Den norske og den danske Meterkommissions Betænkninger,

Den Ilte September 1873 har den ved Kgl. Resol. af 26de Januar s. A. i Norge nedsatte Kommission angaaende Lovgivningen Maal og Vægt, oprindelig bestaaende ai Prof. Dr. O. J. Broen, Kjøbmand Herman Friele og Prof. H. C. Christie, men efter 30te August af Prof. C. M. Guldberg i Stedet for Sidstnævnte, der var afgaaet ved Døden, afgivet sin af Prof. Broch affattede Betænkning.

Omtrent tre Maaneder senere har den i August 1873 nedsatte danske Kommission, bestaaende af Kammerraad Birk, Juslermester Bruun, Prof. Colding, Etatsraad Holmblad, Prof. Holten, Elatsraad Levy og Gross. Thune, afgivet sin hidtil ikke offentliggjorte Betænkning. Idet vi med Vedkommendes Tilladelse gjengive Hovedresultaterne af denne sidste, forudskikke nogle Uddrag af den særdeles omfangsrige norske Betænkning, der meddeler en stor Mængde Oplysninger og Betragtninger, som den danske Kommission — maaske netop paa Grund af, at de findes meddelte der — ikke har anset det fornødent at gaa nærmere ind paa, men som finde fuld Anvendelse ogsaa paa vore Forhold.

Den norske Betænkning fremsætter da først nogle almindelige Betragtninger over den tidligere Tids Bestræbelser for at gaa ud fra visse Naturmaal, saaledes navnlig Foden, der i Norge — ligesom i Danmark —er fastsat til 12_/ss af Længden af den Pendel, som i 45 Graders nordl. Br. ved Havets ' Overflade i lufltomt Rum gjør en Svingning i 1 Sekund Middellid, oir hvortil atter Pundet er støttet. Saadanne Nalurmaal vare

en Tid inegel almindelige. «.Man tilskrev dem den Fordel, at do altid med storste Nojagtighed kunde retableres, om Originalerneved eller anden Hændelse tilinlelgjordes. En nojere Overvejelse af Midlerne, hvorved saakaldte Naturmaal som f. Ex. Sekundpendelen, — hvilke Maal dog aldrig forekomme legemlig repræsenteret i Naturen, men blot ved Beregning af visse Fænomener kunne udtindes, — maa bestemmes til Udførelsenaf Maal, har forlængst gjort det indlysende, at man herved i Virkeligheden ikke benytter Naturmaalet, men kun de materielle Maal, der ere blevne anvendte til Bestemmelsenaf Naturrnaal, til hvilke materielle Maal da de forfærdigede Normaler gives el vist Forhold. Den Hovedfordel, hensigtsmæssig valgte Naturmaal skulde have fremfor Normalmaalene,at skulde være absolut uforanderlige i Tidernes Løb, medens de sidste skulde være udsatte for Forandringer, p.r nasjm metret tvivlsom irlpf. rlpt ikkp pr sikkprf,. om nosret Naturmaal er uforanderligt i Tidens Længde. Og i alt Fald er den Forandring, en materiel Normal paa denne Maade muligen kan komme til at undergaa, meget mindre end den Usikkerhed, der finder Sled ved Bestemmelsen af ethvert hidtil foreslaael saakaldet Nalurmaal. Man er derfor ogsaa nu overalt— i Norge — vendt tilbage til den ældre fra Romernes Tid gjældende evropæiske Regel om, at Systemet for Maal og Vægt maa grundes paa materielle Normaler, særligefor og særlige for Vægten, hvilke Normaler stilles under offentligt Opsyn, og hvis Materie og Form vælges saaledes,al frembyde den størst mulige Garanti for Uforanderlighedog størst mulige Lelhed for nøjagtige Sammenligninger,i)

Det oplyses nu endvidere, at de paagjældende Naturmaal i Virkeligheden ikke engang ligge til Grund for de norske Normaler for Maal og Vægt. Derhos have de norske. Maal den væsentlige Mangel, at de ere aldeles enestaaende. «Den norske Enhed for Længdemaalet slemmer ikke, hverken legalt eller faktisk,overens noget andel Fodsystem. Nærmest slaar den selvfølgelig til de Systemer, der oprindelig vare tilsigtede at skulle give Foden lig 13_/-?8 af Sekundpendelen, men som alle

efterhaanden have opgivet denne Bestemmelse som den legale, og derimod fastsat sine materielle Normalmaal som de ene lovligt gjældende. Af disse er nu det danske Fodsystem det eneste tilbagestaaende. De endnu legalt bestaaende Fodsystemerere:

«Ved det engelske System er egentlig Yarden lig 3 Fod
Enheden, og ved det russiske er Saschenen lig 7 Fod Enheden.

«De endnu legalt bestaaende Vægtsystemer med Pundet
som Enhed ere:

«Alle øvrige Lande i Europa have legalt indført det metriskeSystem Maal og Vægt. Dette er indført først i Frankrig ved Lov af 18. Germinal An. 111 (7de April 1795) og Grundenhederne, Meteren og Kilogrammet, definitivt bestemteved af 19. frimaire An. VIII (10de December 1799). Dette Systems Enheder ere: For Længdemaalet: Meteren, hvis Størrelse blev valgt med det Hensyn, at Meridiankvadranten fra Ækvator til Nordpolen skulde være = 10,000,000 Meter. Man antager imidlertid nu, at den midlere Værdi af Jordkvadranten er 10,000,855 Meter. De forskjellige Meridianer have dog forskjellig Længde, og det anses ikke umuligt, at der kan findes en Meridiankvadrant, som har den tilsigtede Længde. For Flademaalel: Are, der er Fladeindholdet af 100 Kvadratmeter. For Kubikmaalet: Stére, der ér Kubikmeteren. For Hulmaalet: Literen, der er Kubikdecimeteren eller Viooo af Kubikmeteren. For Vægten Grammet, hvis Størrelse blev valgt med det Hensyn, at

Vægten af en Kubikeentimeter renl destilleret Vand ved Maximum
af dets Tæthed i lufllomt Rum skulde være lig 1 Gram.

«Af de melriske Enheder dannes saavel Inddelingerne som Multiplerne gjennemgaaende efler Decimalsystemet med ensartedeTillægsbelegnelser, ved de latinske Tillægsord: déci = */io, cenli = 1_/ioo, -milli = Mulliplerneved Tillægsord: déca = 10, hecto = 100, kilo — 1000, og myria = 10,000. Udenfor disse systematiskeBetegnelser senere tilkomne de mindre systematiske Betegnelser: Millier eller Tonneau = 1000 Kilogram og Quintal — 100 Kilogram. Af de systematiske Betegnelser er der imidlertid flere, som i Praxis ikke mere anvendes. Saaledes anvendes Tillægget Myria- sjelden og i alt Fald kun ved Myriamétre. Benævnelsen Hcclometre benyttes sjelden. Benævnelsen Déca- er yderst sjelden, da den saa let giver Aiiiouiiiijg iii rOiVcAliJig iiicu. ucvi. t\i DiinæViieiaciiie loi Jordmaal har blot Hectare holdt sig, medens man for Are siger 100 Kvadratmeter. Meteren deles strax i 100 Centimetre og Centimeteren ilO Millimetre. Man siger saaledes som oftest 30 Centimelre, ikke 3 Déeimetre. Benævnelsen Store, dens Multipler og Underafdelinger benyttes sjelden; man benævner dem sædvanlig efter de tilsvarende Længdemaal med Tillægget «cube». Grammet deles umiddelbart i 1000 Milligram, medensBenævnelsen og Centigram ere sjeldne. Lavere Vægt end Gram benyttes desuden næsten blot ved Apolhekerne, for ædle Metaller og ved videnskabelige Undersøgelser. Det metriske System blev i Frankrige afskaffet ved et kejserligt Dekret af 12te Febr. 1&12 for saa vidt Betegnelsen og den decimale Inddeling angik, og først under Louis Philippe indførtes jgjen ved Lov af 4 Juli 1837 fra Begyndelsen af 1840 de ældre Betegnelser og Inddelinger. Endnu vedblev man dog længe i Praxis i enkelte Retninger at benytte de gamle Benævnelser,navnlig for x/ax_/a Kilogram og Arpents og Perches for Jordmaal. Først i den allersidste Tid, snart 80 Aar efter det metriske Systems første Indførelse, kan dette siges al have trængt fuldstændig igjennem i Frankrige, og selv nu benyttes

endnu ofte Betegnelsen «Livre« for 1/o1/o Kilogram. Betegnelsen
Kilogram er i Folkemunde forkortet til Kilo.

«Det metriske System blev først indført i de af Frankrige under den første Republik og det første Kejserdømme erobrede Lande, Belgien, Holland, de tydske Rhinprovindser, Schweitz, Norditalien. Efter Kejserdømmets Fald bleve tildels de ældre Maal og Vægt og de ældre Inddelinger af disse gjenoptagne, men eflerhaanden atter forladte. Nogen særlig Iver for Udbredelsen det metriske System vistes heller ikke fra fransk Side før under det 2det Kejserdømme, og navnlig ved og efter Verdensudstillingerne i Paris 1855 og 1867, i Særdeleshed under den sidst nævnte. I det nordtydske Forbund blev det metriske System fuldstændig indført ved Lov af 13de Juni 1868, der er traadt i Kraft fra Iste Januar 1872 af. De metriske Benævnelser ere bibeholdte, idet dog enkeltvis tyske Benævnelser ere vedføjede som Alternativer, saaledes Meter «Stab», Centimeter eller «Neu Zoll«, Millimeter eller «Strich», Liter eller «Kanne», 1/o1_/o Liter eller «Schoppen», Hectoliter eller «Fass», */2 Hektoliter eller «Scheffel», 1/g1_/g Kilogram eller «Pfund». Af nye Benævnelser er kun indført «Meile», Mil, der er 7500 Meter. Systemet er naturligvis endnu ikke fuldstændig gjennemført, skal Indførelsen deraf i den daglige Handel og Vandel dog være gaaet meget raskere for sig, end man skuldehave

«Det metriske System er endvidere fuldstændig indført i Holland og Belgien fra 1816, i Italien først i Sardinien fra 1850, senere successivt i de øvrige Dele af Landet, i Portugal fra 1864, i Spanien fra 1869, i Grækenland, Rumænien og Tyrkiet; i Øster rig er det alt indfort fakultativt fra 1873 og bliver obligatorisk fra 1876. Endvidere det indført i en Del transatlantiske Lande og omfatter nu legalt i All omtrent 250 Millioner Mennesker.

«I flere Lande er det metriske System indført fakultativt, saaledes at Kontrakter, afsluttede i samme, ere bindende; saaledesi ved Lov af 29de Juli 1864, i de forenede amerikanske Fristater ved Lov af 26de Juli 1866 og i Norge

ved Lov af 24de April 1869. Hvor Systemet ikke bliver gjort obligatorisk, saaledes at intet andet System maa anvendes ved offentlige Udsalgssteder, eller det i alt Fald bliver udelukkende anvendt ved den offentlige Administration, har det overalt vist sig, at den blotte Tilladelse til at anvende det ikke fører til Noget, i alt Fald i den indenrigske Handel, da ingen Handelsmandvil at bryde med sine Kunders Sædvaner, saa længe han herved er underkastet Konkurrencen af andre Handlende,der det ældre System.

«Hvad der har givet det metriske System den store Udbredelse,er dels helt gjennemførte decimale System. Den store Lettelse, som det decimale System giver i alle Beregninger,navnlig det er gjennemført saavel i Maal som i Vægt og Mynt, og i Forbindelserne mellem disse, navnlig mellem Maal og Vægt, gjør det snart meget populært, fremfor Alt i uc Lcuiuo, livur Fuikeupiysuingeu "nar uaaei uel Siautlpunkt,at Bogførsel og Beregning er almindelig. Det er især herved, at dets Bekvemmelighed bliver iøjnefaldende og mærkbar. Efter som den større Konkurrence i al Handel medførernøjagtige og mindre Prisvariationer, bliver saavel det binære, hvorved den laveste Enhed deles i 2, 4, 8, 16, 32 o. s. v. Dele, som det duodecimale System, hvorved den laveste Enhed deles i 12, 144, 1728 Dele, eller Kombinationer af disse ved Deling i 24, 96 Dele, hertil for übekvemme. Som Exempel herpaa kan anføres, at hos os ved Beregning af Haandværkerarbejde efter en omakkorderet Pris pr. Kvadratalen eller Kvadratfod gjerne kun de hele Alen eller Fod af de opmaalte Dimensioner medregnes, fordi Multiplikationenaf eller Tolvtedele er for besværlig og kræver større Regnefærdighed end sædvanlig. Det metriske System er paa Grund af sit gjennemførte Decimalsystem simpeltog saavel i Inddelinger og Forhold som i Benævnelser. Medens det norske System for Maal og Vægt i sine Detailler neppe haves fuldstændig i Hukommelsen af Nogen, kan det metriske System i sin Helhed, saavel hvad Inddeling som Benævnelser angaar, læres af Enhver paa nogle Minuter. Det eneste decimale System for Maal og Vægt udenfordet

fordetmetriske er det svenske. Men fuldstændig gjennemførter
Decimalsystemet ikke her. Saaledes er ikke Forbindelsenmellem
og Maal decimal.

«Det metriske System er derhos det eneste helt igjenneminternationaleSystem, e. et System, hvis EnhederogInddelinger enhver Retning ere kjendte i alle civiliseredeLande.Overalt Sammenligningerne mellem de forskjellige Systemer ved at henføre dem til det metriske System.Vedalle Arbejder benyttes nu næsten udelukkende det metriske System. Alle statistiske Sammenligningerforetagesi Det engelske System, der dog har en stor Udbredelse, idet samme er gjældende, foruden i de engelske Kolonier og flere af dets Bilande, endvidere i de nordamerikanske Fristater, er dog langt fra i den Grad internationalt,ligesomdeis System er saa kompliceret, at det neppe haves fuldstændig i Hukommelsen af Nogen, hvis Fag ikke netop medfører Nødvendigheden af et fuldstændigt Detailkjendskabtilsamme. ikke desto mindre ogsaa det engelske System i enkelte Retninger, navnlig med Hensyn til Længdemaalet,erkjendt tildels benyttet i fremmede Lande, da skyldes dette Englands store internationale Handel og særlig Englands Overlegenhed i Jernproduklionen, i Forfærdigelsen af Jernarbejder samt i Maskinkonstruktion. Ved mekaniske Værksteder,hvorman været nødt til at foretage en stor Del af sine Bestillinger af halvfærdige Gjenstande f. Ex. JernstængerogJernplader andet Jernarbejde i halv- eller helforarbejdetTilstandfra og altsaa ved disse Bestillinger maattet benytte engelsk Maal, eller hvor man stadig benytter engelske Konstruktionstegninger, har man fundet det bekvemmestogsaafor at anvende det engelske System for Længdemaal. Men eftersom der i den senere Tid er voxet op en mægtig Konkurrence med England i disse Retninger i Sverige,Belgien,Tyskland endog i Frankrig, begynder denne Nødvendighed af at benytte det engelske System al indskrænkes og det overalt anvendelige metriske System, der ogsaa for øvrigt netop ved Maskinkonstruktionen har store Fordele, at foretrækkes. Ogsaa ved engelske Værksteder har man begyndt

paa Grund af denne Konkurrence at være villig lil at modtage Bestillinger angivne i metrisk Maal. Det engelske System har ikke den ringeste Udsigt lil nogen Udvidelse. Tvertimod er der ikke liden Udsigt til, at det endog i enkelte af StorbritanniensBilandevil af det metriske System. Ved en «Act for the adoption of the Metric system in British India» af Iste April 1870 er det metriske Systems Enheder,Kilogrammetunder «Ser», Meteren med dens franske Navn, bleven legalt indførte i Ostindien. I enkelte Retninger maa det metriske System siges at være blevet universelt.Saaledesi i Møntvæsenet, og det nærmersigstærkt at blive det i Handelen med Medikamenter og overhovedet i Farmacien. I den officielle Statistik anvendes det, som ovenfor nævnt, nu overalt ved de Extraktor^ som heraf afgives til international Afbenyttelse; ved videnskabelige Arlicjdci beii^ues nu det metriske System næslen udelukkende, endog i England. Vi kunne derfor ikke være i Tvivl om, at der ikke kan være Tale om at forandre vort Maal- og Vægt- System i nogen anden Retning end mod det metriske System, og at store Fordele vil opnaaes i mange Retninger ved den Simplifikation og den større Nøjagtighed, som al Handel og alle Prisberegninger ved samme vil erholde. Og enhver saadanSimplifikationog ethvert besparet Arbejde, kommerformedelstKonkurrencen Alle til Gode. At flikke paa vort nuværende System, at decimalisere dette, saa vidt dette med Bibehold af de forskjellige Grundenheder, — som hvilken ogsaa Potten maa anses, — var muligt, vil medføre paa det allernærmeste den samme Ulejlighed som Overgangen til et helt nyt System, uden dog paa langt nær at give detles Fordele, ikke engang hvad Decimalsystemet angaar — som paa denne Maade ikke kunde blive fuldstændigt —, og aldeles ikke hvad den internationale Handel angaar. Og ved en senere Overgang til det metriske System, som dog tilslut vilde blive fornøden, vilde paa denne Maade Vanskelighederne i det Mindste i enkelte Retninger blive endnu større, end ved en fuldstændig Overgang til samme allerede nu. For Norge med dets forholdsvissaabetydelige Handel og Skibsfart maa

det i fortrinlig Grad være magtpaaliggende at have et internationalt,d.e. kjendt og i de fleste Lande benyttetSystemfor og Vægt. I enkelte Retninger benyttes det allerede nu, saaledes af Skrædderne, Skomagerne og Modehandlerinderne,deri have lært at benytte samme, og i Trælasten, der sælges efter Længdemaal, ved Kapningen af den skaarne Last i bestemte Længder, for Frankrig endnu efter metriske Fod = 1/s1_/s Meter, og for Tyskland allerede nu, ikke mere end lVa Aar efter Systemets Indførelse der, i Decimeter.

«At antage Systemet delvis, saaledes som man tidligeregjorde Tyskland (og tildels i Danmark) med Hensyntil hvor man med Bibehold af sine ældre Inddelinger af Pundet i 30 Lod, forandrede Pundet til det halve Kilogram, kunne vi heller ikke anbefale. Det vilde nødvendiggjøreOmjusferingen alle ældre Lodder, hvoraf da senere, naar det metriske System fuldstændig skulde indføres, blot Pundlodderne kunde beholdes, medens alle øvrige maatte forandres.Det blot være at fordyre og forsinke Overgangen til det metriske System. At indføre det i enkelte Retninger, saaledes som vi hidtil have gjort ved Postvæsenet, i Farmacien, ved Møntvæsenet, f. Ex. indføre samme i Stedet for vort særegneSølvvægtspund indføre samme ved Jernbanerne og ved Toldvæsenet m. v., vil vistnok allerede være noget Fremskridt^ men samtidig medføre de Ulemper, som altid følger med den samtidige Brug af to Systemer. Naar man vil indføre et nyt System, bør man upaatvivlelig lade det ældre falde bort og glemmes saa snart muligt. Man behøver desuagtet ikke og bør ikke i den rent private Drift, hvori Lovgivningen ikke har at gribe ind, forbyde Nogen for sig alene at benytte sine gamle Maal- og Vægtlodder. Men i Handel og Vandel gaar det ikke an uden følelige Ulemper at tillade Brugen af disse ved Siden af de nye. Navnlig bliver dette Tilfældet, hvor Systemerne nærme sig til hinanden. Forvexlinger, Fejltagelser_y unødigt Besvær og unødige Beregninger biive Følgen af samtidigat have to Systemer, et, hvorefter der regnes og hvorefter Priserne opgives, et andet, hvorefter der maales eller

vejes. Naar det ene System skal indføres, bør derfor det andet snarest muligt sættes ud af Kraft i al offentlig Handel og Vandel, og Overgangstiden ikke sættes længere end nødvendigtil , Fordelingen og Salget af de nye Maaleredskaber og Vægtlodder.»

Det paavises nu, hvorledes Forskjellen imellem mange af de norske og de metriske Maal er saa ringe, at Overgangen i praktisk Henseende næppe vil volde store Vanskeligheder. Størst Vanskelighed formenes Overgangen fra Fod eller Alen al ville volde. Men i saa Henseende fremhæves det, at ((Indførelsenaf som Længdemaal for vævede Sager er for øvrigt betydeligt lettet derved, at enkelte talrige Klasser af Haandværkere allerede nu hos os udelukkende benytte dette Maal. De Maalebaand, der benyttes af Skræddere ved Maaliaguingog ere nemlig inddelte i Centimeter og det samme er Tilfældet med de i den senere Tid af Sknmagprn« fra Udlandet indførte Maaleapparater. Endelig ere alle fra Udlandetkommende udførte efter Metermaalet, hvilket Modehandlerinderne derfor nu næsten udelukkende benytte.Denne af Metermaalet allerede nu af saa talrige Klasser af Næringsdrivende vil betydelig lette dets fuldstændigeAnvendelse i den almindelige Butikshandcl. Man har som Indvending inod rrleteiwaaltjis praktiske Anvendelseanført, Meteren er for lang til at være bekvem,, at den intet tilsvarende har hverken i det menneskelige Legeme eller i den øvrige Natur, og derfor ikke er saa let at fatte som f. Ex. Fodmaalet. Dette vil i Grunden kun sige, at naar man først er vant til Fodsystemet, saa medfører Overgangen til Metersystemet den samme Vanskelighed som til ethvert andet System. At Foden ikke er nogen bekvem Grundenhed, bevises bedst deraf, at den ingensteds er bleven den folkelige Enhed, hvormed der maales. Overalt benyttes hertil et Multipelaf sædvanlig 2 Fod = Alnen, eller ogsaa 3 Fod = Yarden, der med Hensyn til Bekvemmelighed ved Længden staar Meteren nær. Ved Butikhandel benyttes Meteren ligesaa let som Alenmaalet, kun paa en anden Maade, nemlig helst som et liggende, som oftest fastliggende Maal. Heller ikke

har Foden noget mere tilsvarende i det menneskelige Legeme end Meteren. Herved er selvfølgelig blot Tale om omtrentlig tilsvarende Maal. Tvertimod staar Metersystemet netop i et mere bekvemt Forhold her. Saaledes er for en Mand af Middelstørrelse det første Led af Tommelfingeren nærmere 3 Centimeter end det er 1 Tomme; det andet Led er nær 4 Centimeter. Langfingeren er nær 1 Decimeter; Foden er i Gjennemsnil for voxne Mennesker lig 25 Centimeter eller x_\\ Meter og stedse nærmere til f/4f_/4 Meter end til en Fod; Armens Længde fra Albuen til Langfingerens Ende nær */2 Meter. Spandet mellem Tommelfingeren og Pegefingeren er omtrent 20 Centimeter. Det samme gjælder Indvendingen, at Centimeterenog ere for smaa, Tommen og Linien bekvemmere. Erfaring viser, at netop det omvendte er Tilfældet;de ere for store, de første bekvemmere. Medens Tommen deles legalt i 12 Linier, deles den som oftest i al Metalhandel og i Værkstedei-ne i 16 Dele. Den samme Indvendinghar gjort mod Grammet som Enhed for Vægtsystemet.Men behøver da blot at betragte Kilogrammet som saadan Enhed, og denne Betegnelse er ogsaa formelt optageti Lov, hvorved det metriske System er indført i Tydskland.«

Kommissionen slutter endelig denne Del af sin Betænkning med følgende Udtalelser: «Med den betydelige Udvikling, som den internationale Handel og Samfærdsel har faaet i de sidste Decennier som Følge af Kommunikationsvæsenets kolossale Udvidelse, — en Udvidelse, der i højere Grad end noget. Andet i enhver Retning karakteriserer vor Tidsalder som en verdenshistoriskEpoke, samtidig er den dybere liggende Grund til de store materielle og aandelige Bevægelser, som nu foregaa, — bliver Tilegnelsen af det eneste internationale Maal- og Vægtsystem en nødvendig Betingelse for Fremskridt, og for en heldig Deltagelse i den store Verdenshandel. Kommissionen maa derfor bestemt tilraade Antagelsen af det metriske System og dette fuldstændig og med de metriske Betegnelser. Overgangendertil finde Sted saa hurtig, som el tilstrækkeligt

Anlal af de nye Maalcredskaber og Vægllodder, som dertil udkræves,kan

I den danske Kommission har der ikke, som i den norske, kunnet opnaaes fuld Enighed, idet Prof. C olding har afgivet et fra de øvrige Medlemmer divergerende Votum. Disse ere nemlig komne til det samme Resultat, som den norske Kommission, medens Prof. Colding i to væsentlige Punkter afvigerherfra. paa lignende Betragtninger, som de, der ovenfor ere gjengivne, udtaler nemlig Flertallet: ((Nødvendighedenaf antage Metersystemet staar klart for os Alle, og vi betragte det derfor kun som et Tidsspørgsmaal, naar Overgangentil reltest bør ske.» I saa Henseende fremhæves det dernæst, at «med Hensyn til det belejlige Tidspunkt maa man tage i Relragfning. af vi \pA Re*?ynrlfilsp.n af 1 R 75 sknllfi indføre del nye tidelige Møntsystetn, medens det af Befolkningenbedst Vægtsystem ligesom Rummaalet er et Hal\eringssystemog det almindelige Duodecimalmaal.Beholder de ældre Systemer for Maal og Vægt, vil der være væsentlige Dlemper forbundne dermed. Det er ganske vist, at alle Beregninger lettes betydeligt ved Antagelsen af Tiueiiugssysiemer, dog kun naar Tiueiingen er gjennemføri for alle Enheder; den største Del af Befolkningen udfører imidlertid sine Beregninger ved en Slags Tagen i Part (den saakaldte Husholdningsregning); men denne kan kun daarligt anvendes paa Tidelingen. Indfører man nu denne først ved Mønten, saa ved Maalet og Væglen, vil der først indtræffe en Forvirring med Hensyn til den nye Mønt navnlig ved Beregningenaf for de sædvanlige Kvantiteter, hvori Varer sælges, nemlig efter de nuværende Enheder for Vægt og Maal, og derpaa en lignende Forvirring, naar de nye VægtogMaalenheder indføres. Ved at indføre hele Forandringensaa muligt paa en Gang vilde vel Usikkerheden og Forvirringen blive noget større i Øjeblikket, men hverken saa stor i det Hele eller saa langvarig som ved at indføre med en for en. Dertil kommer endnu væsentlige Dlemper ved

det bestaaende Maalsyslem, der gjøre det ønskeligt at faa dette forandret saa snart som muligt; vi sigte her til de fire forskjelligeTøndemaal = 120 Potter, Øltønden = 136 Pot., Korntønden = 144 Pot. og Kultønden = 176 Pot.). Imidlertid vil Systemets endelige Gjennemførelse nødvendigvis udkræve mange omfattende Forarbejder, og det er indlysende, at Foranstaltningen, hvor ønskeligt det end kunde være, ikke helt vil kunne gjennemføres til den for Indførelsen af det nye Møntsystem fastsalte Tid; vi mene derfor, at det metriske System bør indføres, saasnart Forholdene tillade det, men dog tillige saa lempeligt, som Hensynet til Befolkningens Tarv og de ved Ombytningen af Enheder foranledigede Omkostninger fordre det. Vort Forslag er derfor, at Metersystemet indføressaa muligt samtidigt med det nye Møntsystem,først tilladt samtidigt med det gamle, men derpaa efter en passende Frist som det ene lovlige.«

Flertallet har ledsaget disse Udtalelser med et «Udkast
til Lov om Indførelse af det metriske System for Maal og
Vægt i Danmark», hvis Hovedbestemmelser ere følgende:

§ 1. Enheden for Maalet er Meteren, saaledes som den bestemmes af den internationale metriske Kommission og den Normalmeter af Platiniridium, som fra denne bliver tilstillet

§3. Enheden for Vægten er Kilogrammet, saaledes som det bestemmes af den internationale Møntkommission og det Normalkilogram af Platiniridium, som fra denne bliver tilstillet Danmark.

§ 7. Fra Iste Januar 1875 er Anvendelsen af det metriske tilladt overalt i Kongeriget. Fra Iste Januar 1877 justerer og sælger Justerkammeret ikke mere nye Maal og Vejeredskaber efter det gamle System, hvorimod deres Omjustering kan finde Sted. Fra lsle Januar 1878 bliver metrisk Maal og Vægt udelukkende tilladt ved Omsætningen (dog med et Par i § 5, 2det Stykke gjorte Undtagelser).

Derhos er i §§ 2 og 4 opregnet de forskjellige Enheder
af Maal og Vægt — betegnede ved de i Frankrig antagne
Navne —, som kunne anvendes. Herved bemærker dog Flertalletudtrykkelig,

talletudtrykkelig,at, «uagtet det har foreslaaet Bibeholdelsen af de originale Benævnelser paa de metriske Enheder, er der Intet til Hinder for ogsaa at anvende danske Navne paa dem ; men hvordan end disse blive, maa man af Hensyn til den internationale Handel betragte Vedtagelsen af de metriske Navne som aldeles uundgaaelig. - Det maa paa det Bestemteste fraraades,at af de gamle Benævnelser overføres paa de metriske Enheder, da navnlig under Overgangstilstanden Usikkerhedenog vilde blive større, Misforstaaelser og allsaa Tab vilde blive hyppige og Forvirringen friste til Bedragerier.Som har Tyskland indført 7,5 Kilometer,som nær er lig en dansk Mil (11,948,5 Alen), men, vil man ikke gjøre Brud paa Metersystemet, maa man herlil anvende Myriameteren = 15,931 Alen eller 1,32758 danske Mil (meget nær lir'/4o).»I^ir'/4o).»

Flertallet er imirilf>rfiVi naa det'? Punkt g?.?.et videre end til en fuldstændig Indførelse af Metersystemet; det formener nemlig, at «111 en konsekvent Gjennemførelse af dette fordres en Forandring af Enheden for Hartkornet (1 Td. Hartkorn = 72,000 Kvadratalen boniteret Jord til Taxten 24), uden at dette naturligvis skal have nogen Indflydelse paa HarlkornsskattensStørrelse. have hertil foreslaaet «en Heklare Hartkorn«= Kvadratmeter boniteret jord tii Taxten 24, der deles i 100 Årer Hartkorn. Forholdet bliver da saaledes: 1 Td. Hartkorn = 2,83692 Hektarer Hartkorn, og derved finder man, at for hver Rigsdaler, som betales for en Td. Hartkorn, vil der blive 70,5 Øre at betale for en Hektare. Den nye Enhed for Hartkornet vil allsaa, indtil en ny Matrikulering bliver foretaget, kun blive anvendt overensstemmende med sin Definitionpaa indvunden Jord, men ellers benyttes ganske efter samme Principer som den gamle Td. Hartkorn. Del er imidlertid,« tilføjes der, "indlysende, at Indførelsen af de nye Enheder i Matrikulvæsenet, til Beregning af Grundskat, Hartkornsskatsamt Panteregisterne vilde, naar den skulde ske med saa kort Varsel, fordre en saa uhyre førøget Arbejdskraft og en Bekostning, at man vilde skrækkes tilbage derfor. Det er følgelig utvivlsomt, at man paa dette Omraade maa give en

betydelig længere Frist, og der burde vistnok gives nærmere Regler for, hvorledes Overgangen burde foregaa; men vi skulle ikke gjøre noget Forslag i saa Henseende, da vi betragtedet henhørende under Administrationen. Den definitiveOvergang de nye Enheder af denne Art foreslaaes udsat til Iste Januar 1882.»

Med Hensyn til dette sidst fremhævede Punkt kunne vi ikke undlade strax at gjøre opmærksom paa, at denne Forandring af Hartkornsbetegnelsen forekommer os aldeles unødvendig. er et saa ejendommelig dansk Maal, at vi ikke opnaa det allermindste ved at omskrive det til metriske Angivelser; der findes dog intetsteds i Verden «en Hektare Hartkorn«, og det vil ikke paa nogetsomhelst Omraade medføre i den internationale Statistik. Dersom endda den foreslaaede Omskrivning vilde gjøre Beregningen af Hartkornsskatten Kronemønt betydeligt lettere, kunde der være nogen Grund til at gaa ind paa dette Forslag; men det er saa langt fra Tilfældet, at Flertallet selv fremhæver, at for hver Krone, der betales af en Td. Hartkorn, vil der være at betale 35,25 Øre for en Hektare, og det staar vistnok fast, at en slig Omskrivning vilde kræve «en uhyre Arbejdskraft og Bekostning« — uden at bringe nogensomhelst Fordel. Sluttelig vi tillade os at bemærke, at det endog forekommer os, at det foreslaaede Begreb: en Hektare Hartkorn, er mindre korrekt. Det hedder ikke: en Tønde Land Hartkorn thi en Td. Hartkorn betegner oprindelig den Strækning Jord, der skal til for at yde en Tønde «haardt Korn« (Rug og Byg) i Skat; skulde Begrebet altsaa omskrives, maatte det snarest være til «Hektoliter Hartkorn», der da vilde blive omtrent 20,380 Kvadratmeter; men vi skjønne rigtignok ikke, at der vilde være vundet del allermindste herved.

Uagtet Prof. C olding «i det Hele deler den af Flertallet i den foranstaaende Kommissionsbetænkning udtalte Mening om Ønskeligheden af at erholde det metriske, • tidelige System for Maal og Vægt indført her i Landet snarest muligt, fordi dette System i Forbindelse med det nye Møntsystem paa mange Maader, men særligt ved alle Omsætningsberegninger, vil kunne

medføre væsentlige Fortrin fremfor vort nuværende Maal- og Vægtsystem, efterhaanden som Befolkningen bliver fortrolig med det nye System» ; saa har han dog ved Sagens Forhandlingi ikke kunnet blive enig med Flertallet om Indførelsesmaaden,og har han «ikke kunnet tiltræde den af Kommissionen udtalte Anskuelse angaaende Hensigtsmæssighedenog af at tvinge Indførelsen af det metriskeSystem Maal og Vægt frem ved en Lov, der forbyderBrugen det nuværende System.»

Prof. C. har derhos heller ikke kunnet beslutte sig til at loreslaa de franske metriske Benævnelser gjennemførte, idet han «tvivler stærkt paa, al det vilde være heldigt for den frie [Jdbredelse af det metriske System, dersom man paa vore Forhold simpelthen vilde overføre de for den danske Mand fuldstændigt meningsløse græsk-latinske Navne, som bruges i Frsnkri⁰¹ 0°" Ko!r>n}i?S!On/?r_>9 F'/?rf_fli har rip.ri været, enie med ham, idet det har fundet del betænkeligt at regne paa, at den jævne danske Mand med Lethed skulde kunne færdes mellem saadanne Begreber som: Myriamet er, Kilometer, Hektometer, o. s. v. o. s. v.» Han har derfor foreslaaet benytte den franske Meler som Enhed for Længdemaal Navn af: den metriske Alen, Meteralenen eller IYI esteraiene n, hvis Befolkningen hellere vil kalde ucu saaledcs, og at betegne denne ved: 110I¹⁰ Alen til Forskjel fra den almindelige danske Alen, som betegnes: l^dansk Alen. Han har fremdeles foreslaaet at kalde den nye Vægt-Enhed (Kilogrammet) Me s terp und og at betegne det ved l^m ft; men dette Forslag har Kommissionen ikke troet at kunne anbefale, den frygter, at den metriske Alen, del metriske Pund o. s. v. skal blive forvexlet med den almindelige Alen, det almindelige Pund o. s. v., en Frygt, han aldeles ikke har.»

Overfor dette sidste Punkt har Kommissionens Flertal fastholdt, at Hovedbenævnelserne blive de, som tilhøre Metersystemet,men der Intet er til Hinder for al bruge danske Benævnelser ved Siden af disse. Denne Anskuelse er vistnok ganske rigtig; man maa utvivlsomt give Prof. Colding Ret i, at Almuen aldrig vil kunne tilegne sig det hele System af

græsk-latinske Navne saaledes, at Systemet frembyder en Lettelsefor men paa den anden Side gjælder delte mindre de almindeligst brugte Hovedbenævnelser: Gram, Meler, Kilogram,Kilometer, Nød Liter og Hektoliter, og del vil være af største Betydning, at, vi her fastholde de samme Benævnelser,som det øvrige Europa. Derimod vil det utvivlsomt være heldigt om man kan finde lettere og simplere og mere danske Benævnelser for Mellemledene; men vi maa med Kommissionens Flertal være enige i, at de af Prof. C. foreslaaede Betegnelser neppe ere heldige, og at det endnu mindre gaar an at overføre de gamle Benævnelser paa de nye Maal.

Med Hensyn til det andel Hovedpunkt fastholder Prof. C, at «naar alle vore Nabolande benytte Metersystemet, saa vilde det formentlig være urigtigt, hvis vi vilde modsætte os at bruge det, hvor det kan være os til Gavn; men om hele Europa, ja hele Verden benyttede det metriske System i Handel og Vandel, saa blev der dog ingen rimelig Grund til at paabyde, ogsaa alle Andre, som ikke staa i saadanne Forhold eller som ikke paa nogen Maade have Trang dertil eller Lettelse — alene for den Tilfredsstillelse, som det i og for sig kunde være at vide det metriske System gjennemført her i Landet — skulle bære de store Besværligheder, som Opgivelsen af alle de fra Barndommen tilvante Forhold og Begreber om Størrelser og Størrelsers Værdi vilde fremkalde, særdeles da vistnok over 90 Procent af den danske Befolkning kan antages deraf at høste nogen Gavn, som i ringeste Maade kan opveje de Ulemper, som vilde blive en uundgaaelig Følge deraf.« Han indskrænker sig derfor til at stille det Hovedforslag: «Fra Iste Januar 1875 er Anvendelsen af det metriske System Ulladt overalt i Kongeriget ved Siden af det nugjældende Maal- og Væglsystem.«

Da det utvivlsomt maa erkjendes, at den hele Reform vil blive omtrent intetsigende, naar den indskrænkes hertil, hævderFlertallet overfor dette Forslag, at «den store Lettelse, Metersystemet ved sin gjennemførte Tideling giver ved enhver Beregning, naar del støtter sig til et tideligt Møntsystem,vil

system,vilkomme Enhver til Gode, der har at gjøre med Maal og Vægt. Er det nu en overvejende Del af Befolkningen, som ikke har at gjøre med Maal og Vægt, saa kan det dog umuligt for den være et uoverkommeligt Besvær, at de, der have at gjøre dermed, nyde godt af den Lettelse, Metersystemet yder, og til deres private Behov staar det dem jo frit at benyttehvad og Vægt de ville. Snedkeren kan bruge sin gamle Tommestok, Skomageren sit Stikmaal, Bonden sine "Traver Korn» lige saa godt, som om der aldrig var opfundet noget Metersystem. De derimod, som have at gjøre med Omsætninger efter Maal og Vægt, ville føle en betydelig Lettelseved af Metersystemet, og Staten bør gjøre Sit til at saa mange af dens Undersaatter som muligt kunne nyde godt af denne Lettelse. Indskrænker man sig nu til at tillade Metersystemet, vil den overvejende Del af Befolkningen naturligvis Uuulauo at gjm« sig bekjeiiui dermed, fordi det er noget Nyt, der volder Besvær, «man kan ikke forstaa det» ; men naar man aldrig vil gjøre sig bekjendt med en Ting, mærker man saavist heller aldrig den Fordel, man vilde have ved at benytte den, og Indførelsen er mislykket. Det samme Raisonnement, som Prof. C. anvender mod vor § 7, kunde i sin Tid have været anvendt imod Indførelsen af den GregorianskeKalender, Mønlloven, som mangen Husmoder alleredefrygler, imod ethvert Fremskridt, der nøder Folk til at gjøre en Anstrengelse ud over dem, de ere vant til. Naar vi have foreslaaet saa kort en Frist for Overgangen, saa er vor Tankegang ganske simpelt den: Enten man vælger en længere eller en kortere Frist, vil Besværet og det Pinagtige blive det samme, lad saa Overgangen ske saa hurtigt som muligt, saa vil Forvirringen være overstaaet og Orden tilvejebragt, og vi ere overbeviste om, at det Værste ved Forandringen er Skrækken for det, som foreslaar.«

Flertallet slutter derfor ogsaa med Rette med den meget praktiske Bemærkning, at det metriske System nu allerede Vanskelighed »er indført paa mange Steder, Befolkning ikke kan antages at staa paa et højere Standpunkt end vor.>. W. S.