ved Guldets Synken i Kurs.

Denne Skildring passer paa mindst 9 af 10 i Svindeltidsrummet Jærnveje, hvad enten disse vare nye Hovedlinjer eller Udvidelse af ældre; i sidste Fald benyttede man ofte enten Præference- eller nye, almindelige og grundede Udstedelsen deraf paa dels fingerede, overdrevent højt angivne Forøgelser af Banens (watered stocks); der fuldendtes under saadanne Omstændigheder fra 1862—73 omtr. 39,000 eng. Mil med en repræsentativ Kapital af 1800 Mill. Doll, eller 46,150 Doll. pr. Mil; før 1862 var bygget kun 33,200 Mil med Kapital 1,190 Mill. Doll, eller 35,850 Doll. pr. Mil. Dette kunde, naar Hensyn tages til Amerikas høje Arbejdspriser, synes billigt sammenlignet med Jærnbanernes Kostende i A-iVropu, Gg SCCIJugi, i xjngituiuj iiiéu uei mnn tjriiiurtjs, ctt de amerikanske Baner ere af mindre Soliditet og derhos sjelden have mere end enkelt Spor.

Denne Tilstands Varighed betingedes af, at enten Publikum var villigt til at forstrække med Laan, eller Banens Drift gav Overskud stort nok til Renter og Afdrag Gjælden samt Dividende for Aktierne.

Publikums Villighed til at anbringe Penge i Laanene er imidlertid ophørt baade paa denne og hinsides Atlanterhavet.Det Pengemarked var allerede for flere Aar siden ude af Stand til at skaffe JærnvejsselskaberneAlt, de behøvede; de vendte sig da til Evropa og vare i Begyndelsen heldige; Unionens Finanspolitik,især paa Gjælden, havde der, fornemligi og Tyskland, givet dens Bonds udmærket Kredit, hvilken tillige støttede andre amerikanske Papirer; disse søgtes paa Grund af deres høje Renter og vare for en Del nødvendige til at dække det hele Underskud,*)Handelsbalancen

skud,*)Handelsbalanceni de senere Aar, indtil denne Sommer, har vist for Amerika i dets Omsætning med Evropa. Men selv dette Marked skulde ikke længe forbliveaabent; og flere Træk af Jærnbanernes slette, ofte endog bedrageriske Styrelse kom frem, efterhaanden som de mere ordnede Forhold i Amerika tillod Folket at henvende sine Tanker paa disse Anliggender; det opdagedesderhos at adskillige af de i Evropa kjøbte Bonds vare dels falske, dels afsatte under falske Fremstillinger;Renter i en Del Tilfælde, og det selv for Bonds, som vare garanterede af Stater (Legislaturerne have nemlig ikke taget det nøje med at fragaa Gjæld

— repudiation —, Massachusetts er den eneste Stat, som aldrig har benyttet saadan Fremgangsmaade); endelig gave en Del evropæiske Fagmænd, der vare sendte over for at undersøge Tilstanden, Advarsler mod nogle af de største Foretagender. Tilsammen svækkede dette Krediten paa Evropas Marked, og Pengemændene, for hvem jo Sikkerhedbør mere end Løfte om høje Renter, trak sig ganske tilbage; dette skete hurtigere og pludseligere end her forudsat; Bygningen af 8000 Mil dels paabegyndte, dels projekterede Linjer med beregnet Kapital 300 Mill. Doll., maatte opgives; en voldsom Krise**) blandt Jærnbanespekulanternefulgte,

---

*) De forenede Stater indførte i Tidsrummet Iste Juli 1868—73 for en Taxtværdi af 278^2 Mill. Doll, eller aarlig 55³/4 Mill. Doll, mere, end det udførte til Evropa; de betalte desuden Renter af sine derværende Forpligtelser, hvilke antages at udgjøre omtrent 1000 Mill. Doll, i Unionens samt 600 Mill, i Stats- og Jærnbanebonds tilsammen 100 Mill. Rente; Rejsende tros at bruge omtr. 30 Mill, aarlig. — Amerika har som Modvægt til denne Udgiftside Indvandringen, der nemlig taget som Helhed hidtil har gavnet.

**) Faldet i Aktiernes Kurs paa New Yorks Børs for Maaneden 18de September—Oktober repræsenterede over 200 Mill. Doll, for paa Markedet værende Papirer.

banespekulanternefulgte,og September^—Oktober 1873 saa adskillige af disse gaa under. Det amerikanske Bankvæsenssvage bevirker, at enhver større Rystelseaf almindelige Kredit hurtig føles over det Hele; alle Grene af Landets Handels- og Fabrikvirksomhed lede derfor under Krisen. — Det vil utvivlsomt vare længe, inden Kapitalen, hverken i Amerika eller i Evropa, atter Mer Lyst til at indlade sig paa Jærnbaneanlæg i «det store Vesten«. Selv om den nuværende Krise skulde have til Følge hæderligere Bestyrelser, paalideligere Regnskabsførsel,mindre Drift, og fremfor Alt retfærdig Lovgivning om Fragterne — Alt Betingelser for en varig sand Tilstand —, saa vil dog den nu ødelagte Kredit næDDe eienvindes før efter flere Aars Forlcb.

Baneselskaberne ere herved blevne henviste alene til sine egne faste Hjælpekilder, nemlig Driftsoverskud og endnu usolgte Landstrækninger. Det første gav i Aaret 1872 som Gjennemsnit 5,20 pCt. af den samlede Kapital o: alle Slags Aktier og Bonds; Aktier fik 3,91 pCt. Dette er en meget lav Rente, sammenlignet med, at Unionens Bonds betale 44¹ _/o ^—6 pCt. og andre gode Værdipapirer sædvanligvis 7—lo7^—10 pCt. Indtægterne vare iøvrigt højst ulige fordelte; saaledes gav i Illinois kun et Kompagni 7 pCt. af sin hele Kapital, 3 gave en lavere og 42 ingen Dividende; 8 af disse sidste vare endog ude af Stand til at betale Renter af sine Bonds. — Landstrækningerne have mange Steder betydelig Værdi, men det er usikkert, hvor hurtigt de kunne blive solgte; dette beror væsentligstpaa og man kan ikke let danne sig nogen afgjort Mening om dens Fremtid; den har, som før bemærket, hidtil ikke vist nogen aftagende Tendens; men det tør ikke lades ude af Sigte, at den arbejdende

Klasses Kaar i Evropa stadig bedres, medens dette ikke længere sker i Amerika; Forskjellen og dermed Opfordringentil drage hid bliver saaledes aarlig mindre; Emigrationen fra Evropa vil, efterhaanden som denne Sandhed vinder Indgang der, enten aftage eller ogsaa søge andre Rejsemaal end de forenede Stater. Imidlertid ville de førstkommende Aar utvivlsomt kunne vente en stor Indvandring,, hvilken i Forbindelse med Folkemængdensnaturlige vil befordre Færdselen paa Jærnbanernesamt disse yderligere Anledning til Salg af Land. Da derhos store Besparelser kunne gjøres i Driftsomkostningerne,vilde de fleste Jærnbaner, om man lod dem i Ro, efterhaanden naa til at kunne afdrage og forrente den nu afßonds og Aktier repræsenteredeSum.

En ny økonomisk-politisk Fremtoning, den saakaldte Farmerbevægelse, synes imidlertid ikke at ville lade Jærnvejselskaberne faa den Ro, som skulde være nødvendig dem til at klare sig.

Farmerbevægelsen har sit Hovedsæde i Vesten, men regner Tilhængere i næsten alle Stater; den er fremkaldt ved Jordbrugernes Misnøje med at deres Bedrift bliver Aar for Aar mindre indbringende. Naar man skal søge Grunden hertil, vilde det for Sydstaternes Plantere være nok at se paa Krigens Ødelæggelser samt den derefter følgende næsten lovløse Tilstand, som bortskræmmer baade Kapital og Arbejdskraft; men dette gjælder ikke for Vestens og Nordvestens Farmere; disse maa søge andre Grunde.

Kornpriserne have siden Oprørets Underkuelse haft
en nedadgaaende Retning; hertil kommer en meget stærk
Aftagen af Jordens Avlekraft; denne er hurtigst i Præristaterne,hvorhen

staterne,hvorhenKornavlen nu trækker sig;'\Forden giver der i det første Aar efter Brydningen en betydelig Fold, men aftager snart; medens saaledes Ohio havde i 50 Aar en Nedgang fra 30 til 12 Bushells*) Hvede gjennemsnitsvispr. frembragte 20 Aar det Samme i Wiskonsin; Minnesota er i 13 Aar gaaet ned fra 35 til 17 Bushells.

Denne Synken af Farmernes Indtægter er ikke opvejetved Tilsvarende i hans nødvendige Udgifter. Skatterne til Unionen ere noget nedsatte, men de til Stat, County, City og Town stige endnu stærkere; den til Hjælp for Jærnbaneanlæg overtagne Gjæld er mangestedsmeget og gaar i enkelte Countier op til n\ior AC\ T\f\t af ]7ionrlrvnriYr>opoc: TjtXtSU.HI 1 tlVilliCll FOT bindelse det dog ikke bør glemmes, at Banerne overalt have forøget Jordens Værdi, paa sine Steder endog betingetden. Arbejdslønnen, der for Haandværkere og faste Dagfolk, saasom til Jærnvejsbygning og Skovdrift,har stadig synkende (den er nu for de sidste kun 1^—l^x/ 2x_/2 Dollars daglig), er for Farmernes uregelmæssigeVaar og Høstarbejde ligesaa høj som før, ofte S Doll, med Kost. Jordbrugenes store Udstrækning ved Siden af denne høje Løn nødvendiggjør Maskiner, som under de strænge Beskyttelsestoldtariffer og de ved Patentersikrede , sælges kun for overdrevne Priser; de Varer Farmeren skal kjøbe — og under en Tilstand, hvor Husflid er et næsten ukjendt Begreb, vil dette sige Meget — holde sig endnu nær Krigsaarenes Priser, idet Toldsatserne og den ved Guldkursens Svingningerfremkaldte

---

*) 1 Bushell = R Gallons k 231 Kubiktommer.

ningerfremkaldteUsikkerhed i Handelen paa Udlandet,
virke mod en almindelig Nedsættelse.

Farmerne have da rejst Spørgsmaalet om, hvorledes
man kan raade Bod paa disse Vanskeligheder. Kunne
Kornpriserne drives op? Kunne Udgifterne formindskes?

Det ligger næppe i Farmernes Magt at drive Priserne
op. De forenede Staters Kornavl var i Millioner Bushells:

Dette giver med en Befolkning af henholdsvis 31 */2
og 381/> Millioner, i Bushells pr. Individ:

Udførselen, der gaar hovedsagelig til Storbritannien,
var i Femaaret 1868—72 kun 17 pCt. af den hele Avlings

Der frembringes altsaa nu mere Korn, end hvad forbrugesindenLandet kan sælges udenfor; Resten anvendes i skovløse Distrikter til Brændsel, og paa sine Steder kastes det bort eller bliver ikke engang høstet. Denne Overproduktion befordres ved de skandinaviske og tyske Indvandreres Forkjærlighed for fast Ejendom; disse

bruge meget den lovhjemlede Adgang at tage hver indtil160Akres Land,*) eller de kjøbe af Jærnbanernepaalange — Kornpriserne afhænge derfor mest af det evropæiske Marked; en uafhængig Stigen kan alene naas enten ved at finde nye Afsætningskanalerellerved mindsket Avling. Man har paapeget adskillige Lande ved det stille Hav som nye Salgspladse, men dette er vel ikke mere end en Fremtidstankeudenpraktisk paa Spørgsmaalets nu nødvendige Afgjørelse. Mindsket Avling maatte, om Øjemedetskuldenaas, i stor Maalestok. Det vilde føre os for langt her at undersøge den Paastand, at Jorden har Overproduktion af Kom; hvis dette forholder sig saa, av r\ai T/nr> IVTinrrnl (;i<,4»mH,_ni;™_n C_nmfm.^J_nm,'JL« som hindrer billige Kornpriser i alle Lande; men da er det ogsaa klart, at under Jærnbanernes raske Udvikling over Strøg som Rusland, Ungarn, Rumænien og delvis Asien samt Dampskibsfartens Fremskridt paa alle Have vil en Mindskning af Amerikas Kornavl endog under det indenlandske Behov alene i Længden ikke kunne hæve Priserne; Indførselstold eller anden Beskyttelse maatte anvendes; kornkjøbende vilde nemlig blive de langs Atlanterhavetogden Havbugt liggende FabrikogBomuldsdistrikter,hvor Korn havde at konkurreremeddet andre Verdensdele fremsendte. Vi skulle imidlertid se bort fra udenlandsk Konkurrence og forudsætte, at Priserne vilde stige, hvis Avlingen bragtes ned til eller under det indenlandske Behov. En Del af

---

*) Unionsregeringen afstod af frit Land i 1869 2,737,000 Akres og i 1870 3,780,000 Akres. Den solgte i de samme Aar af andet uoptaget Land henholdsvis 2,960,000 og 2,150,000 Akres, dette dog mest til Spekulanter.

den nu agerdyrkende Arbejdsstok maatte da gaa over til anden Virksomhed; man har talt om Kvægavl, men især Fabrikdrift. Førstnævnte møder strax den Vanskelighed, at Sydvestens Prærier og Skove med deres milde Vejrlig, som tillader Kvæget at være ude Aaret rundt, har saa store naturlige Fordele over Nordvesten med dets som oftest lange og haarde Vintre, at en Konkurrence næppe kunde bestaa; dernæst har Sydvestens Kvægdrift allerede naaet en saadan Størrelse, at den ikke taaler stor Udvidning,medmindreden friste samme Skjæbne som Kornavlen. — Hvis Fabrikvæsen kunde fremmes i Vesten, vilde mange Arme drages fra Jordbruget og et større Hjemmemarked med deraf følgende Besparelser i Fragt og Mellemmænds Provisioner opnaas for Kornet; der kunde i det Mindste for den nærmeste Fremtid ikke blive Tale om Overproduktion, saasom man nu fra Evropa indførerenbetydelig Fabrik- og Manufakturvarer (i 1872 henholdsvis for 42 og 194 Mill. Doll.); "men det træder her hindrende i Vejen, at Pennsylvanien, New York, Massachusetts og til Dels Missouri paa Grund af StenkulslejernesBeliggenhedog Naturforhold saa vel som Folkets allerede erhvervede tekniske Indsigt og de oparbejdede Handelsforbindelser utvivlsomt ere de mest lovende Steder for Fabrikker. Det kapitalfattige Vesten kan altsaa ikke trække Østens Penge til sin Industri; denne gaar vistnok frem, men ikke i samme Grad som den stadig tiltagende Kornavl.

Der er saaledes ringe Udsigter til at faa Kornet bedre betalt. — Sydens Planter er lige saa lidt i Stand til at rejse Priserne paa Bomuld; denne føres nemlig for det Meste ud af Landet, og dens Salg beror paa Forhold,

hvorover han ikke er Herre. — Spørgsmaalet hliver da
om at faa nedsat Udgifterne.

Meget kunde her udrettes ved et mere rationelt Jordbrug; vilde skatte en bedre, altsaa højere betalt Vare og vilde give et større Udbytte af det samme Arbejde. de fleste amerikanske Farmere — Indfødte saavel som Udlændinge — staa næppe paa det Dannelsestrin, man i denne Henseende kan vente stort for den nærmeste Fremtid.

Frihandelens Venner have paastaaet, at deres System, anvendt i den udenlandske Omsætning vilde afhjælpe Ondet; industrielle Frembringelser maatte nemlig derved blive billigere, Udgifterne ved lærubaiiers Bygning og Vedligehold forrr!indcl'^p _S S^nrPt Pfirrnprnp. hNvp i Stand til selv med sine nuværende Indtægter at staa sig bedre. Beskyttelsesgrundsætningerne ere imidlertid historisk saa sammenknyttede med det nu herskende politiske Parti (Republikanerne), at hin Paastand kun har vundet saare liden Indgang; vi ville derfor ikke her opholde os videre ved samme.

Den Udgiftspost, hvorpaa Opmærksomheden nu mest rettes, er derimod Transporten. Denne i Forbindelse med Mellemmænds Provisioner, sluger en stor Del af, hvad Konsumenterne betale for Kornet. En Bushell koster 1873):

NB. Fragten pr. Bushell er: For Hvede, fra St. Poul
til Chikago 21 cents, derfra til New York 33 cents. —

For Majs, fra Dawenport til Chikago 8 cent, derfra til
New York 25 cents.

Farmerne ved Hovedoplagsstederne paa Missisippis Bredder har saaledes en forholdsvis ringe Procent af Prisen i Handelscentrerne; endnu værre stillet er han, som bor fjernt fra Jærnbanerne eller endog kun fra Linjer med Konkurrence til at holde Fragterne nede.*) Samtidig hermed fordyrer den høje Transportpris enhver Vare, han trænger til. De fleste Farmere besidde ikke Kapital til Kjøb og Drift af større Ejendomme;**) de dyrke deres Jord mest ved eget og Families Arbejde; de finde under saadanne Priser ikke tilstrækkeligt Udkomme efter Nutidens i det Mindste egne Fordringer. — Den store Masse trænger for at holdes sammen under politiske Bevægelser et Stikord, og dette er for Farmerne nu blevet »billig Transport«.

Man har foreslaaet, at det Offentlige skulde umiddelbartordne enten ved at indløse de allerede anlagteBaner drive den hele Trafik i de nuværende Selskabers Sted eller ved at bygge, om end kun paa mere trængende Steder, nye Baner, som skulde mod rimelig Godtgjørelse og under offentligt Tilsyn staa aabne

---

*) 89 Mill. Tons eller næsten 2/₃ af den hele Transport (145 Mill.) var i 1872 fra Stationer uden Konkurrence.

**) Nedenstaaende Tabel viser Jordbrugenes Størrelse osv. i 1870: Størrelse. Antal. Indtil 50 Akres. 1,321,112 o-ver 50—100 — 754,221 — 100—500 — 565,054 — 500 — 19,593 Tilsammen Antal . . 2,659,980 Gjennemsnit af dyrket Jord: 70 Akres. Antal Jordarbejdere: 5,120,000 eller 1,92 gjenuemsnitsvis pr. Brug.

til Brug for private Træn. Den førstnævnte Udvej vilde imidlertid koste baade altfor mange Penge og møde Vanskelighederunder af Indløsningssummen; politiske Hensyn tale derhos i en Republik mod at bringe en saa talrig og for en Del mindre oplyst Samfundsklassesom ved Jærnbanerne ansatte i umiddelbar Afhængighed af den udøvende Magts Indehavere. — Ideen om at lade Staterne eller Unionen bygge Jærnveje til Brug for private Træn kunde vel tjene som en praktisk Løsning af de største Vanskeligheder; Fremtiden vil maaskei finde Midlet, hvorved det Offentlige kunde efterkomme sine Pligter med Hensyn til Kommunikationsvæsenetuden at blande sig i Forretninger, der under almindelige. Omstændigheder helst bør overlades til privat Virksomhed; den har imidlertid endnu kun ringe Udsigt til Fremgang; de mange senest opdagede Bedragerier have hos Folket frembragt en saadan Mistillid,at Forslag om større offentlige Anlægtros være Planer til nye Svindler.

Angrebet_j som drives med Enighed og Kraft, rettes derfor umiddelbart mod Jærnbaneselskaberne. Forud for ligefremme Skridt benyttedes naturligvis almene Møder, Processioner, Demagogers Taler, ophidsende Bladartikler, kort sagt det hele Maskineri, hvormed Amerikanerne sætte politiske Agitationer i Scene. Stærke Udtryk baade fra egen og Modstandernes Side gav det Hele et noget kommunistisk Jærnbanerne viste intet Tegn til Eftergivenhed; tvært imod, for at hindre utidig Konkurrence blive i Stand til kraftigere ydre Optræden, vedbleve og det i endnu højere Grad end før, med at sammensmelte flere Selskaber til ét (consolidation).

Sagen bragtes da frem for Staternes Legislaturer.

Minnesota og Illinois fik strax Love med en Del Regler om Fragterne; disse skulde paa enhver Bane beregnes efter lige Maalestok uden Forskjel (discrimination), Nedsættelse Tillæg for særskilte Stationer eller Afsendere; vilde derved fremtvinge, at der alle Steder og for Alle skulde bruges de samme billige Taxter, som maaske eller endog med Fordel kunde anvendes paa konkurrerende stærkt befærdede Ruter eller for enkelte stadige Kunder. Jærnbanerne nægtede at adlyde disse Love, som de erklærede for grundlovsstridige Indgreb i Kontrakts- og Ejendomsretten.

Domstolene bleve selvfølgelig næste Instans. Et ldrePræjudikat Staten New Yorks Højesteret betragter Jærnvejskompagnier som private Selskaber, hvis Forhold til det Offentlige er kontraktmæssig fastsat ved deres Charter; Statsmyndighederne have ingen Ret til ensidig at forandre denne Overenskomst; hvis de ikke fra først af have forbeholdt sig Myndighed til at fastsætte Taxterne, kunne de ikke kræve denne, efterat Linjen er færdig og Selskabet ude af Stand til at gaa fra Sagen; herved skabesikke Næringsfriheden krænkende Monopol, da det jo staar Staten frit for at bygge konkurrerende Baner eller tillade Andre at gjøre det. — Hverken Minnesotas eller Illinois's Højesteret vilde gaa ind paa denne Opfatning; de vare heller ikke indbyrdes enige. Den første erklærede nemlig, at Drift af Jærnbaner juridisk i ingen Henseende adskiller sig fra andre Næringsgrene, og at Legislaturen derfor er berettiget til at ordne den, alene forudsat, at alle Baner ere samme Regler underkastede; Statsrettens almindelige Principer tillade ikke Legislaturen ved Kontrakt at fraskrive sig dette af dens lovgivende Myndighed udledede Prærogativ. — Illinois's Højesteret

antog derimod, at Jærnvejenes Charter er en Overenskomst,som
ikke ensidig kan sætte ud af Betragtning,men
derhos maa — naar ingen Undtagelse er
bestemt — være den almindelige Lov og Ret underkastet;
en Regel fra den engelske ogsaa i Amerika gjældende
common law indrømmer en public carrier—o: En,
der driver som Næringsvej at befordre Rejsende og Gods
— for hans Tjeneste kun en rimelig Godtgjørelse men
ikke hvilkensomhelst af ham selv fastsat Pris; denne Indskrænkninggrundes
de mange Lettelser, offentlige
Anlæg, saasom Veje o. a. Lign. give hans Bedrift. Illinois
nerne; da imidlertid Forlangende om højere Fragt pr. Mil
__i i? i _j _ j i p j_j. ni _n i. .; c
paa uDeicci.ucuo ouu. pau uciociucuc onwg cuci iiwjoio iui
en enkelt Ladnings end for en fast Kundes gjentagne Sendelserikke
siges i og for sig at være Urimelighed
(unjust discrimination), blev det Højesteretsdom, at Loven,
hvorved saadant forbødes, var en Krænkelse af Kontraktsrettenog
efter Grundloven ugyldig.

Disse Præjudikater have ikke bragt Sagen nærmere en praktisk Afgjørelse, endnu mindre klargjort den offentligeMening. falder strax i Øjnene, at de ere paavirkedeaf Forhold hver i sin Stat; New York, Pengemændenes Hovedkvarter, giver Jærnbanerne den gunstigste Dom, det fjerne Minnesota lader dem uden nogen Beskyttelse i Legislaturens Kløer, og Illinois, det geografiske og økonomiske Mellemled, vælger en Middelvej.Domstolenes af større Principspørgsmaal have derhos i Amerika liden Avtoritet udenfor den enkelteSag, særskilt foreligger; de fleste Dommere ere nemlig valgte Embedsmænd og derfor som oftest ikke frie for en vis Hensyntagen til den saakaldte offentlige

Mening i deres respektive Kredse; desuden, og det fremforAlt, den historiske Udvikling bragt ind i Folkets Bevidsthed, at de store Samfundsproblemer — selv i Stater med Jury-Domstole og sand, levende Retsvidenskab— finde sin endelige Løsning gjennem juridiske Deduktioner; sidste Appelinstans er Valgurnen og, om fornødent, Valpladsen.

Hvis imidlertid den af Tilinois's Højesteret antagne theoretiske Middelvej havde været praktisk, vilde vel Amerikanernes sunde Sans tilsidst godkjende den. Men hvo skal, og hvorledes skal man kunne bestemme, hvad er rimelig Betaling? Jærnbanerne pege paa sine ringe Dividender og Aktiernes lave Kurs*) som Beviser for, at deres Taxter gjennemsnitsvis ere billige; nogen almindeligNedsættelse saaledes ikke ventes; Afslag et Sted maatte søges erstattet ved Forhøjelse et andet Sted; de mene overhovedet, at en for alle Parter billig Ordning ikke kan grundes paa nogle abstrakte Hovedregler; vidtløftigsom er, maa den opgjøres med praktisk Hensyntil særlige Omstændigheder samt kræver en Arbejdsvillighed og speciel Indsigt, som Nutidensamerikanske aldeles ikke besidde. — Farmerne svare hertil, at Banernes Styrelse er ødsel og uredelig samt at Spørgsmaalet om Dividendernes Tilstrækkelighedmaa efter Anlægenes virkelige Værdi, ikke efte en nominel Aktiesum, rejst ved Humbugog Bedrageri. Men, lad selv Rigtigheden af denne Theori være forudsat, ere da Farmerne i Stand til at paavise en Fremgangsmaade, hvorved Andre end

---

*) New Yorks Børsnotering for 19de Oktober 1873 viser, at af 14 Hovedlinjers Aktier stod kun en over pari, medens de øvrige vare fra 18 til 92 pCt.

Ejerne kunde ved enhver Bane afgjøre, hvilke Driftsudgifterere og hvilke ikke, eller Størrelsen af den Kapital, der er eller burde have været brugt til dens Bygning ?

Spørgsmaalet vil i 1874 blive det brændende for de fleste Staters Legislaturer. Majoriteterne i disse ere over hele Vesten, Middelstaterne og Kalifornien valgte under bestemt Løfte at fremme Farmernes Sag; skulde der imidlertid tages Skridt, som i væsentlig Grad truede Jærnbanerne, Forbundsstyrelsens Hjælp uden Tvivl blive paakaldt. Selskaberne ere juridiske Personer; Aktie- og Bondsejernes Bopæl er saaledes formelt ligegyldig; men den Omstændighed, al du for en stor Del bo i andre Statpr pnrl f\p.m hvnri Rnnprnp liVa-p sn.i vp) snrn nt Unionsgrundloven garanterer Kontraktsprincipets Ukrænkelighed, vel give Forbundets Højesteret i Washington og Kongressen Adgang til at behandle Sagen uden at hindres ved de enkelte Staters Selvstyrelsesret. Kongressens Sammensætning, især de rige Øststaters Repræsentation i Senatet, giver Pengemagten fuld Sikkerhed det Mindste mod ligefrem kommunistiske Overgreb.

Det vilde være uklogt her at indlade sig paa Gjætninger Stridens endelige Udfald; hidtil er ikke fremkommet gjennemførligt Forslag, som har været om end kun tilnærmelsesvis tilfredsstillende for begge Parter.

Er dette en Kamp mellem stor og liden Kapital, eller mellem Produktion og Omsætning, eller mellem Kapital og Arbejde? — Som sædvanligt ved nationaløkonomiske Fremtoninger i det virkelige Liv er her ingen af disse Kræfter üblandet.

Jærnvejene repræsentere paa Sagens nuværende Standpunktvæsentligst
men ved Siden deraf, skjønt

i meget ringere Grad, Arbejderens Interesser; omvendt med Farmerne. Indskrænkning i Baners Anlæg og Drift har allerede formindsket den af dem middel- eller umiddelbartunderholdte samt den almindelige Dagløn; Fremtiden vil rimeligvis se Saadant i en endnu højere Grad; Ulemperne ved dette maa dog antagelig efterhaanden opvejes ved den forøgede Produktion, som en bedre Tilstand med deraf følgende større Kjøbeevne hos Farmerne bevirker i andre Retninger; Overgangen vil blive haard for de Mange, der nødes til at opgive vante Beskjæftigelser og søge nye; Saadant er imidlertid til en vis Grad Følge af enhver større Reform. — Men for Baneselskaberne er dette underordnet ved Siden af Kapitalens Interesse; selv om de ordnede sig med evropæiskSparsomhed at fordre Troskab, større Indsigt og mere Arbejde af sine Betjente, vilde det ikke bringe Udgifterne ned i den Grad, at man uden stort Tab kunde bruge Taxter gunstige for Farmerne; hertil vilde fornødigesen , som maatte bringe Aktierne, for en Del ogsaa Bonds, til at synke betydeligt i Kurs og Værdi; hvis disse Papirer endnu havde været paa første Haand, kunde Fremtvingeisen af et saadant Skridt maaskeforsvares Nødværge mod Pengemagtens aabenbareUdskejelser, de ere nu for største Delen gaaede over til bon a fide Kjøbere, der ikke have haft nogensomhelstAndel de oprindelige Misligheder. Den amerikanskeRetsopfatning dog i dette Punkt mindre paa Ejernes Side, idet Transport af Gjæld, skriftlig som mundtlig, efter Civilloven ikke svækker de mod første Fordringshaver brugbare Indsigelser.*)

---

*) Med andre Ord, Principet i den dansk-norske Forordning af 9de Februar 1798 gjælder ikke i de forenede Stater.

Farmerne repræsentere mest Arbejdet og kun i ringe Grad Kapitalen.*) Den Velstand, som indtil for nogle Aar siden i en halv .Menneskealder strømmede ind over den amerikanske Farmer, fandt ham sjelden paa del Dannelsestrin, hvilket overflødige Penge sædvanligvis bruges til Andet end Fremme af højere Interesser; der udbredte sig da inden hans Klasse, især blandt den kvindeligeDel Familien, en overdreven Luxus. Adskilligt heraf kan undværes uden at burde efterlade Savn og uden at nogen Betingelse for højere Aandsudvikling derved falder bort; men dette vil alene ikke være nok til under do. nærværende Forhold at bevare Farmerne som en uafhængigog Stand. Det amerikanske Statssamfund tv ii_li Oiuuéi liieu übictiiuei ueniukraiibke Former uueii al sammenholdes ved Fællesskab i Herkomst, historiske Traditionereller Anskuelse; det kræver derfor Uafhængighedog hos den almindelige Mand som Livsbetingelse, som afgjort fornødent til Fasthed og Fremgang;dette blive et Hovedhensyn i denne Sag. Kapitalenskylder sin Tilværelse; den betinges af et ordnet Samfund og voxer i Kraft med dettes sunde Udvikling;den derfor aldrig have Rettigheder, som stride mod Statens almindelige Vel. — Man maa endvidereunderordningen Forholdet mellem den Enkeltes erhvervede særlige Rettigheder og de fremadskridende Tiders Krav aldrig lade af Sigte Samfundets højere Maal — o: Borgernes økonomiske, intellektuelle og moralske Fremgang — med dets deraf følgende Pligt at give Anledningfor til at udvikle sine Evner og til at leve et menneskeligt Liv; Ejendomsretten maa, lige saa

---

*) Se Tabellen paa Side 151.

vel som alt Andet være underkastet de herved nødvendiggjorteIndskrænkninger.

Et stort og vanskeligt Spørgsmaal ligger saaledes til Afgjørelse for det amerikanske Folk; dette har før vist sig haarde Opgaver voxent; den Nation, som har bidraget saa meget til Menneskeslægtens Fremgang, som har været blandt de Første i Kampen mod politiske og sociale Fordomme Fødsel og Stand og Race, vil vel ogsaa her finde den rigtige Vej og derved bidrage til Løsningen af Nutidens største Samfundsproblem: Forholdet mellem Arbejde og Kapital.

Chikago i November 1873.