Be staaende Hære i Evropa tælle i Fredstid mindst 3 Millioner Mand. Schweiz er den eneste evropæiske Stat, der ikke har nogen staaende Hær, men i Krigstilfælde vilde det dog være i Stand til at sætte en Militshær paa 180,000 Mand paa Benene. Udgifterne til Krigsvæsenet er da ogsaa her for Intet at regne (ikke 1 Mill. Rdl). I de andre evropæiske Stater beregnede Statistikeren Kolb dem i 1871 til 800 Mill. Thaler, eller til omtrent Vs af samtlige Statsindtægter. Da nu Statsgjælden for en overvejende Del er foraarsaget af Krigene, og disse atter til Dels ere en Følge af den Maade, hvorpaa man har ment at burde organisere Militærvæsenet, bør Udgifterne til Gjældens Forrentning og Amortisation tages med. Efter Kolb beløb disse over 850 Mill. Thaler, saa at altsaa over 2/s2_/s af Statsindtægterne i 1870 medgik til Hærvæsen og Statsgjæld. Og Forholdene have dog forværret sig siden den Tid!

Hermed er imidlertid Regningen ingenlunde opgjort. Man maa ogsaa regne det uhyre Kapitaltab med, der bevirkes derved, 3 Millioner af Evropas kraftigste unge Mænd aarlig unddrages et produktivt Arbejde. Kolb, der gaar ud fra, at enhver af disse unge Mænd daglig vilde kunne have fortjent i/3 Thaier (4 Mark), kommer til det Resultat, at Evropa saaledes taber 400 Mill Th. Denne Beregning er alt for lav, og dog vilde Kapitaltabet herefter beløbe mindst 8000 Mill. Th. (henved 11,000 Mill. Rdl.).

Hvad Dødeligheden angaar, havde man Grund til at antage, at den i Fredstid var mindre i Militærstanden end blandt de Civile, da der jo kun tages unge, sunde og kraftige Mennesker til Soldater. Dette er imidlertid en stor Fejltagelse. Dog er der i dette Forhold en i alt Fald tilsyneladende Bedring. I den engelske Hær kom der 1867 og 1868 12,3 Døde paa 1000 Soldater. Tidligere kom der i Garderylteriet 11, i Linjerytteriet13,3, Linjeinfanteriet 18,7, og i den særlig slet kaserneredeFodgarde

serneredeFodgarde20,4 Døde paa 1000 Soldater. Af den 19aarige Befolkning døde der ellers i England gjennemsnitlig 9,2 af 1000 (paa Landet 7,7, i de usundeste Fabriksteder 11,9 lil 12,4). — I de andre Lande træffe \i en tilsvarende Forskjel:i døde 38 af 1000! — I Krigstid ere Forholdenenaturligvis værre: i Krimkrigens første 7 Maaneder beløb Dødeligheden 650 af 1000, og de fra 1815—64 førte Krige skulle have kostet Evropa henved 3 Millioner Menneskeliveller 44,000 aarlig!

Endnu et vigtigt Forhold, der maa tages i Betragtning, er den Umoralitet, Soldaterlivet avler. I saa Henseende kan maaske Selvmordsstatisliken give os nogle Vink. Efter Adolf Wagner svarede der til 100 Selvmordere blandt de Civile i Mililærslanden:

Er det saa ikke med Rette, at Liebig udbryder: »Staterne med store staaende Hære have kun et Skin af Styrke, fordi en vedvarende Aareladning borttager den bedste Del af Blodet og deres kraftigste Marv; deres Magt ligner den Kraft, den Vilde finder i Brændevinsrusen: naar Rusen er overstaaet, saa er Magten og Kraften ogsaa borte.«

Dette var kun et Par Ord om, hvad de staaende Hære
koste Evropa — i Fredstid!