Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind Første række, 1 (1873)

J. Benzon-Buchwald: Om Guldmøntsystemet med særdeles til de af den skandinaviske Møntkommission gjorte Forslag til et Møntsystem. Kbhvn. 1872. 20 S. (Otto B. Wroblewsky).

W. S.

Side 173

Forf., der paa det nationaløkonoraiske Møde i Juli 1872 udtalte sig for Antagelsen af en Guldmønt, der indeholdt 4.5 gr. f. Guld i en Bruttovægt af 5 gram, søger nu i det foreliggendelille at paavise, at denne Guldmønt vel fremdelesvilde at foretrække for den af den skandinaviske Møntkommission foreslaaede, men at man formentlig vil kunne opnaa at forene Fordelene ved hver af disse to Mønter ved at vælge en tredje, der paa den ene Side passer ind i det metriskeSystem Decimaldelingen, og paa den anden Side svarer til den nuværende Rigsdaler. En saadan Guldmønt tror Forf. at have fundet i en Ment. der indeholder 4 gr. f. Guld, hvorved der altsaa vilde blive udmøntet 250 Sikr. Ti-Kroner af 1 Kilogr. fint Guld, i Steden for som i Konventionen fastsal 248, i del

Side 174

denne Guldmønt vilde være = sßdl., naar Værdiforholdet mellemGuld Sølv regnes at være som 1 : 15,80, hvilket efter Forf.'s Mening snarere rammer det Rette end det i Konventionenforudsalte 1: 15,67. Vi skulle i Tidsskriftets næste Hæfte ved udføriigere at omtale den skandinaviske Møntkonventionkomme ind paa det Spørgsmaal, hvorledes man bedst rammer det rette Værdiforhold, og efter hvilke PrinciperKonverleringsforholdet fastsættes, og ville derved faa Lejlighed til at prøve, om den Forudsætning, hvorpaa Forf. bygger sit Forslag, holder Stand. Her skulle vi derfor indskrænkeos at fremhæve, at Forf. for at kunne holde sin Guldmønt inden for Decimalsystemet ansætter dens Bruttovægt til 4,5 gr. Herved fraviges imidlertid netop Decimalsystemets fastslaaede Anvendelse paa Møntningsprocessen, i det Legeringsforholdetbliver af 9 i Steden for 1 af 10 — hvad Forf. selv fremhæver. Vi kunne imidlertid ikke dele hans Formeningom, detle Brud med et almindelig fastslaaet Principer væsentlig Betydning; vi tro tvært imod, at man derved paa den mest afgjørende Maade vilde fjærne sig fra det Internationale, i det der da aldeles ikke kunde være Tale om at sammenligne vore Mønter med fremmede ligefrem efter Vægt, medens man, naar Legeringsforholdet blot er del samme, dog altid vil vide, al i Kilogram Guldmønter have samme Værdi, hvad enten de ere franske, tyske eller skandinaviske. Fra vort Standpunkt maatte man derfor hellere, naar man vilde fastholde den foreslaaede Bruttovægt, sætte Nettovægten til 4,05 gr. f. G. (hvilket vilde forudsætte et Værdiforhold af 1 : 15,60), hvilket Vægtbeløb under alle Omstændigheder vilde være betydelig mere decimalt end del konventionsmæssige. Men nogen større Fordel vilde der næppe opnaas herved, og vi kunne derfor under ingen Omstændigheder indrømme, at det foreliggende lille Skrift giver tilstrækkelig Grund til at rejse en Opposition imod den foreslaaede Møntkonvention.