Bidrag til en sammenlignende Statsforfatnings- Statistik m. m.

Omtrent 1377 Millioner Mennesker antages nu at leve paa Jordkloden. Hvor mange af disse der leve i ordnede Statssamfund, det ikke let at opgive nogenlunde nøjagtig. I Golha-Almansken vist nok en af de "aalideli^ste Kilder findes Oplysninger om Stater med tilsammen henved 900 Millioner Indbyggere.

Ordnes disse Stater efter Forfatningernes Form, vil man
finde, i

"i

Da der naturligvis, her som overalt, kan findes Overgangsformer, det tilføjes, at ved »Fyrstedømmer« menes de Stater, hvis Overhoveder ere mere eller mindre selvskrevne paa Grund af Fødsel, og paa hvis Styrelse Folket i sin Helhed ikke har fuld Indflydelse, medens der ved «Folkedømmer» menes de Stater, i hvilke der raader fuld folkelig Selvslyrelse, om end tit i trangere, ved Lovgivningen mer indsnævrede, Former end i hine. Det slørre eller mindre Maal af politisk Frihed kan nemlig ikke bruges som Skjelnemærke mellem Fyrste- og Folkedømme; thi denne Frihed er noget Indre, medens Formerne, som skal adskilles, er noget Ydre. Dog maa det tilføjes, at, saa vist som Form og Indhold til Dels betinge hinanden, kan den ideale politiske Frihed eller den fulde Selvstyrelse ikke tænkes i anden Form end Folkedømmets.

For at fatte den fulde Betydning af de sidstnævnte to
Tal med Hensyn til Menneskeslægtens politiske Udvikling maatte

man se dem i Historiens Lys. Det maatte nærmere paavises hvorledes det første sandsynligvis næsten stadig har aftaget, medens det sidste har tiltaget; men denne interessante Paavisningmaa til Andre. Her skal kun være Tale om Nuet, for saa vidt det overhovedet er muligt at danne sig en nogenlunde paalidelig Forestilling om dette.

For Øjeblikket lever der altsaa noget over 6 Gange saa mange Mennesker under monarkiske som under republikanske Regeringsformer (dersom man fra de bekjendte omtr. 900 Mill, tør slutte til alle 1400 Mill., hvilkel i øvrigt turde være tvivlsomt). vidt, hvor stærkt og hvor hurtig dette Forholdstal har svinget under Verdensudviklingen, maa ligeledes overlades den historiske Statistiker.

I Asien findes saaledes intet Folkedømrne; i den mer

---

1) Avstralien er ikke medtaget, fordi den væsenligste Kilde (Gotha- Almanaken) i denne Verdensdel kun nævner det konstitutionelle Kongedømme Hawaii (paa Sandwichøerne) med 63,000 (!) Indb.

2) Nemlig Kina, 44G Mill. — næsten V3 af hele Jordenslndbjggertai(?) Japan 35, Siam 6og Persien 5. — Bilande til Evropa ikke.

3) Liberia med. o. 718,000 Indb. og Transvaal med. 300,000.

4) Frankrig med 37 Mill. Indb., Spanien 17 Mill., Schweiz over 2Vs Mill., Andorra omtr. 12,000 og San Marino — 7,300 Indb.

5) Kejserdømmet Brasilien alene, hvilket dog muligvis kun har 7 Mill. Indb.

6) Af disse kommer over Halvdelen eller 38 Mill, paa Nordamerikas Stater med deres "Territoriers paa selve Staterne Mill. ludb.

mernes1) og Folkedømmernes Indbyggertal 17, i Evropa 4og
i Amerika kun 1h (d. v. s. 7 Gange saa mange leve under
Folkedømme som under Fyrstedømme).

Herved maa dog ikke overses, at det indskrænkede Fyrstedømme (konstitutionelle Monarki) staar som en Overgangsform det uindskrænkede (absolute) og Folkedømmet. Overgangsform findes imidlertid ikke i Østen, hverken i Asien eller Afrika, ej heller i det østligste Evropa, hvor Rusland (med Polen) og Tyrkiet strækker sig med henholdsvis og lOV 2 Mill. Indbyggere. Det indskrænkede Fyrstedømme derimod sit egentlige Hjem i det mellemste Evropa Nordens Nordspids til Italiens Sydspids med tilsammen 166 Millioner. Længer mod Vest finde vi nu Folkedømmerne Frankrig og Spanien, til hvilke England i Nord med sin «parlamenfariskp. naa pn Mnarip rr\ar flvprnrsmapn Pnrt. sætle vi mod Vest Vejen over Verdenshavet, møde vi blandt alle Amerikas Folkedømmer kun det ene Fyrstedømme Brasilien, som er indskrænket. Det staar som en Undtagelse i Amerika lige som for Tiden Portugal i det vestlige Evropa, og som en, Erstatning for sidstnævnte Undtagelse, strækker paa den anden Side Folkedømmel Schweiz sig ind imellem Evropas indskrænkede — Men kort sagt: rejser man fra Kina mod Vest Jorden rundt, altsaa samme Vej som Dagens Lys, kommer man igjennem Stater med stadig friere Former, fra Asiens og Østevropas uindskrænkede Fyrstedømmer gjennem de evropæiske indskrænkede til Vestevropas og endelig Amerikas Folkedømmer. Ligger der ikke billedlig heri, at Lyset og Friheden ad! —

Medens i det Foregaaende Fyrstedømme og Folkedømme ere opstillede som et Slags Modsætninger, maa ved en nærmere af Statsforfatningerne meget ofte det indskrænkede granskes under Et med Folkedømmet. Delte gjælder saaledes ved en Undersøgelse af Folke repræsentationerne.

Hvor vidt Noget overhovedet skal kaldes «Folkerepræsentation*maa

---

1) Disse er i'øvrigt kun til Dels suveræne Stater.

tation*maaafhænge af det Grundlag, paa hvilket vedkommende'Forsamling valgt. I Almindelighed vil man i de Staler, som har Tokammersystem, ikke kunne regne det "første Kammer» med til «Fo lkerepræsentationen_-j i Ordets sande Mening; thi dette Kammer repræsenterer i Almindelighed kun Interesser: Kronens, Stændernes, Grundbesiddelsens, Pengenes,Fødselens, Stædernes el. lign., — derimod ikke hele Folkets Meninger i politisk Henseende eller de fri og lige Statsborgeres forskjellige Grundsyn paa Slatens Vel. Man vil dog ikke let falde paa at kalde t Ex. Ilaliens Førstekammer,som udelukkende af kongelige Prinser og paa Livstid kongevalgte Medlemmer, for en Del af Folke repræsentationen.Undtagelsesvis vel et Førstekammer være udgaaetaf almindelige og umiddelbare Valg (ligesom «andel Kammer») t. Ex. i Belgien; men i Almindelighed vil man ikke tage fejl ved at kalde alene del andet Kammer for Folkerepræsentation,og end heller ikke delte er fuldstændig folkevalgt, vil det dog saa godt som altid udgjøre det mest folkevalgte af de to Kamre.

Det vil derfor være tilstrækkeligt at sammenligne Medlemstallene Folkedømmernes og de indskrænkede Fyrstedømmers «Folkeling», for saa vidt et «Landsting» (Førstekammer) tillige findes, naar man ved en slig Sammenligning vil undersøge, efter hvilket Forholdstal en Stats Indbyggere er repræsenterede. Dog skal, hvor paalidelig Oplysning haves ved Haanden, med det samme meddeles, af hvor mange Medlemmer bestaar i de Staler, som har Tokammersystem. kun et Kammer findes, regnes det som «Folketing« uden Hensyn til Sammensætningen. End videre opgives nedenfor Slaternes Indbyggertal.

I ovenstaaende Tabeller vil man finde for noget over hundrede Stater Forholdstallene af det mest folkevalgte Kammers til Indbyggertallet. Paa Grundlag af disse lader det sig udregne, at alle disse Forholdstals Middeltal er omtrent 1 :18,000. Mærkelig nok gjælder dette Tal — blandt ovenstaaende Slater — i Øjeblikket alene for Danmark.

Over eller under dette Middeltal svinger alle de andre Staters Forholdstal, dog er der meget faa, som kommer over 1 : 100,000, og heller ikke mange under 1 : 1000, — og man vil lægge Mærke til, at det første gjælder alene de store ForbundsstatersFællesforsamlinger, det sidste nogle af disses mindste Enkelstaters Særforsamlinger. Saaledes har Amerikas forenede Stater 1: 113,000 og det tyske Rige 1: 107,000, medens kun Nevada, Idaho, Washington (Territoriet, ikke Staden) og Wyoming i Nordamerika, og kun Bremen, Lubeck, Mecklenburgog

---

1) 1 de særlige Landdage lindes: i Eoburgs 11 og i Gof.has 19, hvortil svarer henholdsvis Forholdstallene: 1:4500 og 1:6300.

burgogRatzeburg i Tyskland kommer under 1 : 1000; det sidsle gjælder dog ogsaa Andorra, som imidlertid ikke kan regnes til de helt selvstændige Stater, da baade Frankrig og Spanien har Indflydelse paa dens Styrelse. I alle andre ovennævnteStater Forholdstallene imellem 1 : 100,000 og 1: 1000. Det højeste af disse (100,000) har Østrig med over 20 Millioner Indbyggere, og det laveste har New Hampshiremed Vs Million; nærmest sidstnævnte Stat kommerVermont Hamburg med omtrent eller noget over %/3%_/3 Million Indbyggere. Denne foreløbige lagttagelse lader os formode,at — uagtet mærkelige Afvigelser — i Almindelighed staar i et saadant Forhold til Staternes Folkemængde,at denne er meget stor, maa en Ombudsmand repræsentere mange Indbyggere, og hvor den er ringe, derimodfærre.

Blandt de Side 325^—29 nævnte Stater, vil man finde omtrent 25 med Etkammersystem og 84 med Tokammersystem.¹) Etkammers'ystemet bruges nu næsten kun i Evropa, især i smaa tyske Stater med en Folkemængde af mindre end x/ 3x_/3 Million, kun undtagelsesvis i Stater med større Indbyggertal. Af noget større Stater har saaledes Norge, Grækenland og Serbien (alle tre med en Folkemængde af mellem 1 og 2 Millioner) Etkammersystem, og af meget store det tyske Rige («Deutscher Reichstag«) og Frankrig, begge med omtr. 40 Millioner. Tokammersystemet har altsaa for Tiden en langt større Udbredelse, og er vist nok gjennemført i alle nord- og sydamerikanske Slater.

For alle de nævnte Stater lader del ene eller begge KamresMedlemstal ikke opgive. Opgivelser vil findes for omtr. 74 «Landsting» (lste-Kamre) med tilsammen 3,931 Medlemmer, og for omtr. 101 «Folketing» (2det-Kamre)²) med

---

1) Til Stater med Tokammersystem regnes i det Følgende ogsaa t. Ex. de tyske Fristæder Bremen, Hamburg og Lubeck paa Grund af deres »Senat« og »Burgerschaft«, uagtet disse Myndigheder til Dels staar paa Grænsen mellem det Politiske og det Kommunale.

2) Af disse er altsaa nogle og tyve det eneste Kammer.

tilsammen 12,266Medlemmer. Middelmedlemstallet for et ((Landsting«vil være 53, og for et «Folketing» 121. Nærmestdet Tal kommer de nordamerikanske Stater Indiana, Jowa og Norlh-Carolina (hver med I—21_—2 Millioner Indbyggere), samt Belgien og Brasilien (med s—lo5_—10 Mill. Indb.); nærmest del sidste kommer ligeledes North-Carolina, Belgien og Brasilien,samt South-Carolina (med nøjagtig 121, Slatens Indbyggertal er 0,7 Million), Staten New York (med 4—5 Mill. Indb.) og Lubeck (med kun 52,000 Indb.). I Almindelighed vil man altsaa temmelig nær finde to Gange saa mange Medlemmer i et Andetkammer som i et tilsvarende Pørstekammer. Nøjagtig er dette — dels i Følge Forfatningen,dels — for Tiden Tilfældet i California (40 og 80), Indiana (50 og 100), Jowa (50 og 100), Newada (23 og 46), Colorado (13 cg 26), Idaho (10 og 20), New Mexico (13 og 26), Utah (13 og 26), — Belgien (58 og 116), — Peru (40 og 80) og San Salvador (12 og 24). Fra ovenstaaendeRegel dog store Afvigelser, den største finder uden Tvivl Sled i New Hampshire, hvor det andet Kammer er mere end 27 Gange saa talrigt som det første, idet hint har 329, men dette kun 12 Medlemmer.

Talrigst er Kamrene i det britiske Rige: Overhuset har 466 og Underhuset 658 Medlemmer. Frankrigs eneste Kammer dog flere Medlemmer end Underhuset, nemlig 738. De mindst talrige Kamre findes derimod vist nok i den mellemamerikanske Stat Honduras (paa 350,000 Indb.), hvis «Landsting» har 7, og hvis »Folketing» har 11 Medlemmer, tilsammen 18, medens 6 smaa tyske Fyrstedømmer i sit eneste Kammer tæller kun 12—16 Medlemmer.

Nedenfor findes en Samling af de vigtigste Oplysninger, Gotha-Almanaken (1873) giver om Aarsudgifter til lovgivende Forsamlinger. Staternes Løbenumre fra Side 325—29 ere tilføjede til Lettelse ved Sammenligninger, for saa vidt man vil tage Hensyn til Medlemstal, Folkemængde osv.