Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Første række, 2 (1873)

Jærnbaners Anlæg i Rusland.

bom et Slags Supplement til den i de foregaaende Hæfter givne Fremstilling af Ruslands Landboforhold gjengive vi her efter en Korrespondance fra St. Petersborg til et lysk Blad nogle Meddelelser om den Maade, hvorpaa Jærnbaner hidtil ere blevne anlagte og bestyrede i Rusland, samt om de Foranstaltninger, for ganske nylig ere blevne trufne for at forhindre de saaledes begaaede Misligheder, dels saadanne Misbrug, som i den seneste Tid er blevne afslørede i Tyskland.

Den ældste russiske Jærnbane, hedder det i denne Korrespondance,bestemt at forbinde Zarzkoe Szelo med St. Petersborg, en Strækning af omtrent 3/2 Mil, blev anlagt af et Aktieselskab, der i 1836 begyndte at bygge den. Anlæget varede i 2 Aar, og Banen forrentede sig saa daarlig, at Publikumtabte Lyst til at anbringe Penge i Jærnbaneanlæg. Regeringensaa derfor, da en Bane til Moskva var bleven en Nødvendighed, nødsaget til selv at tage Anlæget i sin Haand. Bygningen af denne Bane begyndtes da 1842 og varede 9 Aar; den kostede 165,000 Rubler pr. Werst eller 1,155,000 Rubler (over 1,4 Mill. Rdl.) pr. Mil, og man kan saaledes let danne sig en Forestilling om, hvilke uhyre Summer der gik i fremmede Lommer, især da Banen næsten ingen Terrænvanskelighederfrembød. del faldt ikke Regeringen ind at anstilleUndersøgelser og 1851 gaves der Befaling til at tage fat paa Anlæget af Petersborg-Varsjav Banen, hvortil der var bleven forbrugt 18 Millioner, da Krimkrigen afbrødBygningen. Krigens Slutning var Enhver gjennemtrængtaf Overbevisning, at Anlæg af Jærnbaner var en übetinget Nødvendighed for Rusland, og Varsjaverbanens Fuldførelseblev overtaget af et Selskab af franske Kapitalister — det russiske Jærnbaneselskab —, der imidlertid strax krævede

Side 141

ny Tilskud fra Regeringen. 11870 havde delte Selskab bygget 1617 Werst (omtr. 230 Mil) Jærnbane; men medens disse Baner i Følge Overslaget skulde have kostet 45,000 Rubler pr. Werst (omlr. 400,000 Rdl. pr. Mil), hvorefter den hele Strækning skulde have kostet 74 Mill. Rubler, kom de i Virkelighedenpaa Mill. Rubler (100,000 Rubler pr. Werst). Det er da intet Under, at Banen den Dag i Dag endnu ikke kan forrente den i samme anbragte Kapilal, hvoraf Regeringen har maaltet tilskyde 93 Mill., medens 37 Mill, ere Prioritetsobligationer;at selv ikke faa en Hvid i Dividendeaf Aktier, forstaar sig afsig selv. Tilsidst nødsagedes Regeringen ved den Frækhed, hvormed Aktieselskabets Bestyrelsefyldte Lommer — det undsaa sig ikke engang ved at beregne Aktionærerne de Damebesøg af tvivlsom Beskaffenhed,som Medlemmer og Ingeniørerne modloge fra Paris, til Udgift og faa deres Udgifter godtgjorte paa Generalforsamlingen,hvor reelle Aktionærer bleve i Minoritet — til at skride ind og sætte Selskabet saa vel som Baneanlæget under Statskontrol. Senere blev Anlæget af ny Jærnbaner snart overdragettil snart udført af Staten selv; men bestandigkrævede Anlæg uhyre Pengeoffre, saa at den Anskuelsenu almindelig udbredt, at det er aldeles utænkeligt, at en russisk Jærnbane skulde kunne bygges billigt. Tilsidst overlod Regeringen gjerne Anlæget af Jærnbaner til det private Initiativ, og tilstod da Aktieselskaberne ganske uhyre finansielle Begunstigelser, som imidlertid ikke kom Aktionærerne, men Entreprenørerne til Gode. Fra 1865 bleve Jærnbaneanlægene i Rusland i Almindelighed alle udførte efter en bestemt Form: Entreprenøren fik Tilladelse til at udstede Obligationer, ved hvis Salg de til Anlæget fornødne Summer indkom, og bag efter udstedtes da først Aktierne, som i Grunden vare aldeles overflødige og kun tjente til at lade Beløbet gaa i Bestyrelsens Lommer.

Paa hvor mange forskjellige Maader man end i Rusland har forsøgt at tilvejebringe Jærnbaneanlæg, er man dog endnu, tiltrods for det alt betydelige Jærnbanenet, der er anlagt, ingenlundepaa Rene med do Principer, der bør følges, og det

Side 142

ikke blot med Hensyn til selve Anlæget og Omkostningerne derved, men ogsaa med Hensyn til Fastsættelsen af Befordringstaxterne,der ere saaledes fastsatte, at Transporten af mange Varer især paa korte Strækninger bliver en Umulighed. Jærnbanebestyrelsernes Letfærdighed er noksom bekjendt; Leveringstiderneere ofte faar man ikke engang Underretning om, at en Vare allerede er ankommen; Kornet spirer i Jærnbanevognene og raadner paa Stationerne. Der var til i Aar ansat en stor Jærnbanekongres, som skulde give Bestemmelser om Jærnbanebestyrelsernes Ansvar overfor Vareforsenderne;men maatte afsiges, fordi den forberedende Komite, der den 18de Januar v?r traadt sammen i Moskva for at forhandle med de fra Petersborger- og Moskva-Børskomiteernedelegerede for Industri og Handel, ikke har kunnet blive enig med disse, hvor rimelige og billige end de Fordringer vare, som fra deres Side gjordes gjældende. Jærnbanebestyrelserne ville kun tjene Penge, men intet yde derfor. Det er derfor intet Under, at Foretagender, der i den første Tid Intet indbringe og slet ikke kunde være traadte i Live uden særlig Understøttelse af Regeringen, alligevel gjør Bestyrelsen til rige Mænd. Og selv det, som ikke gaar i disses Lommer, kommer ingenlunde derfor Aktionærerne til Gode. Det er bekjendt for Alle og Enhver, at der ved Besigtigelsenaf Bane i Nærheden af Petersborg, som har fundet Sted i Løbet af de to sidste Aar, blev givet Regeringens Kontrolembedsmænden der kostede Selskabet 100,000 Rubler; naturligvis blev saa ogsaa Alt erklæret for fortræffeligt udført.

Imidlertid er det nu, efter den Opsigt, som Laskers Afsløringerhavevakt, bleven de russiske Avtoriteter klart, at der ogsaa i Rusland, og endnu mere end andetsteds, trænges til Reformer paa dette Omraade. Efter at den russiske St. Petersborger Tidende, det forstandigsle af alle russiske Blade — om af egen Drift eller efter højere Ordre, maa vi lade slaa hen — havde bragt to længere Artikler, hvori den skarpt og upartisk fremstillede Manglerne ved den hidtidige Maade at bygge Jærnbaner paa, bragte Lovsamlingen nu for

Side 143

nylig et kejserligt Reglement af 30 Marts 1873, som fastsætter bestemte Regler for Meddelelsen af Koncessioner til Bygning af Jærnbaner. Reglementet opgiver den hidtil gjældende Praxis hvorefter Planen til ny Jærnbaner helt overlodes det private Initiativ, og optager for Fremtiden et blandet System for Jærnbanebygninger,saaat dels skulle bygges af Regeringen, dels af Aktieselskaber. At lægge Planen for Jærnbanenettet er Regeringens Sag, og dette Net er alt projekteret og stadfæstet af Kejseren, hvorved dog en Ddvidelse af samme ikke ev udelukket.OgsaaTerrænundersøgelserne for Kronens Regning,underVejbygningsministeriets For hver Linje lader Ministeren udkaste en Plantegning, en Proflltegning og et Overslag. Hvert Aar og senest i Løbet af Januar blive de for det løbende Aar bestemte Anlæg fastsatte og de desangaaendeafVejbygningsministeren Finansministeren udkastede Planer forelagte Ministerraadet og Kejseren til Stadfæstelse. Først derefter undersøges det, hvilke Baner der skulle bygges paa Aktier, og begge de nævnte Ministere forelægge MinisterraadetderesForslag tillige med Statuterne for de eventuelle Aktieselskaber, der ligeledes udarbejdes af dem. Ministerraatiets Afgjørelse forelægges endelig Kejseren til Stadfæstelse.Naardet er slaaet fast, hvilke Baner der skulle bygges paa Aktier, offentliggjør Vejbygningsministeren Statuterne tillige med den tekniske Byggeplan og Overslaget over Omkostningerne; der dannes en Organisationskommission af tre Delegerede, nemlig en for hver af de to Ministerier og en for Rigskontrolleii, og denne Kommission, der erholder sine Inslruxer af Ministeriet, udsteder en Opfordring til Aktietegning, der finder Sted hos bestemte Bankinstituter. Efter Repartitionen og de første Indbetalinger indkaldes den første Generalforsamling,hvortilAdgang staar aaben for de Aktionærer, der ved Beviser fra Organisationskommissionen godtgjøre deres Aktieret,og denne Generalforsamling vælges først Bestyrelsen for Aktieselskabet, til hvilken Organitionskommissionen nu overgiverdenvidere af Selskabets Opgave. Bestyrelsen, hvilken en af Kronen lønnet kontollerende Direktør tilforordnes, kan dog ikke afslutte Leveraneekontrakter eller Lignende, førend

Side 144

en ny Generalforsamling, sammensat under samme Garanti som den første, giver sit Samtykke dertil, og Finansministeriet opbevarer de Selskabet tilhørende Midler og udbetaler dem kun sukcessive til Bestyrelsen efter Vejbygningsministeriets Anvisning.Veddisse vil Regeringen forebygge, at der «grundes» Proforma-Aktieselskaber og, at de af AktietegnerneindbetaltePenge til andre Øjemed end de bestemte;den derhos bevirke, at Baneanlæget udføres ordentligtogregelmæssigt at Aktionærernes Interesse beskyttes lige over for Direktionen. Midlerne synes ganske vist ret godt valgte til at opnaa disse Øjemed; os forekommer dette Statens Formynderskab for Aktionærerne altfor faderligt — men efter Korrespondentens Mening er der mere Fare for, at Kontrollen paa Grund af de paagjældende Embedsmænds Demoralisation skal blive lige saa illusorisk, som den hidtil har været.