Citys Befolkning.

En Korrespondent fra London lil »Frankf. Zeit.» henleder Opmærksomheden paa det interessante Fænomen, som i Følge de sidste engelske Folketællinger viser sig ved Siden af Londons stærkt tiltagende Befolkning — nemlig aftagende Befolkning. 1 Aaret 1631 henvendte den engelske Konge i Anledning af en forventet Dyrtid en Opfordring Londons Lord Mayor om at tilvejebringe Oplysning om, hvor stort et Antal Munde der vel kunde være i Londons City, og den i den Anledning foretagne Tælling af «Mænd, Kvinder og Børn» udviste da, at der »indenfor Murene» levede 71,029, k udenfor Murene» AO.&TA Indbvceere. i Alt allsaa i hele City 111,608 Beboere. I indeværende Aarhundrede have de sukcessive Folketællinger udvist følgende Befolkning i City:

Medens iiilsaa Befolkningen herefter i>a 1801— 51-, nro end med nogle Svingninger, har holdt sig temmelig uforandret, er den i de sidste 20 Aar aftaget i en paafaldende Grad, fra 1851—61 med næsten 16,000 og i det sidsle Tiaar endog med mere end 37,000 Indbyggere eller netop en Tredjedel Folketallet i 1861.

Denne paafaldende Tilbagegang i Befolkningstallet har sin Grund deri, at City mere og mere blot bliver til et midlertidigt Opholdssted til Besørgelse af Forretninger og bestandigt mindre bliver et egentligt Vaaningssted. Byen antager mere og mere Karakter af en Børs, der ved Middagstid er pakfuld af Menneskerog Natten er tom. Allerede 1866 har Magistraten ladet anstille en særlig Undersøgelse over, hvor mange Personerder af deres Bosted have deres daglige Forretningslokalei (som Kjøbmænd, Fabrikanter, Advokater,

Handelsbetjente osv. osv.) og fandt, al detle var Tilfældet med 170,133 Personer, som ikke boede der, saa at City om Dagen havde en Befolkning af i Alt 282,000 Indbyggere, om Natten kun 112,000. Endvidere blev der anslillet Undersøgelse om, hvor mange Personer der, uden at have egentligt Ophold i City, i Dagens Løb indflnde sig der for at besørge Forretninger, gjørc Indkjøb o. Lign., og man fandt, at dette var Tilfældet med omtr. 729,000 Personer. I de siden da forløbne 7 Aar er delte Tal utvivlsomt voxet ikke übetydeligt, og man tør maaske nu antage, at den «Million», som Kjøbenhavn forgjæves ventede paa under hele Ddstillingstiden ifjor, daglig indfinder sig i Londons City, hvis egentlige faste Befolkning kun er halv saa stor som Kjøbenhavns, og hvis Dagbefolkning kun er omtrent*/2 større end Kjøbenhavns (inkl. Forstæderne).

En Aarsag, som har bidraget stærkt til Formindskelsen, af Citys Befolkning, er den Nedrivning af et stort Antal gamle Huse, som have maattet give Plads dels for Udvidelsen af gamle eller Anlæget af ny Gader, som den fra Blackfriars Bridge til Mansion House, dels for Bygning af Torvehaller, dels for Opførelsen af de umaadelige og pragtfulde Jærnbanebygninger,som Paladser rage op over de omgivende Huse. Paa den anden Side muliggjør netop disse forskjellige Anlæg og særlig de sidste den Adskillelse imellem Bolig og Forretningslokale,som de senere Aar har fundet Sted efter en stedse mere udstrakt Maalestok. Det er — siger Korrespondenten— de Jærnbaneforbindelser, som i alle Retninger lette Samkvemmet imellem det Indre af London og dens Forstæder,gjort for en Befolkning af næsten 4 Millioner at trænge sig sammen i en eneste By, saa at Grundene i dennes Midte næsten bogstavelig er lige saa mange Guldstykker værd, som der udfordres til at bedække dem, uden at der dog i mindste Maade er Tale om Vaaningsnød som i de større tyske Byer. Her i Kjøbenhavn have Sporvejene i de senere Aar bidraget betydeligt til at lette en lignende Udvikling; det vilde være ønskeligt, om man i Tide var betænkt paa dels ved passende Jærnbaneanlæg, dels ved hensigtsmæssige Fartplaner og lave Taxier at gjøre det muligt for enhver Forretningsmand

at bo ikke blot i en afsides Forslad, men endog i fuldkommentfri
landlige Omgivelser.