Fem Åars Statshusholdning. 1867 — 72.

divert Åar sker der gjærne ved første Behandling af Finansloven Forsøg paa at give en Oversigt over vor finansielle Status, ikke blot i Øjeblikket, men saaledes, som den resulterer af den nærmest forudgaaede Tid, i det Øjemedet navnlig er det, at vise, om vi ere i Stand til at dække yore Udgifter med de løbende Indtægter eller have været nødsagede til at bruge af Statsformuen for at vedligeholde Balancen imellem Indtægt og Udgift. Disse Opgjørelser ere imidlertid ikke sjælden Gjenstand for Modsigelser, og Tilstanden kan endog stundom fremstilles temmelig modsatte Synspunkter. Hovedgrunden dertil er naturligvis den, at det kan omtvistes, hvad der skal henregnes til ordinære, løbende Udgifter, samt at det, for saa vidt Aktiver ere forbrugte i et eller andet Øjemed, f. Ex. til Bygning af Jærnbaner, kan være Gjenstand for Strid, om disse i Værdi kunne siges at svare til det forbrugte af Aktiver,

Naar vi nu her forsøge at fremstille Resultatet af de sidste fem Aars Statshusholdning, forudskikke vi den Bemærkning,at Opgjørelse fremfor Alt er foretagen objektivt uden al forudfattet Mening og uden det ringeste Ønske om at fremstille Tilstanden enten som god eller

som utilfredsstillende. Derhos søge vi at opgjøre navnlig de omtvistelige Punkter paa en saadan Maade, at Enhver let kan bedømme, om han anser den skete Opgjørelse for rigtig eller ej. Endelig bemærkes det, at vi ikke ved Betegnelsen »ordinære Indtægter» ville tilkjendegive Noget om, hvor vidt den paagjældende Indtægt ogsaa for Fremtidentør at ville indgaa med det anførte, gjennemsnitligeBeløb; angiver kun, at det er Indtægtskilder af en blivende Natur. I Hovedsagen tør de derhos vel nok antages ogsaa fremtidig at ville give det anførte Gjennemsnitsbeløb.

Vi komme altsaa først til

I. Ordinære Indtægter.

Disse have i Finansaarene 1867—72 i Gjennemsnit
givet følgende Beløb:

---

*i Efter Fradrag af Bankens Andel i Gammelskatten

eller med andre Ord: det samlede Indtægtsbeløb paa disse Poster har i de 5 Finansaar i Alt (naar de ved Gjennemsnittene bortfaldende Rigsdalere og Skillinger medregnes) udgjort 93,632,179 Rdl.

Til dette Reløb maa nu for det omhandlede Femaar
lægges følgende:

11. Extraordinære Indtægter

saa at den samlede Indtægt i disse fem Finansaar har
været 123,097,024 Rdl., hvilket ved en ligelig Gjennemsnitsfordeling
ca. 24,619,400 Rdl. pr. Aar.

---

*) Disse ere vel nu bortfaldne, men maa dog for den Tid, de indkom, som ordinære Indtægter, saa meget mere, som Udgiften ogsaa er formindsket, om end ikke med et tilsvarende Beløb. Indtægterne ophørte den Iste April 1871; her ere de opførte med Vs af det samlede Beløb for de (ire foregaaende Finansaar.

**) Afgiften har været eftergivet i to Aar; det anførte Beløb er Vs af Afgifterne for 3 Aar.

***)Heri er ikke medregnet de under denne Post opførte, ved Udstedelsen Obligationer eller Kreditbeviser vundne, Indtægter.

Hvad Udgifterne angaar, da ville vi her ikke fordybe i, hvad der paa enkelte Ministeriers — og særlig Krigs- og Marineministeriets — Kontoer bør betegnes som ordentlige eller overordentlige Udgifter; thi denne Adskillelse kun, at de paagjældende Udgiftsbeløb ere mere eller mindre regelmæssige. Men de saakaldte overordentlige ere saa langtfra overordentlige, at de tvært imod regelmæssig gjenfmdes paa hvert Aars Budget, kun med temmelig vexlende Beløb. Tager man altsaa Gjennemsnittet af et flere Aars Tidsrum, ville disse Svingninger Beløbene omtrent udjævne hinanden, og det samlede Beløb kan derfor omtrent betragtes som det Ordinære for et saadant længere Tidsrum. Fæster man derfor Blikket paa et femaarigt Tidsrum, maa disse Udgifter saa fuldt henføres til Periodens løbende Udgifter, alle de andre.

Ved extraordinære Udgifter forstaa vi her da kun saadanne, der ere anvendte til Indkjøb af virkelige Aktiver, e. rentebærende Ejendomsgjenstande, eller til Formindskelse af Gjælden. Thi det, som det interesserer os at faa at vide ved Betragtning af de sidste fem Aars Statsregnskab er, er, om vi have Jværet i Stand til at holde en saadan Balance imellem Indtægt og Udgift, at vi ikke have behøvet at formindske vor Formue eller gjøre Gjæld for at fyldestgjøre de Fordringer, den egentlige Statshusholdning

Da Jærnbanerne almindelig opfattes og paa Statsregnskaberneopføres Statsaktiver, have vi ogsaa her betragtet dem paa denne Maade og derfor særlig opført alle de til Jærnbaneanlæg virkelig medgaaede Summer(— ikke det til Toldgodtgjørelse til de sjællandske Jærnbaner, til Kontrol med disse og de alt i

Drift værende Statsbaner m. v. medgaaede Beløb*) —) uagtet vi ganske vist ikke indse, hvorfor man saa ikke lige saa godt kunde henregne ny Telegrafanlæg, Havneanlæg,Vejanlæg lign. til Erhvervelse afFormuegjeiistan.de.

I. De ordinære Udgifter have da i Femaaret
1867—72 i aarligt Gjennemsnit udgjort følgende Beløb:

---

*) Paa Grund af Posteringen i Statsregnskabet har det været nødvendigt medtage Toldgorttgjørelsen og andre Erstatninger ved Esbjærg Havneanlæg; men selve Udgifterne til Anlæget ere ikke medregnede. Derimod ere de blot for Jærnbanernes Skyld udførte Broanlæg m. v. ved Havnene medregnede til »Jærnbaneanlæg».

**) At disse Udgifter, naar et længere Tidsrum tages under Et, snarere maa kaldes ordentlige (i alt Fald det ordinære Gjennemsnit) overordentlige, fremgaar deraf, at Minimum har været 703,833 Rdl... Maximum 1,791,614 Hdl.

hvorefter det samlede Udgiftsbeløb paa disse Poster i de fem Aar har udgjort i Alt (nøjagtigt) 89,724,017 Rdl., saa at altsaa de ordinære Indtægter have oversteget dette Beløb med 3,908,162 Rdl. eller gjennemsnitlig med ca. 781,632 Rdl. om Aaret.

11. Som overordentlige Udgifter, d. v. s. Udgifter,
ere medgaaede til Afdrag paa Statsgjæld og
Bygning af Jærnbaner, bliver dernæst at opføre:

Nu maa det ganske vist gjøres gjældende, at den under 2 opførte Sum kun til Dels er en virkelig Afbetaling Gjæld, og at det ikke er let at sige, hvor meget der af dette Beløb skal anses for simpel Rentebetaling. Under alle Omstændigheder bør en Del deraf betragtes som Afdrag paa simpel Gjæld, og det vil saaledes ses, at der ikke mangler meget i, at der er bleven anvendt til Afdrag paa Statsgjælden netop lige saa meget, som der er forbrugt af Aktiverne. Merforbruget af Aktiverne gjenfindes derhos, som strax skal vises, i Kassebeholdningen.

Henfører man nu imidlertid af det nævnte Beløb den
hele Million — o: det Femdobbelte af den hele Udgift
til Enkekassen i det sidste Finansaar — som Rentebetalingtil

talingtilde ordentlige Udgifter, vil man dog endnu stedse faa et Overskud fra de ordentlige Indtægter af i Alt 2,908,162 Rdl., der altsaa tilligemed den overordentlige Skats 3,931,580 Rdl. — tilsammen altsaa 6,839,742 Rdl. — ere blevne anvendte til Jærnbaneanlæg. Da de i Femaaret186 ^—72 anlagte Jærnbaner i Følge det Ovenstaaendehave 12,615,234 Rdl., vil man se, at det til disses Anlæg kun har været nødvendigt at udstede Obligationer og Kreditbeviser til et samlet Beløb af

Drages dette Beløb fra de i Femaaret udstedte Obligationer Kreditbeviser (8,331,414 Rdl.) udkommer 2,555,922 Rdl., og lægges dertil det Beløb af 857,281 Rdl., hvormed efter det Ovenstaaende Afdragene paa Aktiverne Afdraget paa Statsgjælden, faas 3,413,203 Rdl., hvilket udgjør netop det Beløb, hvormed Kassebeholdningen bleven forøget i det her omhandlede Femaar, i det den d. Iste April 1866 udgjorde 4,960,460 Rdl., d. 31te Marts 1872 derimod 8,373,663 Rdl. Til bedre Oversigt vi følgende Opgjørelse:

hvilket er det Beløb, der er bleven anvendt til Jærnbane
anlæg.

Ved Femaarets Begyndelse var 40,7 Mil Jærnbane i Drift, ved dets Slutning derimod 80,4 Mil; det er altsaa paa det Nærmeste netop Halvdelen af det jysk-fynske Jærnbanenet, der er bleven anlagt i dette Femaar (nemlig Fredericia-Aarhus 14,6 Mil, Randers- Aalborg 10,8 Mil, Vendsysselbanen 10,9 Mil og Silkeborgbanen Mil). Da den hele indtil Udgangen af Finansaaret anvendte Sum til Jærnbaneanlæg er 26,06 Mill. Rdl., vil det ligeledes ses, at det i Femaaret 1867^— 72 udgivne Beløb paa det Nærmeste udgjør Halvdelen heraf.

Vil man nu altsaa vide, om vor Formuestilstand er ringere eller bedre end for 5 Aar siden, beror Besvarelsen heraf væsentlig paa den Værdi, man vil tillægge de i Femaaretbyggede Mil Jærnbane. Er man af den Formening, at Jærnbanerne bør betragtes som et Statsaktiv, vil dettes Værdi ligefrem bero paa den Renteindtægt, Jærnbanerne give, og for at der skal være Balance, maa altsaa det halve Overskud af det jysk-fynske Jærnbanenet svare til Forrentningen af omtrent 5 Mill. Rdl.s Obligationer

eller m. a. 0.: det halve Jærnbanenet maa give et Overskudaf Rdl., for at der ikke skal være Tibagegangi her omhandlede Femaar. Indbringe Jærnbanernemere have vi ombyttet de 5 Mill. Rdl. af Reservefonden med et mere værdifuldt Aktiv.

Nu maa det imidlertid bemærkes, at den her opstillede over vor Status er den mindst gunstige, kan opstilles. Vi have nemlig paa den ene Side kun regnet de reelle Afdrag paa Statsgjælden, men ikke taget i Betragtning, at den nominelle Statsgjæld er bleven formindsket mere end med dette Beløb. Paa den anden Side have vi ganske vist ogsaa kun regnet de udstedte til det Beløb, som de ere afhændede til, i Steden for til det, hvorpaa de lyde; men til Gjengjæld vi til Afdrag paa Aktiverne ogsaa henregnet de Beløb, der ere indkomne ved Salg af Aktiver, der hidtil Renter have givet.

Opgjøre vi da Regningen umiddelbart efter Statsregnskaberne,
vi. ;it. Stat sgj ældens Nominal beløb
— inklus. Gjælden til Nationalbanken — d.
Iste April 1867 133,401,121 Rdl.
Heraf er imidlertid i 1869—70 bleven
afskrevet imod lige Afgang paa Aktiverne
Beløb af 9,999,808 —
Rest . . 123,401,313 Rdl.
Statsgjældens Nominalbeløb var — inklus.
Gjælden til Nationalbanken — d. 31te
Marts 1872 116,176,880 -
Altsaa er den trods Udstedelsen af ny
Obligationer bleven virkelig formindsket
7,224,433 Rdl.

Lades altsaa Afdragene paa Gjælden til Enkekassen helt ude af Betragtning, udkommer dog kun denne Sum af lidt over 2 Mill. Rdl. som det Beløb, hvormed vor Formuestatus er bleven forringet; lige over for denne Forringelse staar da Anlæget af ca. 40 Mile Jærnbane, der har kostet 12,615,234 Rdl.

Sluttelig skal endnu kun bemærkes, at, for saa vidt der spørges, om det Gjennemsnitsbeløb, hvormed de ordinære Indtægter i det Foregaaende ere opførte, nemlig omtrent 18,726,000 Rdl., ogsaa for Fremtiden tør paaregnes som ordinært Intægtsbeløb, da er der al Grund til at tro dette. Opfører man nemlig det Minimum, som enhver af disse Indtægtsposter har givet i dette Femaar — hvorved altsaa bl. A. de islandske Intrader og det vestindiskeOverskud —, bliver Summen af alle disse

Minimumsbeløb ca. i 7,644,000 Rdl.; tager man derimod Juaximumsbeløbet af hver Indtægtspost, bliver det tilsammenca. Rdl. Selv om man udelukker Island og Vestindien af dette Beløb, udkommer dog 20,427,000 Rdl. Særlig bemærkes det derhos, at henved V4 Mill. Rdl. af Forskjellen imellem Gjennemsnitsbeløbet og Minimalbeløbet hidrører fra Klasselotteriet, der i Fremtidentør at give en temmelig stadig Indtægt af ca. 300,000 Rdl., medens Overskuddet i 1869—70 paa Grund af Lotteriets da stedfindende Omdannelse sank til det blandt Minimumsummerne opførte Beløb af henved 61,000 Rdl. Derhos maa det med. Hensyn til de ordinæreUdgiftsposter at Renter og Omkostningerved der i 1868_—69 opførtes med ca. 5,653,000 Rdl. og siden have været stadig aftagende, for Finansaaret 1873_—74 ere sunkne til 4,632,000 Rdl.; at paa samme Maade Udgifterne til Pensionsvæsenet i 1867_— 68 vare 2,081,000 Rdl., og senere stadig ere sunkne, indtil de nu for 1873—74 opføres med kun 1,746,000 Rdl. Alene paa disse to Poster er saaledes Udgiften for 1873—74 opført med ca. 680,000 Rdl. mindre, end den i Gjennemsnit har udgjort i det forløbne Femaar.