Pengemarkedet.

Kjøbenhavn d. 23de Maj 1873.

Siden vor sidste Beretning have Udlandets Børser været Gjenstand for flere betydelige Begivenheder; men alle maa de dog træde i Skygge for den i Voldsomhed enestaaende BørskriseiWien. uhyre Svindel, der her i længere Tid er bleven dreven, de skandaløse Misbrug, «die Griinderei» *) har

---

*) Den østrigske Regering har i det sidste Aar givet over 200 Koncessioner ny i'Giundungen» , hvilket nu bebrejdes den; men den svarer som Undskyldning, at den har afvist over 600 Begjæringer.

fremkaldt, havde vel gjort det sikkert og vist, at en Krise maatte indfinde sig. Men om den end alt for længe siden er bleven forudset og forudsagt, var man dog ingenlunde forberedtpaaden, den endelig kom. Man havde haabet, at den dog endnu vilde lade lidt vente paa sig, og at den ikke netop vilde indfinde sig paa et saa særligt uheldigt Tidspunkt, samtidig med Verdensudstillingen. — Allerede i de første Dage af Maj begyndte man at mærke Symptomerne, idet der indtraf flere meget betydelige Falliter; men Fredagen d. 9 Maj naaede Paniken dog sit Højdepunkt. Det var Efterretningen om, at det store Hus Pestchek, hvis Kredit ansaas for klippefast og hvis Formue ansloges i millionsvis, havde standset sine Betalinger,derbragte Stilstand i alle Forretninger, der drev Fortvivlelsen op til det Højeste, ja som fremkaldte ligefremme Voldsgjerninger. Af alle Beretninger fremgaar, at denne Krise er den voldsomste, man hidtil har set, og Krisen i 1869 betegnes som en Bagatel i Sammenligning med den nærværende. Vi skulle imidlertid ikke her gjentage alle de sørgelige Enkeltheder, der maa være Læserne bekjendte fra Dagbladene. Vi skulle kun minde om det Allervigtigste, nemlig at Regeringen har taget sin Tilflugt til del meget farlige Middel: en Suspension af Bankakten. Det var nemlig blevet klart, at den Hjælpefond paa 20 Millioner Gylden, flere Banker havde besluttet at skyde sammen, kun vilde forslaa lidet, og at der maatte ganske anderledes energiske Midler til, hvis man vilde forhindre Børskrisen i at udvide sig til en almindelig Handelskrise.Regeringenudstedte d. 13 Maj en Forordning, hvori det hedder: ((Nationalbanken bemyndiges til at diskontere Vexler og laane mod Hypothek uden at være bunden til det i Loven af 18 Marts 1872 fastsatte Beløb af emitterede Banknoter.»DenneForanstaltning i mange Børskredse med Jubel, medens den af Andre kritiseredes stærkt. Det formenessaaledes,at navnlig vil være Spekulanterne og Svindlerne, der ville komme til at drage Fordel af den, medens der vil paaføres de ærlige Borgere Tab ved en overdreven Seddeludstedelse. Man havde netop haabet snart at kunne blive den Agio paa de østrigske Papirpenge, hvormed man nu

saa længe har været plaget, kvit; men saa kommer BankaktensSuspensionog del! I Øslrig var der den Iste Maj ved Siden af 329 Mill. Gylden i Banknoter over 378 Mill. Gylden i Statsnoter i Cirkulation. Men allerede d. 16 Maj meldes der, at der da — kun tre Dage efter Suspensionen—var Noter udover det lovbestemte Maximum, saa at Suspensionen allerede da var i faktisk Virksomhed.

Endnu kan der ikke haves nogen begrundet Mening om, hvilken Indflydelse Krisen vil faa paa de andre Børser. Den har bragt mange Papirer til at dale betydeligt, den har bragt Uro o" (En^stolss nsii Horserne men cm den vi! fas. nc™" af dem til at falde, kan i ethvert Tilfælde ikke vides for Maanedens — For Berlins Vedkommende er der dog flere efter Omstændighederne ret heldige Forhold, der maa tages i Betragtning. " Saaledes var det et Held, at Krisen indtraf Maanedens Begyndelse, inden man endnu havde paataget sig ret mange Engagements pr. ultimo. Fremdeles havde man her alt i nogen Tid spekuleret å la baisse, og man havde forholdsvis været lidt varsommere med ny «Grundungen». Endvidere skal den franske Regering have laget Bestemmelser med Hensyn til Krigsskadeserstatningens Udbetaling, sigtende til saa vidt muligt at skaane Tyskland. Den «Velsignelse«, de som, og det er en bekjendl Sag, al de tvært imod have bragt dette Land i en betydelig Forlegenhed. Da nu Frankrig er interesseret i. at det ikke gaar med Berlin som med Wien, har det besluttet herefter at udbetale en betydelig Del ikke som hidtil med Vexler men i Guld. Af de i Juni forfaldende 250 Millioner skulle saaledes mindst 200 betales i Guld og Resien i Banknoter. — Den preussiske Bank salte, lige før Krisens Udbrud, sin Diskonto op fra 5 til 6 pCt.

Medens Hamburg naturligvis ligesom Berlin har følt sig stærkt berørt af \\ienerkrisen, har den franske Børs derimod ikke taget synderlig JNotice heraf. I Frankrig er der nu maaskeheller saa megen Grund til at befrygte en lignende Krise, da der her i de sidste tre Aar ikke har kunnet være Tale om ny industrielle Foretagender. Svindelen har her manglet

den Næring, den har haft i Tyskland og Østrig. Derimod er der her en anden ikke mindre stor Fare: den politiske Stilling. Hvor liden Tillid der haves til den nuværende Tilstand, ses af det forholdsvis betydelige Fald i Renles, den radikale Barodets Valg d. 27 April foraarsagede. Naar en saadan Omstændighed kan faa Børsen til at vakle, saa synes det dog at vise, at Kreditten ikke er saa overmaade stor. Den Kurs, til hvilken 3 pCts.s Rentes nu noteres, er omtrent den samme som den, til hvilken de under Kommunen noteredes i de store franske Byer (Pariserbørsen existerede den Gang ikke). — Der er nu fremkommet rel interessante Oplysninger om, hvilken bekostelig Sag det er at optage saadanne store Laan, som Frankrig har gjort i de sidste Aar. Hvad 3-Milliardlaanet angaar, kunne Tallene endnu ikke angives med fuldkommen Nøjagtighed, men der paaregnes en Tolaludgift paa mindst 145 Millioner Francs. 2-Milliardlaanet har derimod foraarsaget Udgifter til et Totalbeløbaf Millioner Fr. eller næsten 6 pCt. af Kapitalen. Heraf gaar 11/^l¹/^ Mill, til «le personel» o: Agenter, Kontorbe- Ijente osv., 700,000 til «le materiel», saasom Trykningsomkostningerosv., Mill, til Vexelkurs og Transportomkostninger,58 til Diskontering og 29 Mill, til Kommission.

I England er Bankdiskontoen i flere Repriser bleven sat op fra 4 til 6 pCt., og desuagtet tror »Economist», at den burde sættes endnu højere til Vejrs. En Reservebeholdning paa 10 Mill. L. Si. maa, under de nuværende Forhold, anses for alt for lav. Efter at den franske Bank har ophørt al betale Metal, maa England faktisk anses for Evropas eneste mere betydelige Guldmarked. Navnlig denne Omstændighed, mener det nævnte Blad, maa opfordre Banken til den største Forsigtighed. — Fra the Cleariug-House er den 6te aarlige Beretning udkommen, og den viser følgende Resultat: I 1872 —73 beløb Omsætningerne 6,003,335,000 L. St., hvilket var 644 Mill. L. SI. mere end i 1871 — 72, eller omtrent 12 pCt., og sidstnævnte Aar havde dog udmærket sig ved sine ualmindelig Omsætninger, idet de da var 1341 Mill. L. St. eller 30 pCI. mere end i 1870—71. I 1839 beløb Omsætningerne kun 940 Mill. L. St. Hvilken Betydning denne Institution har faaet for det engelske Pengemarked, ses let.

Hvad de øvrige evropæiske Lande angaar, saa ere de finansielle Forhold i Spanien i den mest fortvivlede Stilling. — Fra Petersborg er der to Gange kommet Efterretning om Diskonlonedsættclse. — Fra Odessa meldes en Pengekrise, nøjere Efterretninger dog savnes. — Hvorledes Diskontonoleringerne i de ledende Banker have bevæget sig, vil ses af følgende Tal:

Ogsaa den danske Nationalbank har følt sig opfordret, til at hæve sin Diskonto, uagtet det danske Marked dog ikke har lidt af Pengeknaphed. Den 17 Maj hævedes den til 4x/24^x/2 å 5 pCt., medens den til da kun havde værel 4 å 4*/° pCt. Vor Børs har heldigvis vist mere Fasthed end de tyske, skjønt det dog ikke kunde undgaas, at Efterretningerne fra Wien ogsaa her maatte øve en trykkende Indflydelse. Det var dog kun en enkelt Dag (d. 10 Maj), at der fandt forcerede Salg Sted i større Omfang, og Stemningen har atter senere bedret sig. — Vexelkurssn 'iv. 100 Mark lysk Hint. o- nr. L Sf fiavc- siden vor forrige Beretning bevæget sig som følger:

aDcl store nordiske Telegrafselskab» har foretaget en be lydelig Udvidelse af sin Aktiekapital, idet der nu udstedes 25000 ny Aktier å90 Rdl. Det tilbydes Selskabets Aktionærer overtage dem til Pari, saaledes at man er berettiget til at faa 1 ny Aktie for hver 5 ældre, og Betalingen erlægges i 5 Rater. — Et andet Aktieforetagende, der i den seneste Tid er fremstaaet, har til Formaal at overtage den Prior'ske Havn med tilhørende Areal, hvor der agtes opført el Komplex af Fabrikker. Man har foreløbig tænkt at anlægge el slørre Ølbryggeri Exporløl, et Glasværk til Fabrikation af de til Bryggeriet nødvendige Flasker, en Svovlsyrefabrik og en Gødningsfabrik. udgjør 1 Mill. Rdl., og legnedes strax.

Inden vi forlade Danmark, maa der endnu mindes om den nordiske Møntkonventions Skæbne. Efter at Konventionen og den dertil sig slullende Møntlov var bleven vedlaget af den svenske og danske Rigsdag, blev den, som bekjendt, med nogle faa Stemmers Majoritet forkastet af del norske Storting. Danmark og Sverjg bleve imidlerlid enige om at indskrænke det nordiske Møntforbund til et svensk-dansk, idet det dog forbeholdtes senere at slutte sig hertil. Den danske Møntlov udkommen den 23de Maj, og saaledes er denne vigtige Sag endelig afgjort.

Vende vi os til Slutning til Amerika, da ere Forholdene heller ikke der meget opmuntrende. Markedet, der alt i lang Tid har lidt af Knaphed, trykkedes end yderligere ved den store Atlantic-Banks Fallit. De dyre Penge have imidlertid ikke, hvad man skulde have ventet, bragt Priserne til at falde, lige saa lidt som Papiret er bragt paa Niveau med Metallet. Samtidig at Bankernes Reservefond i de senere Aar have va;ret i en foruroligende Aftagen, have deres Laan og Diskonleren taget til i en næsten endnu stærkere Grad. Delte gjælder dog aldeles overvejende Bankerne udenfor New-York. Efterfølgende Tal ville vise, hvorledes Bankerne siden 1866 have udvidet deres Forretninger og indskrænket deres Reservebeholdning:

Ligesom Skandinavien og Tyskland saalcdes har Nordamerikaogsaa sine Korhandlinger om Mønlvæsenet, hvis Resultat er blevet «the Coinagc Act of 187 3.« De vigtigsteBestemmelser cre følgende: Fra den Iste April 1873 have ogsaa de Forenede Ståler sluttet sig til de Lande, der have en enkelt Guldmøntfod. Før 1853 havde de Forenede Stater kun Sølvfod og Guldets Forhold til Sølv var sat som 16 til 1; [fra 1853—1873 var der faktisk kun Guldfod, om der end legalt var dobbelt Møntfod, og Forhold mellem Guld og Sølv var da faslslaaet til 14,883 til 1; fra April 1873 skal der derimod kun være enkelt Guldlod og Forholdet er nu 14,y03y iii i. Guldmønterne forandres forøvrigt ikke, men Gulddollars'en paa 25,8 gr. Troy-Vægt gjøres til Møntenhed. De Forenede Stater skulle have følgende Sølvmøntcr: en Trade- Dollars, en Half-Dollars (eller 50 Genis), en QuarLer-Dollars og 1 Uime (eller 10 Cents). Trade-Dollars'en skal have 420 gr. Troy-Vægl; Half-Dollars'en skal veje 12'/« grams; Quarter- Dollars'en og Dhne'n henholdsvis 1_h og */3 heraf. De nævnte Mønter skulle kun være lovlig Betaling for i det Højeste 5 Dollars. Trade-Dollars'en er kun beregnet paa den udenlandske Handel, navnlig med Kina og Japan. Meningen med Forandringeni andre Mønters Vægt er at bringe dem nærmere de evropæiske Mønler: Half-Dollars'en bliver saaledes i Vægt lig 2'/2 Sølvfranc, Quarter-Dollars'en lig l/4 og Dime'n lig ll<>1_I<> Sølvfranc. Om delle imidlertid kan betragtes som et stort Skridt henimod «lhe internalionalism« af den amerikanske Mønt,

er dog vist tvivlsomt. Hvad endelig Slagskallen angaar, saa er den for Sølvets Vedkommende ikke bleven fastslaaet definitivt.Derimod der paa, Guldet lagt en Slagskal af */5 pCt.; men hertil maa føjes det undertiden ikke saa ganske ringe Renlelab, der lides ved, at Guldet maa henligge i længere Tid i Mønten for at \ente paa at blive udmøntet.