Lidt Jærnbanestatistik.

Naar vor Tid baade i intellektuel og materiel Henseende har taget et saa kolosalt Opsving, saa skyldes det — derom ere Alle enige — for en meget væsentligDel storartede Udvikling, Kommunikationsmidlerne i dette Aarhundrede have været Gjenstand for. — I Oldtiden havde man ganske vist paa sine Steder et Slags Postvæsen: det fortælles jo, at Darius I indførte et saadant i Persien. Men der er dog ingen Tvivl om, at baade Oldtidens og MiddelalderensPostvæsen var meget bevendt; ja selv langt ind i den nyere Tid lod dette meget tilbage at ønske, — og hvorfor?blandt fordi man savnede gode Veje. — Det er først i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, at man begynder en ordentlig Chaussébygning; ja det er endog først i vort Aarhundrede, at man begynder at makadamisere Vejene: det var først 1812, at Mac Adam lærte af Kineserne den efter ham opkaldte Vejbygning. Men fra nu af gaar det frem med Kæmpeskridt: Dampen og Elektriciteten træde i KommunikationensTjeneste; Rowland-Hill'ske og andre Reformer indføres,og af alle disse Forbedringer ere da ogsaa overraskende. Vi skulle til Støtte herfor exempelvis anføre, at der i 1870 modtoges 12 Millioner Breve paa de danske Postkontorer.Og er dette kun übetydeligt i Sammenligning med, hvad der modtages i andre Lande. De 12 Millioner fordeltemellem Befolkning paa noget over 1,700,000 Indb.

give nemlig kun henved 7 Breve pr. Indb.; men i England modtoges der 1871 990 Millioner Breve eller mer end 30 pr. Indb.; i Schweiz 54 Millioner eller omlr. 20 pr. Indb.; i de Forenede Staler 17, i Tyskland, Belgien, Holland og Frankrig orntr. 10 pr. Indb.; i Norge derimod kun 3 pr. Indb., og i Rusland og Rumænien, Evropas mest barbariske Lande, kun 0,6 pr. Indb.!

Disse Resultater skyldes ganske vist for en væsentlig Del den lave, ensformige Brevlaxt; men Jærnbanerne skyldes fuldt saa meget. Hvor hurtig disse have udviklet sig, skulle vi vise med nogle Tal.

Den første Dampjærnbane skriver sig fra 1825. Det var en lille, omlr. 2 Mile lang, navnlig paa Kultransporten mellem Stoeklon og Darlington beregnet Bane. Den første vigtigere Bane var den mellem Manchester og Liverpool, der aabnedes 1830. Kort efter begyndte Anlægene i Tyskland med en lille Bane fra Fiirth. Det gaar nu rask fremad i alle Kulturlande. Endog midt inde i Byerne anlægges der Jærnbaner; saaledes i London, hvor der aarlig befordres mer end 100 Millioner Mennesker. Bjærgene gjennemborcs, og de største Naturvanskeligheder Alle Lande aabne sig for Jærnbanerne — endog Kina, og snart vil hele Jorden være omspændt af et fuldstændigt Jærnbanenet. Hvorledes delte efterhaanden har udviklet sig, \ise følgende Tal (efter Sliirmer: Geschichte der Eisenbahnen):

Der fandtes i hele Verden :

---

*) 1 dansk Alen = 627/iooo Meter; 1 Meter 1595/iooo1⁵⁹⁵/iooo Alen; altsaa 1 Kilometer = 1595 Alen og 1 dansk Mil = 7524 Meter eller 7524/iooo7⁵²⁴/iooo Kilometer.

Vende vi nu vor Opmærksomhed til Danmark, saa se vi, at man egentlig ikke har forhastet sig her. Det er først den 26 Maj 1847 , at det sjællandske Jærnbaneselskab aabner den lille Linje fra Kjøbenhavn til Roskilde, og dennes Fortsættelse vente paa sig næsten en halv Snes Aar. Statsbaners bestemtes først ved Lov af 10 Marts 1861 ; men fra da af begynder man ogsaa at arbejde med større Livlighed. Den 31 December 1872 var der i Alt aabnet 80^s/io Mil Statsbaner. sjællandske Jærnbaneselskab havde da bygget 38/2 Mil. Ordner man de 19 evropæiske Stater efter det Forhold, hvori Jærnbanernes Længde staar til Landets Størrelse, bliver Danmark Nr. 8. Dette kan næppe kaldes en meget fremragende , naar der ses hen til, at der maaske ikke er noget Land, hvor Naturen lægger saa faa Vanskeligheder i Vejen for Baneanlæg, som det bjærgløse Danmark. Med Hensyn Benyttelsen af de danske Baner skal her endelig bemærkes, der i 1870 befordredes omtrent 3 Millioner Mennesker af Gods 9 Mill. Ctnr. Til Jævnførelse skulle vi anføre Forholdene i vore Broderlande: i Sverig, der har omlr. 240 d. Mil Baner, befordredes 2*/2 Mill. Personer og 50 Mill. Ctnr. Gods; i Norge med 72 d. Mil Baner, 800,000 Personer og næsten 10 Mill. Ctnr. Gods. Det ses altsaa, at Danmark i Forhold til disse to Lande har en meget betydelig Persontransport, kun en ringe Godstransport.

Det er ikke i Danmark, at de meget storartede Forhold skulle søges. Det er ikke her, at der anlægges en Pacifiebane,og er heller ikke her, at der gjennembores et Mont- Cenis. Det er i Schweiz, at vi for Tiden kunne finde de storartede Jærnbaneanlæg. Det kan give en Ide om de Arbejder,der her, naar del anføres, at her i 1872 er udstedt ny Jærnbaneaktier og Obligationer til et Beløb af næsten

130 Mill. Francs, medens samtlige ny Aktier og Obligationer kun beløb omtr. 225 Mill. Francs. Naturligvis skyldes dette Beløb paa 130 Millioner navnlig Gothardsbanen (102 Millioner), der er det Arbejde, som for Tiden gjor Krav paa mest Opmærksomhed.De Underhandlinger om Anlæget af denne Bane, der over Schweiz vil forbinde Tyskland med Italien, ligge allerede flere Aar tilbage i Tiden; de førte til den internationaleOverenskomst 19 Oktober 1869, der den 28 Oktober 1871 fulgtes af en Traktat mellem Tyskland, Schweiz og Italien om Anlæget af Golhardsbanen. Den Del af denne, der gjør nfäV pää lijOSi .iQicféää&j ci ficuUi'JigViS ucii SiOrsriEcjC v/jCH-nemboringaf Gothard. Det er den genflske Ingeniør Louis Favre, der har paataget sig denne Del af Arbejdet. Han har paataget sig at fuldføre Golhardstunnelen i 8 Aar, og Omkostningerneherved han beregnet til omtr. 48 Mill. Francs. Hans Konkurrent Gratoni Cie — bekjendt Ira Mont-Cenistunnelen— beregnet Omkostningerne til 60 Mill., og forlangtederhos Aar til Arbejdets Fuldførelse. Arbejderne ere nu alt i Gang. Tunnelen, der skal være tosporet, bliver næsten to Mile lang (14,900 Meter), og dens højeste Punkt vil være 1150 Meter over Havfladen.

ruiuucu ulhu LjjuaC^jcrcnac \ccrk lorcstacir ser i bcnv/ciz en hel Del andre Baneanlæg, der ere interessante, bl. A. fordi der til Dels bringes ny Principer i Anvendelse, saaledes den lille hydro-pnevmatiske Bane fra Ouchy til Lausanne og Bjærgbanen Ziirich til Utliberg. Vi skulle imidlertid her ikke omtale disse Arbejder; vi skulle kun tilføje, at Schweiz allerede har el forholdsvis meget betydeligt Jærnbanenet, hvilkel er saa meget mere overraskende, naar det tages i Betragtning, der faa Steder findes saa uhyre Naturvanskeligheder som her.

Neden for give vi en Oversigt over Forholdene i de forskjellige Lande, over Jærnbanernes Længde, samt det Forhold, hvori de staa til Arealets og til Befolkningens Størrelse. er laant fra Almanach de Gotha for 1873.

Forudsat at disse Tal ere rigtige (Danmark har lidt mere end angivet, nemlig 894) findes der i Evropa i Alt 112,693 Kil., altsaa 11,6 pr. 1000 kvadr. Kilometer, og 374 pr. Mill. Indb. — Amerika har omtrent lige saa meget, nemlig 110,207 Kil.; men da Befolkningen er langt ringere end i Evropa, falder meget mere pr. Million nemlig 1,304. — I Asien haves 8,769 Kil. o: 11 pr. Million Indb. — I Afrika 1,773 Kil. Da denne Verdensdels Størrelse og Befolkning er ukjendt, kunne de forholdsvise Tal ikke angives. — I Avstralien 1,812 Kil. — I hele Verden bliver der saaledes 235,254 Kilometer eller omtrent 31,267 danske Mil Jærnbane.