Den økonomiske Tilstands Indflydelse paa Vielser, Fødsler og Dødsfald. En Befolkningsstudie.

JLor den, der nærmere betragter Befolkningens Bevægelse, som den lægger sig for Dagen igjennem Vielser, Fødsler og Dødsfald, paatrænger sig snart med stor Styrke det Spørgsmaal, om de Svingninger i Antallet af disse, som vise sig igjennem en længere Aarrække ved Siden af den mærkelige Stabilitet, der udmærker alle de menneskelige Forhold, naar de i stort Antal gjøres til Gjenstand for statistisk Undersøgelse, ere begrundede i rene Tilfældigheder,eller der kan spores dybere liggende Aarsager til dem og da navnlig, hvorvidt de økonomiske Forhold til de forskjellige Tider kunne siges at øve nogen Indflydelsepaa stedfindende Bevægelse. Spørgsmaalet er af ikke ringe Interesse, som Enhver, der har beskjæftigetsig med Befolkningsspørgsmaalet, let vil indse. Thi hvorledes man end opfatter dette Spørgsmaal og bedømmerMalthus' saa tør dog nu det Hovedpunkt af samme anses for almindelig anerkjendt, at en Befolkning,hvis sker uden alt Hensyn til de økonomiskeForhold, vil være udsat for en Hjemsøgelse af de saakaldte «repressive Midler«, Dyrtid, Hungersnød,

Sygdomme o. Lign. Og paa den anden Side er det lige saa indlysende, at en bestandig Fremadskriden i økonomiskVelvære den deraf betingede mere almindelige og mere omfattende Udvikling af hver enkelt Personlighedikke være mulig, dersom enhver øjeblikkelig Forbedringstrax til en Formerelse af Befolkningen, uden at en paafølgende Tilbagegang medfører en tilsvarendeIndskrænkning Antallet af Vielser og Fødsler. Dertil kommer endnu en særlig Interesse, som disse Forholdfrembyde Statistikeren. Dersom denne nemlig tør gaa ud fra, at Antallet af Vielser og Fødsler virkelig, om ikke bestemmes ved, saa dog paavirkes af den økonomiskeStatus, han i den umiddelbare Betragtning af en Tabel over Vielser og Fødsler i en længere Aarrække have et baade let og sikkert Middel til at bedømme den økonomiske Status og den Udvikling, som i saa Henseende karakteriserer den hele Aarrække.

Som man allerede af det Anførte vil kunne skjønne, er imidlertid hele denne Undersøgelse ikke saa ganske let, netop fordi den gaar i en dobbelt Retning, og det saaledes, at den ene Undersøgelse beror paa den anden, og denne omvendt paa hin. For at kunne slutte til den økonomiske Udviklings Gang fra Antallet af Vielser og Fødsler maa man først have Vished for, at disse virkelig reguleres efter den økonomiske Udvikling, og dette vil man saa ikke kunne vide uden først at kjende dennes Gang. Den hele Undersøgelse maa derfor ogsaa foretages med en ikke ringe Forsigtighed; men uløselig er Vanskelighedeningenlunde. vil man nemlig alt af andre Omstændigheder kunne have en foreløbig og omtrentlig Forestilling om den økonomiske Tilstand i visse mindre Perioder, dels vil der gjerne være forskjellige økonomiske

Omstændigheder af notorisk Karakter, hvis Indflydelse umiddelbart maa kunne spores, dersom der virkelig existereren Sammenhæng som formodet imellem den almindelige økonomiske Tilstand og Vielsers og FødslersHyppighed. derhos er der altid én Faktor af særlig stor Betydning, som man nøje kjender, nemlig Kornpriserne.

Det maa nemlig erindres, at der i Almindelighed ikke hersker synderlig Tvivl om, at jo den mere velstaaende Del af Befolkningen tager fornødne Hensyn til de økonomiske i alt Fald ved Indgaaelsen af Ægteskab, men at det er den fattigere Del af Befolkningen, som mere elier mindre har Tilbøjelighed til at udvikle sig til et Proletariat netop ved ikke at opsætte Ægteskabet, indtil man virkelig er i Stand til at ernære en Familie, og ved ikke at tænke over, hvorvidt man vil være i Stand til at opdrage og oplære saa vel som underholde de Børn, man sætter i Verden. For denne Del af Befolkningen Udgiften til Levnetsmidler og atter særlig Brødpriserne — med hvilke ogsaa Kjødpriserne hyppig bevæge sig op eller ned — en betydelig Rolle. Dersom derfor Vielsernes og Fødslernes Antal forandre sig nogenlunde omvendt Forhold af Kornpriserne, stiger, naar disse falde, og aftager, naar Priserne stige, saa vil der være al Grund til at antage, at netop den Del af Befolkningen, lettest gaar over til et Proletariat og mest gjør sig skyldig i Indgaaelsen af letsindige Ægteskaber, viser en priselig Hensyntagen til de økonomiske Forhold.

Gaar man nu over til at prøve en slig Undersøgelse for Danmarks Vedkommende, saa tør man ikke tabe af Sigte, at man her maa lægge noget mindre Vægt paa Kornpriserne end de fleste andre Steder. Da nemlig

Danmark saa langt overvejende er et agerdyrkende Land, vil dels en ikke ringe Del af Arbejderbefolkningen modtagesin Løn in natura, hvorved Prisen paa Levnetsmidlerne bliver den mere ligegyldig, og dels den hele Befolknings økonomiske Status netop kunne være særdeles god paa Grund af de høje Kornpriser. Det er tilstrækkelig bekjendt, at høje Kornpriser for vort Vedkommende meget vel kunne forbindes med endog en meget god eller i alt Fald taalelig god Høst, og at saaledesde Kornpriser netop bringe Velstand til Landet, en Velstand, der indirekte kommer ogsaa de industrielle Klasser til Gode. Man tør derfor ingenlunde übetinget betragte høje Kornpriser som enstydige med daarlige Aar eller vanskelige Tider og følgelig ikke übetinget vente at se en tilsvarende Formindskelse af Vielser og Fødsler i den nærmest efterfølgende Tid. Ikke desto mindre vil det dog altid være af Interesse at se, om Befolkningens Bevægelser og Kornprisernes — særlig Rugprisernes — Bevægelser i deres Hovedtræk svare til hinanden, d. v. s. staa i omvendt Forhold, ligesom det, naar først denne Ensartethed i det Væsentlige i Bevægelsen er konstateret, vil være af ikke ringe Interesse nærmere at udmaale det Omfang, hvori Kornpriserne influere paa de her omhandledeForhold.

Vi skulle nu først gaa over til en rent umiddelbar Betragtning af Tallene paa Vielser og Fødsler i Danmark i de senere Aar; men først maa vi forudskikke et Par Bemærkninger om det indbyrdes Forhold imellem disse to Faktorer i Befolkningens Bevægelse. For det Første maa det erindres, at man med Antallet af Vielser i et Aar maa sammenstille Fødslerne i det følgende Aar; ikke blot fordi Frugten af disse Ægteskaber for største Delen

først vil komme til Verden i det næste Aar, men ogsaa fordi de Begivenheder, som paavirke Vielsernes Antal, for saa vidt de overhovedet indvirke paa Fødslernes Antal,selvfølgelig vil kunne vise denne Indflydelse omtrentet senere. Og dernæst maa det vel mærkes, at der overhovedet i Følge Sagens Natur ikke kan ventes nogen fuldkommen Tilsvarenhed i Bevægelsen imellem Vielserne og Fødslerne. Ikke blot er jo det aarlige Antalaf omtrent 4 Gange saa stort, som det, der kunde ventes som Frugt af de i det foregaaende Aar indgåaedeÆgteskaber; det tør vistnok antages, at der i Almindelighed i langt højere Grad tages Fornufthensyn ved Indgaaelsen af Ægteskab end ved Avlingen af Børn. Ja, da Fødslerne jo ogsaa omfatte uægte Fødsler, kan det endog antages, at Nødvendigheden af at indskrænke Vielsernes Antal netop vil medføre en Forøgelse af de uægte Fødsler. Det bør derfor allerede af denne Grand betragtes som et glædeligt Tegn, som et Bevis paa en i det Hele sund og god Moralitet hos Befolkningen, dersomder sig en nogenlunde nøje Tilsvarenhed imelf lem Bevægelserne i Fødslernes og Vielsernes Antal.

I Henhold til det saaledes Anførte sammenstille vi
da først Vielserne og Fødslerne i de sidste 20 Aar paa
følgende Maade:

Allerede et flygtigt Blik ned ad disse Talrækker vil lede til den Overbevisning, at Svingningerne i dem næppe ere ganske tilfældige — navnlig fordi der er en vis Overensstemmelseimellem Rækker i saa Henseende, om end langtfra nogen fuldstændig. Fra 1851 til 1855 aftager Vielsernes Tal stadigt og jævnt fra ca. 14,200 til ca. 12,800 — en Bevægelse, til hvilken der ikke findes noget Tilsvarende i Fødslernes Række, hvis Tal svinger uregelmæssigt og endog til Dels stiger lidt. Men fra 1855 til 1857 tiltager atter Vielsernes Antal med en først næsten umærkelig Tilbagegang og derefter stedse stærkere Tilbagegangindtil — og en næsten tilsvarende Bevægelse udvise i samme Tidsrum Fødslerne, der tiltage fra 1855 til 1859 og derefter aftage indtil 1862. Det viser sig endvidere, at denne Samstemmen ikke hidrører blot derfra, at det større Antal ny Ægteskaber give et større Antal Fødsler og det mindre et mindre; thi medens Vielsernes Antal tiltager med 1000 fra 1855_—57, tiltager Fødslerne med

4000 fra 1856—59, og omvendt aftager Fødslernes Tal derefter med 2700 indtil 1862, medens Vielsernes Antal kun formindskes med 1800 indtil samme Aar. 1865 naa Vielserne deres Maximum — og ligesaa Fødslerne i 1866, og om end de derefter følgende Aar atter ikke vise nogen særlig Overensstemmelse, saa vil det dog ses, at der, naar Aarene 1869^—70 sammenlignes med Aarene 1859^— 60, lige saa vel for Fødslernes som for Vielsernes Vedkommendefor vidt viser sig en Staaenstille i Tiaaret186 ^—70, saa det efter en Række Svingninger omtrentender de samme Tal som det foregaaende Tiaar. Man sammenligne navnlig i begge Rækker 1869 med 1859.

Men betragter man nu endvidere nærmere de Aar, der synes at danne Vendepunkter, bliver det end klarere, at Fremgangen eller Tilbagegangen ingenlunde er tilfældig, til Dels Uoverensstemmelserne imellem Vielsernes og Fødslernes Bevægelse derved falder bort. Det store Antal Vielser i 1851_—52 var nemlig ligefrem begrundet i Krigen 1848_—50, der paa forskjellige Maader havde forhindret Indgaaelsen af et stort Antal Ægteskaber. Den paafølgende Tilbagegang er derfor mere tilsyneladendeend hvilket yderligere fremgaar deraf, at Vielsernes Antal i 1850 kun var ca. 10,800, saa at der i det Hele maa siges at være en Fremgang i hele Perioden 1851^—57 i Forhold til de nærmest forudgaaende Aar, kun at denne særlig i det første Par Aar var ualmindelig stor. Da der ingen Grund var til at vente noget Lignendefor Vedkommende i disse Aar, bliver der altsaa for saa vidt god Overensstemmelse imellem begge Rækker, som der for begges Vedkommende i det hele Tidsrum findes et ikke saa lidet større Antal baade

Vielser og Fødsler end i de nærmest forudgaaende Aar*)
og at Antallet særlig er i Stigende hen imod 1857.

Aaret 1857 danner et Vendepunkt — thi det er Handels- og Pengekrisens Aar. At Virkningen af Krisen, der først indtræder lige i Aarets Slutning, viser sig hurtigereog for Vielsernes Vedkommende end for Fødslernes, er naturligt nok, og at Tilbagegangen paa begge Omraader standser med 1862, viser mere end noget Andet den inderlige Sammenhæng imellem de her omhandlede Forhold og den økonomiske Tilstand, der, som bekjendt, igjennem disse fem Aar var trykket — særligogsaa mindre gode Aar for Landmændene i 1861—62 —, og netop i 1863 paa Ny begyndte at bedre sig. Den indtraadte Bedring afbrydes hastig ved Krigen — og i 1864 indtræder det absolute Minimum af Vielser i Perioden 1845^—70. Ogsaa Antallet af Fødsler aftager i dette Aar, og Tilbagegangen skyldes for disses Vedkommende netop Maanederne Septbr.^—Decbr.; thi de første 8 Maaneder af Aaret udvise endog en betydelig Stigen i Sammenligning med de nærmest forudgaaende Aar. Tilbagegangen voxer netop i de 8 til Krigsperioden svarende Maaneder; i de sidste fire Maaneder af 1864 er Antallet af Vielser endog usædvanligt stort, og for FødslernesVedkommende fra Maj 1865 atter en Stigen, og det kan med Bestemthed siges, at, havde Krigen ikke været, vilde disse to Aar, der jo ogsaa — bortset fra Krigen — navnlig paa Grund af den udmærkedeHøst i økonomisk Henseende vare særdeles

---

*) 1845—50 var det aarlige Antal Vielser gjennemsnitlig kun 10,965, 1853—57 derimod 13,271; 1845—51 var det aarlige Antal Fødsler kun 46,120, 1852—58 derimod 54,522.

gode Aar, have udvist et Maximum af Fødsler for hele
Tiaaret.*)

Det Anførte vil formentlig være tilstrækkelig til at godtgjøre, at de økonomiske Forhold i det Hele og Store øve en ikke übetydelig Indvirkning paa Vielsernes og Fødslernes Antal. Det vil nu være af Interesse at se, hvorvidt der kan paavises en lignende Overensstemmelse med Kornprisernes, navnlig Rugprisernes, Bevægelser. At der skulde finde en saa nøje Tilsvarenhed Sted, at enhver Stigning af Kornpriserne medførte en Indskrænkningaf og Fødslernes Antal, lader sig selvfølgelig— særlig i et agerbrugende Land — ikke vente og vilde ogsaa kun være lidet ønskeligt, idet det vilde vise, at Befolkningen i sin Helhed eller dog dens store Mængde i den Grad benyttede det givne Spillerum for en Formerelse, at enhver lille Tilbagegang gjorde en Indskrænkning nødvendig. Det maa endvidere erindres, hvad der ovenfor er anført om Muligheden af, at høje Kornpriser ere forbundne med en heldig økonomisk Tilstandog for det hele Samfund. En fuldkommentmodsvarende fra Aar til Aar kunne vi saaledes næppe vente at finde; der vil kun kunne være Tale om, at en Flerhed af dyre Aar eller en Flerhed af billige Aar paatrykker Befolkningens Bevægelse et bestemt Præg i den ene eller den anden Retning. Vi skulle derforher os til en saadan tabellarisk Oversigt, der samler de Aar, hvor Priserne vare høje, og dem,

---

*) I Januar—Avgust 1864 fødtes 38,207 Børn, hvilket efter det sædvanlige imeltem de forskjellige Maaneder svarer til et Antal af ca. 57,400 for hele Aaret; i Maj—Decbr. 1865 fødtes 38,279, hvilket paa samme Maade svarer til ca. 58,300 for hele Aaret.

hvor de vare forholdsvis lave, hver for sig, idet vi herved benytte Gjennemsnittet af Kapitelstaxterne paa Rug for hele Kongeriget. At Kapitelstaxterne i og for sig næppe kunne anses for aldeles paalidelige og navnlig i det Hele ere for lave, gjør her mindre til Sagen, da det kun gjælderom se Forholdet imellem Priserne i de forskjelligeAar. det endelig maa antages, at Kornprisernei her omspurgte Henseende maa øve en særlig Indflydelse i Hovedstaden, anføre vi særskilt Fødslernes Antali Vi faa da følgende Oversigt, hvor vi, gaaende ud fra Vielserne, tage Rugpriserne efter Kapitelstaxternefor samme Aar d. e. for den for hvert Aar forudgaaende Høst,*) da der jo naturligvis maa hengaanogen inden disse øve deres Virkning, og derhosFødslerne ét Aar længere frem i Tiden:

---

*) For Fuldstændigheds Skyld og til Kontrol anføre vi herKapitelstaxterne Rug for hvert enkelt Aar i den omhandlede Periode: For Høsten 1851: 6 Rd. 34Sk. 1858: 4 Rd. 84Sk. 1865: 6 Rd. 40Sk. 1852: 5 — 20 - 1859: 5 — 20 - 1866: 6 — • - 1853: 8 — 83 - 1860: 5 — 80 - 1867: 9 — 59 - 1854: 6 — 48 - 1861: 7 — 39 - 1868: 7 — 87 - 1855: 9 — 58 - 1862: 5 — 80 - 1869: 5 — 60 - 1856: 6 — 57 - 1863: 4 — 85 - 1870: 6 — 17 - 1857: 5 — 40 - 1864: 4 — 20 -

En større Tilsvarenhed i Bevægelsen end denne Tabel kunde man næppe vente. Hver Gang Priserne falde, stiger Antallet saa vel af Fødsler som af Vielser (i Perioden 1857_—60 henholdsvis med 3,2 og 6,9 pCt., i Perioden 1863—65 henholdsvis med 14,5 og 7,2; Uoverensstemmelsen disse Forhold hidrører formentlig simpelthen derfra, at der, da Krigsperioden er fraregnet, paa den efterfølgende Tid falder en Del fra de opsatte Vielser), og naar Priserne stige, aftager igjen Antallet (i Perioden 1861—62 henholdsvis med 10,0 og 2,2 pCt. og i Perioden 1866_—69 henholdsvis med 3,6 og 3,3 pCt.). Det viser sig derhos, som det var at vente, at Bevægelsen er meget stærkere udpræget for Kjøbenhavns end for det hele Lands Vedkommende — men Forskjellen er dog snarere mindre, end man skulde tro, saaledes som det klarere vil fremgaa af følgende Oversigt over Stigningen og Tilbagegangen imellem de foranstaaende Tal:

Det maa nu imidlertid strax bemærkes, at de her meddelteTal saa vidt ere noget illusoriske og vildledende, som de kun angive Forholdet imellem det absolute Antal Vielser og Fødsler i de forskjellige Perioder, og altsaa kun vilde udtrykke den virkelige Frem- eller Tilbagegang,dersom var konstant. Da nu imidlertid Befolkningen i hele det her omhandlede Tidsrumhar i en stadig Fremvæxt, er det i og for sig det Naturlige, at ogsaa Antallet af Vielser og Fødsler

Aar for Aar bliver større. Det Fænomen, som fortjener særlig Paaagtning, er derfor ikke Fremgangen i de gode Aar, men derimod Tilbagegangen i de vanskelige Aar. Thi allerede en Forbliven ved de samme Tal vilde hos en voxende Befolkning være en Tilbagegang. Det vil derfor være nødvendigt, ikke at blive staaende ved de absolute Tal, men tillige at undersøge, i hvilket Forhold disse staa til Befolkningens Mængde. Til en fuldkommen nøjagtig Undersøgelse af dette Forhold vilde der da udkræveset Kjendskab til Befolkningens Størrelse i hvert enkelt Aar. Et saadant Kjendskab have vi imidlertidikke, den efter Overskudet af Fødsler over Dødsfaldberegnede giver heller ikke noget fuldkommenkorrekt da jo navnlig i de senere Aar Ind- og Udvandringen spiller en ikke übetydelig Rolle. Under disse Omstændigheder ville vi følge den i sig selv ganske vist ikke fuldkomment korrekte Vej at fordele Tilvæxtenfra ene Folketælling til den næste omtrent ligeligt paa de mellemliggende Aar. Den herved fremkommendeUnøjagtighed da i denne Sammenhæng blive uden nogensomhelst væsentlig Betydning.

Refereres da — for ikke at trætte Læseren med alt for mange Tal — det nys anførte gjennemsnitlige Antal Vielser og Fødsler paa denne Maade paa den gjennemsnitlige i de samme Perioder, faa vi følgende Resultat:

Denne Tabel udtrykker tydeligt nok Bevægelsens Svingninger. Men den viser tillige noget Mere, som vel er værd at agte paa, nemlig at den hele BevægelseiigennemdisseSvingninger nedadgaaende. Uagtet ingen særlige Omstændigheder mærke det sidste Tidsrum, 1866 —70, og uagtet Kornpriserne ere en Del lavere end i 1854^—56, er dog Antallet af baade Vielser og Fødsler forholdsvis ringere end i det sidstnævnte Tidsrum. Dette Fænomen kan nu for en Del hidrøre fra selve de forandredePopulationsforhold,idet stærke Tilvæxt i Tiaaret 1850^—59 særlig har forøget de lave AldersklassersTal.Det sig da ogsaa, at den ugifte mandligeBefolkningpaa 20 Aar — som der jo alene maa tages Hensyn til ved Vielserne — i 1860^—69 kun udgjorde 21 pCt. af den hele Befolkning, medens den i 1850^—69 udgjorde 22 pCt. Paa samme Maade udgjorde Kvinderne paa 20^—40 Aar — paa hvem det jo ved Fødslernefornemmeligkommer — i 1870 kun 28,88 pCt. af den kvindelige Befolkning, medens den i 1855 udgjorde30,71pCt. Forskjel er dog — som strax nedenfor skal vises — ikke tilstrækkelig til at forklare den her berørte Tilbagegang, der bortset herfra kan modtageendobbelt Enten kan Grunden være den, at den økonomiske Tilstand i sin Helhed er ringere nu end tidligere og at det nu er vanskeligere at skabe sig en Stilling og skaffe Underhold til sine Børn — eller ogsaa er Befolkningen nu mere tilbageholdende, mere forsigtig og beregnende end tidligere. Hvilken af Delene der nu end er Tilfældet, er det under alle Omstændighederklart,at tages Hensyn til den økonomiske Statusogat i første Tilfælde de vanskeligere Livsvilkaar øve den nødvendige Indflydelse paa Befolkningens Formerelse.Menvi

merelse.Menvifor vort Vedkommende ere tilbøjelige til at antage, at det i Virkeligheden ikke saa meget er Tilstanden, der er bleven slettere og vanskeligere, som det er Fordringerne til Livet, der ere blevne større. At der nu af saa godt som alle Samfundsklasser stilles større Fordringer end for 15_—20 Aar siden, turde være utvivlsomt,ligesomdet er notorisk, at Livsnydelser af forskjelligArtere mere almindelige. Hermed skal det ikke være benægtet, at Tilstanden i flere Retninger nu kan være mere trykket og at det kan være vanskeligereforunge at skabe sig en saadan Stilling, at de kunne gifte sig og blive Familiefædre; men Spørgsmaaleterkun, ikke dette netop har sin Grund i de større Fordringer, som der nu almindelig gjøres, og som den Enkelte med eller mod sin Villie ikke kan undlade at tage Hensyn til. Vi for vort Vedkommende kunne saaledes ikke Andet end betragte den ovenfor skildrede Udviklingsgang som heldig og glædelig. At det skal være nødvendig at gjøre Indskrænkninger i det Omfang, hvori Befolkningens Tilvæxt paa et tidligere Stadium er gaaet for sig, og at Vielseshyppigheden er bleven mindre, kan være beklageligt nok; men at Befolkningen, naar en saadanNødvendighedforeligger, det fornødne Hensyn dertil, kan i sig selv kun være heldigt, og at denne Nødvendighedaltsaakun eller dog for en stor Del — har sin Grund deri, at Maalestokken for det Nødvendige til et passende Livsophold forandres i opadgaaende Retning, er ligeledes übetinget glædeligt. Thi det er jo netop et vistnok af alle Befolkningstheoretikere fra den senere Tid delt Ønske, at Befolkningen maa benytte enhver Periodeafgode ikke til at forøge Antallet saa meget mere, saa at hver Enkelt dog ikke faar Mere end før,

men tvært imod til at forbedre det hele Maal af Velvære for den Enkelte. Thi herpaa beror ethvert Fremskridt, og dette er Forudsætningen for, at ogsaa de højere og mere ideelle Livsnydelser kunne blive mere tilgængelige for Befolkningen i dens Helhed og ikke forblive nogle bedre stillede Klassers Særejendom.

Man kunde maaske være tilbøjelig til at mene, at hele den i de ovenstaaende Tal skildrede Bevægelse blot var det naturlige Resultat af^—og en Bekræftelse paa — den af Malthus opstillede Befolkningstheori, at nemlig Befolkningens Formerelse kun kan foregaa «efter en arithmetisk Progression«, altsaa i et stedse aftagende Forholdtil tilværende Befolkningsmængde. Herimod taler imidlertid paa en afgjørende Maade en Sammenligningmed noget fjernere Tid. Vi finde nemlig i hele Perioden 1854^—65 et forholdsvis større Antal Vielser og Fødsler end i 1834_—45. I dette Tidsrum faa vi kun et Antal af 7,62 Vielser og 31,54 Fødsler paa 1000 Mennesker— paa det Allernærmeste netop det samme forholdsvise Antal som i Aarene 1866—69 (1867—70). Men nu tør det vel betragtes som notorisk, at den hele økonomiske Tilstand her i Landet saa vel som den Enkeltesmaterielle i alle Samfundsklasser i 1835 —44 stod paa et meget lavere Trin end nu. Det synes saaledes, som det efter 1848 indtrædende Opsving i vor hele Udvikling og den dermed følgende større Velstand i den første Tid har haft til Følge, at Befolkningens Formerelse,der den foregaaende Tid havde været forholdsvisringe,*) i Sammenligning med Forholdene i

---

*) Medens den ved Tællingen i 1769 existerende Befolkning først er bleven fordoblet i 1862', altsaa efter 93 Aars Forløb, vil Be- folkningen fra 1840 med det samme Tilvæxtforhold, som den hidtil har haft, være fordoblet om 31 Aar eller i Alt i 64 Aar.

andre Lande, nu blev bragt paa lige Fod med disses almindeligeTilvæxtforhold, at derefter, ligesom efter at den tilbageholdte naturlige Trang til en stærkere Formerelsevar Fyldest, den lige saa stærke Trang til en gjennemgaaende Forbedring af Samfundets Kaar har virket i nok saa stort Omfang og atter ført til en Indskrænkningi af Vielser og Fødsler, der dog endnu stedse giver en stærkere Tilvæxt end i Aarhundredetsførste samtidig med at den tilsteder at rykke Maalestokken for Livsfornødenhedernes Omfang i Vejret.

Til den foranstaaende Udvikling skulle vi endnu efter de i Statistisk Bureau anstillede Undersøgelser over Vielses og Fødselsforholdene i 1860_—69 tilføje nogle supplerendeBemærkninger. fremhævedes ovenfor, at det formindskede Antal af Vielser for en Del kunde hidrørederfra, den giftefærdige Befolkning nu udgjorde en ringere Brøk af den hele Befolkning end i det foregaaendeTiaar anførte som en Grund hertil den i dette Tiaar stedfindende Forøgelse af de lavere Aldersklasser. Hertil kan nu føjes, at der i Aarene omkring 1830 herskedeen Dødelighed i de yngste Aldersklasser, hvoraf den naturlige Følge har været, at disse Klasser senere fra Femaar til Femaar have frembragt en tilsvarende Faatallighedsukcessivt de forskjellige tilsvarende Aldersklasser,særligt det sidste Tiaar i Aldersklasserne 30_— 40 Aar. En nærmere Undersøgelse af det aarlige Gjennemsnitsantalaf Vielser, der falde paa hver Aldersklassei forskjellige Perioder, viser da ogsaa, at Antallet

---

*) Medens den ved Tællingen i 1769 existerende Befolkning først er bleven fordoblet i 1862', altsaa efter 93 Aars Forløb, vil Be- folkningen fra 1840 med det samme Tilvæxtforhold, som den hidtil har haft, være fordoblet om 31 Aar eller i Alt i 64 Aar.

af Viede i en Alder af 30—35 Aar i Femaaret 1860—64 har været betydeligt ringere end i det foregaaende Femaarog atter i Femaaret 1865_—69 Aldersklassen 35_— 40 udviser et ringere Antal Viede end i 1860^—64. Imidlertidforklarer, alt bemærket, denne særlige Omstændighed,saa som overhovedet den hele giftefærdige Befolknings forholdsvise ringere Antal, ingenlunde fuldt den ringere Vielseshyppighed i 1860_—69. Undersøger man nemlig, hvor mange pro mille af de Ugifte der i de forskjelligePerioder viede, viser der sig et lavere pro mille Tal i samtlige Aldersklasser i 1860_—69 end i 1850_—59. Dette viser altsaa afgjort en — for alle Aldersklasser og begge Kjøn (bortset fra Mænd over 70 og Kvinder imellem 55 og 60 Aar, hvilke Klasser næsten ingen Betydning have) — aftagende Tilbøjelighed til at indtræde i Ægteskabet. Tages nemlig hele Kongeriget under Et, viedes aarlig af 1000 Ugifte i hver af følgende Aldersklasser:

Denne Tabel viser, at Mændenes Tilbøjelighed til at indgaa Ægteskab — som jo er det bestemmende Moment, hvorefter Kvinderne maa rette sig — i den yngste giftefærdigeAlder, 20^—25 Aar — i hvilken Alder rigtignokforholdsvis Ægteskaber indgaas — omtrent var ens i begge Perioder, hvorimod den aftager stærkere og stærkere, jo højere man kommer op i Alderen. Og dette

Forhold viser sig omtrent ens i Kjøbenhavn, Kjøbstæderne og Landdistrikterne. Det viser sig derhos — hvad der utvivlsomt staar i en vis Forbindelse hermed, men hvad vi kun i Forbigaaende skulle henpege paa —, at der i det sidste Tiaar gjennemgaaende hos Mændene har været en større Tilbøjelighed til at vælge yngre Kvinder; medens saaledes det aarlige Middeltal af Vielser for Kvindernes Vedkommende i samtlige Aldersklasser over 25 Aar er ringere end i 1850^—59 , er Antallet større for Kvinder under 25 Aar. Navnlig er der derhos en paafaldende Nedgang i Antallet af Ægteskaber imellem Kvinder paa 35_—50 Aar og Mænd paa under 35. Hvorvidt dette tør antages at tyde paa en Indskrænkning af de udelukkende «Fornuftgiftermaals» Antal, skulle vi lade staa hen. Kun skulle vi endnu bemærke, at der i 1865^—69 er indgaaet et forholdsvis færre Antal Ægteskaber imellem Ungkarle og Enker, saa vel som imellem Enkemænd og Piger, end i 1860—64.

Vi bemærkede ovenfor, at det var af ikke ringe Betydningfor af Befolkningens moralske Kraft og Sundhed, om der til den aftagende Tilbøjelighed til at indgaa Ægteskab svarede en Stigning i Antallet af uægte Fødsler eller ej. Desværre udvise nu de i statistiskBureau Beregninger, at en saadan Stigning er indtraadt, idet de uægte Fødsler i 1860^—69 udgjorde 11,13 pCt. af samtlige Fødsler, medens de i 1855^—59 kun udgjorde 10,79 pCt. Derhos udviser den sidste Halvdelaf Tiaar et ugunstigere Resultat end det første. Imidlertid formindskes Betydningen heraf en Del ved at gaa længere tilbage end til 1855; tages saaledes heleTiaaret185 ^—59 under Et, udgjorde de uægte Fødsler

11,07 pCt. af samtlige Fødsler og i 1840—49 endog 11,51 pCt. Sammenholdes endvidere de uægte Fødslers Antal med Antallet af ugifte Kvinder, viser det sig ligeledes, at der i 1850^—59 paa 1000 ugifte Kvinder imellem 16 og 50 Aar kom 30,9 Fødsler, medens der i 1860^—69 kun kom 30,7. Derimod maa det saa rigtignok tilføjes, at, maalt paa denne Maade viser Tiaaret 1840—49 et gunstigereResultat begge de følgende Tiaar.

Tilbage staar endnu at betragte Dødeligheden i den her omhandlede Periode. Betragtningen heraf danner nemlig et væsentligt Supplement til det Foranstaaende, idet en stærk Forøgelse af Dødeligheden ved en Forøgelse af Fødselshyppigheden om ikke godtgjør, saa dog antyder, at den første er for stor, at Befolkningen tilfredsstiller sin Trang til Formerelse op til den yderste Grænse og at derfor Døden indtræder som Regulator og forhindrer Overbefolkning. Lignende gjælder, saafremt der viser sig en nøje Tilsvarenhed imellem Livsfornødenhedernes Pris og Dødeligheden; dersom denne tiltager ved en Prisstigning hine, tyder det ligeledes paa, at Befolkningen har benyttet det Spillerum, som en Forøgelse af Produktionen den, til det Yderste, saa at enhver Tilbagegang, knapt Aar, kræver en Indskrænkning af Folketallet, som hurtig iværksættes ved en stærkere Dødelighed. Det er derfor med en ikke ringe Interesse, man maa forfølge de Resultater, som efterstaaende Tabel, hvor vi atter benytte Rugpriserne som et Slags — ganske ikke fuldt paalidelig — Repræsentant for Livsfornødenhedernes udviser.

Det vil strax ses, at Bevægelsen i Dødsfaldenes Antal— absolut og relativt i Forhold til Befolkningen—er springende. At Maximum findes i 1864^—65 er let forstaaeligt paa Grund af Krigen og dens Følger og Eftervirkninger (Epidemier); at derimodAarene

---

*) Om denne Kolonne gjælder, hvad ovenfor er bemærket med Hensyn Fødselshyppigheden pr. 1000 Indb. Som Udgangspunkt er taget Midten af 1855 med ca. 1,510,000 Indb. og derefter er for hvert Aar den gjennemsnitlige aarlige Tilvæxt (1855—60 ca. 20,000, 1860—70 ca. 17,600) lagt til. Den ved Fredsslutningen vundne Forøgelse af ca. 8000 Indb. er lagt til i 1865.

1857_—58 udvise en — i alt Fald forholdsvis — omtrent lige saa stor Dødelighed, kan aabenbart ikke være begrundeti den økonomiske Tilstand vedrørende Forhold:at den store Dødelighed i 1858 i Forbindelse med Pengekrisen, er næppe rimeligt, og i alt Fald vil denne ikke kunne forklare den stærke Dødelighed i 1857, da den jo først indtraadte lige i Aarets Slutning. Og iøvrigt synes Dødeligheden næsten snarest at staa i oni" vendt Forhold til den økonomiske Tilstand i Almindelighedsaa som særlig til Kornpriserne. De notorisk mindre gode Aar 1861^—62 opvise tiligemed 1863 den allerringeste Dødelighed, ligesom den overhovedet er jævnt aftagende fra 1858_—63; ligeledes aftager den atter jævnt fra 1865_—1870, uagtet Kornpriserne stige stærkt netop fra 1865_—68. I det Hele taget udvise netop de 4 Aar, da Rugpriserne ere højst, 1856_—1862^—1868 og 1869, en særlig ringe Dødelighed, 19,6^—20,4 pro mille. Derimod kan det ikke nægtes , at der viser sig en vis Tilsvarenhed imellem Bevægelsen i Dødsfald og i Fødsler, naar den forholdsvise Dødelighed samles til de samme Perioder, som før ere opstillede for Fødselsbevægelsen.Vi da

Denne Tilsvarenhed har imidlertid næppe noget Foruroligende,idet
nærmest maa betragtes som noget rent

Tilfældigt, eftersom hver Periode indbefatter Aar med stor Forskjel i Dødeligheden, og denne saaledes ikke med Korrekthedkan at være periodisk tiltagende og aftagende.Anstilles Sammenligning imellem de to Tiaar 1850-59 og 1860-69, vil denne i ethvert Fald udvise et betydeligtgunstigere i det sidste end i det første. Thi selv om Krigsaaret med dets Følger medregnes, var Dødelighedeni _—69 dog kun 21,2 pro mille, medens den i det foregaaende Tiaar var næsten 22 p. m. Og udeladesAarene faas for Perioden 1861—71 iøvrigtkun Dødelighed af 20,3 pro mille. Derhos vise de i statistisk Bureau anstillede Beregninger over Middellevetidenen Fremgang for det sidste Tiaar imod den nærmest forudgaaende Periode saavel som imod Aarene 1835^—49. Gjennemsnitlig ere nemlig i efterstaaende Perioderhenholdsvis og Kvinder døde i en Alder af

Da nu, som bekjendt, en jævnt aftagende Dødelighed og en Forlængelse af Levetiden i Almindelighed betragtes som et af de bedste Tegn paa et tiltagende Velvære og en fremadskridende Civilisation, maa dette Fænomen, naar det sammenholdes med Resultaterne af den forangaaendeUndersøgelse Vielserne og Fødslerne, betragtessom sig selv glædeligt — om det end maa fastholdes,at Tidsrum af 20 Aar er for kort til, at man

deraf tør drage Slutninger om en vedvarende Indskrænkningaf Men derfor tyder dog lige fuldt Befolkningens Bevægelse i de sidste tyve Aar, saaledes som den viser sig igjennem Vielser, Fødsler og Dødsfald,paa, Udviklingen i sin Helhed har været sund og god, og for saa vidt indeholder den et Løfte for Fremtiden — som det maa overlades til denne at indfri.