Dødeligheden i de forskjellige Samfundsklasser.

At beregne i de forskjellige Samfundsklasser er en af Slatistikens vanskeligste Opgaver, men tillige en af de interesalderens viser de enkelte Klassers større eller mindre Velbefindende; vi skulle derfor neden for meddele nogle af de faa Data, der haves om disse Forhold.

Hvad Embedsmænd angaar, samstemme de os bekjendte Beregninger i, at Gejstlige, Lærere og Forstmænd leve længst, efter dem følge Jurister og Kameralister, og tilsidst Læger; men hvor lang den gjennemsnitlige Levealder er, derom hersker Enighed. I Frankfurt fandtes Gjennemsnitsalderen at være tor Gejstlige 66 Aar, for Lærere 56 Aar og lOMaaneder, altsaa for begge disse Klasser i Gjennemsnit lidt over 61 Aar; dette stemmer med Beretningerne fra Norge, hvor man fandt, al Gejstliges og Skoleembedsmænds Gjenuemsnitsalder var 61 Aar og 3 Maaneder. Juristernes Gjennemsnitsalder fandtes i Frankfurt at være 54¹/* Aar, men i Norge 60 Aar. Lægernes i Frankfurt 52V4 Aar, i Norge (inkl. Apothekerne) knap 47 Aar. En sydlysk Statistiker fandt, at de protestantiske Gejstlige udviste en stærk Dødelighed i Alderen fra 50 til 60 Aar, men at det dog var den Klasse, hvori der fandtes det største Antal Oldinge; blandt Juristerne indlraadte en forhøjet Dødelighed i Alderen fra 60 til 70. Lægerne fandt han havde den korteste Levealder, idet der af dem døde 3/43_/4 før det 50de og 10_/n inden det 60de Aar; andre langt paalideligere Oplysninger derimod, at kun Halvdelen af Lægerne dø inden det 55de Aar, at i Tiaaret fra det 55de tit 65de Aar dø 22 pCt., i det næste Tiaar 16 pCt., men at kun 4 pCt. naa det 80de Aar.

Betragte vi Gjennemsnitsalderen hos de forskjellige Klasser Industridrivende, viser denne sig betydeligt lavere end hos Embedsmændene; heraf kan man dog ingenlunde slutte, at disse skulde leve længere end hine; thi den højere Gjennemsnitsalder Embedsmændene skyldes i alt Fald for en stor Del den Omstændighed, at de Personer der gaa Embedsvejen, først i en senere Ålder opnaa Ansættelse og at altsaa Dødeligheden de tidligere Aldersklasser (Studenteraarene) ikke medregnes. kan man med mere Berettigelse sammenligne de forskjellige Klasser af Industridrivende indbyrdes; til Bedømmelse skulle vi anføre nogle Data fra Frankfurt, Berlin Norge; da imidlertid Beregningerne ikke overalt ere udførte de samme Principer, kan man ikke relvel sammenligne paa de forskjellifle Steder med hinanden, men kun de enkelte Klassers Gjennemsnitsalder paa samme Sted.

I England har man fundet, at Staalarbejderne, navnlig »Tørsliberne», og efter dem Arbejderne i Kulminerne, havde den korteste Levetid, hvorimod den længste Levealder i det Hele forekom hos de Arbejdere, der arbejdede i fri Luft og havde stærk Bevægelse. Beregningerne, der iøvrigt ikke ere aldeles paalidelige, udvise, at det Antal Aar, man har tilbage at leve i, var:

En Samfundsklasse, i hvilken Dødeligheden er særlig stor, f\-w* OliA¦Hlin mn, 1\ T 4-t-. Vv* f /I > 1 * T•% %"* »"» fl nr\ 1"•» \ji kJ j\jiOAQl U6. i^r. ljClijCxjj iuiiui^ t*«/ i uvuuvu uuuw «,*!» i!^ af 100 Syerske 438 af Lungesvindsot og af »hidsige Febre» 106, medens der af samme Anlal Butiksjomfruer kun døde henholdsvis 127 og 37; han antager, at den store Dødelighed mellem Syerskerne navnlig skyldes Næringssorg og den skadelige de indtage under Arbejdet. Et andet Faktum, viser hvilken overordentlig Indflydelse de ydre Livsvilkaar paa Levealderens Længde, anfører Villermé:

For Manchesters Vedkommende har en engelsk Læge foretaget Beregninger og kom til det Resultat, at i de fattigste Dele af Byen var Dødeligheden mere end dobbelt saa stor som i de velstaaende Dele. — Naar, som det ved gjentagne Undersøgelser er godtgjort, Jøderne i Gjennemsnit leve længere end de Folkestammer, blandt hvilke de ere bosatte, da skyldes dette vist nok væsentligst lignende Forhold, deres Sky for haardt legemligt Arbejde, deres ædruelige Levemaade og Børnenes bedre Pleje osv., men ansete Forfattere antage dog, at det tillige skyldes en større Livssejghed hos denne Nation. F.-H.