Danmarks Nationalformue.

j_ager man Begrebet Nationalformue i den Betydning, hvori det strængt videnskabelig set vistnok bør tages, og derved forstaar alle Værdier ikke blot de materielle, men ogsaa de immaterielle: Befolkningens Arbejdskraft, Intelligens, Moralitet o. s. v., samt blotte værdifulde Forhold, Ex. en Kreds af Kunder, da er det aldeles umuligt Statistikens Hjælp at beregne dens Størrelse, thi det er umuligt at udmaale Betydningen af den uendelige Vexelvirkning mellem de materielle og immaterielle Værdier mellem disse indbyrdes.

Begrebet Nationalformue kan imidlertid tages i en anden og snevrerc Betydning, ftemHg¹ i Steden for Sum:men alle Værdier, Summen af alle materielle Værdier, Værdigjenstande: Jorder, Skove, Bygninger, Skibe, Veje, Løsøre, Varer, kontante Penge o. s. v. samt Fordringer paa Penge eller andre Formuesgjenstande.

Det er i denne Betydning, at Begrebet Nationalformue bruges i mere populær Forstand og i daglig Tale, det er dette der har praktisk Betydning, f. Ex. i alle Skattespørgsmaal, det er endelig dette, der af mange betydelige om end vistnok med Urette, anses som det ogsaa i videnskabelig og systematisk Henseende Korrekte ste.

En Opgjørelse af et Lands Nationalformue, taget i denne snevrere Betydning af Ordet, er ganske vist vanskelig udkræver en stor Mængde statistiske Data, hvoraf flere kun sjeldent ere tilstede, men der kan dog næppe være nogen Tvivl om, at den jo kan udføres, ligesom da ogsaa er leveret faktisk Bevis herfor derved, at saadanne Beregninger jævnligenere foretagne, om det end maa indrømmes, at de fleste af disse ere meget mangelfulde.

Der gives to forskjellige Maader, hvorpaa en Beregningaf Lands Nationalformue kan foretages. Man kan enten henvende sig til alle de enkelte Individer og ved disses Selvangivelse eller en Vurdering faa Oplysning om Størrelsen af deres Formue; Summen af alle Privates, Kommunernes og Statens Formue giver da ligefrem NationensFormue. saadan Census er imidlertid et saa vanskeligt og vidtløftigt Arbejde, at den vistnok kun vil blive foretaget, hvor man har et andet end et rent statistiskFormaal Øje, og da navnlig, hvor man tilsigter at benytte den som Grundlag for en Forrnuesskal, men der vil da i Almindelighed indtræde den Ulempe, at enten ikke alle Formuesgjenstande (f. Ex. Løsøre, Statens og Kommuners Formue) eller ikke alle Personer (f. Ex. Arbejderbefolkningen) medtages, og desuden vil Befolkningenvære til at angive Formuen for lavt for derved at slippe med mindre Skat, medens der paa den anden Side ikke vil kunne blive gjort Fradrag for de Personer,hvis er større end deres Formue. Den anden Fremgapgsmaade, der kan benyttes, er at henvende sig til selve Formuesgjenstanden i Steden for til Personen; at fremdrage enhver af de forskjellige Klasser af Formuesgjenstande,der i Landet, og søge at finde dens

samlede Værdi. Dét tør vistnok antages, at man ved at benytte denne Fremgangsmaade er i Stand til at komme til et nøjagtigere Resultat end ved at henvende sig til alle de enkelte Individer, og man vil desuden her have den ikke uvæsentlige Fordel omtrent at kunne angive med hvilken Grad af Nøjagtighed Resultatet stemmer med Virkeligheden; men paa den anden Side udkræver denne Fremgangsmaade en saadan Mangfoldighed af forskjelligartedestatistiske at det kun er yderst sjeldent, at Statistikeren har dem alle eller dog alle de vigtigste af dem til sin Raadighed -og ikke nødes til at erstatte virkeligeOplysninger et løst Skjøn. For Danmarks Vedkommende er man i denne Henseende bedre stillet end i de fleste andre Lande, man er her i Besiddelse af den største Del af de nødvendige Oplysninger, og ved et lykkeligtSammentræf Omstændigheder supplere de hinanden paa en særdeles heldig Maade; en væsentlig Støtte er det desuden, at Danmark er saa lille i Omfang og Befolkningstal,saa i sin naturlige Beskaffenhed og Befolkningens økonomiske Liv, idet derved ikke alene alle Gjennemsnitsheregningpr hlivp merp, hprpttigprlp; mpn .rlpt tillige bliver lettere og mere berettiget hist og her, hvor de statistiske Data mangle, at supplere disse ved et Skjøn.

Vi ville begynde denne Undersøgelse af Danmarks Nationalformue med den største af alle Værdigj en stande, selve Grundlaget for Samfundet, nemlig Jordbunden og hvad der er fastknyttet til denne, og deraf atter betragte den Del først, der benyttes til Agerbrug. I Aaret 1871 lod det statistiske Bureau indsamle Oplysninger om samtligeSalg Landejendomme, der havde fundet Sted i de

20 Aar fra 1850 til 1870; der erholdtes Oplysning om de solgte Ejendommes Tilliggende, om Kjøbesummen, om Tiendebyrden og andre Behæftelser, samt om alle saadannesæregne der kunde antages at have indvirketpaa Størrelse. For heraf at kunne udfinde Jordens Gjennemsnitspris var det imidlertid nødvendigat en stor Mængde Salg. I mange Tilfældemaatte formodes, at Jorden var solgt under sin virkelige Værdi, saaledes navnlig hvor Fæstegods blev solgt til de tidligere Fæstere eller disses Efterladte, samt overalt, hvor en Ejendom solgtes til Børn eller andre nære Slægtninge; alle saadanne Salg maatte derfor lades ude af Betragtningen. Ligeledes maatte, saavidt gjørligt, udelades alle de Salg, hvor Kjøbesummen af en eller anden særlig Grund var højere end sædvanligt, saaledes hvor Ejendommen var tiendefri, naar der var knyttet enten større Virksomhed, f. Ex. Møllebrug, til Agerbruget, naar Besætningen og Inventarium var indbefattet i Kjøbesummeno. v. Af det tiloversblevne endnu meget betydeligeAntal kunde man da beregne den gjennemsnitlige Pris for en Tønde Hartkorn, og denne fandtes at være for hele Landet i 1869 2,664 Rdl. pr. Td. Hartkorn Selvejerjord.

Udelukkende at holde sig til Gjennemsnitsprisen for 1869 vilde dog næppe være rigtigt, thi det Antal Salg, der ligger til Grund for det nævnte Aars Gjennemsnitspriser lille til at man kan stole paa at alle Tilfældighederville hinanden, navnlig vil naturligvis denne Fare være til Stede, naar man gaar mere i Detail og f. Ex. vil finde Hartkornets Pris i de enkelte Amter; men selv fraset denne praktiske Vanskelighed er det af principielle Grunde rigtigere at tage Gjennemsnittet for

en længere Aarrække frem for et enkelt Aar; thi man opnaar derved, at de blotte Konjunkturer, der ere afhængigeaf enkelte Aars mer eller mindre gode Høst, af usædvanlige Forhold paa Pengemarkedet eller Lignende, at de bedre udligne sig med hinanden og at man saaledeskommer til det mere B.livende og Reelle i Landejendommenes Pris. Tager man altsaa Gjennemsnitsprisenfor ^—70, da var denne pr. Td. Hartkorn2,289

I de enkelte Amter var Gjennemsnitsprlsen følgende:

Disse Priser gjælde imidlertid kun for det Hartkorn,der under Selvejergaarde, og da Fæstegaardei ere i mindre god Dyrkningstilstand,have Bygninger o. s. v., gaar det

ikke an at sætte dem til samme Værdi som Selvejergaardene,man derfor udfinde en særlig Gjennemsnitsprisfor Hartkorn, som er bortfæstet. Ved at tage Gjennemsnittet af de Salg, hvorved fæsteledige Gaarde fra 1860 til 1870 ere blevne solgte til Andre end forrige Fæsters Slægt, er jeg kommen til det Resultat, at 1 Td. Hartkorn Fæstejord har en gjennemsnitlig Værdi af 1,885 Rdl. Materialet er for lille, til at man kan gaa mere i Detail og angive en Gjennemsnitspris for hver Landsdel.

Her haves altsaa et Middel til at bestemme Landejendommenes Der kunde imidlertid rettes adskillige mod at benytte disse Data, og det turde derfor maaske ikke være af Vejen forud at undersøge af disse.

Man hører ofte, navnlig af praktiske Landmænd, fremsatden at Landejendommene nu til Dags i Almindelighed betales over deres virkelige Værdi. Jeg tror at dette er en Vildfarelse. Sagen er den, at Jorden ligesom ethver andet Produktionsmiddel betales ikke efter hvad der faktisk i Almindelighed bliver bragt ud af den, men efter hvad der kan bringes ud af den ved en fornuftigog Drift, efter hvad dygtige Landmænd,der en passende Driftskapital, kunne bringe ud af den, og ikke efter hvad Bonden bringer ud af den. Sættes en Gaard til Avktion, vil den dygtige Landmand,tvungen Konkurrencen, byde den op til saa høj en Pris som han antager hans Maade at drive Jorden paa kan forrente, og den mindre dygtige maa da, hvis han vil have Ejendommen, byde det samme eller mere, uden Hensyn til om han kan faa Ejendommen til at forrenteen Kjøbesum. Det er højst sandsynligt, at

en stor Del af vore Landejendomme, navnlig af vor Bøndergaarde, ikke forrente sig, men Grunden hertil er i Almindelighed ikke, at de ere betalte over deres virkeligeVærdi, at de ikke drives som de kunde og burde. Meget ofte er det iøvrigt kun tilsyneladende, at Ejendommene ikke forrente sig, fordi vedkommende Ejer ikke forstaar at vurdere sin Indkomst paa rette Maade, men snart sætter for lav Pris paa nogle Goder, f. Ex. paa sin Bopæl, snart helt glemmer nogle, f. Ex. fri Befordring.

Ved Spørgsmaalet om Landejendommene betales for højt, er der endnu en anden Faktor, der maa tages i Betragtning, og det er Ejendommenes fremtidige Værdi. Der er al Udsigt til, at Landejendommene vedblivende ville stige i Pris. Dette er ogsaa fuldstændig gaaet over i den almindelige Bevidsthed, og naar en Ejendom kjøbes, betales ikke alene efter den Indkomst, den allerede nu kan give, men den forventede Stigning kapitaliseres og indbefattes i Kjøbesummen. Men deri ligger ingenlunde, at Ejendommen er betalt for højt; thi en sikker Udsigt til en fremtidig Værdi, har jo allerede i Nutiden en vis Værdi. En Ret til om 10 Aar at faa udbetalt 1000 Rdl. vil Enhver jo betragte og betale som en nuværende Virkelig af adskillige hundrede Rigsdaler.

Endvidere kunde det maaske indvendes, at de Priser, der officielt angives i Salgsdokumenterne, ikke ere de virkelige Priser, hvortil Ejendommene ere blevne solgte; men at disse ere angivne for lavt for derved at spare Stempel og andre Afgifter. For ikke længe siden er denne Anskuelse endog bleven udtalt under en Forhandling i Landstinget. Paa den anden Side har Forfatteren dog hørt udtale af en Embedsmand, der i Følge sin Stilling bedre end de fleste Andre er i Stand til at bedømme dette

Forhold, at Prisen ligesaa hyppigt blev angivet noget for højt dels for fremtidige Salgs Skyld, dels for at opnaa en højere Taxation og derved større Prioriteter i Ejendommen.Selv det ogsaa, hvad jeg ganske vist er tilbøjelig til at antage, er almindeligere at Kjøbesummen angives for lavt end for højt, saa vil dette blive opvejet derved, at de Ejendomme, hvis Kjøbesum angives for højt, de nemlig, der ere kjøbte paa Spekulation for atter at sælges, og de, der ere stærkt bebyrdede med Prioriteter,blive solgte, figurere oftere paa Salgslisterneend andre Ejendomme, og altsaa komme til at udøve en større Indflydelse paa Gjennemsnitsprisen end de efter deres virkelige Antal egentlig burde. — Det tør saaledes vistnok antages, at i det Hele og Store vise de angivne Kjøbesummer Ejendommenes virkelige Værdi. Benytte vi altsaa disse Data og multiplicere Antallet af Tdr. Ager og Eng Hartkorn med Gjennemsnitspriserne paa 1 Td. Hartkorn, faa vi ud, at Landets Hartkorn, eller rettere*) Agerbrugets faste Kapital, Jorder og Bygninger, har en Værdi af i Alt omtrent 900 Mill. Rdl.

Denne Sum fordeler sig paa de enkelte Landsdele
saaledes:

---

*) Thi i »Hartkornets Gjennemsnitspris« er jo foruden Hartkornet indbefattet Avlsbygningerne med deres mur- og nagelfaste Inventarium.

I de enkelte Amter stiller Forholdet sig saaledes:
Hartkornet med tilhørende Bygninger har:

Som alt bemærket, omfatte ovenstaaende Talstørrelser kun Ager og Engs Hartkornet med tilhørende Bygninger m. M. og altsaa ikke Skovene. For deres Vedkommende havde jeg vel forsøgt paa lignende Maade som ved Ager og Engs Hartkornet at finde en Gjennemsnitsværdi for 1 Td. Skovskyld, men maatte atter opgive dette som uudførligt.

En af vore dygtigste Forstmænd, der tillige er Nationaløkonom,har
hjulpen mig udover denne
Vanskelighed ved at meddele mig efterfølgende Beregning

over Skovenes Værdi. Støttende sig dels paa sin egen udstrakte Kjendskab til vore Skove, dels til Erfaringer fra de større Skovsalg, der have fundet Sted i Aarene omkring 1870, antager han at kunne ansætte Værdien af de Skove, der staa paa Rullestensler eller Kalk til 280 Rdl. pr. Td. Land for Øernes, 230 Rdl. pr. Td. Land for Jyllands Vedkommende, Skovene paa Rullestenssandet til 180 Rdl. pr. Td. Land i Sjælland, 150 Rdl pr. Td. Land i Jylland, og kommer derefter til følgende Resultater:

Sjællandske Øgruppe. Sættes de Statsskovdistrikter, der have givet samme Nettoudbytte som Petersgaards Distrikt eller højere, til den omtalte Gjennemsnitsværdi af 280 Rdl. pr. Td. Land, saa faa vi følgende Arealer, der alle vise sig at staa paa Rullestensler eller (de kjøbenhavnske Distrikter) have særligt udmærkede Afsætningsforhold, Distrikter med en Gjennemsnitsnetto af 6 til 10 Rdlpr. Land:

Skovene paa Rullestenssandet røbe sig strax ved en langt ringere Indtægt, og største Delen af Nordsjællands staa paa det store Rullestenssandparti, bedækker denne Landsdel, nemlig: Distrikterne enGjennemsnitsnetto af 4, s—6Rdl.pr.Td.L.:5_—6Rdl.pr.Td.L.:

Sjællands Privatskovareal staar saa godt som udelukkende Rullestensleret, og kun — eller hovedsagelig — nogle nyere tilkultiverede Arealer, der næppe engang figurere i Fredskovsarealet, indtage de hist og her spredte Rullestenssandøer. Naar vi henføre sjællandske Privatskovareal til samme Gjennemsnitsværdi de ovenanførte Statskove paa Rullestensleret, støtter dette sig dog paa noget mere end den blotte Overensstemmelse i Jordbunden. Paa Tryk foreligger der — mig bekjendt — kun en Meddelelse Værd om de sjællandske Privatskoves Indtægter, omhyggelig Redegjørelse af Skovridder Sparre om Gunderlevsholms Distrikt; men denne viser netop den samme Gjennemsnitsnetto af 6—lOßdl. pr. Td. L. som de ovenomtalte Statsskove. De mange Privatskove, fra hvilke jeg har flygtigere Oplysninger, retfærdiggjøre ligeledes denne Sammenstillen, og at Prisen, 280 Rdl. pr. Td. L., langtfra naar det absolutte Maximum, derom vidner af trykte Sager Skovridder Quades værdifulde Oplysninger om Naaleskovsdriften paa Grevskabet Hardenberg-Reventlov samt Andres Erfaringer Skovejendomme forskjellige Steder paa Øerne, hvor Værdien, selv med en Rentefod af 4 pCt., kan stige ikke lidt over 400 Rdl. pr. Td. L. Vi tør derfor uden Betænkelighed sætte Privatskovene paa Hovedøerne i Klasse med xte 4 førstnævnte Statssfcøvdistrikter en Gjennemsnitsværdi af 280 Rdl. pr. Td. L.

Bornholm. Af det over 6000 Td. L. store Statsskovdistrikt er kun den Del medtaget i Beregningen, er virkelig Skov; den øvrige Del er et Parti af »Almindingen«, der enten er ukultiveret eller kun beplantet med ganske unge Naaletræer. Uagtet Privatskovene staa paa god Grund, tør dog deres Værdi være betydeligt ringere end de tilsvarende Skove paa Øerne, og jeg antager, at man ikke vil fejle meget ved at sætte dem i Klasse med Sjællands Skove paa Rullestenssandet. En Del mindre Skove skulle i de

Laaland-Falsters Skove staa alle paaLandets
frugtbareste Rullestensier og høre til Skovene af størst
Værdi, altsaa:

Fyns Øgruppe. I det nordlige Fyn findes et større Rullestenssandparti, men af en laDgt bedre Beskaffenhed den tilsvarende Jord i Sjælland og Jylland. Til de Skove, der forekomme paa disse Strækninger, jeg et ret godt personligt Bekjendtskab og tager ikke i Betænkning at sætte dem i Klasse med Skovene paa Leret. Hele den fynske Øgruppes Skovareal bliver saaledes at regne til Skovene af første Sort:

Jylland. Grænsen mellem Rullestenslerets og Rullestenssandets Skala er tier meget vanskelig at drage paa den lange Strækning, som den indtager; jeg har gjort det saa godt jeg formaaede efter geognostiskc andre Kort, samt efter mit personlige Kjendskab Forholdene. I nedenstaaende Sammenstilling vil der i Rullestenslerets Skove i Randers Amt blive indlemmet Skovene paa Mols's Rullestenssand. En Del af disse véd jeg er af fortrinlig Beskaffenhed, nogle er det mig sagt ere daarlige; men da jeg ikke kjender deres Udstrækning, og da der kun kan være Tale om mindre Arealer, saa har jeg tilladt mig ikke at tage Hensyn hertil, saa meget mere, som jeg andre Steder i Jylland bliver nødt til at regne mindre Skovarealer fortrinlig Beskaffenhed med til den ringere Bonitet for saa meget som muligt at holde mig til Planen for Sammenstillingen; forlades denne, da bliver Skjønnet endnu løsere og vilkaarligere.

Ved Beregningerne over Jyllands Statsskovdistrikter Rullestenssandet ere kun de Arealer medtagne, som efter Liitkens Statistiske Beskrivelse af de danske kunne kaldes produktive; uagtet de andre vel have en Værdi, er denne dog saa ringe (3-10 pr. Tu. L.), at den ved en slig løs Kalkule vel kan lades aldeles ude af Betragtning.

Den samlede Værdi af Skovene her i Landet er saaledes omtrent
76 Mill. Rdl.

1 Værdien af Hartkornet er indbefattet alle Bygninger, henhøre til Ågerbruget, men foruden disse findes jo endnu et meget betydeligt Antal Bygninger paa Landet, nemlig foruden alle jordløse Huse endvidere Fabrikker, Møller, Lyststeder, Skoler, Kirker, Arrest- og Tinghuse m. M. For saa vidt disse Ejendomme have et Jordtilliggende, selv om det er nok saa lille, da er dettes Værdi indbefattet i den ovenfor anførte Værdi for det samlede Hartkorn, det er altsaa kun selve Bygningernes Værdi vi mangle. Et Middel til at finde denne haves i Assurancesummerne, og om disse indhentedes der i Aaret 1871 paa Foranledning af Generaldirektoratet Skattevæsenet Oplysninger igjennem Amtsforvalterne og Branddirektørerne. I Følge disse udgjorde samlede Assurancesum for alle Bygninger i Landdistrikterne, der ikke henhøre til Avlsbruget maa betragtes som «jordløse Huse» i Alt:

Fordeles Beløbet paa de enkelte Amter, bliver det
for

Af det samlede Beløb udgjør Værdien af

En mindre Del af Beløbet kan ikke specificeres for de enkelte Klasser af Bygninger. Adskillige af Landsbykirkerne, alle Grevskabet Frijsenborgs, ere ikke assurerede, og deres Værdi kan derfor ikke opgives.

De cjordløse Huses« samlede Assurancesum
kjendes ikke, derimod haves Oplysning om deres Antal i
Aaret 1860, og sætter man dem til en gjennemsnitlig

---

*) Kronborg Slot er som henhørende under Militæretaten (se nedenfor) medregnet.

Værdi af 200 Rdl.*), faas, at deres samlede Værdi udgjorde:

For at finde den fulde Værdi af Landejendommene, maa foruden Hartkornet og Skovene endnu medtages en anden Formuesgjenstand, nemlig Tienden. Ved Beregningen over Hartkornets Gjennemsnitspris bleve alle tiendefri Ejendomme udeladte, og Tiendens Værdi er altsaa ikke indbefattet i hine Summer; men Tienden er jo økonomisk set ikke Andet end en Del af Ejendommens Udbytte, der er udsondret fra det Øvrige, og Tiendens Salgsværdi en Del af Ejendommens Værdi; den tiendepligtige Ejendoms Værdi er formindsket med Tiendens Kapitalværdi, og for at komme til Landejendommenes virkelige Værdi, maa man altsaa til det Øvrige lægge denne. Tiendens Værdi er bleven gjort til Gjenstand for en Undersøgelse af Prof. Bergsøe**), og af ham anslaaet til iGjennemsnit omtr. 5 Skpr.

---

*) En Gjennemsnitsværdi af 200 Rdl. er rimeligvis for lav, men dette antages at kunne veje op mod, at ikke faa af de jordløse Huse — saaledes «Tjenestehuse» o. L. — ere indbefattede i Opgjørelsen Hartkornets Værdi. Beregningen af de "jordløse Huses« Værdi, er, det maa indrømmes, noget løs, men de Summer, drejer sig om, ere saa smaa, at endogsaa en betydelig Fejl ingen Indflydelse kan have paa Helheden.

**) For Tiden foretages i det statistiske Bureau en Undersøgelse af Tiendens Værdi i 1872, men da dette temmelig omfattende Arbejde vil blive færdig om nogle Maaneder, har man maattet bolde sig til de ældre Oplysninger, en Omstændighed, der dog ikke i nogen væsentlig Grad vil influere paa Resultatets Rigtighed.

Byg pr. Td. Hartkorn for hver Tiende. Den samlede Værdi af Tienderne skulde herefter være omtrent 3/3 Mill. Rdl., hvilket med enllentefod af4pCt. svarer til en Kapitalaf Mill. Rdl.*)

Hvad der gjælder om Tienden, gjælder ogsaa om Gammelskatten, der i Virkeligheden ikke er og heller ikke af Staten betragtes som en Skat (se f. Ex. L. 20 Juni 1850 om Udjævning af Forskjellen mellem privilegeret og uprivilegeret Hartkorn m. v.), men som en Staten tilhørende i Landejendommene, der ligefrem formindsker Værdi med et Beløb, der svarer til den aarlige Gammelskat kapitaliseret. Gammelskatten indbragte Finansaaret 1869—70 21/»2¹/» Mill. Rdl. 5 hvilket kapitaliseret med en Rentefod af 4 pCt. svarer til en Kapitalværdi af 62^1/21 _/2 Mill. Rdl. Fordelt paa de enkelte Landsdele bliver dette

Sammendrages nu alle disse Summer, faar man ud,
at den samlede Værdi af Danmarks Landdistrikter

---

*) En Fordeling af dette Beløb paa de enkelte Landsdele vanskeliggjøres at Tiendevederlaget er forskjelligt i de forskjellige Egne, men efter de Data, der haves, syntes Værdien af Tienden at være: paa Sjælland . . . 1,067,000 Rdl. Kapitalværdi 26,81 Mill. Rdl. Bornholm. . . 15,000 — 0,38 — — Loll.-Falster . 313,000 — 7,83 — — Fyn (exkl. Ærø) 487,000 — — 12,16 — — Jylland .... 1,489,000 — — 37,23 — —

(Jorder, Skove, Bygninger o. s. v.) beløber sig til henimod
1200 Mill. Rdl., nemlig Værdien af:

I 1871 lod det statistiske Bureau indsamle Oplysninger om alle de Salg af Kjøbstadejendomme, der havde fundet Sted i de sidste 20 Aar, med Angivelse af hver enkelt Ejendoms Salgspris og Assurancesum. Af disse

Oplysninger, der dog endnu kun ere bearbejdede for Halvdelenaf fremgaar det, at Kjøbstadejendomme i Tiaaret fra 1860 til 70 ved frivillige Salg i Gjennemsnit ikke ere afhændede til højere Priser end omtr. 95 pCt. af den Sum, til hvilken de vare assurerede. Da Assurancesummerneere kan man ved fra deres Beløb at drage 5 pCt. finde Ejendommenes Værdi. Udføres denne Beregningfaas, den samlede Værdi af faste Ejendommei (exkl. Kjøbstadjorden, der er indbefattet i Hartkornet) i 1870 beløb sig til henimod 93 Mill. Rdl.

Fordeles Beløbet paa Landsdelene-, faar man som
VflP.rdip.n af d^ faste Eipndnrnmp i'
ti " ~

At anføre Værdien af de faste Ejendomme i hver enkelt Kjøbstad vilde være for vidtløftigt, jeg skal derfor begrænse mig til at anføre den for de 6, der efter Folketællingen havde det største Indbyggerantal, nemlig Odense (16,970 Indb.), Aarhus (15,025 Indb.), Aalborg 11,721 Indb.), Randers (11,354 Indb.), Horsens (10,501 Indb.) og Helsingør (8,891 Indb.).

I Odense var Ejendommenes Gjennemsnitspris 9,9 pCt. højere end deres Assurancesum, og den samlede Værdi af alle faste Ejendomme beløb sig herefter til 7,232,000 Rdl.

I Aarhus var Gjennemsnitsprisen 23,2 pCt. mindre
Assurancesummen, og Ejendommenes samlede
Værdi beløb sig til 5,174,000 Rdl.

I Aalborg var Gjennemsnitsprisen 23,7 pCt.
mindre end Assurancesummen, og den samlede Værdi
af Ejendommene beløb sig herefter til 3,656,000 Rdl.

I Randers var Gjennemsnitsprisen 14,3 pCt. lavere
Assurancesummen, og den samlede Værdi af
de faste Ejendomme 4,709,000 Rdl.

I Horsens var Gjennemsnitsprisen 13,4 pCt. lavere
Assurancesummen, og Ejendommenes samlede
Værdi beløb sig til 3,880,000 Rdl.

I Helsingør var Gjennemsnitsprisen 2 6,2 pCt. mindre end den Sum for hvilken de solgte Ejendomme vare assurerede, og den samlede Værdi af de faste Ejendomme sig til 3,183,000 Rdl.

Som en Modsætning til de ovennævnte Byer, i hvilke alle, med Undtagelse af Odense, Bygningerne i Gjennemsnit assurerede betydeligt højere end Værdien af Grund og Bygning tilsammen, kan fremhæves Byer som Kolding og Saxkjøbing, hvor Ejendommenes Værdi i Gjennemsnit var henholdsvis 68,4 og 56,9 pCt. højere end den Sum, til hvilken de vare assurerede.

Paa Foranstaltning af den i Anledning af en Omordningaf kommunale Skatter i Kjøbenhavn nedsatte Kommission, blev der i 1865 foretaget en omfattende Undersøgelse af Værdien af de faste Ejendomme i Kjøbenhavn;man ved denne til det Resultat, at Værdienaf fast Ejendom i Gjennemsnit var 40 pCt. højere end dens Assurancesum; da den samlede Assurancesum for faste Ejendomme (indbefattet Maskiner) i Kjøbenhavn for Aaret 1870 beløb sig til omtrent 106 Mill Rdl. skulde altsaa den samlede Værdi af de faste Ejendomme i Kjøbenhavn beløbe sig til 148VS Mill. Rdl. Til dette Beløb maa endnu føjes Værdien af faste Ejendomme

i Handelspladsen Frederiksberg, der jo i Virkeligheden kun er Kjøbenhavns Forstad, og som derfor heller ikke er medtaget i de ovenfor anførte Beløb for Værdien af Kjøbstadejendomme. Bygningerne i Frederiksberg vare i 1870 assurerede for et Beløb af 9,800,000 Rdl., deres Værdi maa altsaa i Analogi med Forholdene i Kjøbenhavnansættes 13V2 Mi 11. Rdl. De übebyggede Grunde i Byens Udkant ere medtagne under Hartkornet, undtaget herfra er dog det forrige Fæstningsterræn, hvis Værdi altsaa bliver at medtage her. Lægges den Kjøbesum,for Staten overlod dette Terræn til Kommunen,nemlig Rdl., tir de øvrige Summer, faas ud, at den samlede Værdi af de faste Ejendommei med Forstæder og HandelspladsenFrederiksberg sig til i Alt omtrent16 ¹k Mlll. Rdl. Som ovenfor anført var den samlede Værdi af de faste Ejendomme i samtlige Landets Kjøbstæder i Alt omtrent 93 Mill. Rdl. Medens Kjøbenhavns(inkl. Folkemængde knap udgjør Halvdelen af den samlede Bybefolkning i Danmark, er -altsaa Værdien af dens laste Ejendomme - dobbelt- saa stor som Værdien af alle de øvrige Byers faste Ejendomme.

Værdien af de faste Ejendomme udgjorde pr. Individ
af Befolkningen:

I Landdistrikterne udgjør, som man kunde vente,
Værdierne af de faste Ejendomme et betydeligt større
Beløb pr. Individ end i Byerne.

Værdien af de faste Ejendomme udgjorde pr. Individ
af Befolkningen:

Vi komme derefter til en Klasse af Værdier, der, alt eftersom Benyttelsen af dem foregaar paa den ene eller den anden Maade, og eftersom Beregningerne foretagesefterdet eller det andet Princip, maa opføres enten med meget store eiier forholdsvis meget smaa Beløbiden Opgjørelse af Nationalformuen; det er Kommunikationsmidlerne. Almindelige Landeveje f. Ex. repræsentere paa en vis Maade en uhyre Værdi, de gjøre jo Samfundet umaadelige Tjenester, de ere jo en nødvendigForudsætningfor Produktion og Omsætning, og de have ved Siden deraf kostet særdeles betydelige Summeratanlægge; kunne de i dette Tilfælde aldelesikkemedregnes Formue. Vejene have vel alle Betingelserne for at kunne blive Formue, de kunne tilegnesogombyttes, gjøre Nytte, og denne Nytte skaffes kun til Stede ved en Opoffrelse, men i Følge den Maade, hvorpaa Vejenes Benyttelse foregaar, bliver den

Nytte, de gjøre, ikke udtrykt i nogen selvstændig for dem særegen Indkomst, men gjenfmdes i Form af en Forøgelseafde Formuesgjenstandes, navnlig LandejendommenesIndkomstog Hvis Vejene benyttedessomalmindelig Ejendom, saa at deres Ejere for Benyttelsen af dem krævede en Betaling, der svarede til den Nytte, de Vejfarende havde af dem, saa vilde Vejene give en Indkomst, der omtrent svarede til deres Anlægsomkostninger, og de maatte da medtages som en Del af Nationalformuen, men saa vilde utvivlsomt ogsaa de Ejendomme, der benyttede Vejene, give et tilsvarende mindre Overskud og altsaa falde i Værdi, og den Sum, vi ovenfor har angivet, som de faste Ejendommes Værdi, vilde falde med et Beløb omtrent lig med det, der blev lagt til som repræsenterende Vejenes Værdi. Hvad der gjælder de almindelige Landeveje og Gader i Byerne, gjælder ogsaa om de Kommunikationsmidler, hvis Benyttelsevelikke aldeles gratis, men som dog ikke give noget Overskud, der kan anvendes til at forrente Anlægskapitalen,saaledesHavne, og de faa Veje, paa hvilke der endnu kræves Bompenge;*) thi ved Beregningen af Værdiens Størrelse er det kun Overskuddet, Nettoen, det kommer an paa, da det kun er den, der giver en Gjenstand Salgsværdi. Snarere end at medregne Veje o. s. v. til Nationalformuen kunde det være tvivlsomt, om de ikke burde medtages som en negativ Størrelse, saaledesatman

---

*) Der er ganske vist enkelte af disse Kommunikationsmidler, der give et virkeligt Overskud og allsiia egentlig burde opføres som en Del af Nationalformuen, men dels er den Sum, der er Tale om, meget übetydelig, 1 å 200,000 Rdl., og dels kan det vel af Hensyn til den store Underbalance ved de andre Anlæg af samme Art forsvares helt at udelade dette lille Beløb.

ledesatmanfra den øvrige Formue drog et Beløb lig med den aarlige Underbalance kapitaliseret; men ikke at tale om at en saadan bogholdermæssig Opgjørelse, naar den skulde gjennemføres overalt, vilde være aldeles uudførlig,saavilde næppe heller være theoretisk rigtig, da man jo paa den anden Side har beregnet Værdien af Ejendommene efter den Værdi, som de nu have, bebyrdet med de bestaaende Skatter, og hvis man overalt vilde fradrage Tilskudet fra det Offentlige, burde man ogsaa overalt til Ejendommenes nuværende Værdi lægge den Værdiforøgelse de vilde faa, hvis alle Skatter bleve ophævede.

Med Jærnbaner, Sporveje og Telegraflinjer forholder det sig ikke som ved almindelige Veje o. Desl.; thi deres Benyttelse er ikke gratis, de drives i alt Væsentligt almindeligt Privaterhverv, hvad de jo til Dels ogsaa ere, og de give som Følge deraf ogsaa et virkeligt Nettoudbytte. Den korrekteste Fremgangsmaade for at udfinde disse Anlægs Værdi, vilde være, for saa vidt de ere byggede pua Aktier, al lage Summen af alle de udstedte og Prioritetsobligationer efter deres Børsværdi, ellers at kapitalisere det Nettoudbytte de afgive.

For de sjællandske Baners Vedkommende staa Aktiernes Obligationernes Kurs saaledes, at man omtrent komme til samme Resultat, hvad enten man ser paa Kursen eller paa Banernes Anlægsomkostninger, og da den sidste Fremgangsmaade er betydelig lettere og simplere, vælges denne. Ved Udgangen af Aaret 1870 udgjorde Anlægskapitalerne for de sjællandske Baner, deres Bygninger og Driftsmateriel tilsammen 14,700,000 Rdl.

Af Hensyn til de særlige Forhold ved Statsbanerne,den

nerne,denkorte Tid, hvori de have virket og den stærkt stigende Trafik, vil det her ikke være rigtig at betragte en Kapitalisation af det Udbytte de give, som deres Værdi, man vil vistnok komme Sandheden nærmere ved at betragte Halvdelen af deres Anlægsomkostninger eller i Aaret 1870 12^x/ 2 Mill. Rdl., som deres virkeligeVærdi.

De kjøbenhavnske Sporveje har jeg ved at kapitalisere Overskud med Tillæg af Reservefondet for Aaret 1870 troet at kunne ansætte til en Værdi af 1,800,000 Rdl.

Disse Summer indbefatte imidlertid Jærnbanernes og oporvejenes samtlige AVjenueic, ogsaa, &e rørng6, Sum Lokomotiver, Vogne og Heste; for at udfinde Værdien af de urørlige Ejendele, hvilke vi paa dette Sted udelukkende have at gjøre med, er det altsaa nødvendigt at udsondre hine. Jærnbanerne og Svorvejene havde i Alt assureret Lokomotiver, Heste, Vogne og andet Løsøre for et Beløb af 3,6 Mill. Rdl.;*) fradrages dette, som repræsenterende de rørlige Ejendeles Værdi, fra den samlede Værdi, 29 Mill. Rdl.^ faas nå-, at den urørlige Del af Formuen har en Værdi af omtrent 25,4 Mill. Rdl. Fordeles dette Beløb Landsdelene, bliver det for:

Med Undtagelse af Jærnbanetelegrafen, der alt er medtageni
idet den er indbefattet under den
samlede Værdi af Jærnbaneanlægene, tilhører nu samtlige

---

*) For de jysk-fynske Baner er Assurancesummen halveret.

Telegraflinjer her i Landet Staten. Da det ved Statstelegrafenhverken muligt at udfinde det virkelige Renudbytteden eller den samlede Sum, det har kostet at anlægge eller indkjøbe Linjerne, nødes man til for at udfinde Værdien at foretage en Beregning over, hvad det nu vilde koste at anlægge hele Telegrafnettet fra Nyt; en saadan Beregning har givet det Resultat, at Statens Telegraflinjer har en samlet Værdi af 1,106,000 Rdl. Dette Beløb fordeler sig paa de enkelte Landsdele paa følgende Maade:

Værdien af Telegraflinjerne paa

Søtovene har en Værdi af 285,000 Rdl., Telegrafapparater,
etc. en v ærui iii loe'juuu nui.

Sammenfattes alle de foranførte Hovedsunimer faas som Resultat, at den faste Kapital i Danmark, eller om man vil selve Landet Danmark, har en Værdi af i Alt 1,460 Mill. Rdl. Værdien af de enkelte Landsdele er følgende:

Sjælland er saaledes den mest værdifulde af Landsdelene,den
over 100 Mill. Rdl. mere værd end Jylland.Sjællands

land.Sjællandsstore Overvægt skyldes naturligvis Kjøbenhavn,lades ude af Betragtning, er Jylland omtrent50 Rdl. mere værd end Sjælland. Deles Danmark ved store Belt, ere de to Halvdele, Jylland-Fyn og Sjælland med Kjøbenhavn, Lolland - Falster og Bornholmomtrent værdifulde.

Nedenstaaende Tabel viser, hvorledes den samlede
Værdi fordeler sig paa Landdistrikterne, Byerne og Kommunikationsmidlerne
hver af Landsdelene.

Efter saaledes i det Foregaaende at have opsummeret
faste Kapital, skulle vi nu gaa over til den

---

*) Naar den for hele Landet anførte Værdi af Kommunikationsmidlerne stemmer med Summen af de for de enkelte Landsdele anførte, da er Grunden den, at Værdien af Telegrafens Søtove ikke er fordelt paa Landsdelene.

bevægelige Del af Formuen, Kreaturer, Skibe, Løsøre,
kontante Penge, Statspapirer m. M.

Kreaturtællingen af 1871 giver nøjagtige Oplysninger om Kreatur bestandens Størrelse og til Dels ogsaa om dennes Beskaffenhed; fra de forskjellige Kreaturmarkeder, i Aarets Løb afholdtes rundt om i Landet, haves Oplysninger om Kreaturpriserne, og ved at kombinere Data efter at have suppleret dem med enkelte andre Oplysninger, kommer man til følgende Resultater:

Sammendrages disse Tal efter Landsdelene, faas, at Sjælland ejede Heste til en Værdi af 16 Mill. Rdl., Hornkvæg til en Værdi af 15,1 Mill. Rdl., Faar til en Værdi af 3 Mill. Rdl., Svin til en Værdi af 2 Mill. Rdl. Den samlede Kreaturbestand paa Sjælland havde altsaa en Værdi af 36V3 Mill. Rdl.

Bornholm ejede Heste til en Værdi af 827,000 Rdl., Hornkvæg til en Værdi af 1 Mill. Rdl., Faar til en Værdi af 268,000 Rdl. og Svin til en Værdi af 97,000 Rdl., altsaa-i Alt 2,2 Mill. Rdl.

Paa Lolland-Falster havde Hestene en Værdi af 3,1 Mill. Rdl., Hornkvæget 2,9 Mill. Rdl., Faarene 1 Mill. RdL, Svinene 329,000 Rdl., og den samlede Kreaturbesætning en Værdi af 7Va Mill. RdL

I Fyn med tilliggende Øer fandtes Heste til en samlet Værdi af 8 Mill. Rdl., Hornkvæg til en Værdi af 7,7 Mill. Rdl., Faar til en Værdi af 1,8 Mill. Rdl., Svin til en Værdi af 776,000 Rdl., den samlede Kreaturbesætning en Værdi af IBV3 Mill, Rdl.

I Jylland fandtes Heste til en Værdi af i Alt 26,2 Mill. Rdl, Hornkvæg til en Værdi af 38 Mill. Rdl., Faar til en Værdi af \2^xk Mill. Rdl., Svin til en Værdi af 2,6 Mill. RdL, den samlede Kreaturbesætning havde saaledes en Værdi af 79 Mill. Rdl.

Hele Kongerigets Kreaturbesætning havde en Værdi af 143,249,000 RdL; deraf kom 54,2 Mill. Rdl. paa Hestene, 64,7 Mill. Rdl. paa Hornkvæget, Mill. RdL paa Faarene og 5,8 Mill. Rdl. paa Svinene.

Til Kreaturbesætningen i videre Forstand kan endnu henføres forskjellige Klasser af mindre Formuesgjenstande, hvis Værdi er for übetydelig til at den kan have nogen kjendelig Indflydelse paa det endelige Hovedresultat og som til Dels endog ved at medtages bidrage til at svække dettes Paalidelighed, idet de give den hele Beregning et Anstrøg af detailleret Nøjagtighed, som den i Virkeligheden ingenlunde kan gjøre Fordring paa; naar de desuagtet medtages, er det fordi det formentligt, fraset deres Betydning som Del af Nationalformuen, har en selvstændig Interesse tilnærmelsesvis at kjende deres Værdi. De vigtigste af disse Gjenstande ere Fjerkreaturerne og Bistaderne. Om Fjerkreaturernes Værdi haves for Danmarks Ved-

kommende aldeles ingen Oplysninger; derimod haves saadanne forskjellige fremmede Lande (Frankrig, Østrig og Dele af Tyskland), og ved at slutte fra disse kan man formentlig ansætte den samlede Værdi af Fjerkreaturerne i Landet til omtrent 600,000 Rdl.

Om Antallet af Bistader her i Landet, indeholdes fuldstændige Oplysninger i de hvert ste Aar foretagne Kreaturtællinger; om Prisen paa Bistader findes nogle Angivelser i en af Landinspektør Thorsen i 1861 til det kgl. Landhusholdningsselskab indgiven Beretning om Biavlen.*) disse Data, faas som Resultat, at den samlede værdi af Bistaderne her i Landet beløber sig til omtrent 480,000 Rdl.

Værdien af Landets samlede Kreaturbestand,
i videre Forstand, kan saaledes formentlig ansættes
til henimod 145 Mill. Rdl.

Hvad angaar Værdien af vor Handelsflaade,**) da
har jeg fra særdeles kompetent Side erholdt følgende Op-
Tysning.

---

*) Se Tidsskrift for Landøkonomi, 3R.108. Se Hausners vergleichende II Del.

**) Krigsskibene ere ikke medregnede her. Jeg har i det Hele taget overalt udeladt af Beregningen de Gjenstande, der tilhørte Militæretaten, Kasernebygninger, Arsenaler, Vareoplag osv., kun for Usserød Fabrik er gjort en Undtagelse. Det kunde maaske her være Stedet til at meddele, at jeg tillige har trot saa vidt mulig at burde udelade offentlige Samlinger (de offentlige Musæer osv.); dels er det jo aldeles umuligt at beregne Værdien af saadanne Samlinger (af det oldnordiske Musæum f. Ex.), dels er deres Benyttelse jo gratis, og det lader sig derfor vel, af lignende Grunde som ved Vejene, forsvare at holde dem udenfor Beregningen.

»For Tiden bygges Sejlskibe i fuldstændig Stand for 135 Rdl. pr. Reg. Tons. Da vore Skibe i det Hele ere vel vedligeholdte og af en forholdsvis ringe Gjennemsnitsalder Skibe afhændes i Reglen til Norge og Sverig), deres Gjennemsnitsværdi ikke sættes lavere end til 100 Rdl. pr. Tons. Da Sejlskibenes Totaldrægtighed sig til 175,657 Reg. Tons, følger altsaa heraf, at deres Værdi bliver ca. 17^1/*1 _/* Mill. Rdl. Dampskibe bygges for Tiden for ca. 230 Rdl. pr. Reg. Tons a 300 Rdl. (for Dampskibe under 300 Tons). Da disse Skibe alle ere forholdsvis nye og vel vedligeholdte, kunne deres Gjennemsnitsværdi sikkert ikke sættes lavere end til ca. 200 å 210 Rdl. pr. Reg. Tons. Da Dampskibenes Totaldrægtighed sig til 21,602 Reg. Tons, følger heraf, at deres Værdi bliver ca. 41/24^l/2 Mill. Rdl. Man kan altsaa herefter for Tiden anslaa Værdien af Kongerigets til mindst 22 Mill. Rdl.»

Om Mængden af møntede Penge, der findes her i Landet, haves endnu ingen Oplysning; man véd ganske vist, hvor meget der er udmøntet, men man véd ikke, hvor meget der atter er indsmeltet, og navnlig i 50erne stillede Prisen paa Sølv sig i længere Tid saaledes, at

det for Hamborgerne blev en fordelagtig Forretning at indsmelte vore Dalere, og det tør sikkert antages, at denne Forretning dreves i en forholdsvis meget stor Maalestok. Der gives vel forskjellige JVlaader, hvorpaa man kan beregne Størrelsen af den omløbende Pengemængde,saaledes den af Jevons i «Transactions of the Manchester Statistical Society« angivne, men da de alle udfordre et stort Apparat, der er besværligt at skaffe til Veje, og man desuden om ikke lang Tid, naar den ny Møntordning er traadt i Kraft, vil kunne faa nøjagtigeOplysninger Størrelsen af Pengeomløbet her i Landet, har jeg trot her at kunne nøjes med et Skjøn i Forbindelse med en Analogi fra fremmede Lande, hvis Møntomløb kjendes, og har herefter anslaaet den omløbendePengemængde i Alt 13 å 14 Mill. Rdl. saavel Hovedmønt som Skillemønt. Lægges hertil NationalbankensBeholdning Gjennemsnitsbeholdningen i 1870 — af Mønt og Barrer 11 Mill. Rdl., faas, at Lan-dets samlede Beholdning af Mønt og Barrer beløber sig til omtrent 25 Mill. Rdl.

I de Beløb, for hvilke Varer og Løsøre ere forsikredemod haves et, om end meget ufuldkomment, Middel til at bestemme Værdien af en stor Mængde højst forskelligartede Gjenstande, hvis Værdi det næppe paa nogen anden Maade er mulig at udfinde. Ganske vist ere mange Løsøregjenstande ikke forsikrede og altsaa ikke indbefattede i Assurancesummerne, men det tør vistnok antages, at dette mere end opvejes derved, at Assurancen gjennemgaaende er sat højere end Gjenstandenesvirkelige (se f. Ex. ovenfor om Assurancen af faste Ejendomme). Dels ved officielle Opgivelser, dels

ved privat Henvendelse til de forskjellige Kompagnier, har jeg erholdt Oplysninger om, for hvor store Beløb, der i Alt af indenlandske og fremmede Selskaber*) er tegnet Forsikring mod lldsvaade af her i Landet værende Varer og andet Løsøre. Saa vidt mulig er al Reassurance udeladt, da man jo ellers vilde komme til at tælle de samme Gjenstande flere Gange. Da det imidlertid ikke er al rørlig Ejendom, hvis Værdi vi ville udfinde ved Hjælp af Assurancen, men kun den Del deraf, hvis Værdi ikke kan findes paa anden Maade, maa der fra den samlede Assurancesum drages Værdien af Kreaturbesætningen og af enkelte andre Gjenstande, der i Almindelighed ere indbefattedei men som her ere medtagne i Beregningen paa andre Punkter. Foretages disse Fradrag, faas ud som Værdien af al ikke paa anden Maade opført Løsøre, altsaa nærmest Bohave, Klædningsstykker og Handelsvarer, en Sum af henimod 300 Mill. Rdl.

Endnu staar tilbage alle offentlige og private «P engeeffekter«; Obligationer, Sparekassebøger, Vexler, o. s. v., naar de sammenlægges, en uhyre Masse Værdier, der maaske veje op mod alt det Øvrige; og alligevel, set fra et almindeligt Standpunkt, fra Samfundets ville de næsten alle synke sammen til den blotte Makulaturværdi.

En Aktie f. Ex. —, selve Aktien, det beskrevne Papir, har jo ingen Værdi, den er kun et Bevis for, at IhændehaverenharRettil vis Andel af Aktiekapitalen; men Aktiekapitalen er alt medregnet; thi enten er den

---

*) Af fremmede Selskaber har jeg dog kun henvendt mig til de .betydeligste.

sat i virkelige ydre Formuesgjenstande, Jærnbaner, FabrikkerellerLignende,men disse Gjenstande ere jo alt medregnede efter deres fulde Værdi, vilde man tage baade Jærnbanen og Aktiekapitalen, for hvilken denne er bygget, saa fik man jo den samme Værdi to Gange; eller Aktiekapitalen er anbragt i andre Papirsværdier: i Statspapirer,Prioritetsobligationer,Vexlereller Statspapirer ere ganske vist en Værdi for deres Ejer, men lige saa meget som de forøge hans, lige saa meget formindske de jo Statens o: Alles Formue, altsaa Værdien af Statspapirer er fra et almindeligt Standpunkt = 0. Og nu Prioritetsobligationer, ja de ere alt medtagne; thi alle faste Ejendomme ere jo medtagne i Formuesberegningenefterderesfulde som übeheftede, lagde man nu dertil Behæftelserne, saa fik man jo Summen to Gange, — det Samme eller Lignende gjælder om de andrePapirsværdier,deere selv Værdier, men kun Fordringer derpaa, tog man baade Værdierne og Fordringernepaadem,fik de samme Summer ikke en men mange Gange igjen; man vilde lade de samme Værdier stadig marchere frem igjen, ligesom Tordenskjolds Soldater,snartien snart i en anden. Selv om alle Værdipapirer, alle Aktier, Obligationer, Vexler o. s. v. brændte, blev Samfundet derved ikke fattigere — fraset naturligvis den forbigaaende Formindskelse i Produktionen, som en saa uhyre Forstyrrelse i alle Ejendomsforhold vilde fremkalde — Kreditorerne vilde blive fattigere, men Debitorerne i samme Grad rigere og Samfundet hverken rigere eller fattigere, thi alle virkelige Værdier: Jorder, Bygninger, Varer, Møbler o. s. v. bestode jo endnu. — Uagtet saaledes alle Værdipapirer fra et almindeligt Standpunktsetere= kan man dog her ikke undlade at

tage Hensyn til en stor Del af dem, netop fordi vi ikke betragte Sagen fra et absolut almindeligt, kosmopolitisk, men fra et nationalt Standpunkt, fra det enkelte Samfunds,Danmarks,Standpunkt.Alt Danske kan have til Gode hos Udlandet, maa medregnes til Formuen, thi det forøger jo vor Nationalformue, og den tilsvarende Formindskelse falder paa Udlandet; omvendt maa vi fra den danske Nationalformue drage Alt, hvad vi skylde til Udlandet. Ved almindelig privat Gjældsforhold, er en saadan Opgjørelse af, hvad Danske have til Gode hos eller skylde til Udlændinge, umulig at foretage, men det tør antages, at Tilgodehavende og Gjæld her omtrent opveje hinanden. For offentlige Penge effekters Vedkommende,ogdenlangt Del af de internationale Gjældsforhold repræsenteres ved saadanne, kan en Opgjørelsederimodforetagesmed Nøjagtighed. Ved Loven af 25 Marts 1872, der indførte Stempelafgift paa fremmede Pengeeffekter, bestemtes det som bekjendt, at alle de offentlige Pengeeffekter, der allerede fandtes her i Landet, kunde blive stemplede gratis, ug det tør sikkert antages, at saa godt som alle her i Landet værendeoffentligePengeeffekteri til denne Jiestemmelsebleveindsendtetil Der blev i Alt, med Fradrag af de Statskassen tilhørende, indsendt Værdipapirertilenpaalydende af hV-fa Mill. Rdl.*); desudenejedeStatskassenden

---

*) Af disse 53V3 Mill. Rdl., vare 20,8 Mill. Rdl. svenske Papirer, 11,8 Mill. Rdl. russiske, 6,4 Mill. Rdl. norske, 2,9 Mill. Rdl. østrigske, Mill. Rdl. italienske, 2 Mill. Rdl. rumænske, 1,9 Mill. Rdl. tyske, 1,6 Mill. Rdl. franske, 1,4 Mill. Rdl. amerikanske, 1 Mill. Rdl. spanske, '/a Mill. Rdl. engelske Papirer, desuden fandtes Beløb i tjrkiske, portugisiske, græske, ægyptiske, hollandske, schweiziske og marokkanske Papirer.

udenejedeStatskassenden31te Marts 1872 i fremmede Statsobligationer, som Tilgodehavende for Sundtolden, samt i forskjeliigt Tilgodehavende i Slesvig, Holsten og de vestindiske Øer, et Beløb af 27,8 Mill. Rdl. Hertil kommer endnu det store nordiske Telegrafselskabs Aktier. Dette Selskabs virkelige Kapital, Telegraftovene, ligger jo for største Delen i Udlandet, og Aktierne maa altsaa nærmest betragtes som et Tilgodehavende hos Udlandet. Aktiekapitalen er X&h Mill. Rdl., men herfra maa dog trækkes, hvad der af Aktierne findes i Udlandet, rimeligvisomtrent1Mill. I Alt løber saaledes vort TilgodehavendehosUdlandetop 93,6 Mill. Rdl. Paa den anden Side findes der en Del af vore Statspapirer i Udlandet;frakompetentSide dette anslaaet til 12 Mill. Rdl.; hertil kan formentlig endnu føjes omtrent 3 Mill. Rdl. i forskjellige danske Bankaktier og andre Papirer. Vort Tilgodehavende hos Udlandet overstiger altsaa vor Gjæld med omtrent 78,6 Mill. Rdl.

I Alt beløber saaledes Værdien af Danmarks
bevægelige Formue sig til henimod 570 Mi 11.
&{LL^ nemlig:

Den übevægelige Del af Formuen har som ovenfor vist en Værdi af 1,460,000,000Rd1., altsaa beløber Danmarks Nationalformue sig til noget over 2 Milliarder Rigsdaler (2,029,000,000 Rdl.).

Hvad angaar Nationalformuens Fordeling mellem de enkelte Landsdele, da kan denne ikke angives for et Beløb henimod 400 Mill. Rdl. (Bohave, Handelsvarer, Tilgodehavende hos Udlandet samt Penge og Barrer), de øvrige 1600 Mill, fordele sig paa følgende Maade:

En Nationslformue af 2029 Mill. Rdl. giver paa hvert Individ af Befolkningen en gjennemsnitlig Formue af 1,137 Rdl. og paa hver Familie en Formue af 5,480 Rdl. Imod Berettigelsen af en saadan Beregning kunde man imidlertid indvende, at der i Nationalformuen er indbefattet Individernes tillige Statens og Kommunernes Formue, og for at udfinde Individernes Gjennemsnitsformue denne først udsondres fra hin.

Opgjøres da Statens Formue i 1870 efter de samme
Principer som i det Foregaaende er fulgt ved Beregningen
af Nationalformuen,*) faas følgende Resultater:

---

*) Da Formaalet for denne Opgjørelse af Statsformuen kun er at blive sat i Stand til fra Nationalformuen, saaledes som den i det Foregaaende er beregnet, at kunne udsondre den Del der tilhører Staten, har jeg saavidt mulig maattet følge nøjagtigt den samme Beregningsmaade, som forud er benyttet ved Beregningen af Nationalformuen, Hensyn til om den i dette Tilfælde i og for sig er den bedste; af samme Grund har jeg af Statsformuen kun medtaget det, der er indbefattet i Nationalformuen, og saaledes ikke medtaget Militæretatens Bygninger og Materiel samt de offentlige og Samlinger, hvilke Gjenstande som ovenfor ere ndeladte af hin.

Kommunens Formuestatus var i 1870 følgende:

---

*) Da Formaalet for denne Opgjørelse af Statsformuen kun er at blive sat i Stand til fra Nationalformuen, saaledes som den i det Foregaaende er beregnet, at kunne udsondre den Del der tilhører Staten, har jeg saavidt mulig maattet følge nøjagtigt den samme Beregningsmaade, som forud er benyttet ved Beregningen af Nationalformuen, Hensyn til om den i dette Tilfælde i og for sig er den bedste; af samme Grund har jeg af Statsformuen kun medtaget det, der er indbefattet i Nationalformuen, og saaledes ikke medtaget Militæretatens Bygninger og Materiel samt de offentlige og Samlinger, hvilke Gjenstande som ovenfor ere ndeladte af hin.

*) Se »Statistiske Meddelelser 9de Bind» og »Staden Kjøbenhavns Regnskab*.

Statens og Kommunens Formue har saaledes tilsammen en Værdi af 7 3,2 Mill. Rdl., drages dette Beløb fra Nationalformuen, 2,029 Mill. Rdl., ville vi komme til, hvad man maaske kunde kalde Privatformuen i videre Betydning, og denne udgjør da 1,9 57 Mill. Rdl.; fordeltpaa giver dette en gjennemsnitlig Formueaf Individ 1,279 Rdl., pr. Familie 5,100 Rdl. Det er saaledes en ret betydelig Formue, der kommerpaa Familie, og det kunde maaske for Mange synes en fristende Udsigt at udføre Kommunisternes Programog en almindelig Fordeling af Formuen. En saadan Fordeling vilde imidlertid for de Fleste ende med en stor Skuffelse. Ved selve Fordelingen vilde alleredeen Del af Formuen forsvinde, ikke materielt, men som Bytteværdi, som Formue; det er jo, for at nævne et Exempel, klart, at i et Samfund, hvor der ingen Rige findes, ville Diamanter miste deres Værdi; der vilde i det Hele ved en saadan almindelig Fordeling af Formuen, i al Fald naar den blev "international«, finde en saadan

Omvæltning Sted i alle Værdiforhold, at det er aldeles umuligt at sige, hvorledes Resultatet vilde blive; men selv om ogsaa Formuens Størrelse ikke forandredes ved Fordelingen, saa er det utvivlsomt, at Udbyttet af den vilde blive i høj Grad forringet, og det er dog det, det kommer an paa. Et noget klarere Syn paa denne Sag vil man imidlertid faa ved at betragte den fra IndkomstensStandpunkt, jeg haaber derfor i en senere Afhandlingom Nationalindkomsten» at kunne vende tilbagetil Spørgsmaal.

Det er i det Foregaaende ved hver enkelt Klasse af Formuesgjenstande angivet, til hvilket Tidspunkt Beregningenaf Værdi er henført, og man vil sikkert have lagt Mærke til, at næsten alle Beregningerne ere fra Tiden omkring Aaret 1870. Grunden til at dette Tidspunkt valgtes, er dels, som alt bemærket, den tilfældige Omstændighed,at fleste Oplysninger gruppere sig om 1870, dels at dette Aar danner Slutningen paa en længereAarrække _—70), hvor der har været forholdsvis JEla -og i— éett økonomiske Udvikling her i Landet. Vilde man undersøge, hvor stor vor Nationalformueer for Tiden, ved Slutningen af Aaret 1873, da vilde man sikkert finde, at den i de sidste 3 Aar er tiltagen i en mærkelig Grad. Tiden efter 1870 har udmærket sig ved en almindelig Stigen af alle Priser, altsaa en Synken af det Maal, hvori Formuens Størrelse er udtrykt, de ædle Metallers Værdi; ved denne rent nominelleForandring vor Nationalformue stegen omtrent 200 Mill. Rdl. Men ved Siden heraf har der i disse Aar været en usædvanlig stor Udførsel af vore Produkter, en kraftig Udvikling af al Virksomhed og som Følge deraf

en virkelig Værdiforøgelse af vore faste Ejendomme og andre Produktionsmidler her i Landet; skulde der afgives et Skjøn over den virkelige Forøgelse af Formuen her i Landet i de sidste 3 Aar, vilde jeg, naar jeg saa lien til Oplysningen om Befolkningens aarlige Indkomst og dennesTilvæxt, Udførselens Værdi og til Værdistigningen i faste Ejendomme, være tilbøjelig til at anslaa den til omtrent 100 Mill. Rdl., og alsaa komme til det Resultat, at vor Nationalformue for Tiden beløber sig til mellem 2300 og 2400 Mill. Rdl.

For bedre at opfatte Betydningen af de Summer, der
er Tale om, skal endnu til Slutning anstilles nogle Sammenstillinger.

Tage vi saaledes de meget omhandlede 5 Milliarder Francs, som Frankrig maatte udrede til Tyskland i Krigsskadeserstatning,da disse i vore Penge omtrent 1,770 Millioner Rul. Hele Danmarks faste Kapital har kun en Værdi af omtrent 1,475 Mill. Rdl., skulde vi altsaahave de 5 Milliarder Francs, maatte vi ikke alene have rømmet selve Landet, solgt samtlige Jorder, Bygninger o. s. v., men desuden afstaaet Fjenden en betydeligDel den bevægelige Kapital, f. Ex. hele vor Kreaturbesætning(145 Rdl.) og hele vor Handelsflaade (22 Mill. Rdl.), alt hvad vi ejede af Obligationer og andre Værdipapirer (78 Mill. Rdl.) og alle vore kontante Penge (25 Mill. Rdl.).*) Den franske Statsgjæld er mellem 4og

---

*) Hvor stor Byrden af de 5 Milliarder i Virkeligheden er for Frankrig, ere Forfatterne højst uenige. 1 en Diskussion herom i Societe d'economie politique anslog Bénard Frankrigs National- formue til 300 Milliarder Francs, meu blev imødegaaet navnlig af Paul Leroy-Beaulieu og Villaumé. Beaulieu anslog Nationalformuen højst 150 Milliarder Francs, hvoraf 100 Milliarder i Grundejendomme, højst 25 Milliarder i Børsværdier, 25 Milliarder i Industriens Materialer og Redskaber samt i Mønter. Villaumé anslog Nationalformuen til højst 150 Milliarder før Krigen (100 Milliarder i Grundejendom og ikke 50 Milliarder i Mobilier og TmmaterieHe Værdier)^efter Krigen antog han ikke, at Nationalformuen sættes højere end til 130 Milliarder. Antages med Beaulieu, at Frankrigs Nationalformue beløber sig til 150 Milliarder Francs, da udgjør Krigsskadeserstatningen kun 3/3 pCt. af Formuen, og at udrede de 5 Milliarder er for Frankrig den samme Byrde, sooi det for Danmark vilde være at udrede 68 Millioner Rdl. I Henhold til hvad ovenfor er anført, tør det maaske antages, at Danmarks Nationalformue ide sidste 3 Åar reelt er bleven forøget med omtrent 30 Mill. Rdl. aarlig og paa Grund af den samtidig dermed indtrufne Synken i Pengenes Værdi endvidere nominelt er voxet med omtrent 70 Mill. Rdl. aarlig; hvis altsaa Konjunkturerne i Frankrig havde været ligesaa opadgaaende, som de have været i Danmark siden 1870, saa vilde et eneste af disse Aars Korijunktursvingninger skabt en Forøgelse i Frankrigs Formue, der betydelig hvad det maatte udrede til Tyskland.

5 Gange og den engelske mellem 3 og 4 Gange saa stor som vor hele Nationalformue. Vor egen Statsgjæld udgjordeden Marts 1870, med Fradrag af den Del, som Staten selv ejer, lOG¹/? Mill. Rdl., altsaa kun omtrent 5 pCt. af vor Formue; hele Gjælden kunde paa lidt nær udredes af Landets kontante Beholdning af Mønt og Barrer,i med, hvad vi have tilgode i Udlandet.

En Sammenligning med Nationalformuen i andre Lande kunde give Anledning til mange højst interessante Betragtninger, men da næsten alle de mig bekjendte Beregningersynes være meget upaalidelige og ensartede, skal jeg indskrænke mig til at anføre Hovedresultaterne fnf de L^nd^ snm (Igt fnrmAptli er Vig»» -moot Tntoroogg nt sammenligne med og for hvilke de tilstedeværende Oplysningersynes

---

*) Hvor stor Byrden af de 5 Milliarder i Virkeligheden er for Frankrig, ere Forfatterne højst uenige. 1 en Diskussion herom i Societe d'economie politique anslog Bénard Frankrigs National- formue til 300 Milliarder Francs, meu blev imødegaaet navnlig af Paul Leroy-Beaulieu og Villaumé. Beaulieu anslog Nationalformuen højst 150 Milliarder Francs, hvoraf 100 Milliarder i Grundejendomme, højst 25 Milliarder i Børsværdier, 25 Milliarder i Industriens Materialer og Redskaber samt i Mønter. Villaumé anslog Nationalformuen til højst 150 Milliarder før Krigen (100 Milliarder i Grundejendom og ikke 50 Milliarder i Mobilier og TmmaterieHe Værdier)^efter Krigen antog han ikke, at Nationalformuen sættes højere end til 130 Milliarder. Antages med Beaulieu, at Frankrigs Nationalformue beløber sig til 150 Milliarder Francs, da udgjør Krigsskadeserstatningen kun 3/3 pCt. af Formuen, og at udrede de 5 Milliarder er for Frankrig den samme Byrde, sooi det for Danmark vilde være at udrede 68 Millioner Rdl. I Henhold til hvad ovenfor er anført, tør det maaske antages, at Danmarks Nationalformue ide sidste 3 Åar reelt er bleven forøget med omtrent 30 Mill. Rdl. aarlig og paa Grund af den samtidig dermed indtrufne Synken i Pengenes Værdi endvidere nominelt er voxet med omtrent 70 Mill. Rdl. aarlig; hvis altsaa Konjunkturerne i Frankrig havde været ligesaa opadgaaende, som de have været i Danmark siden 1870, saa vilde et eneste af disse Aars Korijunktursvingninger skabt en Forøgelse i Frankrigs Formue, der betydelig hvad det maatte udrede til Tyskland.

lysningersynesmest paalidelige, nemlig foruden Norge og Wiirtemberg, to Lande, hvis Indbyggerantal paa Lidt nær er det samme som Danmarks, tillige England. — Oplysningerne om Formuen i Norge skyldes de af Ligningskommissioneromkring Kommunerne foretagne Formuesansættelsertil af Fattigskat for 1868;*) herefter skulde Privatformuen i Norge kun beløbe sig til lidt over 400 Mill. Rdl., og Danmarks Formueskulde være 5 Gange saa stor som Norges. Ganske vist et overraskende Resultat! Det er imidlertid utvivlsomt, at Angivelsen for Norges Vedkommendeer for lav; dels synes nemlig Værdsættelsen af Jordejendommene i Gjennemsnit at være ansat V4 for lavt (se Mohns Afhandlig Pag. 2), dels er ikke al Formue skattepligtig, et vist Minimum, der kan variere fra 20 til 1000 Spdlr., er skattefrit og derfor ikke medtaget i ovenstaaendeAngivelse Skatteformuen. Men selv om alt fornødent Hensyn tages hertil, vil der dog vedblivende fremtræde en højst paafaldende Forskjel mellem Formuerne i Danmark og Norge. Sammenlignede man derimod Indkomsternei og Danmark, vilde det vistnok vise sig, at der mellem dem var en betydelig mindre Forskjel, thi det maa erindres, at en af Norges vigtigste Indkomstkilder,Fiskerierne, overvejende som Indkomst, og kun med en forholdsvis lille Sum fremtræder som Hovedstol, som Formue.

Af de omtrent 200 Mill. Spd., der skulde udgjøre
Formuen i Norge falder 67 Mill, paa Byerne, og deraf
paa:

---

*) J. N. Mohn: Statistiske Bidrag til Belysning af Privatformuens Fordeling i Norge (Norsk Reistidende 1873).

medens der som ovenfor anført i de danske Kjøbstæder alene af faste Ejendomme kom en Formue af 190 Spd. (380 Rdl.) pr. Individ og i Kjøbenhavn 413 Spd. (826 Rdl.) pr. Individ. Formuen i de norske Landdistrikter skulde beløbe sig til 137 Mill. Spd., altsaa ikke stort mere end Værdien af Fyn med omliggende Øer.

Langt større Overensstemmelse finde vi, naar \i
sammenligne Danmark og Wiirtemberg.*)

Ogsaa Fordelingen mellem de enkelte Klasser af Formuesgjenstande
omtrent ens i begge Landene.

Efter en Beregning, der nærmest støttede sig paa

---

*) Statistiche Handbuch iiber das Eonigreich Wurtemberg (2 Aufl.) cit. hos Schåffle: Das gesellschaftliche Syst. der menschl. Wirtschaft. Del, 3 Aufl. pag 140.

Resultaterne af Indkomstskatten i 1866 anslog StatistikerenDudley
Formuen i Storbritannien og Irland
til følgende Størrelse:

I Alt skulde saaledes Formuen i Storbritannien og Irland beløbe sig til 6 Milliarder L. St. eller 54 Milliarder Rdl. Fordelt paa Befolkningen bliver det 1,780 Rdl. paa hvert Individ; det er altsaa ikke saa lidt mere end i Danmark, hvor der, som ovenfor vist, kun kommer en Formue af 1,095 Rdl. pr. Individ; men det maa her vel erindres, at det Maal, hvori Formuen er udtrykt, de ædle Metallers, Pengenes Værdi ingenlunde er ens, og at den navnlig i England er betydelig mindre end i Danmark. Der fattes for Tiden tilstrækkelige Data til at bestemme, hvor stor denne Forskjel i Pengenes Væcdi er, men det tør vistnok antages, at der ikke mangler meget i, at den opvejer Forskjellen mellem den gjennemsnitlige Formue i Penge, der kommer paa hvert Individ i de to Lande, saa at der i Virkeligheden kommer omtrent lige saa mange Værdier pr. Individer i Danmark som i England. Det er imidlertid klart, at i mange Tilfælde, saaledes overalt, hvor der er Spørgsmaal om Kjøbeevnen overfor Udlandet, er Forskjellen mellem Pengenes Værdi i de enkelte Lande uden Betydning, og i alle saadanne Tilfældeer

fældeerden Formue, der i England kommer paa hvert
Individ, ikke blot nominelt, men ogsaa reelt betydeligt
større end i Danmark.

Agerbrugets Kapital er den Del af Nationalformuen i de forskjellige Lande, der lettest lader sig sammenligne, idet Oplysningerne om denne Del af Formuen ikke alene ere de talrigste, men tillige gjennemgaaende de paalideligste mest ensartede. Da derho« Agerbruget spiller en saa overvejende Rolle her i Landet, skal jeg endnu til Slutning anføre nogle Sammenstillinger mellem Agerbrugskapitalen Danmark og de vigtigste fremmede Lande.

Efter en anden Beregning bliver Gjennemsnitsværdien
af en Hektare Jord i Danmark 1,172 Francs.

---

*) Se Hausner vergleichende Statistik II Bind 1865 pag. 206. De anførte Data have saavidt jeg har været i Stand til at kontrollere vist sig at være ret paalidelige.

Jordens Værdi er et nøjagtigt Udtryk for dens Frugtbarhed økonomisk Forstand — modsat Frugtbarhed i fysisk Forstand —, og ovenstaaende Tabel viser altsaa, at Danmarks Jordbund i Frugtbarhed omtrent svarer til Italiens og de bedre Egnes i Sydtyskland, at den staar betydeligt over Jordbunden i Preussen, Baiern, Østrig og Norge, men at paa den anden Side Storbritanniens, Sachsens, Nederlandenes, Frankrigs og Schweiz's Jordbund er frugtbarere end Danmarks.

Det har ikke tidligere været mulig at beregne Størrelsen den samlede Kapital, der anvendes i det danske Agerbrug, da man ikke kunde bestemme Værdien af de i Landbruget anvendte Maskiner og Redskaber; et Blik paa ovenstaaende Talstørrelser vil imidlertid vise, at man ikke vil begaa nogen Fejltagelse, der kan have Indflydelse paa Hovedresultatets Rigtighed ved at ansætte denne til 2,3pCt, og man faardaud, at Danmarks Agerbrugskapital sig til 1,310 Mill. Rdl. (3,595 Mill. Francs)

Den bedste Maalestok for Kvægdriftens Betydning i Agerbruget, er Forholdet mellem Kvægbesætningens Værdi og den samlede Agerbrugskapital; ovenstaaende Tabel viser, at af alle de anførte Lande, er der kun et, nemlig Storbritannien, i hvis Agerbrug Kvægdriften indtager vigtigere Plads, og et, nemlig Nederlandene, hvor det indtager en lige saa vigtig Plads 3 som i det danske Agerbrug.