Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Første række, 2 (1873)Nationaløkonomiske Ordsprog.D. C. R. Side 73
Vi meddele her som
et Nøje tinget og rigtigt
betalt er den bedste Akkord. Det almindelige
Bedste er den højeste Lov. Giv Almisse saa,
at dine Børn ej behøve den. Anvisning er ingen
Betaling. Fordi er Arbejde godt,
at Gods regner ej i Munden. Arbejderen er sin
Løn værd. Arv bør frem at
gange, mens Afkom er til. Avl æder sig selv
op, dog æder Bonden med. Det Bedste er
altid bedst Kjøb. Bonden skal være
mægtigere end hans Brug. Bedre er dyrt at
kjøbe end ilde at svelte. Hvo alt sit Eget vil
have, han faar Intet af Anden. Hvo Fordel vil
have, maa Fordel give. Fælles Gods vil
gjerne forgaa. Hver maa søge sit
Gavn uden Andres Skade. Bedre ere gjeve*)
Varer end gode. Naar man betaler sin
Gjæld, formerer man sit 80. Penge ere gode
Varer, de gjælde baade Vinter og Sommer. Man skal malke Koen
saa, at den ej bliver gold. Naar Ha and fylder
Haand, trives Folk og Land. Store Herrer
ville Meget have, og fattigt Folk kan Lidet give.
Deter godt at
sidde paa Huden og skjære rundt afßreden. Det, som er hver
Mands, er ingen Mands. Man faar ej Ko af
koløs Mand. Koen malkes og ej
Oxen; Faaret klippes og ej Hesten. Kvit er god
Betaling. Liden Vinding
smager og vel. *) gjev = let afsættelig. Side 74
Lige Byrde bryder
ej Halsen sønder. Man kan ikke klippe
Faaret længer end til Skindet. Det, som begjæres
af Mange, ejes af Faa. Markedet lærer
Kjøbet. Mit er bedre end
vort. Deter nemt at skjære
bred Rem af Andens Ryg. Den, som vil nyde,
faar og at tilskyde. Tag saa Honning,
at Bier have Næring. Ord gjøre Kjob,
men Pengene betale. Renten løber snarere
frem end en flreskoet Hest. Renten gror og
vaager, mens vi sove. Pengene vil til
den Rige. Derfor ere Pengene
runde, fordi de skulle løbe. Man faar ikke mere
af Ræven end Bælgen. Et Haar og andet
gjør Bonden skaldet. Skat og Skyld er
ingen Æregave. Hvo, som ej bryder
sig om det Smaa, vil aldrig det Den Penge, man
sparer, er saa god som den, man avler. Bedre at sove sig
arm end slide sig arm. Hvo, der vil have
Bondens Sved, skal brede vel paa Kjøb i Tide, saa
har Du i Nøden. Den, som trænger, maa
sælge let og kjøbe dyrt. Man skal sætte
Tæring efter Næring. Ødsamt er bundløs.
|