Udvandringen i vor Tid.

Indledningsforedrag ved Diskussionen om, hvorledes Samfundet bør
stille sig over for Udvandringen. Trykt efter Opfordring fra den
nationaløkonomiske Forening.

Udvandring er tilvisse ikke noget Nyt, jeg behøver kun at erindre Dem om Oldtidens Kolonier, om Middelalderens om Enevældens Handels- og Bjærgværkskolonier s. v., men hvad der derimod er Nyt, det er den Karakter, Udvandringen i vor Tid har antaget. Forhen var det samlede Masser eller endog hele Nationer, der udvandrede, og de enkelte Udvandrerskarer dannede i Almindelighed hver for sig sit lille Samfund, der mer eller mindre var en Kopi af det Samfund, det havde forladt. derimod udvandre Individerne enkeltvis og uafhængigt af hverandre; det er ikke Aflæggere af det gamle Samfund, der flyttes til en ny Jordbund, men en Mangfoldighed af løsrevne, forskelligartede Samfundsatomer, sammenarbejder sig selv til et helt nyt Samfund.

Spor af denne Art Udvandring træffe vi allerede i det 16de og 17de Aarhundrede, navnlig i Udvandringen fra Nederlandene og England; men selv den Gang var det til Dels i samlede Masser, man drog afsted; Udvandrernevare altid Personer, der stode i Forbindelse med hinanden ved Slægtskab, Menighedsbaand eller paa anden Maade, og de ny Samfund vedbleve som Kolonier

at staa i Forbindelse med Moderstaten; desuden var Udvandringenpaa Tid i Sammenligning med vor Tid højst übetydelig i Omfang. Det var egentlig først i det 19de Aarhundrede, at Udvandringen antog sin nuværende rent individuelle Karakter, og det er først for 3ä4 Decenniersiden, den har antaget de storartede Proportioner,den har. — Grunden hertil er ikke vanskelig at fatte.

Udvandring i moderne Forstand, de enkelte Individers forudsætter en Frihedsfølelse og Selvstændighedsfølelse, Frigjørelse fra Statsmagten og de andre Samfundsfaktorer, der vanskeligt kunde findes i større Udstrækning under de tidligere Tiders faste, bundne Samfundsordning. Det var først, da den sociale Frihed og med den Individualitetsfølelsen trængte ned i Folkets Masse, at Individernes Udvandring begyndte. Betegnende denne Henseende er det, at Udvandringen er stærkest blandt de Folkestammer, hvor Individualitetsfølelsen stærkest, blandt de germanske Stammer, Skandinaver, Englændere og Tyskere. Latinerne, hos hvem Samfundsfølelsen er langt stærkere, udvandre kun sjeldent, de gaa langt mere op i Massen og ere fastere knyttede til Fædrelandet, de kunne ikke rive sig løs fra de gamle Forhold og ikke finde sig til Rette i de ny. Yi se, hvorledes i Amerika Befolkningen i de gamle franske Kolonier i Louisiana og Kanada igjennem Aarhundreder bevaret deres Sprog og Nationalitet, og endnu med Stolthed betragter sig som Franskmænd, medens derimod Tyskerne og Skandinaverne allerede i 2den Generation ere fuldstændig amerikaniserede og næsten det som en Fornærmelse at mindes om deres fremmede Herkomst.

Skulde man sætte et enkelt Aar som det Tidspunkt, da den moderne Udvandring antog sine nuværende kolossale maatte det være Dyrtidsaaret 1847, da Hveden herhjemme kostede 18 Rdl. Td., og Kartoffelsygdommen, i Irland, fremkaldte forfærdelige Ulykker; alene fra Irland ankom det Aar over 100,000 Individer til Amerika.

I 1848 og 49 tog Udvandringen lidt af, men i de første Aar af Halvtredserne, 1850_—54, tiltog den overordentlig Folkenes lyse, ungdommelige Forhaabninger 1848 vare glippede, Reaktionen var indtraadt i Evropa, og fra Kalifornien og Avstralien lød det lokkende om de nys opdagede rige Guldminer. Hovedstrømmen af Udvandrere kom fra de brittiske Øer, indtil 400,000 Individer forlode aarlig det gamle Land for at søge Lykken i de ny Eldoradoer, og Irland mistede i disse Aar 1_k af sin hele Befolkning. Men ogsaa trindt om fra Kontinentets Lande droge Udvandrere bort iHundredetusenvis; navnlig fra Tysklands Stater antog Udvandringen Størrelse, der vakte Regeringernes Forbavselse Frygt. Efter tyske Angivelser naaede Udvandringen disse Aar kun op til 100 k 150,000 Individer aarlig, men den officielle amerikanske Statistik viser, at der alene til de forenede Stater ankom indtil over 200,000 Tyskere om Aaret. Baden, Hessen Darmstadt, Hessen Kassel, Wlirtemberg og Mecklenborg vare de Stater, der da ydede det største Kontingent.

I 1855 synker Udvandringen pludselig til det Halve og er i de næste 7 Aar i en vedvarende Tilbagegang. Guldfeberen havde udraset, Tusender af de Eventyrere, der havde ventet i Løbet af kort Tid at skabe en Formue i det forjættede Land, vendte mismodige og skuffede hjem

og udbredte nedslaaende Beretninger om Forholdene der ovre; og Tilstanden i Guldlandene var ogsaa kun lidet lokkende. En frygtelig Handelseskrisis udbrød 1855 i Avstralien og Kalifornien, og to Aar senere hærgede den berygtede Verdenskrisis i 1857 Amerikas østlige Stater; de saakaldte «know-nothings», hvis Valgsprog var »Amerikafor kom til Magten, og i New Orleansog Louis' Gader blev der skudt paa de evropæiskeIndvandrere.

I de første Aar af Borgerkrigen i de forenede Stater stod Udvandringen paa sit laveste Punkt. I 1861 og 62 ankom kun omtrent 90,000 Indvandrede til Staterne; men fra nu af er den i en vedvarende Fremgang, og i de sidste 5 Aar har den naaet samme Omfang som i Begyndelsen Halvtredserne.

Nøjagtig at angive Størrelsen af den nuværende Udvandring er ikke muligt; Oplysningerne om disse Forhold ere dels mangelfulde, dels saa uensartede, at de ikke kunne sammenstilles, men man vil sikkert ikke komme langt fra Sandheden ved at ansætte den til i Gjennemsnit omtrent 1_k Million Mennesker aarlig. Med Hensyn til det Forhold, i hvilket de enkelte Nationaliteter deltage i Udvandringen, er jeg kun for de forenede Staters i Besiddelse af paalidelige Oplysninger; angive, at der i Tiaaret 1861_—70 ankom til Unionen*)

---

*) Man hører undertiden den kinesiske Indvandring til Amerika omtale, som om den var af en ganske overordentlig Størrelse og Betydning; det kan derfor maaske ikke \ære af Vejen her at meddele, at der i Tidsrummet 1861_—70 ialt kun er indvandret 68,000 Kinesere til Unionen, altsaa ikke en Gang Halvdelen af Indvandringen fra de 3 smaa skandinaviske Riger.

Hvad nu særligt Udvandringen fra Danmark angaar, da haves kun for de 3 ä4 sidste Aar fuldstændige Oplysninger herom. Derimod angiver den officielle amerikanske hvormange Danske der i de sidste 50 Aar hvert Aar er ankommen til de forenede Stater, og af Oplysninger her hjemme fra vides, at i det Mindste nu til Dags gaar saa godt som hele vor Udvandring til dette Land, man vil derfor vist nok ikke fejle betydeligt ved udelukkende at holde sig til de amerikanske Angivelser.

Udvandringen fra Danmark er af en nyere Dato end fra de fleste andre evropæiske Lande; indtil for en halv Snes Aar siden var Udvandringen her fra Landet næsten forsvindende. Kun i ganske enkelte Aar, saaledes navnlig i 1836, 1840 og 1848, naaede den op til et Par Hundrede,vel paa Grund af at enkelte større Selskaberdroge I Begyndelsen af Halvtredserne, da Tyskerne og Englænderne i Hundredtusenvis strømmede bort, ankom kun ganske enkelte Danske til Amerika, i 1849 kun 8, i 1850 20, i 1851 14 og i 1852 endogsaa kun 3 Individer. I 1857, det store Kriseaar, naaede Udvandringen pludseligt op til over 1000 Individer, men Aaret efter sank den atter ned til et Par Hundrede. Det er først fra 1862, fra den nordamerikanske Borgerkrigs Tid, at den danske Udvandring daterer sin Begyndelse; men den har siden da været i en næsten vedvarende og

stærk Stigen, og den er i de sidste Aar naaet op til omtrent4000
aarlig*).

Hvorledes Udvandringen her fra Landet vil stille sig i Fremtiden, er jo umuligt at afgjøre, men jeg for min Part er tilbøjelig til at antage, at den i en lang Række af Aar vil beholde sin nuværende Størrelse, ja rimeligvis endog stige betydeligt. Jeg støtter denne min Anskuelse

---

*) F'?l^or6nd6 Ovsrsi"! udv!s6r Ant?>.l!^pt ?.f Nordrn?^j?n^ Svensk*? o<* Dan?k6 der i ethvert af Aarene fra 1820 til 70 ere ankomne til de forenede i Nordamerika: Nordmænd og Nordmænd og Svenskere. Danske. : Svenskere. Danske. 1820 3 20 | 1846 1,916 114 1821 12 12 i 1847 1,307 13 1822 10 18 1848 903 210 1823 1 6 1849 3,473 8 1824 9 11 1850 1,569 20 1825 4 14 1851 2,424 14 1826 16 10 1852 4,103 3 1827 13 15 1853 3,354 32 1828 10 50 1854 3,513 691 1829 13 17 | 1855 821 528 1830 3 16 1856 1,157 173 1831 13 23 1857 1,712 1,035 1832 313 21 1858 2,403 232 1833 16 173 1859 1,091 499 1834 42 24 1860 298 542 1835 31 37 1861 616 234 1836 57 416 1862 892 1,658 1837 290 109 1863 1,627 1,492 1838 60 52 1864 2,249 712 1839 324 56 1865 6,109 1,149 1840 35 152 1866 12,633 1,862 1841 195 31 1567 7,055 1,436 1842 553 35 1868 20,420 2,019 1843 1,748 29 1869 41,833 4,282 1844 1,311 25 1870 24,365 3,041 1845 928 54 I Alt 153,928 23,425 I 1871 udvandrede fra Danmark 3,906 og i 1872 6,893 Individer.

nærmest paa den nuværende Udvandrings Karakter. Aarsagernetil her fra Landet maa nemlig ikke søges i enkelte forbigaaende Misvæxtaar, i politiske eller religiøse Tryk, men derimod i Onder, der ere nøje forbundne med den nuværende Samfundsorden, og som vel kunne lindres men ikke hæves; og paa den anden Side er det Haab, der drager vore Landsmænd bort, Udsigternefor i det fremmede Land, heller ikke det er af nogen forbigaaende Natur, det er ikke lokkende Beretninger om snart udtømte Guld- og Sølvminer, men det er den høje Arbejdsløn og den billige Jord, Fordele, der gjør det muligt for den Übemidlede at naa det, der er hans højeste Ønske, men her hjemme er næsten uopnaaeligtfor nemlig at kunne leve af at dyrke sin egen Jord; det er Fordele, som Unionon efter al Sandsynlighed endnu i adskillige Aartier vil frembyde i samme Grad som nu. Efterhaanden som flere og flere Danske nedsætte sig i Amerika,faa Tilbageblevne desuden bedre Kundskab om og Tillid til Forholdene derovre; de aller Fleste faa Slægt eller Venner derovre, til hvem de strax ved Ankomsten kan henvende sig og finde Hjælp og Anvisning, og hvis Beretningerom fri og raske Liv opliver den Lyst til Vandring og Eventyr, der fra Arildstid findes hos de nordiskeNationer.

At Udvandringen fra Danmark vil vedblive at voxe, bestyrkes ogsaa ved at se hen til Nabolandene. Saa vel i England og Nordtyskland som i Sverig og Norge, er Udvandringen betydeligt større end hos os; fra Norge, der jo paa lidt nær har samme Indbyggerantal som Danmark, ankom saaledes i 1870, det sidste Aar, fra hvilket jeg er i Besiddelse af Oplysninger, over 13,000 Indvandrere til de forenede Stater.

Men selv om Udvandringen her fra ikke skulde tiltage, selv om den skulde holde sig paa samme Størrelse som i de sidste 3 ä 4 Aar, saa er dette Tal, 4000 om Aaret, meget betydeligt. Der fødes aarlig omtrent 50,000 Mennesker Danmark; ved det 25de Aar, der kan sættes som Udvandrernes Gjennemsnitsalder, er der kun omtrent 30,000 tilbage; en Udvandring af 4000 borttager altsaa omtrent en Ottendedel af hver ny fuldvoxen Slægt.

Det vil heraf være indlysende, at vi her have at gjøre med en social Faktor af den aller største Betydning. Hvor übetydelige ere ikke i Sammenligning med Udvandringen Virkningerne af de andre Midler, der anbefales til at hjælpe Arbejderne op? Kan man ved Associationer, andre omfattende Skattereformer etc. hæve Arbejdslønnen et Par pCt., saa anses det for store Ting; men ved Udvandring haves Exempler paa, at Lønnen i kort Tid er hævet 50 til 100 pCt. Uagtet Udvandringen her hjemme fra jo endnu er saa ny og forholdsvis lille — i det sidste Tiaar 1861^—70 er der ialt ikke udvandret stort mere end i et eneste Aar fra Norge —, saa er Virkningen deraf dog allerede nu følelig, og fra flere Steder, saaledes navnlig fra Bornholm, Langeland, Maribo, Sorø og Holbæk Amter lyde stærke Klager over, at Udvandringen formindsket Arbejderbefolkningen.

Virkningerne af Udvandring ere ikke vanskelige at se. Ethvert Individ, der gaar bort, er et Kapitaltab for Samfundet. En bekjendt Statistikker (Engel) har for Tysklands Vedkommende beregnet, at en voxen Arbejders Underhold, Opdragelse og Uddannelse i Gjennemsnit koster Samfundet omtrent 1000 Rdl., dette Beløb gaar tabt ved hans Udvandring; vi have havt Udlæget, men Amerika faar Udbyttet. Desuden tage Udvandrerne ikke saa lidt Kapital

med sig, efter omfattende Undersøgelser og Beregninger, der navnlig ere anstillede i Amerika, kan denne anslaas til omtrent 300 Rdl. for hvert Individ. Selv om man nu ogsaa tager med i Beregningen, at en Del af Udvandrerne ere Børn, paa hvem der endnu ikke er anvendt saa meget, og en Del ældre Folk, der allerede have tilbagebetalt en stor Del af Udlæget, saa kommer man dog til det Resultat,at Udvandring af 4000 Mennesker aarlig medføreret Kapitaltab for Danmark af henved 4 Millioner Rigsdaler om Aaret. Hvor stor en Sum dette er, falder ret i Øjnene, naar man erindrer, at den samledeVærdi vor Overskudsudførsel i Gjennemsnit kun er lidt over 30 Mill. Rdl.

En saa uhyre Udtømmelse maa nødvendigvis mærkes i alle Forhold: Arbejdskraften fordyres for Producenten, Efterspørgselen tager af, Produktionen gaar tilbage, de faste Ejendomme synke i Værdi, Landets Militærmagt svækkes, Skatteindtægterne tage af o. s. v. o. s. v.

Set fra Samfundets Standpunkt synes det altsaa at være store og alvorlige Onder, som Udvandringen medfører, og det er intet Under, at de fleste Stater have søgt ved mangfoldige Midler at modarbejde Udvandringen. — Alligevel kan jeg ikke Andet end anse Udvandring som et umaadeligt Gode for Verden.

Jeg skal ikke nærmere søge at paavise den overordentlige Amerikas Bebyggelse ved evropæiske Indvandrere har havt og har for vor hele Civilisation, for Videnskab og Kunst, for Handel og Produktion, for al aandelig og materiel Udvikling, jeg skal kun fremhæve en enkelt Side af Sagen, Udvandringens Betydning for Nutidens store sociale Spørgsmaal, Arbejderspørgsmaalet.

Udvandringen bidrager jo til, at Arbejdslønnen stiger,

at Nødvendighedsgjenstande blive billigere, og at Jorden synker i Pris, saa at det bliver lettere for Arbejderen at komme i selvstændig Stilling. Hovedgrunden til de arbejdende Klassers uheldige Stilling er deres for stærke Formerelse. Nationernes Frigjørelse fra Fortidens Monopoler og Indskrænkninger, Laugsbaandet,Familiebaandet, patriarkalske Tyendeforhold o. s. v. har vel forøget Produktionen, men den har tillige virket til at fremkalde en mærkelig Forøgelse i Folkeformerelsen. Det er et Forhold, der navnlig fremtræder hos de germanskeStammer, maaske stærkest i Skandinavien. Det er jo bekjendt, hvorledes under Enevældens Herredømme,trods Bestræbelser i modsat Retning, Befolkningenigjennem næsten forblev stationær, medens nu Danmarks og Norges Befolkning fordobler sig til næsten det 4-Dobbelte i et Aarhundrede, og vore Folketællinger udvise, at hele denne uhyre Formerelse falder paa de saakaldtearbejdende Den Ligevægt mellemForøgelsen Befolkningen og Forøgelsen i Produktionens Efterspørgsel efter Arbejdskraft, som Franskmændene bringe til Veje ved paa kunstig Maade, ved mer eller mindre umoralske Midler at holde Fødslerne tilbage, den bringe vi til Veje ved at lade vor Ungdom drage bort og grundlægge ny Samfundpaa Stepper. Udvandring er et Hovedmiddelmod sociale Onder, thi den angriber Ondet i selve dets Rod, den fjerner den overflødige Arbejdskraft,og den uroligste og farligste Del deraf.

De Ulemper, Udvandringen skulde medføre, ville ogsaaved
Betragtning vise sig at være mere tilsyneladendeend
Det er fremhævet, at Udvandringformindsker

dringformindskerLandets Produktion, ganske vist, men den formindsker jo ogsaa Befolkningen, og Produktionen formindskes mindre end Befolkningen; thi ved en forøget Anvendelse af Maskiner og ved en forandret Ordning af Produktionen, kan Formindskelsen i Arbejdernes Antal modvirkes; den højere Løn vil ogsaa gjøre Arbejderne bedre og bevirke, at der økonomiseres mere med det end nu. Landet bliver fattigere, men dets Beboereblive og Fordelingen hensigtsmæssigereog Og hvad Ulykke er der i og for sig i, at der produceres nogle Tusend Tønder Smør mindre, og at Jorden synker i Pris? Formaalet for vort Arbejde, for vore aandelige og legemlige Anstrængelserer dog ikke at producere det størst mulige Antal Tønder Smør, men den størst mulige Udvikling af Mennesket.

Hvad angaar det Kapitaltab, som Udvandringen foraarsager,saa det i Virkeligheden ikke saa stort, som det ved første Øjekast ser ud til; det er vel sandt, at en arbejdsdygtig Mand repræsenterer en ikke übetydelig Kapital,som hans Udvandring gaar tabt; men ved hans Bortgang bliver der jo Plads for en Anden, der ellers ikke havde kunnet finde Anvendelse, i al Fald ikke saa godt lønnet Anvendelse, for sine Evner og Kræfter; ved selve Bortgangen af en Værdi skabes der altsaa en ny Værdi. Det maa ogsaa erindres, at det direkte Kapitaltab, der foraarsagesved Beløb i kontante Penge eller andre Værdier, Udvandrerne føre med sig, for en stor Del erstattes ved de Summer, Udvandrene sende hjem til Slægt og Venner eller føre med sig, naar de komme tilbage og atter bosætte sig i Hjemmet. Hvor meget dette beløber sig til for Danmarks Vedkommende, er jeg ikke i Stand

til at afgjøre, men det er sikkert meget betydelige
Beløb.

Det er endvidere fremhævet, at Udvandringen svækker Staten som Militærmagt og formindsker dens Skatteindtægt. selv det er tvivlsomt. Et lille velstaaende og lykkeligt Folk forsvarer sit Fædreland med større Kraft end en stor forsulten, misfornøjet og proletariserende Befolkning. Og nu Skatteindtægten; Udvandring formindsker nok Statens og Kommunens Indtægter, men den formindsker ogsaa, og vistnok mindst i samme Grad, dens Udgifter; den formindsker jo Befolkningen, Gjenstanden Udgifterne, den er det virksomste Middel til at formindske de i Nutiden med en truende Hurtighed stigende Fattigbyrder, den formindsker endelig Udgiften til Retssikkerhedens Overholdelse, til Fængsler, Arbejdsanstalter Lignende; hvor mange Forbrydere eller vordende Ladegaardslemmer, Tumultuanter og andre Misfornøjede har Amerika ikke befriet os for?

Overvejer jeg alt. dette } saa kan jeg ikke Andet end komme til det Resultat, at Udvandring, under Samfundsforhold de nuværende , maa betragtes som et overordentligt for det Samfund, som Udvandrerne forlade. er imidlertid endnu ikke afgjort, at Udvandringen og for sig er et virkeligt Gode, Afgjørelsen heraf beror tillige paa, hvorledes det gaar Udvandrerne i det fremmede Land, lad os derfor gaa over til at undersøge, det stiller sig i saa Henseende.

Det er forholdsvis meget let at følge de danske UdvandreresSkjæbne det fremmede Land; thi næsten Alle — de 95 pCt. — gaa sammsteds hen, nemlig til de forenedeStater Nordamerika, Massen af dem høre til den samme Samfundsklasse — omtrent 70 pCt. ere Bønder —,

de søge til samme Egne, og komme omtrent under samme
Livsvilkaar.

Det er i det fjerne Vesten, vi finde vore danske Bønder, som Nybyggere i Visconsins og Minnesotas Fyrreskove, paa Jowas, Kansas og Nebraskas Stepper. er Landstrækninger med et i det Hele taget sundt og behageligt Klima; kun i de hist og her spredte sumpagtige Lavninger og i de brede umaadeligt frugtbare Floddale herske intermitterende Febre. Jordbunden, et tykt vegetabilsk Muldlag med et Underlag af kalkholdigt Ler, er frugtbar, let at bearbejde og udmærker sig ved en mærkelig Evne til at bevare Fugtigheden, en Omstændighed, er af stor Betydning under den i disse Egne hyppige Tørke i Sommermaanederne. Steppen er næsten fuldstændig skovløs, kun langs Floderne voxe hist og her nogle Gottonwoods-Træer, Men Træer voxe her med en overordentlig Hurtighed; efter officielle Beretninger have Træerne (Cottonwood og Ahorn) 4 Aar efter Frøets Lægning Gjennemsnit opnaaet en Højde af 20 Fod og en Tykkelse af 1 Fod og B Tommer.

Enhver Nybygger kan efter den saakaldte Homesteadlovoptage vist Kvantum Jord, indtil 160 Akres, af Regeringens Land, kun mod at betale et lille Gebyr, 14 Dollars, og med den Forpligtelse i en vis Tid at bo der, indhegne og opdyrke det. Han kan ogsaa kjøbe Land enten af Staten, af Jærnbanekompagnierneeller de talrige private Landkompagnier, Prisen varierer da i Almindelighed mellem I1I¹ li og 10 Dollars pr. Akre, efter Jordens Godhed og Beliggenhed; Betalingsvilkaarene ere altid særdeles lempelige. Med en Sum af omtrent 800 Dollars kan en Mand begynde som Nybygger, optage Homestead eller kjøbe Land, bygge sig

en Træhytte, kjøbe et Par Oxer, de nødvendigste Redskaber,Saakorn Fødevarer for Sommeren; og Arbejdslønnener høj, at en flink og sparsommelig Mand i Løbet af 2 å 3 Aar uden Vanskelighed kan opspareen Sum. — Jeg skal neden for anføre nogle statistiske Data til Oplysning om Størrelsen af Arbejdslønneni Egne. — De almindeligste Sædarter ere Hvede, Maisjog Byg. Jordens Behandling er naturligvismeget og overfladisk, Gjødning og Brak er næsten ukjendt, men alligevel giver den jomfruelige Jordbund Aar efter Aar en Afgrøde som vore bedre Jorder.10 ti Fold Hvede, 16 ä 17 Fold Byg synes at være Middel afgrøder.

Afsætningsforholdene, der ellers danne Hovedvanskeligheden Nybyggere, saaledes navnlig ogsaa i de avstralske der ellers forene alle Betingelserne for en kraftig Udvikling, ere i Amerika forholdsvis gode, takket være det tætbefolkede industrielle Østen, de rige over hele Unionen spredte Bjærgsværks- og Mineanlæg med deres store Arbejderbefolkning, de mange sejlbare Floder og Søer, det udstrakte Jærnbanenet og frem for Alt Amerikanernes Foretagelsesaand og Handelsdygtighed. 1 Dollars pr. bushel Hvede og 70 cents pr. bushel Byg — henholdsvis 6 Rdl. 4 Mk. og 4 Rdl. 4 Mk. for en Tønde — synes at være en almindelig Pris i velbeliggende og selv i Nebraskas og Minnesotas fjerntliggende betales Hveden i Almindelighed med 50 cents, Byg med 40 cents pr. bushel. Prisen paa et Par Arbejdsstude varierer mellem 100 og 150 Dollars, en Hest koster fra 125 til 200 Dollars, et Faar 2 å 3 Dollars.

Det synes indlysende, at med Priser som disse, har
en Nybygger, der besidder en Ejendom paa 160 Akres,

eller noget over 100 Tdr. Land, der har færre Dyrkningsomkostningerog Skatter at betale end herhjemme, gode Udsigter til med Tiden at blive en velstaaende Mand. Man regner ogsaa almindeligt herude i Vesten, at en flink Mand, der har nogle Hundrede Dollars at begyndemed, Løbet af 5 Aar kan skabe sig et overflødigtog Hjem, sidde roligt og rentefrit paa sin egen Ejendom.» — Selv om Nybyggeren ikke er i Stand til at lægge Noget op, men blot kan holde sig paa sin Ejendom, har han gode Udsigter til at blive en velhavendeMand. er en saa rivende Udvikling herude i det fjerne Vesten, en saa stærk Tilstrømning af Indvandrere,en kraftig Udvikling af Produktionens Grundbetingelser,at fast Ejendom stiger i Værdi med en overordentlig Hurtighed. Alene den Omstændighed, at de tilgrændsende Jordstykker opdyrkes, forøger en EjendomsVærdi, Ejendom med Naboer har dobbelt saa stor Værdi som en uden; en Jærnbanes Anlæg fordobler flere Gange de nærliggende Jorders Værdi; og en Ejendom,der opdyrket, der ligger i en bebygget Egn og har nogenlunde gode Afsætningsforhold, betales ofte med 100 Dollars pr. Akre — o: 250 Rdl. pr. Td. Land. — Naar man ser, hvorledes Indvandrere strømme til i Hundredetusenvis,og ikke blot fra Evropa, men ogsaa fra de gamle mindre frugtbare østlige Stater Massachusetts og New York, for at nedsætte sig paa Stepperne i Vesten, kan man ikke nære Tvivl om, at den fattige Nybygger, der har optaget sit Homestead, bebygget og opdyrket det ved egen og Families Hjælp, naar han blot nogenlunde har Lykken med sig, efter ikke mange Aars Forløb vil finde sig i Besiddelse af en Ejendom, der har adskillige Tusend Dollars Værdi.

Livet er haardt ude i Vesten, der hører megen Energi og frem for Alt et godt Helbred til at holde det ud i Begyndelsen, det er f. Ex. ikke ualmindeligt, at Nybyggerne det første Aar ikke have anden Bolig end en Vogn med Sejldugs Overtræk, en Bræddehytte eller en Hule i en Lerbakke; men overvindes de første Vanskeligheder, blive Anstrængelserne og Besværlighederne rigeligt belønnede. Tusender af danske Bønder have ved deres Flid, Paapassenhed og sejge Udholdenhed erhvervet Velstand for sig selv og skaffet det danske Navn et godt Ry blandt Vestens Beboere; og det er sikkert den almindelige der udtales, naar det i den sidste officielle om Indvandringen til de forenede Stater siges om Skandinaverne: "Industrious, economical, and temperate, their advent should be especially welcomed». — Det er ikke alene i materiel Henseende, at den danske vinder ved at udvandre til Amerika; de ny storartede Forhold, det fri übundne Liv, Omgangen med de opvakte og energiske Amerikanere og Deltagelsen i den stærkt udviklede Selvstyrelse paavirker ham i høj Grad. Den danske Bondekarl, der har opholdt sig her nogle Aar, er næsten ikke til at gjenkjende, han er bleven magrere, men livligere i sine Bevægelser, frejdigere i hele sit Væsen, han har faaet flere Interesser, større og friere Blik paa Livet.

Udvandringen maa saaledes betragtes som et Gode ikke blot for de Tilbageblevne, for det gamle Samfund, men ogsaa for Udvandrerne selv og for deres ny Fædreland.Og man ikke forudse et saadant Resultat? Udvandring er jo ikke Andet end en Omsætning af menneskeligeKræfter, Handelen en Omsætning af Varer; Udvandreren drager bort fra de Steder, hvor Arbejdskraftener

kraftenerfor rigelig tilstede og derfor betales slet, der hen, hvor de übenyttede Naturkræfter kun vente paa Mennesket for at træde i hans Tjeneste. Det er jo kun en Opfyldelse af det guddommelige Bud: «V orderfrugtbareog og opfylder Jorden og gjør Eder den underdanig».

Efter disse indledende Bemærkninger skal jeg nu gaa over til det, der er den egentlige Gjenstand for Diskussionen i Aften, til Spørgsmaalet om, hvorledes Samfundet bør stille sig over for Udvandringen, og for ikke at optage for megen Tid skal jeg her fatte mig i Korthed, idet jeg forbeholder mig i Løbet af Diskussionen at komme tilbage til de enkelte Punkter, hvorom der maatte ytre sig Tvivl.

At Samfundet i al Almindelighed talt bør stille sig velvilligt over for Udvandringen, derom kan der vel næppe være Tvivl, paa den anden Side tror jeg heller ikke, at Staten eller Kommunen bør træde positivt til for at fremme Udvandringen; thi som oven for er paavist, er den alleredeigodGang, desuden tror jeg, at Friheden her som i næsten alle økonomiske Forhold er den bedste Regulator; naar Udvandringen lades fri, vil den rette sig efter det Pres, som selve Samfundsforholdene udøve paa den, udvides eller indskrænkes efter som Spændingen i Samfundet voxer eller aftager. Dermed er imidlertid ikke sagt, at det Offentlige ikke bør tage sig af Udvandringen. Det er utvivlsomt rigtigt, naar Staten saaledes som den nu gjør varetager Udvandrernes Interesser paa selve Overfarten;mendermeder Alt gjort; baade ved Afrejsenherfraog Ankomsten til det fremmede Land

gaar en Mængde Misligheder i Svang, som Staten vist nok baade kan og bør modarbejde_k Jeg ved saa vel fra anden paalidelig Kilde som og af egen Erfaring, at det ingenlunde er sjeldent, at danske Udvandrere ere GjenstandforBedragerier,der have deres Kilde her hjemme, at de f. Ex. sendes til New Orleans og Texas giftsvangre Sumpegne, at de bedrages ved Prisen paa Jærnbanebilletten eller sendes ad store Omveje til Bestemmelsesstedet,f.Ex.lægge til Chikago om ad New Orleans — omtrent det Samme, som om man vilde rejse fra Kjøbenhavn til London via St. Petersburg —, at der er solgt dem ligefrem falske Billetter o. s. v. Og selv om Udvandrerne ikke ere Gjenstand for Bedrageri, ere de ved deres Ankomst til det fremmede Land saa übehjælpsomme under de ny og storartede Forhold, at de ofte ved egen Dumhed lide mere Skade end ved Andres Bedragerier*). Ulemper som disse kunde Staten for en

---

*) Et ret betegnende Exempel her paa indtraf kort før min Ankomst til Washington. To danske Landsbysmede vare ankomne til New- York, de skulde naturligvis til Chikago, Udvandrernes forjættede Land; men paa Farten over Atlanterhavet havde de udklækket den snedige Plan at spare Jærnbanebilletten og gaa til Fods fra New York til Chikago — det er en Rejse paa et Par Dages Jærnbanefart ; de kunde rigtignok ikke et Ord Engelsk, men mente sagtens at kunne finde Vejen, de behøvede jo blot at følge langs med Jærnbanen. Som sagt saa gjort, da deres Kammerater rutschede med Toget, fulgte de bag efter til Fods, med deres Bagage paa Nakken. Hvorledes det gik dem paa Vejen, vides ikke; men 14 Dage efter Afrejsen ankom de, blottede for Alt, med sønderrevne Fødder og halvdøde af Hunger og Udmattelse, til Washington, hvor de heldigvis traf en Mand der forstod Dansk — det var selve den danske Konsul —, han fik dem lagte ind paa et Hospital og der efter sendte til deres Bestemmelsessted. De vare komne ind paa et fejlt Spor og simpelthen gaaede mod Syd i Steden for mod Nordvest.

stor Del afhjælpe ved her hjemme at oprette en Institution,tilhvilkenUdvandrerne henvende sig og faa paalidelige Oplysninger om Forholdene i det Land, hvor de agte sig hen, og ved i Chikago, i de vigtigste HavnestæderiAmerikaog paa enkelte Pladser i Avstralienatansættelønnede der kunde staa Udvandrerne bi med Raad og Anvisning. Det eneste Sted, hvor Forholdene i saa Henseende ere heldigt ordnede,erNewYork, der desuden findes det bekjendteEmigranthjemCastleGarden; f. Ex. i Portlandideforenede et af Endepunkterne for den vigtigste af alle Emigrantlinjerne, «Allan Linjen», findes, saa vidt mig bekjendt, ikke engang en Vicekonsul, til hvem de mange danske Udvandrere, der hvert Aar ankommehertil,kunne sig i Tilfælde af MisligholdelseafKontraktenfra Side, Sygdom eller lignende Tilfælde. — En anden Foranstaltning, som jeg tror vilde være heldig, var, om der blev stillet større Midler til Politiets og Fængselsselskabernes Raadighed, til derfor at sende Forbrydere, Skjøger, Urostiftere og andre for Samfundet farlige Personer bort; Erfaringen har vist, at de i det fremmede Land langt snarere rejse sig end her hjemme. Jeg antager, at det ligeledes i mange Tilfælde vilde være i Kommunernes egen Interesse, om de hyppigereendnusendte Almisselemmer, navnlig hele Familier, hvis Forsørger endnu er arbejdsdygtig,udafLandet. naar Samfundet benytter UdvandringsometMiddel at skille sig af med de for det farlige Individer, er det sikkert ogsaa dets Pligt til en vis Grad at paase disses Tarv strax ved Ankomsten til det fremmede Land og ikke som nu tro, at Alt er gjort, naar Overfarten er betalt. Jeg har selv i Amerika

hørt «Runners» prale af, hvorledes de vare i Stand til øjeblikkeligt at erfare, hvem af de danske Udvandrere, der vare transporterede derover af Politiet eller Fængselsselskaberne,oghvorledesde ved Trusler og Kneb at forknytte disse Stakler og faa dem i deres Magt, for, efter at have berøvet dem Alt hvad de ejede, at sælge dem til Seelenverkopere i Syden.

Til Slutning skal jeg tillade mig at henlede vor saa aktierige Tids Opmærksomhed paa den Omstændighed, at det sikkert vilde være et særdeles rentabelt Foretagende at oprette et Aktieselskab med det Formaal at kjøbe og her hjemme fra kolonisere en eller anden lille Prærie i de vestlige Stater i Nordamerika. Det vilde for mange danske Udvandrere være et overordentligt Gode, om de her hjemme kunde kjøbe den Jord, de ønskede, være visse paa at komme til en god Plads og paa et Sted hvor de traf Landsmænd, og frem for Alt sikres mod de mange Snyderier, der i Amerika ere saa hyppige ved Salg af Land. At Foretagendet, naar det blev godt bestyret, vilde være rentabelt, kan næppe betvivles, de amerikanske Landkompagnier gode Forretninger, uagtet den ordinære Rentefod derovre er 10 ä 12 pCt.; det som det kommer an paa, er kun snarest muligt at faa virkelige Nybyggere til at nedsætte sig paa Kompagniets Land, og i denne Henseende vilde et dansk-amerikansk Selskab vist nok være heldigere stillet end et udelukkende amerikansk.

Der hersker her hjemme kun altfor almindeligt den Anskuelse, at Udvandring i nationaløkonomisk Henseende er et Onde, hvis De, mine Herrer, dele min Betragtningsmaadeom Sag, vil jeg tillade mig at foreslaa, at

den nationaløkonomiske Forening vedtager en Resolution, hvori det udtales, at Udvandring saa vel i nationaløkonomisksom almindelig social Henseende maa betragtes som et Gode for Samfundet; jeg tror, at en saadan Udtalelseikke være uden Betydning over for den offentligeMening.

Nedenstaaende Tabel angiver Størrelsen af Arbejdslønnen 1870 for Landarbejdere i de forenede Stater, til hvilke største Delen af de danske Udvandrere nu for Tiden udvandre. — Efter officielle Kilder. —

Alle Angivelser ere i Dollars og cents. En Dollars var i 1870
omtrent 10 Mk. dansk. Der gaar 100 cents paa en Dollar.

Da der navnlig i Byen New York nedsætte sig mange danske Haandværkere, kunde det maaskevære af Interesse at kjende Arbejdslønnen her. Følgende Tabel viser den Løn, til hvilken Castle Gardens Arbejdsanvisningskontor har skaffet Udvandrerne Arbejde.