Resumé

SUMMARY: It is a widespread belief that Denmark has one of the highest tax burdens in the world. To investigate this presumption, we use a method based on international statistics calculate effective average tax rates on consumption and capital and labour income Denmark and a number of other EU countries, and for Norway. It turns out that consumption is indeed heavily taxed in Denmark, but the effective average tax rates on capital and labour income place Denmark somewhere in the middle of the group. Further, we present alternative calculations of tax bases and burdens for capital and labour in Denmark.

Indledning

Det er en udbredt opfattelse, at skattetrykket i Danmark er blandt de højeste i verden. argumenteres der i den offentlige debat ofte for, at den danske arbejdsindkomst og forbrugsbeskatning er væsentlig højere end i andre lande. Endvidere synes mange at mene, at en række europæiske lande belaster kapitalindkomst i langt mindre grad end Danmark; som eksempel herpå nævnes ofte UK og udviklingen af London som internationalt finanscentrum.

Som støtte for disse formodninger nævnes ofte den relativt høje danske momssats og den høje marginale skattesats for personlig lønindkomst i Danmark (jfr. tabel 1.1 og 1.2). Disse formelle skattesatser er imidlertid kun en del af historien: Den samlede skattebelastning af f.eks. det private forbrug afgøres også af, hvor stor en del af forbruget rent faktisk er momsbelagt, samt af størrelsen af relevante punktafgifter. Endvidere sociale bidrag og arbejdsmarkedsbidrag, der belaster lønindkomst, med til en opgørelse af den samlede skattebyrde på arbejdsindkomst på linie med den personlige

Når der i den økonomisk-politiske debat herhjemme (og i andre lande) er så stor opmærksomhedomkring størrelse skyldes det, at beskatning tenderer til at forvride individers arbejdsudbuds- og opsparingsbeslutninger samt virksomheders investerings- og lokaliseringsbeslutninger. Desuden vil f.eks. relativt høje selskabsskatterkunne

---

Peter Birch Sørensen og en referee takkes for råd og kommentarer. EPRU's aktiviteter finansieres gennem en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond.

skatterkunneføre til at multinationale koncerner flytter overskud til andre lande ved
hjælp af ændringer i interne afregningspriser.1 Og relativt høje skatter på forbrug vil
kunne lede til grænsehandel.

Med baggrund i ovenstående har denne artikel bl.a. til hensigt at belyse, om formodningerne Danmark som et gennemført høj skatteland er ganske i overensstemmelse sandheden. Desuden ønsker vi at sammenligne skattebelastningen af hhv. forbrug og arbejds- og kapitalindkomst i EU-landene (og Norge). Vi finder, at der efter den benyttede opgørelsesmetode er ganske stor spredning i skattebyrderne på tværs af EU-landene, og at Danmark kun, for så vidt angår forbrugsbeskatning, kan karakteriseres et højskatteland. Hvad angår skattebelastningen af arbejds- og kapitalindkomst, der mange EU-lande, der har højere skattebyrder. Det er imidlertid vigtigt understrege, at vi betragter effektive gennemsnitlige skattesatser som mål for skattebyrden i samfundet, hvor en nært beslægtet litteratur fokuserer på effektive marginale som mål for graden af forvridning i de økonomiske beslutninger.²

---

1. Kaldet transfer prices.

2. Sef.cks. McKce, Visser og Saundcrs (1986) og Easterly og Rebelo (1993). I OECD (1991) og Devereux og Pearson (1995) placeres Danmark midt i feltet i beregninger af f.cks. nødvendige før-skat afkast af investeringer forskellige antagelser mht. finansiering.

Målingen af sådanne skattebyrder er ikke uden komplikationer. Vi har her benyttet en metode foreslået af Mendoza, Razin og Tesar (1994). Metoden går i korthed ud på at fordele det opkrævede skatteprovenu på hhv. forbrugsskat, skat på arbejdsindkomst og skat på kapitalindkomst samt at afgrænse de tilhørende skattegrundlag, altså samlet forbrug, arbejdsindkomst og kapitalindkomst (før skat). Ved division af provenuet af f.eks. skat på forbrug med den beregnede, tilhørende skattebase fås den gennemsnitlige, skattebyrde på forbrug. På tilsvarende vis beregnes de effektive, gennemsnitlige på arbejds- og kapitalindkomst.

Mendoza et al.'s metode har den fordel, at den bygger på lettilgængeligt internationalt og derved i vid udstrækning sikrer sammenlignelighed på tværs af lande. Imidlertid er specielt dens opdeling af samlet indkomst (og skat herpå) i en arbejdsindkomst og en kapitalindkomstdel noget problematisk, og vi forsøger derfor at belyse dette emne gennem inddragelse af supplerende statistik og beregninger for Danmark.

Artiklen er disponeret på følgende måde: I afsnit 2 vil vi gennemgå beregningsmetoden dens anvendelse af eksisterende OECD-statistik. I afsnit 3 præsenteres resultaterne beregningerne, og i afsnit 4 diskuteres nogle indvendinger, der kan gøres mod den benyttede metode. Endvidere sammenlignes de beregnede størrelser for Danmark resultaterne ved brug af andre metoder. Afsnit 5 konkluderer og afrunder.

2. Metoden

Baggrunden for den beregningsmetode, der er udviklet af Mendoza, Razin og Tesar (1994), er følgende: De senere års udvikling af komplicerede kvantitative intertemporale ³ har gjort manglen på faktiske, eller effektive, aggregerede skattesatser på faktorindkomster og forbrug udtalt, da disse er centrale elementer i beskrivelsen af agenternes økonomiske beslutninger i mikrobaserede makroøkonomiske modeller. Det empiriske fundament for kvantificering af modellernes parametre er netop denne modeltypes achilleshæl,⁴ hvorfor udvikling af konsistente metoder hertil har været stærkt savnet.

Ligeledes argumenterer Mendoza et al. for nødvendigheden af internationale sammenligninger denne type skattesatser ud fra et stadigt stigende (politisk) fokus på konsekvenserne af finans- og strukturpolitik bl.a. diskuteres jo i disse år konsekvenserne skatteharmonisering og fiskal konvergens i den Europæiske Union.

---

3. Disse modeller betegnes ofte AGE eller CGE modeller (Applied/Computable General Equilibrium modeller).

4. Der er f.eks. tale om ikke-observerbare adfærdsparametre som substitutionselasticiteter og diskonteringsfaktorer »institutionelle« parametre, der ikke har nogen pendant i den makroøkonomiske statistik, f.eks. altså effektive skattesatser.

Beregningen af effektive gennemsnitlige skattesatser komplieeres af en række forhold. af provenustørrelser - og skattesystemet i sig selv - stemmer ikke overens med aggregerede makroøkonomiske (model-)begreber. Videre vanskeliggør eksistensen af diverse fradrag, fritagelser og kreditter beregninger - og særligt sammenligninger med udgangspunkt udelukkende i formelle skattesatser. De fleste eksisterende til bestemmelse af effektive (marginale) skattesatser benytter data for indkomstfordelingen så vidt muligt konsistent med skatte- og »social security«systemer de enkelte lande; dette foregår typisk ved, at formelle skattesatser for givne bestemmes, hvorefter man tager det vejede gennemsnit i indkomstmassen. kompliceres imidlertid af, at provenuet fra indkomstbeskatning ikke kan opsplittes på arbejds- og kapitalindkomstbeskatning."¹ Generelt disse metoder således et indgående kendskab til de enkelte landes skattesystemer indkomstfordelinger.

Den mest markante fordel ved Mendoza et al.'s metode er, at den udelukkende udnytter international provenu- og nationalregnskabsstatistik - beregningen af de enkelte landes skattesatser bliver således konsistent og konstruktion af tidsserier og »cross-country« datasæt betydeligt forenklet. Med udgangspunkt i en enkel repræsentativ model med forbrug, arbejdskraft og kapital bestemmes økonomiens ad valorem skattesatser udtrykt ved før- og efter-skat værdier af forbrug, arbejdsindkomst og kapitalindkomst. I denne model fås således aggregerede effektive skattesatser, der svarer til realiserede gennemsnitlige skattesatser. I disse effektive skattesatser er således taget højde for alle fradrag, fritagelser og kreditter.

Datamaterialet består af provenutal fra OECD's Revenue Statistics of OECD Member en årlig udgivelse, der samler al national provenustatistik på »cash-basis ⁶ og placerer det i en generel ramme, samt skattebasetal baseret på nationalregnskabsstatistik OECD's National Accounts: Volume 11, Detailed Tables. I tabel 2.1 er angivet de benyttede dataserier. Serierne er identificeret ved hhv. deres officielle koder og deres officielle beskrivelser i OECD-statistikken. Hertil er knyttet de tilsvarende danske begreber. Serier repræsenteret ved tal i paranteser stammer fra Revenue Statistics svarer til de danske provenutal, som de kendes fra f.eks. Skattepolitisk Redegørelse s. 208); resten stammer fra National Accounts, hvor de danske tal kan genfindes i publikationen Nationalregnskabet fra Danmarks Statistik.

Ved brug af OECD-data kan nu beregnes effektive gennemsnitlige skattesatser på
forbrug, arbejdsindkomst og kapitalindkomst. Den effektive gennemsnitlige forbrugsskattesats

---

5. Undtaget er dog de nordiske landes såkaldt duale indkomstskattesystemer med deres opsplitning af personlig pa arbejds- og kapitalindkomst. Se Sørensen (1994) for en oversigt over de nordiske landes overgang til det duale indkomstskattesystem og afsnit 4 for en metode til beregning af effektive skattesatser med afsæt heri.

6. Modsat IMF's Government Finance Statistics, der benvtter bud»etestimater.

dvs. summen af generelle forbrugsafgifter og punktafgifter i forhold til før-skat offentligt
privat forbrug, hvor det offentlige forbrug er justeret for offentlige lønudbetalinger.
G-GWangiver således det offentlige, momsbelagte varekøb.

Til brug forberegning af effektive gennemsnitlige arbejds- og kapitalindkomstskattesatser først husholdningernes gennemsnitlige skattesats på personlig indkomst. konstruktion er nødvendig, da OECD-landene generelt ikke opsplitter personlig indkomst på henholdsvis arbejds- og kapitalindkomst.⁷ Husholdningernes gennemsnitlige skattesats på personlig indkomst beregnes som

hvilket er samlede betalte personlige indkomstskatter i forhold til summen af lønindkomst anden personlig indkomst. Herved antages det, at alle typer indkomst, der tilfalder beskattes med samme skattesats. Den effektive gennemsnitlige på arbejdsindkomst bliver nu

som er summen af skatten på lønindkomst, »social security contributions« og »payroll taxes« i forhold til samlede lønninger og arbejdsmarkedsbidrag samt arbejdsgivernes bidrag til »social security« - disse udvider skattebasen, da husholdningerne ikke bliver beskattet af den del af deres arbejdsrelaterede indkomst, der stammer fra sociale bidrag arbejdsgiverne.

Beregningen af effektive gennemsnitlige kapitalindkomstskattesatser er foretaget
på tilsvarende måde:

nemlig som summen af husholdningernes betaling af kapitalindkomstskatter, virksomhedernes af kapitalindkomstskatter, ejendomsskatter og afgifter af andre specielle transaktioner i forhold til nettorestindkomsten. Nettorestindkomsten er defineret BNP i markedspriser fratrukket indirekte skatter (netto for subsidier), lønninger arbejdsgiverbidrag samt forbrug af fast realkapital.⁸

---

7. Denne opsplitning foretages faktisk i Danmark, Norge, Sverige og Finland som led i den duale indkomstbeskatning, tidligere note. løvrigt bemærkes det, at indkomst hidrørende fra udnyttelse af jord og naturressourcer Mendoza et al. og her opfattes som kapitalindkomst.

8. Den i en international sammenhæng unikke danske realrenteafgift på pensionskasser, forsikringsselskaber fonde kommer, da den indgår i rubrik 1300: Andre indkomstskatter, ikke til at tælle med i beregningen kapitalindkomstskattesatsen. Dette bliver taget op i afsnit 4 nedenfor.

3. Resultater

Ved brug af de ovenfor beskrevne metoder har vi konstrueret tidsserier for en række EU-lande samt Norge for perioden 1982-92.⁹ Der er ikke tal til rådighed til beregning af de tre skattesatser for alle EU-lande som følge af manglende standardisering og dekomponering nationalregnskaberne. At vi kun kan føre beregningerne frem til 1992 skyldes den noget lange tilblivelsestid for nationalregnskabstal.

3.1. Forbrugsbeskatning

I tabel 3.1 er vist effektive gennemsnitlige skattesatser på forbrug i ti EU-lande og Norge for 1982-92. Danmark og Norge ses klart at have den højeste skattebyrde på forbrug - de seneste tal viser satser på 33-34%, hvilket er over dobbelt så meget som f.eks. Belgien, Italien og UK. Det bemærkes i øvrigt, at Mendoza et al. i forbindelse med deres sammenligning af G7-landene rapporterer forbrugsskattesatser i USA og Japan på kun ca. 5%. Sammenlignes resultaterne med de i tabel 1.1 rapporterede formelle bemærkes det, at forskelle i momssatserne stort set slår fuldt igennem de effektive satser - at Danmarks er særligt høj, skyldes bl.a. et relativt højt punktafgiftsniveau, samt at Danmark ikke opererer med differentierede momssatser.¹⁰

3.2. Arbejdsindkomstbeskatning

Anderledes overraskende forholder det sig med de effektive gennemsnitlige arbejdsindkomstskattesatser,som vist i tabel 3.2. Her ses det klart, at den danske skattebelastningaf ikke er nær så stor i en international sammenhæng, som man kunne forvente. I 1992 blev arbejdsrelateret indkomst beskattet med ca. 44%

---

9. Norge er medtaget, uagtet at det fremdeles står uden for EU. Sammenligningen med Norge er for vores formål lige så interessant som sammenligningen med EU-landene.

10. Dog har vi i Danmark nulsats på specielle forbrugskomponenter som f.eks. aviser og taxikørsel.

i Danmark. Det fremgår, at skattebyrden på arbejdsindkomst er højest i Sverige, Holland,Frankrig Belgien med værdier fra 46,9% i Belgien til 52,6% i Holland, og lavesti med 24,1% (1992-tal). Det bemærkes, at også i f.eks. Tyskland er belastningenaf hårdere end i Danmark - 46,4% i 1992. For langt de fleste landegælder endvidere, at skattebelastningen har udvist en opadgående trend i den betragtede periode; samtidig synes der at være tegn på konvergens i skattesatserne.

Hvad skyldes denne forskel mellem de fundne resultater og den i indledningen diskuterede opfattelse af Danmark som et af de lande i verden, der beskatter hårdest? Først og fremmest er skatteprovenuet på arbejdsindkomst, jfr. foregående beregnet som summen af skat på lønindkomst, sociale bidrag og arbejdsmarkedsbidrag taxes).¹¹ Da der er meget store internationale forskelle i brugen af såvel (obligatoriske) sociale bidrag som payroll taxes, kan der let opstå forvirring skattebelastningen af arbejdsindkomst. Ved at opsplitte de beregnede arbejdsindkomstskattesatser de tre komponenter nævnt ovenfor fremtræder de internationale klart.

1 tabel 3.3 er vist provenuet fra beskatning af arbejdsindkomst fordelt på henholdsvislønindkomstskatteprovenu, sociale ordninger og payroll taxes i 1992. Som det ses, er der meget store forskelle. I Danmark kommer 92,4% af arbejdsindkomstskatteprovenuetfra og 6,4% fra obligatoriske sociale ordninger, hvorimod sammensætningen i Frankrig der jo i 1992 havde en højere effektivgennemsnitlig af arbejdsindkomst end Danmark var således, at kun 15,5% af provenuet stammer fra lønindkomstbeskatning, mens obligatoriske socialeordninger

---

11. Findes i Danmark som lonsumsafeifi, et arbejdsmarkedsbidrag svarende til AMBl'en betalt af virksomheder, sælger ydelser, som er momsfritagne. Bruttoskatten, der blev indfort i Danmark i kraft af skattereformen 1993. minder endvidere ganske meget om en payroll tax dette gælder især den bruttoskat, som virksomhederne skal betale fra 1997.

aleordningerbidrager med 80,6%. Endvidere bemærkes det, at også payroll taxes brugesien
europæiske lande -i Østrig hidrører således næsten 11% af det samlede
arbejdsindkomstskatteprovenu fra payroll taxes.

Ved internationale sammenligninger af arbejdsindkomstskattebelastning er det således tilstrækkeligt - og endog ofte direkte misvisende - blot at betragte formelle lønskattesatser. For at kunne danne sig et præcist billede af den egentlige skattebelastning man tage højde for både sociale bidrag og payroll taxes.

3.3. Kapitalindkomstbeskatning

Betragter man tabel 3.4, ser det ud til, at der fortsat er en del kapitalbeskatning i EU-landene, selv om den internationale skattekonkurrence-litteratur (f.eks. Zodrow og Mieszkowski (1986)) forudsiger, at kapitalindkomstbeskatningen i en situation med høj kapitalmobilitet vil blive konkurreret ned til nul. Således ligger hovedparten af de beregnede effektive gennemsnitlige kapitalindkomstskattesatser mellem 30 og 50%. Det bemærkes endvidere, at UK og Sverige har beskattet kapital hårdest i den betragtede periode. Der synes i øvrigt ikke at være nogen trend i de viste skattesatser. Generelt skyldes variabiliteten landene imellem og volatiliteten af de enkelte tidsserier nok primært, at de ikke übetydelige satser¹² i kapitalbeskatningen virker på en relativt lille skattebase, hvorfor ganske små udsving i skatteprovenu og -base slår stærkt igennem de beregnede satser.

Den relativt lille skattebase implicerer naturligvis endvidere, at bidraget fra kapitalindkomstbeskatningen
det samlede provenu fra beskatning er beskedent.

---

12. Den dobbeltbeskatning af kapitalindkomst, der trods diverse lempelser i varierende omfang finder sted i EU-landene. trækker i denne retnirm.

4. Diskussion

Det er klart, at international indsamling af statistik giver mulighed for mange interessante Ved brugen af international skatteprovenu- og nationalregnskabsstatistik det imidlertid understreges, at sålænge der er fundamentale forskelle i de enkelte landes skatte- og klassifikationssystemer, må den ensartethed, der umiddelbart ved brug af et overordnet klassifikationssystem som OECD's, ikke ¹³ Samtidig er kvaliteten af de enkelte landes data ikke nødvendigvis på samme niveau, og videre betyder den varierende tilblivelsestid af nationalregnskaber de enkelte lande, at de internationale statistikker er en blanding af endelige og foreløbige Undertiden sker det desuden, at en ny beregningspraksis et land af konsistenshensyn betyder genberegning af tidsserierne tilbage i tiden.¹⁴ Når de enkelte lande bruger forskellige klassifikationssystemer med varierende betyder det endvidere, at det for en række landes vedkommende er uladsiggørligt at rapportere fyldestgørende til internationale organer som f.eks. OECD.

I Mendoza et al.'s metode er posterne OSPUE og PEI, der - jf. tabel 2.1 - betyder
Operating Surplus of Private Unincorporated Enterprises hhv. Property and EntrepreneurialIncome,
som kapitalindkomst. OSPUE svarer i Danmark til Nettorestindkomsti

---

13. I skattcsystcmcrnc f.eks. ved afgrænsning af forskellige indkomsttyper som nævnt tidligere er realrenteafgiften under »Andre indkomstskatter« i OF('D\s (og Danmarks Statistiks) klassifikationssystem, provenuet heraf ikke indgår i ovenstående beregninger, uagtet at denne afgift er at opfatte som en kapitalskat. Inkluderes provenuet af realrenteafgiften samt skattebasen for denne (som rapporteret i Skattepolitisk 1994) i beregningen af kapitalindkomstskattesatserne, fas for 1992 en sats pa 32.2%. hvilket er præcist det samme som den ovenfor fundne.

14. Fitter at denne artikel var skrevet, har Danmarks Statistik re\ ideret nationalregnskabstallene for »forbrug af fast realkapital« tilbage til 1966. Der er tale om ganske store opskrivninger i visse ar over 100% hvilket slår igennem pa opgorelsen af nettorestindkomsten.

restindkomstihusholdningssektoren, dvs. til bruttofaktorindkomsten fratrukket lønningerog samt forbrug af fast realkapital for denne sektor. Virksomhederi er som oftest enkeltmandsvirksomheder,¹⁵ hvorfor nettorestindkomsten i denne sektor må indeholde en betragtelig andel aflønning af arbejdsindsats,der burde beskattes som arbejdsindkomst og ikke som kapitalindkomst.PEI til »Renter og udbytter« i husholdningssektoren og dækker ifølgeOECD's bl.a. over »entrepreneurial income«, der også indeholder aflønningaf Placeringen af de to typer indkomst på aflønningsfaktorer er derfor ikke entydig.

Med udgangspunkt i danske forhold vil vi derfor undersøge beregningernes følsomhed afgrænsning af arbejds- hhv. kapitalindkomst. Således klassificeres OSPUE nu som arbejdsindkomst, mens PEI stadig betragtes som kapitalindkomst.¹⁶ Udtrykkene arbejds- og kapitalindkomstskattesatser med ændrede skatteprovenuer og -baser bliver således

og

Konsekvenserne af denne definitoriske ændring er vist i tabel 4.1. Den effektive gennemsnitlige arbejdsindkomstskattesats falder for hele den betragtede periode med ca. 0,6 pct.point, men den effektive gennemsnitlige kapitalindkomstskattesats ændres drastisk. For hele perioden er der tale om et fald i skattesatserne, men der er store forskelle de absolutte ændringer, der ligger i intervallet fra et fald på 0,2 pct.point til 15,3 pct.point. Forskellen i størrelsen af ændringerne mellem de to skattesatser samt kapitalindkomstskattesatsernes volatilitet skyldes den lille kapitalindkomstskattebase relativt til arbejdsindkomstskattebasen; således er kapitalindkomstskattebasen relativt mere følsom overfor den gennemførte ompostering.

Som omtalt tidligere opererer de nordiske lande med såkaldt duale indkomstskattesystemer,dvs. en opsplitning af personlig indkomst på kapital- og arbejdsindkomst.Umiddelbart dette give mulighed for direkte at beregne gennemsnitlige skattesatser for kapital- og arbejdsindkomst og således sammenligne disse med de ovenfor fundne resultater. Der findes imidlertid ikke i den danske provenustatistik opgørclseraf

---

15. Samt i øvrigt interessentskaber, fagforeninger og private velfærdsorganisationer.

16. Det bemærkes, at denne er negativ gennem hele den betragtede periode.

gørclserafskatteprovenuet fordelt på kapital- og arbejdsindkomst, uagtet at denne opsplitningfaktisk
sted på de enkelte selvangivelser.

Man kan dog benytte en anden metode til beregning af effektive gennemsnitlige arbejdsindkomstskattesatser Danmark. Denne metode anvendes bl.a. ved kalibrering af EPRU-modellen, en anvendt generel ligevægtsmodel for den danske okonomi udviklet brug for skatte- og strukturpolitiske analyser ved Economic Policy Research Unit.¹⁷ Metoden tager udgangspunkt ien lovmodelberegning på baggrund af en tilfældig af den danske befolkning,^lx der grupperes efter personlig indkomst. I hvert indkomstinterval bestemmes den gennemsnitlige personlige indkomst og de gennemsnitlige ligningsmæssige fradrag,¹⁹ og med udgangspunkt heri beregnes da, for hvert indkomstinterval, den gennemsnitligt betalte arbejdsindkomstskat som summen stats- og kommuneskat samt eventuel 6 og 12 pct. skat. Dernæst beregnes for hvert indkomstinterval den samlede betalte arbejdsindkomstskat, og summen af denne sættes sluttelig i forhold til den samlede personlige indkomst. For 1992 giver denne fremgangsmåde en effektiv gennemsnitlig skattesats på 42,0%, en anelse lavere end de ovenfor udregnede, som var 43,9% og 43,3% ved OSPUE som kapitalindkomst hhv. arbejdsindkomst.

Ht andet naturligt sammenligningsgrundlag er de skatte/w.vcv der benyttes i de beskrevnemetoder.
i Mendoza et al."s beregninger af arbejdsindkomstskattesatsernebestår

---

17. HPRU-modellen er præsenteret og dokumenteret i Jensen et al. ( 1994. 1996).

18. Rapporteret i Skattepolitisk Redogörelse ( 1992: tabel 3. s. 161 ).

19. Her antages det. at de ligningsmæssige fradrag udelukkende knytter sig til personlig indkomst og således ikke til kapitalindkomst.

tesatsernebeståraflønninger og arbejdsgiverbidrag (W), og er i 1992 på 473,0 mia. kr., når OSPUE regnes som kapitalindkomst og på 587,5 mia. kr. når det regnes som arbejdsindkomst. Heri er således ikke inkluderet skattepligtige offentlige transfereringer,der indgår i opgørelsen af personlig indkomst - denne var i 1992 607,6 mia. kr. Omvendt er der i W inkluderet præmier til pensionsordninger, som jo er fratrukket i opgørelsen af personlig indkomst.

Til sammenligning hermed kan vi betragte skattegrundlaget for en bred arbejdsindkomstbeskatning, underkaster både løn og cash flow (dvs. bruttooverskud fraregnet i virksomheder beskatning.²⁰ Skattegrundlaget for denne skat er blevet beregnet som led i projektet Gordon og Nielsen (1996), hvis formål er at sammenligne relative sårbarhed over for international skatteunddragelse under hhv. en ren arbejdsindkomstbeskatning og en bopælsbaseret forbrugsskat. Den der fundne arbejdsindkomstskattebase, justeret for offentlige transfereringer, er 538,0 mia.kr. i 1992, hvilket ses at ligge imellem de to ovenfor rapporterede skattebaser.²¹

5. Konklusion

Sigtet med denne artikel var at kaste lidt lys på skattebelastningen i Danmark af forbrug arbejds- og kapitalindkomst i et internationalt perspektiv. Den udbredte forestilling, at Danmark er et høj skatteland, vistes at gælde alene, for så vidt angår forbrugsbeskatning. er den samlede skattebyrde, der hviler på arbejds- hhv. kapitalindkomst, markant højere end i andre EU-lande. Tværtimod findes for hver indkomstkomponent adskillige lande med højere skattebelastning.

I takt med den forøgede internationale mobilitet af kapital er det af stor interesse at vide, om skattesystemet medvirker til, at opsparing og investeringer søger udenlands. Det er imidlertid meget vanskeligt at fastslå, hvor stor en del af den indenlandske indkomstdannelseder karakter af aflønning af hhv. arbejdsindsats og kapitalindsats. Den implementering af adskillelsen af de to indkomsttyper, der benyttes i den anvendteberegningsmetode, anfægtes, og specifikt viste vi, at den effektive kapitalindkomstbeskatningi meget vel kan have et mindre omfang end antydet i det første sæt beregninger. Gordon og Slemrod (1988) har ligefrem spurgt, med baggrund i amerikanske forhold, »Do we collect any revenue from taxing capital income?«. De konkluderer, at som helhed er beskatningen af kapitalindkomst stort set ikke-eksisterendei Beregninger, der er udført som led i projektet Gordon og Nielsen (1996), peger tilsvarende i retning af, at den reelle beskatning af kapital også er meget

---

20. En sådan bred arbejdsindkomstskat betegnes også »den forenklede forbrugsskat« (Sørensen (1990)). 21. Inkluderes de offentlige transfereringer kan det på basis af dette tal beregnes, hvor stor en skattesats der kræves i et såkaldt »flat tax«-skattesystem for at give det samme provenu som det danske indkomstskattesystem 1992. Se Lassen og Nielsen (1996).

lav i Danmark. Man kan imidlertid være forvisset om, at dette forhold dækker over
meget udtalt skattemæssig forskelsbehandling af de enkelte strømme af positiv og negativkapitalindkomst
den danske økonomi.

Litteratur

Danmarks Statistik. 1995. Skatter og afgifter.
København.

Devereux. M. og M. Pearson. 1995. European tax harmonisation and production efficiency. Economic Review 39: 1657-81.

Easterly, W. og S. Rebelo. 1993. Fiscal policy and economic growth: An empirical investigation. of Monetary Economics 32:417-58.

Gordon, R. og S.B. Nielsen. 1996. Tax evasion an open economy: Value-added vs. income taxation. Fremkommer [Journal of Public Economics.

Gordon, R. og J. Slemrod. 1988. Do we collect
any revenue from taxing capital income.
Tax Policy and the Economy 2: 89-130.

Jensen, S.H., S.B. Nielsen, L.H. Pedersen og P.B. Sørensen. 1994. Labour tax reform, employment and intergenerational distribution. Journal of Economics 381-401.

Jensen, S.H., S.B. Nielsen, L.H. Pedersen og P.B. Sørensen. 1996. Tax policy, housing and the labour market: An intertemporal simulation approach. Economic Modelling 13:355-82.

Lassen, D.D. og S.B. Nielsen. 1996. Calculating
tax rates for Denmark. Mimeo,
EPRU.

McK.ee, M.J., J.J.C. Visser og P.G. Saunders. 1986. Marginal tax rates on the use of labor and capital in OECD countries. OECD Economic Studies 7: 45-102.

Mendoza, E., A. Razin og L. Tesar. 1994. Effective rates in macroeconomics. Cross-country estimates of tax rates on factor incomes and consumption. Journal of Monetary Economics 34: 297-323.

OECD. Diverse årgange. National Accounts
Vol. II: Detailed tables. Paris.

OECD. Diverse årgange. Revenue Statistics of
OECD Member Countries. Paris.

OECD. 1991. Taxing Profits in a Global Economy:
and International Issues.
Paris.

Skatteministeriet. 1992 og 1994. Skattepolitisk
København.

Sørensen, P.B. 1990. Dansk Skattepolitik i
1990'erne. København.

Sørensen, P.B. 1994. From the global income tax to the dual income tax: Recent tax reforms the Nordic countries. International and Public Finance 1: 57-79.

Zodrow, G.R. og P. Mieszkowski. 1986. Pigou, property taxation, and the underprovision of local public goods. Journal Urban Economics 19; 356-370.