Ludwig Bamberger: „Die Arbeiterfrage unter dem Gesichtspunkte des Vereinsrechts". Stuttgart 1873.

Forfatteren undersøger dette Spørgsmaal, idet han tager sit Udgangspunkt fra det Mønster, man især har for Øje, de store engelske «Trades-unions«, og idet han dernæst omtaler, hvad der allerede er dannet i Tyskland af Foreninger sigtende til at hæve Arbejdslønnen ved Arbejdernes Sammenslutning, «Gewerkvereine», som de kaldes, disse Foreningers hidtilværende med Hensyn til Strtker saa vel som ogsaa den lyske Lovgivnings hidtidige Udvikling ligeover for dem. Han undersøger fremdeles Spørgsmaalene om Hjælpekasser, Sygekasser og Alderdomsforsørgelseskasser, idet han særlig fremhæver Vigligheden af at holde de forskjellige Øjemed ude fra hverandre. Endelig dvæler han endnu ved de meget omtalte mellem Arbejderne og Arbejdsgiverne. Han fremhæver, hvorledes det er Indførelsen af den almindelige Valgret, som har bragt nogle enkelte Politikere, navnlig Franz Duncker og Max Hirsch, lil at kaste sig over Ordningen af «Gewerkvereine» eller Strikekasser.

Særlig Interesse have imidlertid Forfatterens almindelige indledende Betragtninger, i hvilke han omtaler den hele halvt socialistiske Reining og dens Angreb paa den økonomiske Videnskab. Det er i England Frihandelsmændene, som i 1824 og 25 uden nogensomhelst Anledning ophævede Forbudet mod Arbejderkoalitionerne, og det er ogsaa paa anden Maade der Maskinerne, Kapitalen og Adam Smiths Grundsætninger, som især have bidraget til Arbejdets Frigjørelse. Det var ogsaa i Preussen Berlins Maskinfabrikanter, som i 1862 petitionerede

for at ophæve Forbudet mod Foreninger. Kuriøst er det, hvorledesomvendt—ligesom Junkerne overfor Lasalle og Schweitzer — saaledes ogsaa nu de Ultramontane høre til Socialisternes bedste Venner. Den rigtige Socialisme ligger efter Forfatterens Mening for øvrigt saa meget fjærnere, som selv dens mest udprægede Førere alle personlig tilhøre Bourgeoisietogisæri Henseende leve paa dettes Maade og nyde godt af dettes Fortrin. Den socialistiske Misundelse har imidlertid saa meget lettere kunnet vinde Indgang i Tyskland, som dette Land saa meget længere var blevet ved at være et fattigt Land. Det var især i Nordtyskland, at den fattige Adel med Misfornøjelse maatle se de Industrielle og Pengemændene tage Luven fra den i dens politiske Indflydelse, dens Stilling i Samfundet; den hele Betydning af dens Indtægter blev derved mindre. Deraf kommer det, at Toryerne i Preussen i Modsætningtil,hvadman set andetsteds, ere optraadte som dem, der ophidsede mod Middelstanden. Dog lignende Følelser have senere atter forplantet sig til den lavt lønnede Embedsstandogtilde Lærde. Forfatteren sammenligner denne Stemning i Tyskland med, hvad man saa i Frankrig, da Industrien,holdttilbageunder i 1848, i KejserdømmetsførsteAarhavde saa stærkt Opsving, og da navnlig den slet lønnede Dommerstand viste en saa forunderlig ForudindtagethedimodAktieselskaberneog øvrige store Industri. Saaledes er det ogsaa Misundelsen, som nu i Tyskland har været medvirkende til, at den gamle fysiokratiske Ide, at alene Jorden gav virkelig Renindtægt, nu af Karl Marx og Andre er blevet omsat til, at det alene er det legemlige Arbejde, der i Virkeligheden skaber Værdierne, og at den Ide i saa høj Grad har kunnet tiltale de tyske Junkere, Embedsmænd og Doktorer. Tyskerne tage de socialdemokratiske og kommunistiske Ideer saa forunderligt alvorligt op. Af ethvert fortvivlet Indfald bliver slrax en Theori, af enhver Theori en tyk Bog. I Frankrig var det mellem 1820 og 48 nogle enkelte unge Mennesker og excentriske Hoveder, som lagde sig efter Socialismen; i Tyskland bliver der strax deraf en hel akademisk Disciplin, sora med Alvor bliver fremstillet for de Studerende. Betegnende

er det ogsaa, at det i England er Tyskere, som have bragt Internationale i System. Og det er ligeledes Tyskere, som især have destilleret Socialisme ud af den engelske Parlamentsenquéte.EtsaadantArbejde en tysk Lærd er det da, som har kaldt den Retning til Live, som Oppenheim med et lykkeligt Indfald har givet Navn af «Kathedersocialismen». Det eneste virkelig Originale, som de tyske Lærde have sat til de franske socialistiske Ideer, er Tilknytning til Middelalderen, til Gilderne og Lavene. De ny eventyrlige Forslag se ikke saa overfladiske eller afskrækkende ud, naar de faa de støvede Folianter og de golhiske Snirkler til Ballast. Det er fælles, siger Bamberger, for alle Schaleringer af Socialister, lige fra den vilde Russer Bakunin til den tamtneste tyske Docent, at de ville have, at Indgreb i de private Virksomheder ikke længereskalværeUndtagelser, at det skal være en regelmæssigFordring,derstilles Staten. Falskelig fremstille Kalhedersocialisterne Sagen, som om de lige over for sig havde de saakaldte Manchesterfolk, der vilde forbyde Staten enhver Indblanding i Individernes Sfære. En saadan Grundsætning vilde være lige saa vanvittig som den absolut modsatte. End ikke de videstgaaende Kommunister eller Socialister ville, at Staten just skal gjøre Alt for Menneskene. Saaledes har heller ikke den modsatte Side opstillet, at Staten slet Intet skulde gjøre. Selv de idealistiske Socialister fra 1848, som foreslog at forvandle Regeringen til en Assuranceanstalt, hos hvem denT Enkelte efter Behag kunde assurere sig imod Røveri, Mord eller Bedrageri, vilde ikke engang have været i .Stand til at gjennemføre deres Tanke paa Papiret. Adam Smiths Skole er i Virkeligheden kun den, der opstiller Individernes fri Bevægelse som Livsprincipet for Samfundets økonomiske Virksomhed, IndgrebeneidenneFrihed Undtagelser, der kun maa foretagesmedForsigtighed,og Nødvendighed kræver dem, idet de i det Hele stole paa, at hver Enkelt bedst ledes af sin egen Interesse og af Kjendskab til de særegne Forhold, og at Summen af disse enkelte Viljer ogsaa tilvejebringer den størst mulige Fordel for det Hele. Det er, idet de ere gaaede ud herfra, at disse Mænd have bidraget til at omskabe den gamle

Slat, som overalt fastholdt de Enkelte indenfor de snerre Grænser ligefra den kirkelige Tros Omraade, som den under Dødsstraf vilde paalvinge Folk, indtil de sirapleste Erhverv og Forbrug. Det er ved den for en væsenlig Del dermed i ForbindelsestaaendeForbedringi , at de Klager til Dels ere opstaaede, som Folk nu med og uden System behandle.DetsocialistiskeSpørgsmaal ikke en Følge af Elendighed, men en Følge af den almindelige Tilstands Forbedring,hvilketmanaltid set, saalænge Verden har staaet.

Naar Forfatteren undersøger den Praxis, hvortil de hele eller halvt socialistiske Læresætninger føre, indrømmer han strax, al Striker kunne gjøre deres Nytte, ikke saa meget derved,atdebenyttes, derved, at de kunne benyttes. I øvrigt er del ikke godt at finde den Praxis, der virkelig svarer til Theorierne. Pariserkommunen var slet ikke nogen bevidst eller übevidst virkeliggjort kommunistisk Statside; det var ikke Andet end en Mængde eventyrlige excentriske brødløse Mennesker af begge Kjøn og af alle Nationer, som den nationale Forsvarsregeringhavdesluppetløs Belejringen; det var kun en af de Plyndringsscener, til hvilken Røveren næsten altid benytterLejligheden,naarunder Forvirring, ved Ildebrand,JordskjælvogLignende, offentlige Magt er bragt i torden. Da imidlertid Cbariaiaueriel er den siørsie Hemmelighedhosdetsocialistiske saa forstode de øverste Høvdinger af Internationale strax at tilskrive sig Æren af denne Pariser Hexesabbath, thi jo større Djævelskabet, desto større synes Djævlen at være. De vilde bilde Verden ind, at de have gjort Noget, hvori de i Virkeligheden ere saa uskyldige som Børn, og det ganske tilfældige Sammentræf mellem Ordene »Kommune* og »Kommunisme« har hjulpet dem med dette Taskenspillerstykke.Deternu det filosofiske Tyskland, at Socialismen og Kommmunismen af Lasalle og Marx ere blevne ophøjede til spekulative Systemer. Havde Hegel oplevet alt dette, havde han maaske ogsaa fundet en Plads for Statsindustrien tller Klassekrigen i det Absolutes Proces. Forfatteren antager dog, at vi nu staa paa Højdepunktet af den sociale Borddans's Raplus, da nu ogsaa den lyske Videnskab begynder at danse

med. Kathedersocialisterne ere nemlig dog enige med de egenlige Socialdemokrater i at anerkjende det sociale Spørgsmaal.Detteforudsætter,at ogsaa mene, at det sociale Svar kan gives, at det er systematisk muligt at skaffe al FattigdomudafVerden, man kun mangler Opdagelsen af det rette forløsende System. Naar man ikke mener, at man virkeligskalkunneløse er der jo slet ingen Meningidet;da man lige saa godt optage UdødelighedsspørgsmaaletellerMaanespørgsmaaleti Program som sin Opgave, da det dog er meget anerkjendelsesværdigt at ønske at leve evig eller at have Lyst til at rejse til Maanen. Naar man angriber den gammeldags Nationaløkonomi, saa forkaster denne ingenlunde Reformforslagene, fordi de ikke passe til dens Principer, men kun naar den ikke finder, at de ere Reformforslag,Denharslet Principer der modsætte sig praktisk udførlige Forbedringer. Den er selv væsenlig en Erfaringsvidenskab.Ogdaden er nogen Lære støttet paa guddommelig Aabenbaring eller metafysisk Oplysning, saa kunde den meget godt prisgive Familie og Ejendom med alt dertil Hørende, naar man blot kunde bevise den, at man kunde sætte Noget, der var bedre for Samfundet, i Stedet. Den forkasterkun«detsociale saa længe den maa anse det for at være en Abstraktion. Kathedersocialismen alene forkynderdetsocialeSpørgsmaal det sociale Svar og møder derfor som den abstrakteste af alle Theorier, oinendskjønt den selv siger, at den er det Modsalte. Den indskrænker sig tli at hævde, at Staten mere end hidlil skal trænge den individuelleFrihedtilbageog, der er Anledning dertil, ophæve Ret til Ejendom og til fri Disposition. For saa vidt den forlangerdet,fordiden forud anser Slats- og Kommuneøkonomiforbedreend , er den ganske simpel Socialisme; for saa vidt den kun forlanger det, fordi Nytten lader sig vise for hvert enkelt Tilfælde, staar den paa den samme Grund som den gamle Nationaløkonomi, som ikke modsætter sig nogetsomhelst Nyttigt for nogensomhelsl ukrænkeligGrundsætningsSkyld.Lidt til Staten, lidt Mindre til den fri Konkurrence, del gjør ingen væsenlig videnskabelig

Forskjel. Men med at opskrive politiske Ønskesedler, som naar Kathedersocialisterne opstille den Fordring, at ethvert Menneske skal sættes i Stand til at føre en menneskeværdig Tilværelse, dermed kommer man ingen Vegne. Og naar man gaar ned til det praktiske Forslag, saa er der i Virkeligheden slet intet Nyt levnet. Tvungent Indskud i Sygekasser er kun, hvad man i Aarhundreder har haft i Lavene, og hvad man i en Fjerdedel af et Aarhundrede har haft i del moderne Preussen.HellerikkeVoldgiftsretter, og lignende Reformer berettige i mindste Maade til at raabe paa Løsningen af det sociale Spørgsmaal. Kommer man derimod ind paa, at Staten skal hjælpe ved Lønnens Fastsættelse overfor den skammelige Kapital, er man atter inde paa den rene Socialisme. For at det skal synes at være noget Nyt, griber man til saadannedunklealmindeligeSætninger den «ethiske» NationaløkonomisFormular.Deter den Slags Begreber, som efter Behag kunne sige alt Muligt eller slet Ingenting, og som derfor altid bliver misbrugt af dem, som af gode Grunde vel vogte sig for at aflægge Regnskab for deres Anskuelser paa godt Dansk. De gamle Nationaløkonomer skulle især mangle Hjertelag. Men fra den økonomiske Videnskabs Standpunkt gives der lige saa lidt nogen «ethisk» Retning, som der findes en saadan i Astronomien eller i Medicinen. Anderledes ganske vist i den praktiske Politik. Hele den saakaldte Manchesterskole, som skal modsætte sig enhver Indblanding fra Statens Side, er kun en hul Dukke, som Angriberne selv stille op, for at de kunne hugge løs paa den. Netop de saakaldte ManchestermændiEnglandvar som f. Ex. skabte Fabriklovgivningen. Cobden og Briglh ere maaske gaaede for vidt i at anbefale Ikkeinlervention i Folkeretten; men denne Yderlighed vedrører for det Første ikke Nationaløkonomien og staar dernæst netop nærmere ved Socialismen, medens omvendt Mange, som i de sociale Spørgsmaal deklamere mod den kræmmeragtige Manchesterskole,netopoftetillige for Krigen og Vaabenhaandværket.Forfatterenkanikke fra den Tanke, at det først og fremmest er übevidst Misundelse over den meget store Rigdom, som den pludselige stærke økonomiske Udvikling

i Tyskland ganske vist har givet mange Enkelte, som har fremkaldt den ny Lære. Ellers var den hele Palhos uforklarlig. Det er navnlig Folk af Middelklassen, som føle Misundelse over deres Jævninge, og som nu atter som færdigt Præparat bibringe Masserne Hadet og Misundelsen. Arbejderne -og Arbejdsgivernekomlangtlettere af det med hinanden, naar blot ikke Apostlene for Klassekrigen og Apostlene for den ny Videnskab blandede sig deri. Forfatteren peger som et ExempelpaaProfessorLujo som T)aa den ene Side viser en højst idealistisk Opfattelse af Arbejdernes Sindelag, FordringerogPræstationerog den anden Side den mørkeste Opfattelse,denstørsteAnimositet Undervurdering overfor Arbejdsgiverne.HeledenneRaaben, Verden slaar i Brand for det sociale Spørgsmaals Skyld, er i og for sig temmelig farlig; thi skulde Noget virkelig fremkalde saadan en Brand, saa skulde det være denne Maade at melde den paa. Selv de radikale Englændere bære sig ganske anderledes ad end de tyske Kathedersocialister; selv den vidtgaaende Frederick Harrisonanbefaledeiden af hvilken han var Medlem, blot at lade Strikeforeningerne selv udfægte deres Strid med Fabrikanterne, medens Staten kun skulde holde sig borte.