Stenkullenes høje Pris

er i Følge »Economist» en ligefremFølgeaf
almindelige økonomiske Regel, at naar Ddbudetafen

budetafenNødvendighedsartikel ikke svarer til Eftcrsporgselen og ikke kan holde Skridt med det stigende Forbrug, saa sliger Prisen i en langt højere Grad, end hvad der svarer til hint Minus, hvilket, som bekjendt, navnlig gjælder med Hensyn til Korn, hvis Pris let kan stige til det Dobbelte, naar Høsten er blot en Fjerdedel under det Almindelige. Noget Lignende er nu indtraadt med Hensyn til Kul, kun med den Forskjel, at Mangelen her — i alt Fald før Strikerne begyndte — ikke just hidrører fra en Indskrænkning af Produktionen, men fra en stedse og stærkt tiltagende Efterspørgsel. Det maa nemlig erindre», al Forbrugei af Kui iii Opvartning af Husene, der i del Hele ikke let pludselig og i kort Tid vil kunne stige betydelig,kunudgjør forholdsvis ringe Del af det hele Forbrug.Kasterman Blik paa den Oversigt over KulproduktionenogForbruget 1869, som Kommissionen af 1871 har udarbejdet, vil man forbavses ved at se, hvor übetydelig UdførselenafKul Udlandet er i Sammenligning med Forbruget i Indlandet. Af den hele i 1869 producerede Mængde af omtr. 107 Mill. Tons Kul bleve nemlig knap 10 Mill. Tons udførte, medens 97¹/9 Mill. Tons bleve forbrugte i Storbritannien selv. Heraf brugles imidlertid knap IBVa Mill, eller knap */5 li' OpvarmingafBoligerne, der alene i Jærnindustrien brugtes over 32,4 Mill. Tons, i den øvrige Metallurgi 0,85 Mill., i Miner og Kulværker 7,2 Mill., i Fabrikker af alle mulige Arter 25,3 Mill., i Gas- og Vandværker 7,8 Mill., i Dampskibe 3,27 Mill, og paa Jærnbaner 2,02 Mill. Tons. Det er netop dette storartede Forbrug i industrielle Øjemed, som paa Grund af Industriens almindelige og stærke Opsving i det sidste Par Aar er voxet saa betydelig, at den sædvanlige Forsyning ikke længere har kunnet strække til, og som har bevirket det MisforholdimellemUdbud Efterspørgsel, der har drevet Kulpriserneoptil Punkt, der staar overordentlig meget mere over de almindelige Kulpriser, end det nuværende Forbrug staar over det almindelige. Det var først, efter at Kulpriserne af den anførle Grund vare stegne saaledes, at Mineejerne høstedeenuhyre og i kort Tid tjente enorme Summer, at Kulminearbejdernes Ønske om at blive delagtige i denne

uhyre Extraforfjenesle fremkaldte de Striker, der i den seneste
Tid have bevirket en Formindskelse af Produktionen.

Spørges der nu, om Kulpriserne fremdeles ville holde sig paa det Punkt, de nu have naaet, kunde det vel ved første Øjekast synes, som om Minearbejdernes stigende Fordringer og den dem alt til Dels indrømmede højere Løn maatte gjøre de høje Priser vedvarende. Men det maa herved bemærkes, at Arbejdet i Kulminerne er af en saa simpel Beskaffenhed og kræver saa lidt Fordannelse eller teknisk Indsigt, at omtrent Enhver kan bruges dertil, og at følgelig Minearbejderne ikke i Længden ville kunne erholde en højere Løn end andre Arbejdere. for saa vidt den almindelige Arbejdsløn stiger i samme Grad som Minearbejdernes og derefter holder sig paa dette højere Punkt, ville Kulpriserne kunne holde sig høje paa Grund af Produktionsomkostningerne. I modsat Fald vil Bearbejdelsen Kulminer give en saa meget større Fordel end andre Erhverv, at Kulprodukiionen snart vil stige til et Omfang, fuldstændig svarer til den tiltagne Efterspørgsel — og saa vil Prisen falde lige saa hurtig og stærkt, som den er stegen. Dertil kommer, at dette Resultat vil fremskyndes ad to Veje: dels vil den høje Kulpris tilskynde til at indskrænke Kulforbruget i Industrien ved brændselbesparende Maskiner — og dels vil den høje Arbejdsløn tilskynde Mineejerne til i størst muligt Omfang at indføre Maskiner i Kulminerne. Der er saaledes til at antage, at en Reaktion ikke vil lade vente saa grumme længe paa sig.