En Indbydelse til Aktietegning af 1746.

Som bekjendt spillede Parykkerne i forrige og forforrige Aarhundrede overalt en stor Rolle og ikke den mindste i Danmark. Parykmagernes Antal var derfor ogsaa betydeligt. I Kjøbenhavn fandtes foruden stor Mængde Haarskærere i Aaret 1727 af Parykmagermestere hvilket Tal i 1743 var steget til 69, i 1756 til 75; 11760 fandtes 74 Mestre, som beskæftigede tilsammen 52 Svende og 80 Drenge; i 1790 84 Mestere, 25 Svende og 92 Drenge. Da dette Haandværk saaledes spillede en betydelig Rolle, fulgte det af sig selv, al det blev undergivet Lavstvangen, i Lavsartiklerne indførtes udtrykkeligt en Artikel som forbød for Fremtiden al Indførsel af Parykker fra Udlandet. Dog havde Lavet nogen Konkurrence, idet Gliickstadts Tugthus blandt Andet lod Fangerne beskæftiges med Parykarbejder, dog forarbejdedes her kun de saakaldte uldne Parykker. Da Parykker meget almindeligt brugte, men dog maatte henregnes Luxusgjenstande, var det en ikke i og for sig uhensigtsmæssig som paalagdes dem; men den var fordelt paa en meget uretfærdig Maade, idet Forordningen af 22 September for Danmark og af 21 Februar 1711 for Norge paabød, al enhver Rangsperson af sin Paryk skulde svare 4 Rdl. i aarlig Skat, og alle Andre hver 3 Rdl.

Der var aabenbart den Gang Noget at gjøre i Parykmageriet.Dette ogsaa at være gaaet op for en kjøbenhavnsk Borger ved Navn Kilian Drubin, som den 17 November 1746 udstedte, hvad han kaldte en »Intimations-Plan«, det vil sige en Indbydelse til Aktietegning «paa en Fabriques 6 aarige Etablissement.» - Planen søgte at lokke Publikum til Deltagelse ved følgende Betragtninger: « Kilian Drubin, Borgerog intimerer for det patriotiske Publico, saavelher Residencestaden Kjøbenhavn, som udi Stabelstaden Helsingøer, samt Provinzien Sjælland! Een Imitation til en honorabel Parykfabrikkes fuldkomne Etablissement, og dets frugtbringendePropagation! ei alleneste i sig selv bliver Ære

værd, men og i Særdeleshed behagelig, nyttig og profitabel for de respective Interessentere. Samt nødvendig gavnlig for FabrikørenKilian som en Fader er, for 10 levende umyndige Børn, hvilke nu alle staaer under deres bedste blomstrendeEducationes Lærdomme! Og han just haver den 10 Deel Education og Lærdoms Propagation dertil fornøden til sine 10 Børns Frembringelse, for at tiene og gavne Fædrenelandet,til bedste udi deres tilvoxende Alder, ligesaa højtvigtigfornøden« s. fr.

I Følge Planen skulde der tilvejebringes 3000 Rdl., fordelte 30 Aktier, som enten alle skulde lyde paa 100 Rdl. hver, eller ogsaa kun 10 paa 100 Rdl., 20 paa 50 og 40 paa 25 Rdl. hver. Dog skulde der kun tilvejebringes 1000 Rdl. strax, idet de resterende 2000 Rdl. skulde indvindes ved Indtægten de lavede Parykker. Hvert Kvartal skulde der forfærdiges Parykker af alle Slags, og hver Paryk skulde efter sin forskjellige Form sælges for en Betaling af fra 2 til 12 Rdl. Fabrikationsomkostningerne menles at ville stille sig saaledes: Haaret til 200 Parykker vilde i Alt koste 250 Rdl., og af 1 Pund Haar skulde leveres 4 Parykker; endvidere formentes at ville medgaa til 200 Parykker for 75 Rdl. Silke, Traad, Baand, Net, Lærred, Dvelk, Seglgarn, Pinde, Kogning, Bagning, Mel, Olje, Pudder osv.; der skulde arbejdes med et Personale af 10 Svende og 2 Drenge, ligesom man ogsaa vilde ansætte en Bogholder og Kasserer. Hvad Udbyttet angaar, da lovedes der Interessenterne a5 Procent aarligt af enhver hel Aktie.*

Saaledes var Kilian Drubins Plan. Saavidt vi have kunnet
erfare, lykkedes det ham imidlertid lige saa lidt at faa Kapitalen
som at oprette Fabriken.