Pengemarkedet.

Kjøbenhavn d. 15de Avgust 1873.

Julimaaned udmærkede sig ved rigelige Pengemarkeder og
Forretningsløshed.

I Maanedens Løb blev Markederne stadig bedre, og Bankerne godt forsynede med Penge. Hertil svarede Diskontonedsættelserne flere Steder. I London nedsattes Diskontoen i fire Gange fra 6 til 3Vs pCt. Berlin, der følte sig fristet til at følge detle Exempel, gav efter og nedsatte Diskontoen fra 6 til 5 pCt. Ogsaa i Kjøbenhavn nedsaltes den, til 4 å 4V2 pCt.

Forrelningsløshed var fremherskende i hele Maaneden. At Børsmændene i den varme Sommertid kunne have Lyst til at tage sig lidt Ferie og trække sig lidt bort fra Forretningerne, er naturligt nok. Men om end Sommervarmen kunde have nogen Andel i, at Børssalene vare forholdsvis tomme, saa bær den dog ikke Hovedskylden herfor. Nej, Sagen er, at Tilliden er bleven for stærkt rokket og har saa ondt ved at vende tilbage. Der er ikke indtruffet Noget, der kunde fremkalde den svundne Tillid. Tvært imod! I Wien vedblev Falliterne at florere; til Posen forplantede Krisen sig, og betydelige Børskalamiteter her; paa flere Steder i Tyskland opdagedes Defraudationer. Tilstandene synes i det Hele at være saa grundraadne, at man bør vogte sig vel for at knytte for store Forhaabninger til den Bedring, der bebudedes Maanedens Udgang. At der for en Tid kan komme nyt Liv i Forretningerne, er rimeligt nok; men hvorledes man haabe paa en virkelig varig Bedring, saa længe Luften ikke er bleven eftertrykkelig renset for det Peststof, det vilde Børsspil bar fyldt den med.

Hvad der var blevet bebudet ved Julimaaneds Slutning, indtraf virkelig: Forretningerne fik i Begyndelsen af Avgust en længe savnet Livlighed. Medens Kampen mellem Baisse-Spekulanterog Spekulanterne i forrige Maaned havde været

til hines Fordel, begyndte Forholdet nu at blive omvendt. Paa mange Steder fremtraadte en betydelig Hausse, hvis Berettigelseimidlertid tvivlsom. Samtidig hermed forbedrede Pengemarkedet sig yderligere, og Berlin nedsatte paany sin Diskonto, til 4*/2 pCt. Men trods saadanne glædelige Ting, synles Tilstanden dog ikke at være bleven sundere, og Falliternevedblev i Tyskland og Østrig.

I Danmark have Forholdene heldigvis en lysere Farve. Vor Børs har i det Hele haft en fast Karakter, og her er ikke indtraadt Begivenheder; der maalte rokke Tilliden saalcdes som paa flere Steder i Udlandet. Aktieselskabet «Dalum Papirfabrik«, der dannedes med en Aktiekapital paa 230,000 Rdl., fik derfor ogsaa en gunstig Modlagelse, og Kapitalen overtegnedes. Pengemarkedel her temmelig rigeligt, og Nationalbanken nedsatte, som ovenfor bemærket, sin Diskonto. Bankens Overskud for 1872 viste sig at være 1,181,800 Rdl. — Vexelkurserne have i det forløbne Tidsrum bevæget sig som følger:

Af Begivenheder i Udlandet er der én, som vi ikke tør forbigaa i fuldstændig Tavshed: det er Omstødelsen af Thiers's Finans- og Handelspolitik. Strax efter Thiers's Fald kunde det antages, at den ny Regering vilde gjøre Sit til Indførelsen af en fornuftigere Handelspolitik; men hvad der da kun var en Mulighed, er nu blevet Virkelighed: den franske Nationalforsamling har anvendt sine sidste Møder inden Ferien til en Omstødelse af Lovene om Beskatning af Raastoffer og om forhøjet Skibsafgift for fremmede Skibe samt til paany at sætte Handelstraktalerne med England og Belgien af 1860 og 1861 i Kraft. — Loven om Beskatning af Raastoffer af 26 Juli 1862 var, som bekjendt, Thiers's Yndlingsbarn, og det var kun af politiske Grunde, at Nationalforsamlingen hjalp den store Statsmand med at sætte dette Misfoster i Verden. Nu er den bleven ophævet netop et Aar efter dens Tilblivelse. Havde det kostet meget at faa den sat igjennem, saa var det des lettere at faa den ophævet: Nationalforsamlingen fandt det end ikke Umagen værd at diskutere herom. Loven fik aldrig nogen praktisk Betydning: de 93 Millioner Francs, den skulde indbringe, man aldrig Noget til, og aldrig har nogen Lov gjort eklatantere Fiasko end denne. — Hvad den forhøjede Skibsafgift angaar, saa godtgjordes det af Indenrigsministeren, at den ikke har været til Fordel for Statskassen, hvorimod den havde været til Skade for Handelen. Rouviers og Wolowskis om dens Ophævelse vedtoges derfor. — Endelig er der under 23 Juli 1873 sluttet Traktater med England og Belgien, i Følge hvilke Traktaterne af 23 Januar 1860 mellem Frankrig og England og af 1 Maj 1861 mellem Frankrig og Belgien paany sættes i Kraft og skulle have samme Virkning før Opsigelsesakterne af 15 Marts 1872 og af 28 Marts 1872. Herved maa det haabes, al Frankrig atter er bragt ind paa Frihandelssporet.