Resumé

SUMMARY: In recent years much attention has been paid to entry studies within industrial research. Thus, high firm mobility secures that resources move towards the most productive industries, and the threat from potential entrants can restrain incumbents from exploiting their market power, as well as forcing them to be cost effective. The entry behaviour of Danish firms is analysed in the empirical part of the paper. Market growth is found to induce entry, whereas minimum capital requirement efficient plant size have the opposite effect. An above normal profit proves to have only a weak effect on entry rates in the Danish manufacturing industries.

1. Indledning

En høj grad af ressource mobilitet antages normalt at være en forudsætning for effektive med høj økonomisk vækst. Stor mobilitet af virksomheder kan således med til at fremme den proces under økonomisk vækst, hvor ressourcerne bevæger fra brancher med lav produktivitet til brancher med høj produktivitet. Hertil kommer, at tilgangen af nye virksomheder til en branche eller blot den potentielle mulighed øger konkurrencen og derved afholder de allerede etablerede virksomheder at udnytte deres markedssituation til at øge indtjeningen ved prisstigninger. Den potentielle konkurrence fra nye virksomheder er også med til at holde produktionsomkostningerne idet den tvinger de etablerede virksomheder til at minimere for at kunne holde potentielle konkurrenter ude af markedet. Endelig tilgang af nye virksomheder vigtig, da indførelsen af ny teknik i de enkelte brancher ofte sker via de nye virksomheder.

---

Vi vil gerne takke kollegerne i Centre for Industrial Economics og en anonym referee for mange gode forslag forbedringer af et tidligere udkast.

I de senere år er der fremkommet en del udenlandske undersøgelser over omfanget af nytilgangen af virksomheder til de enkelte brancher. Imidlertid eksisterer der kun få danske undersøgelser over mobiliteten af virksomheder. En vigtig grund hertil har været mangel på adgang til virksomhedsdata. Hos Erhvervsfremme Styrelsen (1996) gives der en beskrivelse af de nye virksomheder i perioden 1990 til 1993 på basis af den registerbaserede statistik i Danmarks Statistik. Der ses tillige på iværksætternes baggrund og deres overie vel sesmønster i perioden. Finansministeriet (1995) og Det økonomiske Råd (1995) har yderligere analyseret konkurrenceforholdene i erhvervslivet fra branchedata leveret af Danmarks Statistik. Markeder med konkurrenceproblemer identificeret ved hjælp af indikatorer for markedskoncentration, omkostningseffektivitet profitabilitet. Undersøgelserne antyder, at der er konkurrenceproblemer en del brancher, hvor koncentrationen er stor og indtjeningen forholdsvis høj. Det er fortrinsvis i hjemmemarkedssektoren, som ikke er udsat for udenlandsk konkurrence, problemerne gør sig gældende.

Koncentrations- og indtjeningsforhold må omvendt forventes at påvirke tilstrømningen nye virksomheder til de enkelte brancher. I denne artikel vises det, at koncentration profitabilitet sammen med andre forhold påvirker mobiliteten af virksomheder en sådan måde, at brancher med konkurrenceproblemer meget vel kan bevæge sig i en mere konkurrencepræget retning som følge af stor tilstrømning af nye virksomheder. Formålet med analysen er således at undersøge, i hvilket omfang adgangsbarrierer andre markedsforhold påvirker tilstrømningen til de enkelte markeder i forlængelse heraf at diskutere, hvorvidt konkurrenceproblemerne er selvregulerende.

I papirets empiriske del behandles forhold, der påvirker tilstrømningen af nye virksomheder de danske industribrancher i perioden fra 1991 til 1993, ved hjælp af en ny longitudinal virksomheds-database. Databasen omfatter ca. 10.000 fremstillingsvirksomheder indeholder regnskabsoplysninger for virksomhederne opdelt efter 5-cifrede NACE branchekoder over en otteårig periode (1988-95). Efter at brancher uden egentlig økonomisk aktivitet er fjernet, bliver der 206 fremstillingssektorer i det endelige datasæt.

I det følgende afsnit diskuteres økonomiske modeller, der behandler de faktorer, som især har betydning for tilstrømningen til en branche. Af mere betydende forhold kan nævnes de enkelte branchers koncentration, markedsvækst, profitabilitet og tendens stordrift. I afsnit 3 præsenteres data, og dernæst vises de empiriske resultater fra tilstrømningsmodellerne i det næste afsnit. Afsnit 5 indeholder en konklusion.

2. Adgangsbarrierer og tilstrømningsmodeller

J. S. Bains første studier af sammenhængen mellem profitabilitet og markedsstruktu

tur¹ har siden 1950'erne resulteret i et betydeligt antal teoretiske bidrag om emnet, men dog uden at der er udkrystalliseret en enkelt teori til forklaring af forskelle i branchernesprofitabilitet. skyldes ikke mindst, at de fleste modeller bygger på forskelligeantagelser virksomhedernes strategiske konkurrenceadfærd, altså deres reaktioner på ændrede pris- og afsætningsforhold - typisk under oligopolistiske konkurrenceforhold.Ofte Cournot-modellen dog som referenceramme, når markedet analyseres under ufuldkomne konkurrenceforhold. Grunden hertil er formentlig,at er i pæn overensstemmelse med »structure-conductperformance«tanken, i denne sammenhæng udmønter sig i en simpel sammenhængmellem profitabilitet, koncentration og efterspørgselselasticitet.

Schmalensee (1989) giver en oversigt over forskellige empiriske analyser, som typisk
sig på cross-section data. De fleste studier bygger på formen:

(1)

hvor P* er den normale profit (lig overskud eller dækningsbidrag) for den /'te branche. ; angiver graden af markedskoncentration og D_i står for afsætningsforholdene, f.eks. i form af efterspørgselselasticiteten. Endelig er B_i betegnelsen for forskellige variable, der angiver effekten af adgangsbarrierer på det enkelte marked, f.eks størrelsen den produktion som indebærer stordriftsfordele for den typiske virksomhed, reklame, af produktdifferentiering, forsknings- og udviklingsomkostninger samt minimumskapitalkravet for nye virksomheder. Resultatet af de fleste empiriske studier baseret på (1) er, at der findes en positiv, men svag sammenhæng mellem koncentration profitabilitet. Til gengæld bidrager forskelle i adgangsbarrierer ofte betydeligt til modellernes overordnede forklaringsgrad.

Cross-section baserede analyser kan generelt kritiseres for at give et for simpelt øjebliksbillede konkurrenceforholdene i de enkelte brancher. Således kan konkurrenceproblemer brancher med svag konkurrence og deraf følgende høj aktuel profit udmærket af selvjusterende karakter og derfor kun udgøre et midlertidigt problem. For at analysere spørgsmål af denne karakter skal der anvendes modeller, hvor der fokuseres markedets dynamiske udvikling. Denne slags undersøgelser har typisk fulgt to hovedretninger, nemlig brug af økonomiske tidsserier for markedsstruktur og profitabilitet samt cross-section baserede studier, hvor ny tilgang til og afgang fra markedet analyseres.

Ifølge Geroski (1991) finder man i de tidsseriebaserede studier en betydelig konstansi
branchernes koncentrations- som indtjeningsforhold. Med andre ord synesder
være underliggende faktorer i konkurrenceforholdene, som virker bevarendepå

---

1. Se Bain( 1951).

depåden eksisterende markedsstruktur. En nærmere uddybning af disse forhold kræveren
analyse, hvor der fokuseres på de forhold, som er af betydning, når
virksomheder vælger at etablere sig i eller forlade de forskellige brancher.

De fleste empiriske studier af virksomhedsmobilitet baserer sig af naturlige grunde på cross-section data, hvor tilgangen af nye virksomheder til en branche søges forklaret. forventningerne til indtjeningen i en given branche svarer til normalindtjeningen, de specifikke konkurrenceforhold, der kendetegner branchen, såsom koncentration, adgangsbarrierer, usikkerhed etc, er der ikke grund til at forvente nogen af virksomheder til branchen. Omvendt gælder, at såfremt forventningerne indtjeningsniveauet i en branche på et givet tidspunkt overstiger det normale niveau, så vil der være et incitament til etablering for potentielle indtrængere, og nettotilgangen branchen må derfor forventes at være positiv. Hvis antallet af virksomheder i de meget profitable brancher, vil den samlede kapacitet udvides, og de ændrede konkurrenceforhold vil på lidt længere sigt presse indtjeningen i nedadgående

Orr (1974) opstiller en generel model for tilgangen af virksomheder:

(2)

hvor E_i er tilgangen af virksomheder på det /"te marked målt i procent af det eksisterende virksomheder, i det følgende kaldet tilgangsraten. Pf angiver potentielle konkurrenters ex ante forventninger til indtjening på det pågældende marked - ex post indtrængningen, P*er branchernes normalindtjening, jf. ovenfor. Såfremt profitforventningerne normalindtjeningen (P_t ^e - P*) > 0, gælder altså, at en vis tilgang virksomheder må forventes til den pågældende branche. G_i, der angiver markedsvæksten, at påvirke virksomhedstilgangen positivt, og endelig inkluderes en række markedsspecifikke forhold via variablen Z..

Indtjeningsforventningerne kan rimeligvis baseres på den historiske profit, P_r Samtidigt gælder, at stærk og uforudset markedsvækst formentlig i sig selv påvirker forventningsdannelsen, hvorfor den forventede indtjening generelt kan skrives som PP_t ^e =P(P_i, G(). Indsættes dette udtryk samt (1) i (2), fås på reduceret form følgende generelle for tilgangsraten:

(3)

Effekten på tilgangsraten af koncentrationsvariablen er usikker. Høje koncentrationsratioerog
efterspørgselselasticiteter resulterer formentlig i mindre incitamentfor
indtrængere til at etablere sig på markedet. Omvendt gælder, at

mindre konkurrence øger den faktiske indtjening på disse markeder, hvorfor mere
koncentrerede brancher også kan virke tiltrækkende på nye virksomheder. Derimod
gælder, at høje indtrængningsbarrierer entydigt påvirker tilgangsraten negativt.

Koncentrations- og indtjeningsforhold er givetvis positivt korreleret og giver derfor potentielt anledning til multicollinaritetsproblemer. Det forekommer derfor mere naturligt estimere modellen i dens strukturelle form, hvor først den overnormale profit estimeres, teknisk som residualerne i en regressionsanalyse af (1), hvorefter (2) kan estimeres direkte. Derfor anvendes følgende empiriske form

(4a)

(4b)

(4c)

hvor P_i er branchens historiske gennemsnits indtjening, og ir_i angiver den overnormale CONC_t måler branchernes koncentrationsforhold. Indtrængningsbarrierer ved MES_i »minimum efficient scale«, altså det omsætningsniveau der indebærer laveste gennemsnitsomkostninger og MKR_t »minimum capital requirement«, vil sige størrelsen af det mindste anlæg, en potentiel indtrænger er nødt til at investere i, hvis den pågældende går ind på markedet. Endelig gælder, at den empiriske af den reducerede form kan skrives som

(5)

Modellerne i (4) og (5) udtrykker incitamenterne til at etablere sig på et givet marked. om tilgangen af virksomheder påvirkes positivt af f. eks. overnormale indtjeningsforhold, det imidlertid ikke sikkert, at konkurrenceforholdene påvirkes, hvis der samtidigt er en betydelig afgang af virksomheder fra den pågældende branche. I sidste instans er det således nettotilgangen af virksomheder, som påvirker konkurrenceforholdene. den empiriske del af analysen er modellen i (4) og (5) derfor også formuleret netto-termer. Endelig kan der også argumenteres for, at afgangsraten bør indgå bruttotilgangsligningerne ovenfor, jf. Siegfried & Evans (1994). Argumentet er, at jo flere virksomheder der forlader en branche, desto »bedre plads« er der for potentielle Dertil kommer, at nye og effektive virksomheder udkonkurrerer ældre og mere ineffektive virksomheder.

Såfremt der fokuseres på de empiriske resultater, fås i reglen ikke særligt overbevisendesammenhænge
tilgangsrater og indtjening, jf. f.eks. Geroski (1995). Ofteer

teerder tale om overordentlig træge reaktioner, når det drejer sig om indflydelsen fra forskellige indtjeningsmål. Noget lignende gør sig også gældende for de variable, der repræsenterer adgangsbarriererne. Omvendt gælder, ifølge Siegfried & Evans (1994), at afgangsrater synes at have en positiv effekt på tilgangen.

3. Data

Det grundlæggende datasæt, der vedrører 1992-93, er oprindeligt indsamlet af Købmandsstandens Oplysningsbureau, der som hovedkilde har anvendt de standardiserede som visse selskaber er pligtige til at indsende til godkendelse Selskabsstyrelsen. Personligt ejede virksomheder med under 10 beskæftigede ikke forpligtiget til at offentliggøre deres regnskab. Derfor bygger datasættet hovedsagelig regnskabsoplysninger fra aktieselskaber og anpartsselskaber samt enkeltmandsejede med mere end 10 ansatte. Oplysningerne vedrørende de enkelte brancher er således beregnet ud fra de virksomhedsspecifikke oplysninger i de enkelte brancher.

Alle virksomheder er tildelt en 5-cifret NACE branchekode med den modifikation, at enkelte virksomheder er blevet placeret under hovedgruppen på 2-ciffer niveau i tilfælde, hvor det har været vanskeligt at placere dem naturligt i en undergruppe. På grund af det begrænsede antal virksomheder, der findes i disse delbrancher, er de udeladt det følgende. Opgjort på det mest disaggregerede niveau er der ca. 400 brancher i fremstillingssektoren, og mange af brancherne har derfor kun få virksomheder og ingen i perioden. Analyserne er derfor foretaget på et aggregeringsniveau, svarer til NACE 4-ciffer niveau, svarende til 206 brugbare brancher inden for fremstillingssektoren.

Tabel 1 viser antallet af virksomheder og den samlede omsætning opgjort på hovedgrupper Danmarks Statistik's Momsstatistik. Andelen af virksomheder og omsætning i nærværende datasæt er tillige opgivet i procent af Momsstatistikkens indberetninger. Som ventet er kun en mindre del af virksomhederne, ca. 10%, repræsenteret i datasættet Købmandsstandens Oplysningsbureau. Det skyldes for det første udelukkelsen af små enkeltmandsej ede virksomheder, og for det andet er mange af virksomhederne holdingselskaber eller tomme selskaber uden egentlig økonomisk aktivitet. For at udelukke virksomheder er virksomheder med en omsætning på under en '/2 mill. kr. frasorteret. Gennem denne datatrimning er antallet af virksomheder i fremstillingssektoren fra 10.793 til 3.660. De frasorterede virksomheder har imidlertid en så beskeden størrelse i markedet, at det tilbageværende datasæt alligevel dækker 68,5% af omsætningen i fremstillingssektoren.

Brancheklassificeringen af virksomhederne er ikke helt ens i de to datasæt, hvilket
forklarer, at andelen ligger over 100% for nogle brancher. I Momsstatistikken er klassificeringensåledes

sificeringensåledesselvrapporteret til Told- og Skattestyrelsen, ofte i forbindelse med virksomhedens tilmelding til momsregistret, hvorimod Købmandsstandens Oplysningsbureauløbende virksomhedernes hovedprodukt i relation til inddelingeni klassifikationen.

Branchedatabasen er som nævnt baseret på ovennævnte virksomhedsdata. Forinden
aggregeringen er foretaget, er alle informationer fra virksomhedernes offentliggjorte

regnskaber omregnet til 12 måneder og henført til kalenderåret af hensyn til sammenligneligheden.Regnskaber
en periode under '/2 år er elimineret fra datasættet.

For at minimere tilfældige årlige udsving er tilgangsraten beregnet på basis af en toårig periode, 1992-93. En virksomhedstilgang er identificeret, hvis der eksisterer et regnskab for 1992 eller 1993 med relevant information, og der samtidig ikke er offentliggjort regnskab for 1991 eller tidligere år. For at reducere problemet med, at en tilstrømning dække over en ændring i ejerform fra privatejet til selskabsform, er virksomheder, der opfylder ovennævnte krav men samtidig har oplyst sit etableringsår til før 1991, kategoriseret som en eksisterende virksomhed. Tilgangsraten er herefter defineret som antallet af nye virksomheder i 1992 og 1993 i procent af antallet af eksisterende i 1991.

Fordelingen af tilgangsraten på brancher er vist i figur 1 i stigende rækkefølge. Næsten af tilgangsraterne ligger mellem 10 og 50 procent, men et stort antal brancher har ingen tilgang af nye virksomheder i den pågældende periode. Endelig har et fåtal af brancher en meget stor tilgangsrate, og disse brancher er kendetegnet ved kun at have få virksomheder. Den højeste tilgangsrate på 100% findes i to brancher, »andre papirprodukter« samt »anden fremstillingsvirksomhed«, begge med 6 virksomheder 1991 og en tilgang på 6 de to følgende år.

Perioden 1991-93 må karakteriseres som en periode med lav økonomisk vækst eller stagnation i dansk økonomi, idet vækstraten for BNP lå på 0,8% til 1,5% p.a. Dette påvirker antallet af nye etableringer i de enkelte brancher negativt sammenlignet med en periode med mere normal økonomisk aktivitet, hvor igangsættere vil være mere tilbøjelige at starte en ny virksomhed.

Antallet af virksomheder, der forlader en branche, er beregnet på en lignende måde. En afgang er identificeret, hvis der findes et regnskab for 1991, og der ikke er offentliggjort regnskab for 1993. Afgangsraten er defineret som det antal virksomheder, der forlader branchen i 1992 og 1993 i procent af antallet af virksomheder i 1991.

De øvrige variable, der anvendes i analysen, er beregnet på basis af oplysninger fra
året 1991:

CONCj: Koncentrationen i fremstillingsindustrien, beregnet dels som et Herfindahlindeks
markedsandelen for de 4 største virksomheder, procent.

Pi: Den gennemsnitlige markup, defineret som virksomhedens ordinære resultat
skat i procent af omsætningen.

MESj: Minimal effektiv produktionsstørrelse, målt ved logaritmen til den gennemsnitlige
pr. virksomhed i branchen.

MKRt: Det minimale kapitalkrav, defineret som det gennemsnitlige kapital/omsætningsforhold
branchen, procent.

Gt: Markedsvækst, forstået som procentuel vækst i omsætningen over perioden
fra 1991 til 1993 i de enkelte brancher.

4. Empiriske resultater

Tabel 2 præsenterer resultaterne af en regressionsanalyse af den reducerede form i ligning (5) og den strukturelle form i ligning (4). Den overordnede forklaringsgrad varierer 11% til 16%, hvilket må betragtes som tilfredsstillende, især når man sammenligner R2R² i tilsvarende udenlandske cross-section studier.²

Fokuseres på effekten af brancekoncentrationen, ses det, at to alternative modeller er præsenteret i tabellen. Ved anvendelse af Herfindahlindekset fås en positiv og signifikant Dette indikerer lidt overraskende, at nytilgangen af virksomheder er større i brancher domineret af få store virksomheder. Anvendes markedsandelen for de fire største virksomheder som mål for koncentrationen, fås fortsat et positivt parameterskøn, det er insignifikant. Resultatet peger i retning af, at der er en større nytilgang virksomheder til mere koncentrerede brancher end til de mindre koncentrerede hvilket ikke er i overensstemmelse med resultatet i de fleste udenlandske se f. eks. Siegfried og Evans (1994).

---

2. Der er ikke signifikant forskel på nytilgangen i de forskellige hovedgrupper inden for fremstillingssektoren, forskellige F-test favoriserer den viste model med fælles konstantled.

Da datasættet ikke omfatter de små personligt ejede virksomheder, kan de beregnedekoncentrationsmål et skævt billede af konkurrencen i de enkelte brancher. For at undersøge betydningen heraf er der gennemført en alternativ model-estimation på basis af et koncentrationsmål for de fire største virksomheders markedsandel stillet til

rådighed af Det økonomiske Råds sekretariat. Eksperimenterne viste, at valget af koncentrationsmålikke
betydning for størrelsen af de estimerede koefficienter eller
deres signifikansniveau.

Tendensen, til at de mest koncentrerede brancher har en større virksomhedstilgang, skal imidlertid ses i sammenhæng med virkningen af branchens indtjeningsprocent (markup). I alle regressionsligningerne er koefficienten til markup variablen insignifikant men imidlertid meget stabil, da den estimerede koefficient ligger i området 0,179 til 0,189. Resultatet er i overensstemmelse med flertallet af de udenlandske der også finder, at branchens overskud har en insignifikant effekt på tilgangen til brancherne, se f.eks. Evans og Siegfried (1991), Baldwin (1995) og llmakunnas Topi (1996).

Alt i alt er der imidlertid en tendens til, at tilgangen af virksomheder er størst i koncentrerede Hvis denne effekt kombineres med den positive effekt af markup variablen, tegner der sig et billede af konkurrencesituationen i Danmark, hvor nogle brancher består af forholdsvis få virksomheder, der tjener en relativt høj profit - højere den indtjeningsgrænse som adgangsbarriererne forårsager.³ Tilsvarende har Det økonomiske Råd (1995) og Finansministeriet (1995) analyseret konkurrenceforholdene de danske vare- og tjenestemarkeder og identificeret en række brancher, hvor indtjeningen er relativ høj, og hvor forskellige indikatorer tyder på manglende konkurrence de pågældende brancher. Da disse markedsforhold imidlertid tiltrækker nye virksomheder, er der tale om en uligevægt på markedet, hvor nytilstrømningen af virksomheder påvirke konkurrenceforholdene fremover.

Adgangsbarrierer antages naturligt at reducere tilgangen til den enkelte branche, hvilket også er tilfældet i den danske industri. Kapitalkravvariablen har en signifikant negativ effekt på tilgangen. Også koefficienten til den minimale effektive produktionsstørrelse en stabil negativ værdi i de forskellige modelspecifikationer, trods manglende ⁴ Ved alternativt at definere den minimale effektive produktionsstørrelse størrelsen af den virksomhed, der ligger lige over den nedre kvartil i branchen, fås en lidt større koefficient, omend den stadig er insignifikant. Den potentielle af nye konkurrenter er derfor væsentlig mindre i brancher, hvor kapitalkravet stort (og hvor der er stordriftsfordele), hvilket er i overensstemmelse med teorien omkring »limit pricing« samt resultaterne fra de udenlandske undersøgelser af tilgangsraten, jf. Scherer og Ross (1990).

---

3. Den partielle Pearson korrelationskoefficient mellem markupprocenten og Herfindahl-indekset er 32% og signifikant på 0,1 % niveauet.

4. Eksperimenter, hvor henholdsvis variablen for kapitalkravet og den minimale effektive produktionsstørrelse blev udeladt af regressions-modellerne, ændrede ikke koefficienterne nævneværdigt. rsagen er, at de to adgangsbarrierer ikke er stærkt positivt korreleret, som man kunne forvente. Tværtimod den partielle Pearson korrelationskoefficient negativ.

Markedsvækst har især for nye virksomheder væsentlig betydning for den fremtidige Den estimerede koefficient til markedsvæksten er da også ganske stabil signifikant positiv i alle de estimerede udtryk for tilgangsraten. Resultatet viser således, at nye virksomheder lægger vægt på markedets potentiale, her målt ved væksten omsætningen.

I den sidste OLS-model er afgangsraten inkluderet som en forklarende variabel, jf. kolonne 4. Dette ændrer dog ikke effekten af de øvrige forklarende variable og dermed de konklusioner, der er nævnt ovenfor. Afgangsraten har en positiv og meget signifikant hvilket viser, at brancher med en høj tilgangsrate også har en stor afgang virksomheder. Forklaringen herpå er som nævnt en form for udskiftning, hvor nye og mere effektive virksomheder skaber plads ved at udkonkurrere ældre og mindre effektive virksomheder.

Kolonnerne (5) og (6) viser resultatet fra estimationen af den strukturelle model. I ligningen for indtjening (4a) har de estimerede parametre til den minimale effektive produktionsstørrelse og minimumskapitalkravet det forventede fortegn, og de er begge Som angivet i ligning (4b), anvendes residualerne i markupligningen som approksimation for den overnormale markup i tilgangsmodellen. De estimerede parametre fra den strukturelle model er dog ikke meget forskellig fra resultatet af den reducerede model. Markedsvæksten og afgangsraten har stadig den samme signifikante medens en overnormal markup ikke synes at have en signifikant effekt tilgangen af nye virksomheder. Endelig ses, at koncentrationsforholdene ikke har nogen signifikant effekt på branchernes indtjening. Dette kan til dels skyldes, at der i koncentrationsmålet ikke er taget højde for international konkurrence.

Da tilgangsraten er en ikke-negativ størrelse, kan det medføre, at de OLS-estimerede ovenfor er biased. Som et alternativ til estimation af bruttotilgangen til brancherne, er nettotilgangen estimeret i tabel 3, idet venstresidevariablen så kan antage positive som negative værdier. Nettotilgangsraten afhænger af de samme forklarende som bruttotilgangen.

Estimationerne af den reducerede form viser, at koncentrations- og indtjeningsforhold positive effekter på nettotilgangen, men dog ikke signifikante - selv på 10% niveauet. Tilsvarende er parameterskønnet til den overnormale markup positiv, men insignifikant. De selvregulerende markedskræfter, der virker via tilstrømning af virksomheder brancher med en overnormal indtjening, må på den baggrund karakteriseres svage. Adgangsbarriererne har også en negativ effekt på nettotilgangen, og de estimerede koefficienter er af omtrent samme størrelse som ved estimation af bruttotilgangen tabel 2. Minimalkapitalkravet synes at være en signifikant og stabil barriere tilgang af nye virksomheder. Modsat har markedsvæksten fortsat en meget signifikant positiv effekt på tilgangen, hvis størrelse også er stabil over for de forskellige

Som allerede omtalt eksisterer der et potentielt bias-problem i OLS-regressionsanalyserne.
Amemiya (1984) kan problemet løses ved at estimere en Standard Tobit

(6)

hvor v, angiver tilgangsraten og ul forudsættes at være normalfordelt.

Tabel 4 viser estimationsresultatet for Tobit modellen. Bortset fra at koefficienten til koncentrationsvariablen bliver insignifikant negativ i Tobit modellen, er de estimeredeparametre ens, når man sammenligner tabel 2 og 4. Også Tobit estimationen af den strukturelle model viser, at adgangsbarrierer har stor betydning for indtjeningsforholdenei

holdeneide forskellige brancher. Men det gælder dog fortsat, at den overnormale
markup ikke bidrager signifikant til forklaring af, hvilken branche en virksomhed ønskerat
sig i.

Afslutningsvis skal det dog pointeres, at selvom adgangsbarrierer begrænser tilgangen en branche, behøver tilgangsraten ikke nødvendigvis at blive påvirket. Adgangsbarrierer nemlig antallet af virksomheder i en branche og øger dermed men når først bestanden er reduceret til en ligevægt, vil tilgangen alt andet lige være af samme størrelse. Estimationen af den strukturelle model er derfor foretrække som nævnt i afsnit 2, da tilgangsraten her gøres afhængig af en overnormal dvs. en indtjening udover hvad adgangsbarrierer og koncentrationsforhold

5. Konklusion

Artiklen analyserer virksomhedsmobiliteten for fremstillingssektoren i Danmark. I det teoretiske afsnit blev det vist, at tilgangen af virksomheder til en branche afhænger af branchens relative koncentration, profitabilitet, markedsvækst og adgangsbarrierer, som f. eks. den minimale effektive produktionsstørrelse og mindstekapitalkravet. Afgangen virksomheder afhænger af de samme variable, og ved at korrigere tilgangen herfor fås tilsvarende en model for nettotilgangen.

Den empiriske del af artiklen er baseret på en longitudinal virksomhedsdatabase med offentliggjorte regnskabstal fra perioden 1988-1994. Virksomhedsoplysningerne er aggregeret til branchedata, hvorefter tilgangen af nye virksomheder til brancherne analyseres for perioden 1991 til 1993. En tilgang registreres, hvis der findes et officielt i 1992 eller 1993 og intet i 1991.

Resultaterne af den empiriske analyse peger i retning af, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem markedsvækst og tilgangen af nye virksomheder. Denne effekt er stabil og signifikant i alle estimationerne. For adgangsbarrierer gælder, at både den minimale effektive produktionsstørrelse og mindstekapitalkravet har negativ virkning på tilgangen af nye virksomheder. Det er imidlertid kun mindstekapitalkravet, der har en stabil signifikant effekt, uanset modelspecifikationen. Stordriftsfordelene betyder således mindre for tilgangen af nye virksomheder, men har betydning for profitabiliteten de enkelte brancher, når den strukturelle model estimeres.

Markedskoncentrationen har en usikker virkning på tilgangen af nye virksomheder. I OLS- estimationerne har den en signifikant positiv effekt på tilgangen, men virkningen ikke signifikant i Tobit estimationen. Yderligere fremgår det af estimationerne fra den strukturelle model, at koncentrationen ikke påvirker profitabiliteten i brancherne nogen signifikant måde.

Endelig viser undersøgelsen, at profitabiliteten i brancherne har en positiv effekt på tilgangen af nye virksomheder, men virkningen er usikker, også selvom størrelsen af den estimerede parameter er stabil i de forskellige modelspecifikationer. Brancher med en overnormal profit har derfor kun i et meget begrænset omfang en højere tilstrømning nye virksomheder. En implikation af dette resultat er, at de konkurrenceproblemer, er blevet identificeret i visse brancher af Det økonomiske Råd (1995) og Finansministeriet (1995), næppe vil blive reduceret ved nytilgang af virksomheder inden for en kort periode.

Litteratur

Amemiya, T. 1984. Tobit models: A survey.
Journal of Econometrics 24:3-61.

Bain, J. S. 1951. Relation of profit rate to industry American manufacturing, Quarterly Journal of Economics,

Baldwin, J. R. 1995. The Dynamics of Industrial
Cambridge.

Bjørn, N. H. og B. From. 1996. Konkurrence.
Arbejdspapir, Det økonomiske Råds sekretariat.

Det Økonomiske Råd. 1995. Dansk Økonomi,
Efterår 1995. København.

Erhvervsfremme Styrelsen. 1996. Iværksættere
90 'erne. Et statistisk portræt. København.

Evans, L. B. og J. J. Siegfried. 1991. Entry and exit in United States manufacturing industries 1977 to 1982.1D. B. Audritsch og J. J. Siegfried, red. Empirical Studies in Industrial Organization. Amsterdam, p. 253-273.

Finansministeriet. 1995. Finansredegørelse
95. København.

Generel erhvervsstatistik og handel, SE
1994:8, Danmarks Statistik.

Geroski, P. A. 1991. Market Dynamics and
Entry. Oxford.

Geroski, P. A. 1995. What do we know about
entry? International Journal of Industrial
Organisation 13:421-440.

Ilmakunnas, P. og J. Topi. 1996. Microeconomic macroeconomic influences on entry exit of firms. Bank of Finland, Discussion 6/96.

Orr, D. 1974. The determinants of entry: A study of the Canadian manufacturing industries. of Economics and Statistics 56:58-66.

Scherer, F.M. og D. Ross. 1990. Industrial
Market Structure and Economic Performance.

Schmalensee, R. 1989. Interindustry studies of structure and performance. I R. Schmalensee R. Willing, red., Handbook of Industrial Amsterdam.

Siegfried, J. J. og L. B. Evans. 1994. Empirical of entry and exit: A survey of the evidence. Review of Industrial Organization