Manchesterskolen og Kathedersocialismen, særlig med Hensyn til Arbejdslønnens Bestemmelse.

Den Kamp, som nu til Dags adskiller Arbejdsherrer og Arbejdere, Besiddende og Besiddelsesløse, ligesom og Udsigten til en social Revolution, har i de senere Aar i vide Kredse vakt Tvivl om de herskende økonomiske Læresætningers Gyldighed, og Resultatet af denne Tvivl er bleven, at der paa det økonomiske Omraade har dannet sig en Retning, der stiller sig fjendtlig lige over for Manchesterskolen eller Adam Smiths Skole. Denne ny Retning har man i Tyskland spottende givet Navn af Kathedersocialismen. Da Opmærksomheden i den sidste Tid navnlig ved Kongressen i Eisenach er bleven henledet den, vil det maaske ikke være uden Interesse ganske kort at fremsætte Hovedafvigelsen imellem den og A. Smiths Skole, i det vi hertil benytte forskjellige Skrifter og Udtalelser af Schmolier, A. Wagner og flere Andre.

Medens Manchesterskolen, sombekjendt, kræver übetingetfri og følgelig ikke vil vide af nogen Indblanden fra Statens Side, hævder derimod Kathedersocialismenmed Styrke, at Manchesterskolens »laissez faire, laissez passer» ikke har nogen absolut Gyldighed, og at man ikke kan indskrænke Statens Opgave til at være Natvægter. Efter dens Opfattelse kan Staten altsaa ikke lade Alt gaa sin egen Gang, men maa paa en

Mængde Punkter træde til og ved positive Foranstaltninger
gribe ind i de økonomiske Forhold.

Det fortjener her at mærkes, at Kathedersocialisterne ingenlunde, som det saa tit paastaas, ere Frihandelens Fjender; fordi man gjør gjældende, at den übetinget fri Konkurrence ingenlunde altid er heldig i at bringe Forbrugeres Sælgeres Interesse til at falde sammen, og at den er utilstrækkelig til at frembringe en harmonisk Udvikling, behøver man dog ikke at være Beskyttelsesmand. kræve, at man skal godkjende, Menneskene ikke alene have negative men ogsaa positive Krav paa det Samfund, «der med sine besmittende med alle sine sociale Forhold til Dels have skabt dem og deres Stilling».

At Kathedersocialisterne ere Frihandelsmænd, er ogsaa sagt af en af Retningens fremragende Mænd, Dr. Adolf Held, som i «Preussische Jahrbiicher» for 1872 (Avgusthæftet) siger: «den Freihandel wollen auch alle s. g. Kathedersocialisten», ligesom det ogsaa fremgaar af Professor Schmollers Tale ved Aabningen af Kongressen i Eisenach.

I Virkeligheden bør det ikke vække Forundring, naar nu en Manchesterskolen fjendtlig Retning bryder igjennem. Kun de færreste Principer taale deres yderste Konsekvenser,og gaar det ogsaa med det, til hvilket Manchesterskolens Navn er knyttet. Der gives intet Absolut,Intet, er i Stand til at modstaa den Vexlen, der finder Sted med Hensyn til Anskuelser og Fornødenheder; man maa vel huske paa, at man ikke her har at gjøre med evige Naturlove, men med levende Mennesker. Manchesterskolen opstod som en Følge af det praktiske Tryk, en ældre Tids mange Lænker og Skranker udøvede

paa den nyere Tid. Tidens Løsen ogsaa paa det økonomiskeOmraade derfor at kaste alt over Ende, som hindrede Menneskets fri Bevægelse. — Af alle de mange økonomiske Fejlgreb udviklede sig nu den rene økonomiskeTheori, i sin abstrakte Form er uangribelig, og derom kan man være overtydet, at den rene Nationaløkonomialdrig opgive de Grundsætninger, den har opstillet med Hensyn til Frihedens Uetydning paa det økonomiske Omraade. Men Nationaløkonomien gjorde sig skyldig i en stor Fejltagelse, i det den tillagde sig selv absolut Gyldighed. Den glemte aldeles, at de økonomiskeØjemed ere de eneste eller de højeste, og at deres Virksomhed maa indskrænkes, hvör de komme i Modstrid med højere Øjemed.

Men Manchesterskolen forefandt ulykkeligvis en Aandsretning, ikke tog disse Hensyn. Det var den naturalistiske Tid, hvor man overalt saa og skabte Naturlove. Den naturlige Ordning behøvede ingen Indgriben Staten, og derfor «laissez faire, laissez passer». Saaledes har da Adam Smith ganske følgerigtig opstillet sin Theori om natural prices og natural mages. Manchesterprincipet intet Absolut, det var en Frugt af Tiden , helt og holdent udsprunget af de voldsomme Krav, man stillede, om Nedriven af alle positive Skranker om konsekvent Tilbageføring af alle Fænomener til Naturlove. Nu er Forholdet et andet; man har lært Friheden at kjende som en Forudsætning for Statens Vel, men ikke som dens Maal; man erkjender, at man ikke kan afgrænse den Enkeltes og Statens Virksomhed for alle Tider, men at enhver Tid paa forskjellig Maade fordeler Virksomheder imellem de forskjellige Faktorer, efter som de fælles Interesser kræve det.

For Staten og Samfundet gives kun et absolut Princip, det er det Heles og den Enkeltes Vel. Og saaledes dette Vel er sammensat af Faktorer, der forandre efter som dets Subjekter, Objekter og Midler forandre sig, saaledes maa ogsaa den Virksomhed, som paahviler den Enkelte og det Hele, forandre sig. Denne Erkjendelse er en nødvendig Konsekvens, som imod Manchesterskolens Vilje er udsprungen af dens Princip. Skolens Principer vare heldbringende, saa længe de vare nødvendige, men de vare ikke absolute. Saa længe det gjaldt at rydde enhver Skranke af Vejen, som Aarhundreder trykket Samfundet med, saa længe var den paa sin Plads.

Den principielle Strid imellem disse to Skolers Tilhængeretræder ogsaa frem i Arbejderspørgsmaalet,og navnlig i den vigtigste Del af samme, nemligLønningsspørgsmaalet. der heri følger sin navnkundige Stifter, Adam Smith, der ved sit i Aaret 1776 udkomne Værk om (»Nationernes Velstand» skabte en Skole, hvis historiske Berettigelse (som oven for vist) ikke kan nægtes, bruger den deduktive Methode og generaliserer følgelig; den menneskelige Arbejdskraft betragter den derfor som en almindelig Markedsvare og gjør gjældende, at der ikke kan paavises nogen som helst Forskjel imellem Varen Arbejdskraft og de øvrige Markedsvarer.Som Følge heraf bliver altsaa Prisen paa Arbejdskraften, som ellers, bestemt af det til enhver Tid gjældende Forhold imellem Tilbud og Efterspørgsel; at dette under de nuværende Forhold faktisk finder Sted, kan ikke nægtes, og hvis Manchesterskolen derfor indskrænkedesig denne Paastand, maatte man give den Ret; den er imidlertid ikke bleven staaende herved, men

er gaaet et Skridt videre. Vi saa jo før, at Skolen hævdedeArbejdskraftens Ensartethed med de øvrige Varer, der blive udbudte paa Markedet; men i det den hævder denne Paastand, gjør den tillige gjældende, at de to Faktorer, som under de nuværende faktiske Forholdbestemme paa Arbejdskraften eller ArbejdslønnensHøjde, med Rette bestemme den, med andre Ord, at det er fuldkomment stemmende med Retfærdighed,naar faar sin Løn betalt efter dette Forhold. Efter JVlanchestermændenes Mening er det faktiske Forhold tillige det retfærdige, og den Virkning,som og Efterspørgsel udøve paa ArbejdslønnensHøjde, de som en Virkning af en uforanderlig Naturlov.

Imod denne Theori, hvis Vigtighed for det praktiske
Liv let falder i Øje, rejse Kathedersocialisterne meget
vægtige Indvendinger.

Vel maa det i Almindelighed indrømmes, at Prisen paa Varer ikke alene faktisk, men ogsaa retfærdig bliver bestemt af Forholdet imellem Tilbud og Efterspørgsel, men selv ikke i Varehandelen kan man uden videre indrømmeden Gyldighed heraf. Fuldkommen korrekter maaske kun i Groshandelen. Men i hvert Fald er det, at de to titnævnte Faktorer, der bestemmePrisens komme til at udøve den rette Virkning, afhængigt af, at Forholdene, saa vel for den, der tilbyder Varen (Sælgeren), som for den, der efterspørgerden ere normale, det vil med andre Ord sige, at der hverken for Sælger eller Kjøber er nogen tvingende Nødvendighed til Stede til i Øjeblikketat eller kjøbe den Vare, hvorom der er Tale. En af en Fallit truet Kjøbmand, der under alle

Omstændigheder maa skaffe Penge til Veje, og en Kjøbmand,der er bleven Ejer af en umaadelig Mængde af en Vare, der ikke kan taale at gjemmes, disse to, og selvfølgelig Enhver, der er i et lignende Tilfælde, maa skille sig ved de Varer, de have at sælge, til en Værdi, der er under den sande; den regelrette Virkning af Tilbudog har ved den uden for liggende tvingendeNødvendighed en Forstyrrelse.

Nu vil man dog vel være enig i, at paa den ene Side Varen Arbejdskraft efter sin Natur ikke er skikket til at gjemmes. Den Arbejdskraft, jeg ikke har anvendt i Dag, er uigjenkaldelig tabt, og paa den anden Side vil Besidderen af Arbejdskraften regelmæssig være nødt til at maatte sælge sin Vare til enhver Pris, fordi han kun ved det daglige Salg af den er i Stand til at skaffe sig det til Livsopholdet Nødvendige. Paa Grund af denne Ejendommelighed, ved hvilken Arbejdskraften adskiller sig fra de øvrige Markedsvarer, bestride Kathedersocialisterne, at dens sande Værdi regelmæssig bliver fastsat ved Forholdetimellem og Efterspørgsel. Hertil kommer en anden meget vigtig Forskjel imellem Arbejdskraften og de øvrige Markedsvarer; thi Arbejdskraften staar i en uadskillelig Forbindelse med en Person, medens de øvrigeMarkedsvarer Ting. Da nu Erhververen faar Raadighed over den Ting, han kjøber, faar Kjøberen af Arbejdskraften Raadighed over en Person. Hvis nu Arbejdskraftenikke sig fra de øvrige Varer, saa maatte Raadigheden over den med Arbejdskraften uadskilleligforbundne efter sit Væsen være ensartet med Raadigheden over en Ting, men et saadant Forhold vilde staa i den stærkeste Strid med Principet om alle

Menneskers Retslighed, der jo i Nutiden ikke bestrides
af Nogen som helst.

Arbejdskraften kan derfor ikke være ensartet med de øvrige Markedsvarer, og den Raadighed, som Erliververenaf faar over den Person, som yder Arbejdet, maa være af en anden Slags end Raadigheden over en erhvervet Ting, og denne Raadighed over en Personer vor Tid kun mulig, naar i Forholdet imellem Arbejdsgivere og Arbejdstagere etniske Grundsætninger komme til at virke. Manchesterskolens Opfattelse af den retfærdige Pris paa Arbejdskraften er inhuman i Ordets værste Betydning, og for ret at behandle det sociale Spørgsmaal maa Nationaløkonomien igjen mere antage Karakteren af en ethisk Videnskab. Herimod har man nu rigtig nok indvendt, at det var en Gaade, hvorledes Nationaløkonomien kunde komme til at præke Moral, og at det faldt af sig selv, at ethvert anstændigt Menneske i Forhold til sine Arbejdere handlede efter moralske Grundsætninger,men Videnskaben Nationaløkonomi ikke særlig havde at gjøre med Moral, der jo ogsaa var nødvendigfor andre Forhold. At se den rette Sammenhænger vanskeligt. Naar nu til Dags Nationaløkonomienbetoner af ethiske Grundsætninger,saa dette kun en Reaktion imod det umiddelbartforegaaende i hvilket den samme Videnskab ikke troede skarpt nok at kunne skille det økonomiske Omraade fra de øvrige Omraader af Menneskelivet. Den Tid maa nu være forbi, hvor der kan være Tale om en Adskillelse imellem Forretningsmanden og Privatmanden. Fordi Nationaløkonomien i tidligere Tid i visse Henseenderhar den forretningsmæssige Egoisme et økonomisk Relief, derfor ser Nutidens Videnskab sig

nødsaget til at betone de ethiske Elementer. I tidligere Tider bragte den tvungne Association Arbejderne i et nær personligt Forhold med Arbejdsherrerne , og der dannede sig imellem dem et patriarkalsk Forhold, der i mange Tilfælde førte til Udviklingen af en sund og ærlig Tænkemaade; dette Forhold er stadig, efter som den fri Konkurrence har vundet Sejr, blevet løsere og løsere. Arbejdsherren og Arbejderen ere blevne mere og mere fremmede for hinanden, og Arbejdsherren føler ikke længeredet Ansvar, der hviler paa ham. Det er dette upersonlige Forhold, der for en stor Del har frembragtden Bevægelse blandt Arbejderne. — Kathedersocialisternenægte at den nyere Tid har gjort uhyre Fremskridt i Teknik, Produktion, Handel og Samfærdsel, men paa den anden Side kunne de ikke skjule, at Uligheden med Hensyn til Indkomst og Formue stadig er bleven større og større, at der i det Hele gjennemSamfundet en uredelig Tendens, og at Raahed og Tøjlesløshed i en Del af de lavere Klasser er i stærk Stigen. Grunden hertil søge de deri, at man i den sidste Tid ved alle Fremskridt med Hensyn til Arbejdsdeling,Indretning Forretning osv. kun har spurgt: «Bliver i Øjeblikket Produktionen forøget herved?» medens man derimod aldeles har glemt at spørge: «Hvilken Virkningvil have paa Menneskene?« De ere overtydede om, at denne Overseen af den Sammenhæng, der finder Sted imellem Økonomiens Organisationsformer og den hele sædelige Tilstand hos Nationen, er Roden til Ondet, og at en Reform maa tage sit Udgangspunkt fra Erkjendelsenaf imellem disse.

Til Slutning vil det ikke være uden Interesse at se,
hvorledes Kathedersocialismen endog i England, det Land,

der har fostret Manchesterskolen, har vundet Indgang. Staten har her ikke kunnet vægre sig ved at arbejde i dens Retning, saaledes ved Anerkjendelsen af Produktionsforeningerne,ved af Statssparekasser og Livsforsikringsanstalter,ved osv. Ja selv i Pressen har den fundet Indgang, og Times erklærer nu Ikke-Interventionsprincipet paa Jærnbanevæsenets Omraade for urigtigt.