Træets Stigning i Pris

synes navnlig at tildrage sig stor Opmærksomhed i Frankrig. Det er fremfor Alt til Jærnvejenes Sveller og øvrige Træanvendelse, at man begynder at frygte Mangel. Tidligere benyttede man til Sveller udelukkende Egetræsom haardeste og varigste. Det varer i det Mindste 2 Gange saa længe som nogen anden Træsort; men Prisen er steget endnu højere; den er nu 3 Gange saa høj som den var for 50 Aar siden. Først gik man fra Eg over til Bøg og derfra igjen til Naaietræ, som man forsøgte at gjøre mere varigt ved Inprægneringer og andre Beskyttelsesmidler. Ogsaa er man gaaet over til at gjøre Svellerne mindre, idet man navnlig har erstattet de større firkantede med mindre halvrunde,som til Gjengjæld lægger nærmere ved hinanden. Derved har man navnlig naaet at kunne benytte yngre Træer; men endnu forudsættes der dog en Alder for Træerne af omtrent100 og en Væxt som kun findes i de koldere Egne. Samtidig med det stigende Brug er man enig om, at Træmassen,som kun kommer fra Sverig og Norge, Ruslandog ien overordentlig Grad tager af. Allerede nu svarer den aarlige Tilvæxt ingenlunde til Forbruget, og naar man nu til med erindrer, at hele den stigende Mængde Jærnveje hvert tiende Aar, eller, hvor mindre haardt Træ end Eg anvendes, endnu langt hyppigere, skal have hele sin Træmasseforøget mindst 100-aarigt Træ, saa har man troet at være nødt til at nære Ængstelse for den fremtidige Forsyningmed vigtige Materiale. I Frankrig nærer man især denne Frygt med Hensyn til Egetræ, som der udgjør en dobbelt saa stor Andel af Indførselen, som i England, en Femtedel af den hele Træværdi i Frankrig, kun en Tiendedel i England, og som i Frankrig foruden fra de nævnte Lande ogsaa faas over Triest fra de sydlige østrigske Provinser ind mod Donau. Denne Anskuelse om den sandsynlige Stigen

af Værdien for Gavntræ, navnlig af Egetræ, stemmer med den
Mening, der hos os er fremsat af Forsidocent Dr. P. E. Muller.