Nationaløkonomiske Ordsprog.

Vi meddele her som et
Kuriosum en lille Samling af saadanne Ordsprog, i hvilke vore
Forfædre have givet deres økonomiske Leveregler Udtryk:

Nøje tinget og rigtigt betalt er den bedste Akkord.

Det almindelige Bedste er den højeste Lov.

Giv Almisse saa, at dine Børn ej behøve den.

Anvisning er ingen Betaling.

Fordi er Arbejde godt, at Gods regner ej i Munden.

Arbejderen er sin Løn værd.

Arv bør frem at gange, mens Afkom er til.

Avl æder sig selv op, dog æder Bonden med.

Det Bedste er altid bedst Kjøb.

Bonden skal være mægtigere end hans Brug.

Bedre er dyrt at kjøbe end ilde at svelte.

Hvo alt sit Eget vil have, han faar Intet af Anden.

Hvo Fordel vil have, maa Fordel give.

Fælles Gods vil gjerne forgaa.

Hver maa søge sit Gavn uden Andres Skade.

Bedre ere gjeve*) Varer end gode.

Naar man betaler sin Gjæld, formerer man sit 80.

Penge ere gode Varer, de gjælde baade Vinter og Sommer.

Man skal malke Koen saa, at den ej bliver gold.

Naar Ha and fylder Haand, trives Folk og Land.

Store Herrer ville Meget have, og fattigt Folk kan Lidet give.

Deter godt at sidde paa Huden og skjære rundt afßreden.

Det, som er hver Mands, er ingen Mands.

Man faar ej Ko af koløs Mand.

Koen malkes og ej Oxen; Faaret klippes og ej Hesten.

Kvit er god Betaling.

Liden Vinding smager og vel.

---

*) gjev = let afsættelig.

Lige Byrde bryder ej Halsen sønder.

Man kan ikke klippe Faaret længer end til Skindet.

Det, som begjæres af Mange, ejes af Faa.

Markedet lærer Kjøbet.

Mit er bedre end vort.

Deter nemt at skjære bred Rem af Andens Ryg.

Den, som vil nyde, faar og at tilskyde.

Tag saa Honning, at Bier have Næring.

Ord gjøre Kjob, men Pengene betale.

Renten løber snarere frem end en flreskoet Hest.

Renten gror og vaager, mens vi sove.

Pengene vil til den Rige.

Derfor ere Pengene runde, fordi de skulle løbe.

Man faar ikke mere af Ræven end Bælgen.

Et Haar og andet gjør Bonden skaldet.

Skat og Skyld er ingen Æregave.

Hvo, som ej bryder sig om det Smaa, vil aldrig det
Store naa.

Den Penge, man sparer, er saa god som den, man avler.

Bedre at sove sig arm end slide sig arm.

Hvo, der vil have Bondens Sved, skal brede vel paa
ham og dække ham varm.

Kjøb i Tide, saa har Du i Nøden.

Den, som trænger, maa sælge let og kjøbe dyrt.

Man skal sætte Tæring efter Næring.

Ødsamt er bundløs.