Miljøøkonomiske problemstillinger har stået højt på den politiske dagsorden i mange år, uden at disse har været stærkt præget af økonomers til disse problemstillinger. er heldigvis ændret i de seneste hvilket til dels skyldes satsningen på samfundsvidenskabelige tilgangsvinkler under Strategiske Miljøforskningsprogram. Flemming Møllers bog udspringer af dette forskningsprogram.

Bogens hovedformål er at formidle en oversigt over forskningsområdet »værdisætning miljøgoder.« Dette kunne forlede en til at forvente en snævrere fremstilling, end bogen faktisk indeholder.

Bogen har en bredde i fremstilling af problemkredse, overgår de fleste lærebøger i miljø- og ressourceøkonomi. Bredden fremgår at den illustrerer de forskellige roller, værdisætning af miljøgoder har inden for flere analyserammer.

Første analyseramme vedrører generelle allokerings- og styringsproblemstillinger. ramme er dog relativt summarisk beskrevet og giver ikke et nuanceret af kompleksiteten ved anvendelse forskellige økonomiske styringsinstrumenter, afgifter og omsættelige forureningstilladelser.

Anden analyseramme, der vedrører projektvurdering, langt mere dækkende. Den giver en god og kritisk vurdering af begrænsninger anvendelse af livscyklusanalyser. Endvidere fokuserer den på beslutningstagerorienterede hvor det dog kan undre, at der ikke er referencer til førende beslutningsteoretikere som Keeny og Raiffa (1976) og von Winterfeldt og Edwards (1986), herunder sidstnævntes SMART-model Milti Attribute bating Technique).

Endelig gives også en fremstilling af den paretianske cost-benefit-analyse, herunder diskussioner af forholdet mellem kompenserende og ækvivalerende variationer (EV) og konsumentrentebegrebet (CS). Som påpeget er CS kun en valid velfærdsindikator under restriktive forudsætninger, hvorfor CV og EV teoretisk er at foretrække. Ved binære sammenligninger er det vanskeligt at foretrække ene frem for den anden; men det er naturligvis rigtigt, at EV ikke giver samme transitivitetsproblemer som CV. Det påpeges, at man ud fra estimerede Marshall'ske efterspørgselskurver benytte Roy's identitet og ved løsning af differentialligninger bestemme kompenserede efterspørgsler. Dette dog sjældent en farbar vej, hvorfor det kan være værd at nævne Vartias (1983) algoritmer med vilkårlig præcision at beregne kompensationsmål ud fra Marshall'ske efterspørgselskurvesystemer.

Den tredje analyseramme er det grønne nationalregnskab,hvor får et godt indtrykaf seneste års forslag til at inddrage sammenhænge mellem miljø og økonomisk aktivitet i nationalregnskabssammenhænge og også et indtryk af uklarheder i formålet med at indbygge miljømæssige aspekter i dissesammenhænge,

sesammenhænge,herunder om der tilstræbes en forbedring af nationalregnskabets indkomstbegreb,eller der tilstræbes etableringaf egentlig velfærdsindikator.

Disse forskellige analyserammer stiller krav til værdisætninger af miljøgoder - det være sig markedsomsatte miljøgoder eller ikke-markedsomsatte I de efterfølgende redegøres dels for mulige imperfektioner prisdannelsen for markedsomsatte og dels for de hyppigst anvendte metoder til værdisætning af ikke-markedsomsatte

Det er mit indtryk af læsningen, at der stadig en vis uklarhed om, hvorledes værdisætninger skal inddrages i grønne nationalregnskaber, at sondringen mellem og totalanalyse undertiden er uklar.

I den forstand er værdisætningen af miljøgoder mindre problematisk på det principielle plan ved egentlige prioriteringsog overvejelser. Metoderne imidlertid ofte vanskelige at anvende og giver undertiden så stor usikkerhed på estimaterne, man mindes sentensen om, at Vorherre opfandt økonomerne for at stille meteorologerne i et bedre lys; men det taler formentlig for, at der skal udvikles større ekspertise brugen af værdisætningsmetoderne. Bogen afrundes da også med at diskutere værdisætning i relation til væsentlige danske miljøproblemstillinger set i relation til miljøbetingede belastningstyper, for levevilkår og værdisætningsmuligheder

Sammenfattende giver bogen en god oversigt værdisætningsproblemstillinger ud fra et bredt spektrum af tilgangsvinkler. Dette må ses som en fordel, da mange tilgangsvinkler behandles isoleret med risiko for, at kendskabet til andre tilgangsvinkler er begrænset. muligvis risikabel påstand er, at en del økonomer, der har beskæftiget sig med miljøøkonomi, har et stærkt fundament i velfærdsøkonomien et tilsvarende svagt i nationalregnskabsstatistikkens og vice

Flemming Møllers bog skal derfor hilses velkommen med henblik på højnelse af informationsniveauet de mangesidede aspekter, der knytter sig til værdisætning af miljøgoder.

Økonomisk Institut
Odense Universitet

Litteratur

Keeny, R.L. og H. Raiffa. 1976. Decisions with
Multiple Objectives: Preferences and Value
Tradeoffs. New York.

Vartia, Y-O. 1983. Efficient methods of measuring welfare chance and compensated income in terms of ordinary demand functions. Econometrica.

von Winterfeldt, D. og W. Edwards. 1986. Decision
and Behavioral Research. Cambridge.