Beskyttelsessystemets Virkninger i Nordamerika.

Om detle Emne findes der i den nu udkomne Beretning om Cobden Klubens Møde i sidste Sommer en Meddelelse af den udmærkede Politiker, David A. Wells. Amerika vil være stort i All, og har saaledes ogsaa villet være det i Beskyttelsestold.Saahøjhar været, at den i de foregaaende10Aarhar sig at udgjøre 50 pCt. af Varernes Værdi. Beskyttelsesmanden Carey siger, at det Bedste, der kunde hændes de forenede Stater, vilde være, at Atlanterhavet blev forvandlet til et Ildhav, der var saa umuligt at overskride, at om Herren var i Evropa og Lazarus i Pennsylvanien, kunde de under ingen Omstændigheder komme i kommerciel Forbindelsemedhinanden.Selv under Beskyttelsen Arbejdslønnen nominelt er steget i Nordamerika, saa er den, naar man maaler den efter dens Kjøbeevne, i de sidste 10 Aar steget mindre i Nordamerika end i Evropa. Naar man sammenligner den med Priserne paa de sædvanlige Livsfornødenheder, er Arbejdslønnen endogsaa sunket 19V2pCt. siden 1860, medens dens Kjøbeevne ganske vist er blevet større lige over for Luxusarlikler: som Vin, Kashmirsshavler etc. Det har i det Hele været ejendommeligt for de forenede Stater i de sidste tolv Aar, at saavel de Riges Nydelsesmidler, som de Fattiges Fattigdom er blevet større. Den hele Produktion er steget, men mindre end i den foregaaende Frihandelsperiode, fra 1860—1870 52 pCt. mod 86 pCt. 1850—1860. I de tolv Aar fra 1860 til 1872 inkl. er Udførselens Værdi steget fra 373 Mill. Doll, til 549 Mill.; men næsten hele denne Forøgelseskyldesalenefølgende Artikler: Brødstoffer, ædelt

Metal, Fedevarer, Tobaksblade, Petroleum og Tømmer, og selv af Resten skyldes en Fjerdedel den ene Artikel Saamaskiner. Den amerikanske Skibsfart er næsten tilintelgjort; i 1860 besørgededen71pCt. de forenede Staters udenlandske Handel, i 1868 var delle Forhold sunket til 42 pCL, og 1873 vil det ikke overstige 28 pCt. Selv ved en Artikel som Sko — hvor en af de mærkeligste amerikanske Maskiner, som Verden har beundret paa dette Aars Wienerudstilling, nu tillader en Mand at gjøre, hvad to tidligere kun kunde udføre paa en mindre fuldkommen Maade — kosle dog Varerne nu halvhundrede pCt. mere, end hvad de før have kostet. Alt viser, hvorledes man beskatter de Mange til Fordel for de Faa, kort sagt, hvorledes Beskyttelsen gjør de Rige rigere og de Fattige fattigere. At man taaler den, forklarer Mr. Wells derved, at Hjælpekilderne ide forenede Stater endnu era saa store. endnu er det saa let at finde sit Udkomme, at man af denne Grund næsten uden Indvending finder sig i Byrder, som i en ældre og tætterebefolketStatforlængst have fremkaldt en Revolution; enhver Mand af stor Energi og virkelig Dygtighed finder saa tilstrækkelig Anvendelse for alle sine Evner i at fremme sine egne private Interesser, at han ikke er meget fristet til at ødsle sin Tid paa Spørgsmaal vedrørende det offentlige Vel. Karakteristisk er det, at efter de to store Ulykker, Ildebrandene i Chikago og i Boston, noget af det Første man foretog sig, var at indgive Andragender om at fritage de Artikler for Indførselstold,sombehøvedestil at skaffe Folk BeboelseslejlighederogForretningslokaler;instinktmæssig man, at Beskyttelsen formindskede Midlerne, var en Præmie paa MangelogenIndskrænkning Udviklingen, som man i Ulykkens Tid vanskeligt kunde finde sig i. I det første Tilfælde gik Kongressen ind paa Andragendet; men i det andet Tilfælde nægtede den det, idet Protektionisterne bleve bange for de logiske Følger, man skulde uddrage deraf. Det var indlysende, at det, der var gavnligt for dem, der øjeblikkeligt lede Mangel, ogsaa vilde være hensigtsmæssigt for dem, der stadig manglede,hvadderkunde ønskeligt, de havde. Det har været Fabrikinteresserne, der hidtil især i de forenede Stater har

været Beskyttelsessystemer Støtte; men selv disse begynde nu at finde, at deres indirekte Tab ofte opvejer den direkte Vinding,Systemetgiverdem; hvad de bruge, bliver dem saa umaadeligt dyrt. I Almindelighed paaberaabe Fabrikanterne sig den høje Arbejdsløn i de forenede Stater som en Grund til, at de skulde have Beskyttelse. Nu kan man imidlertid f. Ex. ved Klædefabrikatiohen paavise, al Udgifterne til Arbejdslønkunudgjøre1 _—20 pCt. af Varernes Værdi, og da Arbejdetikkekosterdem 30 pCt. mere end Arbejdet koster Klædefabrikanlerne i Evropa, skulde altsaa 30 pCt. af 20 pCt. eller 6 pCt. være tilstrækkelig Beskyttelse; men i Virkeligheden slaa de sig ikke engang ved 50^—150 pCt. Indførselstold, saa megen indirekte Byrde paalægger Beskyttelsen i forskjellige Retninger. Mest lider naturligvis Agerbruget, og medens f. Ex. de amerikanske Jærnbaner efter naturlige Forhold skulde føre Agerbrugsproduklerne for den halve Pris mod det billigste Jærnbanesyslem i Evropa, koster del nu i Massachusetts nominelt3Gangesaa som i Belgien. Landmændene have da ogsaa overalt begyndt at opstille Frihandel som en af deres vigtigste politiske Interesser. Ogsaa den i Nordamerika saa betydelige Fiskeriinteresse begynder nu at blive opmærksom paa, at den ikke kan slaa sig ved at faa sine Garn, Støvler, Føde, Klæder og alt Andet, hvad Fiskerne bruge, fordyret. Ved Siden af Beskylllelsen har nu ogsaa de uindløselige Papirspengeogdendermed Csikkerhed, Spekulation og Spillesyge været karakteristisk for den forløbne Periode og har i Forbindelse med Beskyttelsen vist, hvor lidet selv et saa kraftigt Land som Nordamerika kan laale at slaa en Streg over de økonomiske Grundsætninger. Mr. Wells regner, al selv her hver Person i Gjennemsnit kun har 175 Dollars eller noget over 300 Rdl. dansk i aarlig Indkomst til Føde, Klæder,Bolig,Opdragelse,Fornøjelse, etc. Man kan da nok forstaa, at selv i Massachusetts^ Fabrikdistrikter Familierne ikke kunne undvære Indtægten af Kvindernes og Børnenes Arbejde. Det er nu ganske vist, at de andre Lande, der baade i det Hele have mindre Velstand, og hvor denne tillige er mindre lige fordelt, endnu mindre end Nordamerika kunne

taale Byrder som dem, Beskyttelsestolden paalægger Befolkningen.Hvadderbidrager at trykke Befolkningen materieltned,hindrertillige i Intelligens, Dannelse og Moralitet. Til All kræves Midler. Beskyttelsen bar til sit Væsenatværeen gaar ligefrem ud paa at formindske Midlerne og er tillige en praktisk Fornægtelse af Broderskabet mellem Nationerne indbyrdes.

i