Pengekrisen i New York.

Ved Slutningen af Avgust og Begyndelsen af September kunde man i forskjellige Børsberelninger læse de mest tiltalende Skildringer af den smilende Fremtid, Børserne formentlig gik imøde. Der taltes om rigelige Pengemarkeder, om gunstig og fast Stemning, om Hausse, om nyt Opsving i Forretningerne, — kort sagt: om alt muligt Herligt. Man anede ikke, al der samtidig i Nordamerika forberededes en Krise, om hvis Mage man skal søge længe.

Det var Fredagen d. 19 Septbr. at man modtog det Tordenbudskab, «Verdenshuset» Jay Cooke & Co. den foregaaende havde standset sine Betalinger. Som en Beroligelse det dog, at denne Standsning formodenlig kun vilde være midlertidig, da Huset ejede betydelige Akliva, der dog ikke i Øjeblikket vare realisable. (Ved en senere Opgjørelse det sig, at Husets Passiva beløb 8 Mill. Dollars, dels Åkliva 16 Mill.) De følgende Dages Efterretninger vare imidlertid kun lidet trøstelige, saaledes som det vil fremgaa af den Skildring, vi nedenfor skulle give af Krisens historiske Men inden vi gaa over hertil, ville vi kortelig angive de sandsynlige Grunde til dens Udbrud.

Pengeforholdene i Nordamerika, særlig i New York, havde allerede i flere Aar været meget maadelige, men i de sidste Maaneder havde de forværret sig i den Grad, at New York'ske Blade havde forudset og forudsagt en Krise. Disse daarlige Forhold maa føres tilbage til Præsident Lincolns Dage. Denne ellers saa fortrinlige Statsmand var nemlig i 1862 ved de finansielle Vanskeligheder, Borgerkrigen voldede, bleven foranlediget til at gjøre et meget farligt Skridt: Udstedelsen af de saakaldte Greenbacks. Der er maaske ikke nogen absolutHindringfor,

solutHindringfor,at Omsælningen paa en betryggende Maade kan besørges ved saadanne af Regjeringen udstedte uindløselige Papirspenge; men en nødvendig Betingelse herfor er det riglignok,atRegeringen Maade med sin Udstedelse. Denne Betingelse respekteres imidlertid aldrig, eller kun meget sjældent. Som det er gaaet i andre Lande, saaledes gik det ogsaa i Amerika: Regeringen udstedte for mange af sine Greenbacks, og den uundgaaelige Følge heraf var: Papirspengene faldt i Værdi og GuldetfikPræmie. var det, uagtet man ikke havde kunnet bekvemme sig til Afskaffelsen af Greenbacks, dog lykkedesbetydeligtat Præmien paa Guld: medens GuldpriseniFebr. var 141, havde man i April 1870 faat den ned til 111. Men i de sidste Tider havde Guldprisen været underkastet meget betydelige Fluktuationer, foraarsagede ved en Bande Børsspilleres Kunstgreb, der gik ud paa at ruineredensolide Denne Bandes Anfører var den berygtedeJayGould, Mand. hvis Fremtræden altid spaar Ondt. Men foruden de af denne uhyggelige Person ledede Transaktioner paa Guldbørsen var der Stof nok til Uro. Den 10 Septbr. blev det almindelig bekjendt i Wall Street, at Markedetvaroversvømmet forfalskede Jærnbaneobligationer.Afen der gik under Navnet «C. J. Williamson«, var der blevet udgivet ikke- mindre end for "li/o Million Rdl. saadanne værdiløse Papirer. Forskrækkelsen over dette storartedeBedrageri,der blevet opdaget derved, at en Mægler paa en af de falske Obligationer, man søgte at prakke paa ham, havde fundet samme Nummer som paa en ægte, der var i hans Besiddelse, forøgedes end mere, da det erfaredes, at der ogsaa var falske 500 Dollars Noter i Cirkulation. Føjes saa hertil, at der rasede en fuldstændig Deroute i Jærnb aneb o nds, vil det ses, at Tilstandene ikke vare hyggelige.Hertilkommer, Bankerne paa Grund af deres slette Status ikke var i Stand til at udholde store Stød. Efter den amerikanske Banklov skulle Bankerne i de større Stæder have en Reserve paa mindst 25 pCt. af deres Forpligtelserliggendei eller Papirspenge. (I de mindre kun

15 pCt.) Men da Krisen udbrød, var det kun lige akkurat, at denne fandtes; det Beløb, der forefandtes ud over det lovbestemte,varsaa at Bankerne maalte være ude af Stand til al indløse større Mængder af Noter eller tilbageleverestørreBeløb Deposita. Der var ikke Tale om, at de skulde kunne udholde en «Run»; en Draabe vilde faa Karret til at løbe over.

Saa var det, at Jay Cooke & Co. faldt d. 18 Septbr. Dette Hus, hvis Betydning egenlig først skriver sig fra 1861, havde Regjeringens Protektion at takke for det uhyre Opsving, det saa hurtig havde taget. Det var af Regjeringen blevet benyttet som dens Agent, og det havde gjort meget store Forretninger, ved hvilke det sikkert havde Ijent uhyre Summer. 81. A. havde det været med til at indkassere Alabama-Erstatningen, Englænderne udtale nu deres Glæde over, at denne Transaktion var ført til Ende inden Krisen, da de ellers «maaske vare komne til at betale to Gange«. Huset havde imidlertid indladt sig for stærkt med «lhe Northern Pacific Railway«, og delte havde foranlediget dets Fald — saaledes lød i alt Fald de første Efterretninger; senere angaves andre Grunde. Dette være nu som del vil; nok er det: Jay Cookes Fald var Signalet Krisen.

Den 19 Septbr. standsede Fisk & Hatch sine Betalinger og 14 andre Huse fallerede. Bankerne i Filadelfla og Washington bestormedes, og Ophidselsen var stor. — Den 20 Septbr. hed det først, at Tilstanden begyndte at bedre sig; men hvad Morgenenhavde skulde Aftenen ikke holde: den ene Fallit indtraf efter den anden, Ophidselsen steg, Fonds- og Guldbørsenlukkedes, Clearing-House standsede sin Virksomhed. Dagen sammenlignes med hin mindeværdige »sorte Fredag.« — Den næste Dag, Søndagen d. 21, plejede Regeringen Raad med Vanderbilt og andre Finanskapaciteter om, hvad der var at gjøre. Man havde foreslaaet Udgivelsen af den saakaldte Reserve paa 44 Mill. Noter. Men disse 44 Mill, var i Virkelighedenkun mellem, hvad der lovmæssigt maa være og de 356 Mill, der faktisk vare i Cirkulation af Noter. En Udstedelse af denne Reserve var altsaa kun en ligefrem

Forøgelse af Notecirkulationen. Hertil turde Regeringen fornuftigvisikke sin Tilladelse, og den foretrak at beslutte sig til Opkjøb af et «uindskrænket« Beløb Bonds til Parikurs mod Guld, hvorom Børsen officielt underrettedes d. 22. Uagtet dette Ord «uindskrænket« nok skulde forstaas paa en egen Maade og i alt Fald ikke tages synderlig bogstavelig, saa frembragte Erklæringenom, Regeringen vilde gjøre Sit til at lette Situationen,en Stemning. Ja den næste Dag erklærede Finanssekretærenendog for endt; men denne Bedring var kun af alt for kort Varighed; thi allerede samme Dags Aftes meldes der flere ny betydelige Falliter, deriblandt Huset Henry Clews & Co., hvilken Fallit medførte, at ogsaa LondonerflrmaetClews Habicht maalte standse sine Betalinger. Endvidere beretledes det, at Vexelkursen paa London i Dagens Løb faldt fra lOT¹/^ til 105, at Stemningen var meget trykket, og at Krisen nu havde forplantet sig til Syden. D. 24 forværresSituationen ydermere. Alligevel standser Regeringend. sine Opkjøb efter at have opkjøbt for 12 Mill. Dollars. Herved bliver Stemningen endnu mere trykket, og man forlanger Kongressen indkaldt for at det kan blive muligt at tage overordenlige Forholdsregler. Der hersker almindelig Forretningsløshed, og Krisen udbreder sig til Vesten. D. 26 stiger Guld til 113⁵/s, som det hedder som en Følge af Eflerretningenfra om en Nedgang i amerikanske Værdier. Falliternes Antal forøges denne Dag meget betydeligt. D. 27 stiger Guld til 115V2. Clearing-House beslutter¹ Udgivelsen af saa kaldte Certifikatslaan, uden begrænsede Engagements. — De følgende Dages Telegrammer lyde mere beroligende, og det synes virkelig som, om Krisen i det Væsenlige er endt.

Dette er Hovedtrækkene af Krisens Historie indtil d. 1 Oktober. Spørges der nu om, hvad Indflydelse den vil faa paa de evropæiske Markeder, saa tro vi, at det vilde være unyttigt her at indlade sig paa slige Betragtninger. Derimod skulle vi kortelig minde om, hvad Indflydelse den har faat, om hvad der altsaa er hjemfaldet til Historien.

Det kunde ikke være Andet end, at Udbruddet af en
voldsom Finanskrise i Nordamerika maatte gjenoplive übehageligeErindringer.

ligeErindringer.Den store Pengekrise i 1857, der endnu staar saa levende for os, kom jo fra Amerika. Forestod der nu ikke en Gjentagelse af den? spurgte man ganske naturligt sig selv ved Efterretningen om Ulykkerne hinsides Atlanterhavet.Den Børs dalede ved de første Efterretninger ikke saa ganske lidet; men trods de mindre gode senere Telegrammerhævede sig dog meget hurtigt, da den saa, al London, det mest truede Punkt, holdt Stand. End ikke Filialen af Jay Cook & Co. i London, Jay Cook Mac Culloch & Co., saa sig nødt til at standse sine Betalinger. Ledet af den meget ansete tidligere amerikanske Finansminister, Mac Culloch, erklærede denne Filial at have Fonds nok til at dække sine Engagementer for 40 Dage, og den har hidtil holdt sig tapper. Vel saa Bank of England sig d. 25 Septbr. nødt til at beskyttesit mod de begyndende Guldudførsler til Amerika ved at sætte sin Diskonto op fra 3 til 4 pCt., og nogle Dage senere fulgte en yderligere Forhøjelse til 5 pCt.; men det havde dog ikke nogen foruroligende Indflydelse paa Markedel.

Del franske Pengemarked blev kun ganske øjeblikkeligen
berørt af Krisen, og ikke i nogen overordentlig Grad.

I Tyskland saa det værre ud. I Hamborg vandt Baisse'n en fuldstændig Sejr; men, siger den hamborgske «Bbrsenhalle», vinder den mange af den Slags Sejre, er det ude med den. — I Berlin ere Forholdene næsten endnu sørgeligere. Børsen har fremvist Tilstande, der have en foruroligende med Forholdene i Wien i Maj, og det nævnte Børsblad har fundet det nødvendigt nu ogsaa at aabne en Rubrik i sine Spalter for «der grosse Krach in Berlin».