1. Indledning

Det nordiske samarbejde blandt økonomer har en stor fortid, men ingen fremtid. Det må desværre være den klare konklusion, efter at en fælles-nordisk arbejdsgruppe har anbefalet nedlæggelsen af Nordisk Økonomisk Forskningsråd. det følgende skal dette nordiske samarbejdes nekrolog derfor skrives, og der skal argumenteres for, at udviklingen er et naturligt af den almindelige internationalisering af den økonomiske forskning, og at det derfor vil kræve en bevidst indsats at ændre trenden. Der skal imidlertid også argumenteres for, at en sådan indsats nok ville være nyttig, dels af hensyn til den nordiske forskning og dels af hensyn til kontakten mellem den økonomiske forskningsverden de økonomisk-politiske beslutningstagere.

2. De nordiske nationaløkonomiske møder

Kontakten mellem de nordiske økonomer foregik i det nordiske samarbejdes velmagtsdage på de nordiske nationaløkonomiske og på Marstrand-møderne suppleret nordisk møde for yngre nationaløkonomer. dette afsnit skal de nordiske nationaløkonomiske diskuteres, medens Marstrand-møderne tages op i næste afsnit.

De nordiske nationaløkonomiske møder var bredt anlagte møder for økonomer i almindelighed. første fandt sted i Göteborg i 1863, det 2. i Stockholm 1866, det 3. i København 1872 og siden, bortset fra en lang afbrydelse fra 1888 til 1920 hvor der ingen møder var, stort set hvert 3. år indtil 1988, hvor det sidste møde blev holdt i Oslo. En oversigt over møderne diskussionstemaerne på møderne findes Davidsen (1984). Starten var altså før de nationale økonomforeninger blev dannet (Nationaløkonomisk er den ældste fra 1872, Nationalekonomiska Förening i Sverige kom i 1877, og Statsøkonomi sk Forening i Norge først i 1883). Møderne startede dermed også før udgivelsen af de nordiske økonomiske tidsskrifter blev påbegyndt. Debatten på møderne deltagelse af både universitetsøkonomer, topembedsmænd i. indlæggene på møderne og referater af debatterne blev trykt enten i selvstændige publikationer eller senere som særnumre af de forskellige nationale økonomtidsskrifter. Sådanne findes for alle møderne undtagen det sidste (København, 1984 er således sidste refererede møde; indlæggene herfra er trykt i Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1984, nr. 3).

Disse møder havde navnlig i starten stor betydning.Hovedindtrykket møderne er, at der foregik en bred økonomisk og politisk debat. Grundholdningen var typisk rationalistisk - man jagtede de »fornuftige« løsninger, f.eks. spillede introduktionen af 1 O-talsystemet på mål- og vægtområdet i de nordiske lande en betydelig rolle på de første møder. De første møder endte typisk med vedtagelse af en resolutioneller til regeringerne, og disse udtalelser var regnet for ganske indflydelsesrige.Møderne således en central rolle i debatten om reformer af det nordiske pengesystem(se Kærgård og Sørensen, 1994, og Henriksen og Kærgård, 1995). Det var de debatter, der i 1875 endte med, at man fik en skandinavisk møntunion baseret på guld og med 10-tal senhederne kroner og øre (modsattidligere, f.eks. det danske system var

---

Jeg vil gerne takke Anders Ølgaard og Tore Thonstad for nyttige kommentarer til tidligere udgave af dette indlæsz.

baseret på sølv og et system med »rigsdaler«,
der blev opdelt i 6 »mark« af hver i6 »skilling«).

Debatten på møderne var ifølge sagens natur uteknisk, og det blev et stigende problem efterhånden som professionaliseringen de økonomiske miljøer og af den økonomiske skred frem. »Grosserermøder« blev de i 1970'erne og 1980'erne kaldt af nogle teoretikerne på universiteternes økonomiske

Mødernes deltagerantal var, jvf. tabel 1, stagnerende, selv om antallet af økonomer eksploderede 1872 var der to professorer i økonomi Danmark, i 1984 var tallet mere end 10doblet, samtidig var tilkommet endnu større grupper af universitetslektorer og stipendiater. En tilsvarende udvikling er set på alle andre økonomområder).

Det lykkedes Anders Ølgaard som formand for Nationaløkonomisk Forening at banke et stort møde op i København i 1984 (det 25. Nordiske nationaløkonomiske møde), men næste i Oslo var skrantende, og 1991 -mødet i Reykavik blev aflyst på grund af for få tilmeldinger.

Nogle yngre deltagere følte allerede tidligt, at der var for mange ældre og satte deltagere på de nordiske nationaløkonomiske møder, og det førte til dannelsen af de nordiske møder for yngre der i Danmark havde Socialøkonomisk Samfund som kontaktorganisation tilsvarende måde som Nationaløkonomisk var kontaktorganisation for de Nordiske Økonommøder. Det er uklart. hvornår disse møder startede, men ihvertfald var der et møde i Stockholm i 1936, jvf. Vogt (1956, side 360) og Boserup (1936. side 421). De holdt op i begyndelsen af 1970'erne. Sidste møde var i Helsingfors 1970.

3. Marstrand-møderne

I 1930'erne tog udviklingen indenfor den teoretiske økonomi fart. Økonometrien og den matematiske økonomi blev efterhånden dominerende af den økonomiske videnskab. Econometric Society - med tidsskriftet Econometrica der blev det internationale samlingssted disse mere teoretiske dele af økonomien stiftet i 1930 med Ragner Frisch, Oslo Universitet, som ledende medlem og første redaktør Econometrica (se Econometrica (1933), Christ (I983)og Bjerkholdt(l99s).

Dette forstærkede de i forrige afsnit skildrede vedrørende de nordiske økonomiske En række yngre universitetsøkonomer derfor i 1930'erne de såkaldte Professor Erling Petersen i en tale ved Marstrandmødet på Hankø i 1983 Ragnar Frisch som initiativtager. Zeuthen (1956, s. 383) nævner Erik Lindahl som »den selvfølgelige leder«. På billedet af deltagerne fra det første Marstrand-møde (i Lindahl-festskriftet) er Lindahl og Erling Petersen, ikke Frisch, med. Zeuthen nævner samme sted de første Marstrand-møder fra 1936-39, 1945-46 og 48. Efterhånden blev rytmen, møderne foregik alle år, hvor der ikke nordiske nationaløkonomiske møder, normalt på øen Marstrand i den Göteborgske skærgård. Øen havde ét hotel, hvor møderne foregik, og var så lille, at det var den almindelige at hvis man sprang over ét foredrag det tæt pakkede program, kunne man nå at gå øen rundt langs kyststien inden næste foredrag (i praksis faldt man altid i snak med andre nordiske økonomer, og så varede to foredrag).

Den nordiske økonomiske forskningsverden stadig så lille, at stort set alle kendte hinanden. Systemet var så, at et af de første år man var ansat som økonom på et universitet i Norden, præsenterede man sine første forskningsresultater, man var dermed et kendt navn i kredsen.

1 1970'erne eksploderede antallet af ansatte i forskningsverdenen, og det satte modellen under pres. Samtidig forstærkedes specialiseringen økonomien, og artikler på engelsk de internationale tidsskrifter blev i stigende et »must«. Stærkt specialiserede internationale konferencer eller internationale konferencer, der er så store, at de kan have mange specialiserede parallelsessioner, derfor frem. Det krævede derfor kamp og tilpasning at bevare Marstrand-ideen, og da hotellet på Marstrand omkring 1980 blev udstykket som time-share lejligheder, døde traditionen. blev holdt endnu et par møder - et møde i Kungälv tæt ved Marstrand i 1981 og så i Mariehamn på Ålandsøerne (1982) og på Hankø i Oslo-fjorden (1983) - men siden er traditionen ikke fortsat.

Marstrand-møderne var som sagt et forum for faglige debatter. Professor Erling Petersen, Oslo, der da havde været professionel rigsdagspolitiker Højre i flere årtier, holdt en festtale på et af de sidste møder. Han fortalte her, at Frisch (der var hans politiske og faglige modsætning) i 1930'erne havde startet Marstrand-møderne at have et forum »hvor man kunne diskutere i mere uforståelige termer. at have hørt på nogle foredrag ved dette Marstrand-møde«, sagde Erling Petersen, »mener jeg, at det der med det uforståelige er lykkedes til fuldkommenhed«. Det er dog langt fra rigtigt set i lyset af, hvad der siden er set. Marstrand-møderne var ikke ren teori. Forskningsafdelingerne centralbankerne og i de statistiske bureauer var talrigt repræsenteret. Marstrand-mødet var f.eks. et af de første steder økonomiske Råds sekretariat fremlagde (Marstrandmødet i 1973). Det karakteristiske var i virkeligheden, at programmet relativt lidt specialiseret, og at alle - ikke kun de universitære dele - af det økonomiske forskningsmiljø deltog.

4. De nordiske kontakter efter 1980

De gamle strukturer forsvandt således i 1980'ernes begyndelse, og det er naturligt at spørge om, der »for de gamle som faldt, er ny overalt«. Der er svaret oplagt nej. Den eneste institution til at bære arven er Nordisk Økonomisk under Nordisk Ministerråd, råd,der blev startet i 1980 med Anders 01gaard første formand.' I det regi er startet en række fællesnordiske forskningsprojekter, og der er årligt holdt et nordisk seminar om brede økonomisk-politiske emner, samt givet støtte til forskellige nordiske workshops.

Traditionen for nordisk kontakt mellem universiteter og udredningsmiljøer i sektorforskningsinstitutter, admini strati on m.v. er bevaret i det brede årlige sommerseminar afspejler sig også i Rådets sammensætning. række af Rådets forskningsprojekter har da også været succeshistorier; nævnes kan f.eks. det nordiske skatteprojekt med Peter Birch Sørensen som koordinator og løndannelsesprojektet Lars Calmfors som leder; begge har bidraget med både ny faglig indsigt og har haft gennemslagskraft i den økonomiskpolitiske

De forskellige workshops og seminarer har opbygget masser af kontakter mellem nordiske økonomer, men er med deres begrænsede deltagerkredse kun en afglans af fortidens nordiske møder. Det kan også diskuteres den form, der er valgt, med mindre hvor deltagerudgifterne er fuldt ud finansieret af Nordisk Økonomisk Forskningsråd, den rigtige. Realiteten er imidlertid, at NEF's sommerseminar er den sidste og eneste rest af fortidens store møder, hvor nordiske forskere og embedsmænd mødes og diskuterer faglige problemer.

Nordisk Økonomisk Forskningsråds virke er beskedent. Det samlede budget er 2-3 mill, kr. årligt og der uddeles omkring 1,5 mill, til forskning, d.v.s. for hele Norden et beløb, der svarer til under 5% af, hvad Statens Samfundsvidenskabelige i Danmark uddeler. skal således ikke vente mirakler af Rådet.

5. Det Nordiske økonomnetværk idag For at analysere hvor tæt kontakten mellem

---

1. Nogle ville nævne Nordisk Forskerakademi her, men det vedrører alene Ph.d.-kurser 0.1. og giver derfor ikke generelle kontakter på tværs af økonomisk speciale og alder. Men unge nordiske specialister inden for et specielt lærer selvfølgelig hinanden at kende på den måde.

de nordiske økonommiljøer er i dag. er de økonomiske ved Københavns Universitet december 1995 spurgt om deres kontakt med Lund og Århus Universitet. Alle 11 professorer København har svaret.

Det første spørgsmål lød: »Hvornår har du
sidst besøgt Økonomisk Institut ved Lunds
Universitet?«. Svarene fremgår af tabel 2.

Over halvdelen af de københavnske økonomiprofessorer således ikke været på Økonomisk i Lund inden for de sidste 5 år og over en tredjedel har aldrig været der.

De københavnske professorer blev også bedt om at nævne dem de kendte af kollegaerne Universiteterne i Lund og Århus.² Resultaterne vist i tabel 3. Medens man typisk spontant kan nævne 6-7 af de 7 professorer i Århus, kan over halvdelen kun nævne én af de 5 professorer i Lund.

Det er naturligvis en speciel definition af »at kende«, at man spontant kan nævne vedkommendes En del kender Bo Södersten eller Ingmar Ståhl, men ved blot ikke, at de er i Lund. Det er imidlertid også en klar indikation af manglende nordisk kontakt, at man ikke ved, hvor de svenske professorer er ansat.

En anden spørgeform, hvor man f.eks. fik forelagt en liste af muligheder, ville næppe rokke ved resultaterne, snarere tværtimod. Det var en typisk reaktion, når de glemte navne blev afsløret, at man om århusianerne sagde »Naja« eller »Selvfølgelig«, medens man om svenskerne sagde »Er han dér« eller »Ham kender jeg ikke«.³

Når udvalget om »Nordisk Nytte« nævner, at »det nordiske samarbejde (inden for økonomi) ud kan varetages i de mange eksisterende mellem universiteter, og økonomiske ministerier de forskellige nordiske lande« (side 36), er det jvf. det foregående en meget urealistisk lidet dækkende beskrivelse af de nordiske Nordisk økonomisk Forskningsråd givetvis bidraget meget til at vedligeholde nordiske kontakt, men langtfra nok til at kontakten er særlig perfekt, og der er meget lidt nordisk netværk. Denne undersøgelse klart, at der kan være brug for en styrkelse af det nordiske samarbejde, og at der ihvertfald ikke er indikationer på overflødigt dobbeltarbejde.

6. Økonomisk forskning og det nordiske samarbejde

Hvis man skal analysere årsagerne til de nordiske økonommøders tilbagegang, er det vigtigt at holde sig nogle centrale udviklingstendenser den økonomiske videnskab for øje. Her skal specielt fremhæves to åbenbare: Internationaliseringen og specialiseringen.

Ved evalueringer af forskere og forskningsinstitutionerog
forskernes selvforståelse er

---

2. 1 Lund er Anders Borglin. Inga Pcrsson. Ingemar Ståhl. Lars (i. Svensson og Bo Sodersten professorer, og i Århus er det Torben M. Andersen. Svend Hylleberg. Thorlund Jepsen. Martin Paldam. Peder J. Pedersen. Claus Vastrup og Lbbe Yndgaard. der har stillingerne.

3. Der er dog en hel del der ikke har tænkt pa Anders Borglin som professor i Lund. da han endnu ikke er tiltrådt.

internationale refererede tidsskrifter og citationeri tidsskrifter blevet alfa og omega. Det er en ny tendens. Jørgen H. Gelting, der døde for få år siden, er vel indiskutabelt efterkrigstidensmest danske teoretiker.I med nekrologerne var der i Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1994, nr. 3 optrykten liste over Geltings publikationer.Det interessant at se, at heri kun er to artikler i sådanne internationale tidsskrifter - en oversigt over den økonomiske forskning i Danmark publiceret i American Economic Reviewog oversættelse af hans artikel om det balancerede budgets multiplikator (der kom i History of Political Economy 35 år efter den oprindelige danske udgave). I dag kan man knap nok blive lektor med så lille en internationaltidsskriftsproduktion.

Internationale tidsskrifter for økonomer er i dag uden undtagelse engelsksprogede. De fleste tidsskrifter er gået over til engelsk, og der er ingen fransksprogede tidsskrifter af betydning. er fuldstændigt eneherskende. i disse engelsksprogede tidsskrifter er amerikanerne helt dominerende. De førende internationale tidsskrifter er American Economic (hvor 89,1% af forfatterne i perioden var fra USA), Journal of Political Economy (hvor det tilsvarende tal var 90,8%) og Econometrica (hvor andelen var 77,1%); en nærmere diskussion af disse forhold findes i Andersen & Frederiksen (1995), hvorfra tallene hentet. Tilsvarende finder Ranki & Sandelin 1993), hvori der er en grundig analyse af svensk nationaløkonomi, at sproget i svenske økonomiske disputatser i 1960'erne i 61% af tilfældene var svensk, medens det i 1990'erne fra 96% vedkommende var engelsk.

Det betyder naturligvis, at det er lettest at publicere ting, der interesserer amerikanerne og foregår i modeller, de accepterer. For samfundsvidenskaberne det en vis rolle, da feks. arbejdsmarkederne i Norden og i USA ser ganske forskellige ud. Flere og flere af de danske empiriske forskere analyserer da også data fra de store lande (USA og delvist også England, Japan og Canada).

En lige så oplagt tendens er specialiseringen. foregår i de engelsksprogede sprogedetidsskrifter og ved internationale workshops. Hvis man feks. ser på det økonometriske blev det udviklet i begyndelsen dette århundrede. 1 1933 kom tidsskriftet Econometrica, der publicerede artikler både om økonometri (forstået som statistiske analyser økonomiske modeller) og om teoretisk økonomi. I 1973 ville økonometrikerne have deres helt eget tidsskrift, og Journal of Econometrics til verden. Men økonometri er jo mange ting, så siden er kommet tidsskrifter for anvendt økonometri (Journal of Applied Econometrics 1986), for teoretisk økonometri (Econometric Theory fra 1985), for dem der bygger store makromodeller (Economic Modelling 1979), for dem der interesserer sig for den statistiske del (Journal of Business and Economic Statistics fra 1983) og mange flere (feks. Empirical Economics fra 1976 og Econometric fra 1984). På tilsvarende måde det gået på stort set alle andre områder; der er inden for de seneste 5 år startet 3 nye tidsskrifter om de økonomiske teoriers historie, der indtil da var ét enkelt o.s.v.

Disse tendenser er den underliggende årsag til, at den nordiske kontakt er trådt i baggrunden. en forskningsverden med en engelsksproget om meget specialiserede emner mest af interesse for den amerikansk dominerede forskningsverden, er en debat de nordiske økonomiers problemer, der er så lidt specialiseret og så lidt teknisk, at den kan interessere en bredere kreds af økonomer, et sidespor for den målbevidste universitetsforsker, satser på internationalt ry inden for sit speciale.

Den »relevante« kontakt er mellem alle verdens inden for et meget snævert område, som feks. teoretisk økonometri eller teorihistorie, og ikke mellem bredere grupper i et geografisk lokalområde som Norden. Hvad der er af nordisk netværk for specialiserede områder er meget forskelligt. Der er feks. et nordisk teorihistorisk møde hvert andet år, men intet generelt samarbejde på det økonometriske I de tilfælde, hvor der er kontakt, der tale om meget specialiserede fagområder de fleste af arrangementerne er nye og løst organiserede.

7. Nytten af det nordiske forskningssamarbejde

Nordisk forskningssamarbejde kan betragtes blot en simpel udnyttelse af stordriftsfordele. er så få specialister i de enkelte nordiske lande, at de må samarbejde med andre, så har nordisk samarbejde den fordel, at man kan tale sit modersmål, og at det er geografisk

Men skal der være noget virkelig slagkraft i det nordiske, må det være mere end det. Det må betyde, at man studerer de nordiske samfund jo ligner hinanden meget) eller problemer, er særligt relevante for disse samfund. bliver det også en base (evt. via et videre samarbejde i EU med andre europæiske forskere) for analyser, der er uden for den amerikansk fastsatte forskningsdagsorden. er ikke tilfældigt, at de mest succesrige forskningsgrupper blandt dem, Nordisk Økonomisk Forskningsråd har støttet, arbejder med emner som arbejdsmarkedsforhold skattepolitik (områder, hvor amerikanske ikke så let lader sig kopiere).

Dette får også andre konsekvenser. Når forskerne med nordiske arbejdsmarkedseller bliver diskussioner mellem dem og ministeriernes og centralbankernes specialister relevante. Det er ikke i samme grad tilfældet for forskere, der estimcrer modeller amerikanske data eller deltager i teoridebatter amerikansk udgangspunkt. Det er derfor ikke tilfældigt, at alle de nordiske samarbejdsforsøg, der er skildret tidligere, har været langt mere orienteret mod kontakt mellem og beslutningstagere end de »normale« økonommøder.

Man må imidlertid være klar over, jvf. forrige at specialiseringen og internationaliseringen den modsatte vej. Mange i forskningsverdenen vil være indstillet på at være så lidt »provinsielle« som muligt, d.v.s. hoppe på amerikaniseringen og specialiseringens - oftest er det jo her den internationale ligger. Et forskningsevalueringssystem, lægger helt afgørende vægt på internationalt arbejder i de førende tidsskrifter, trækker i samme retning. En kamp for den nordiske dimension er således en kamp op ad bakke.

8. Sammenfatning

De nordiske kontakter i den økonomiske bliver svagere og svagere. og internationaliseringen skrider frem. International økonomisk forskning i dominerende grad amerikansk. En specialiseret og amerikaniseret samfundsvidenskab ikke så umiddelbart relevant for okonomisk-politiske beslutningstagere. Kontakt forskere og beslutningstagere bliver mindre og mindre relevant.

Når Nordisk Råd nu evaluerer sine aktiviteter, Nordisk Økonomisk Forskningsråd, at lægge den fremtidige strategi, er det sådanne overvejelser man må gøre sig. Nordisk Forskningsråd er en meget lilie i dette spil, men det er det eneste tilbageværende netværk for økonomisk i Norden.

Hvis man nedlægger det, kan det kun betragtes en indikation af, at man fra politisk side er indstillet på at lade samfundsforskningen sig amerikaniseringen og specialiseringen vold.

Litteraturliste

Andersen, Heine & Lars Frode Frederiksen. 1995. Internationale Tidsskrifter i samfundsvidenskaben Myter og realiteter. Samfundsøkonomen, Nr. 5.

Bjerkholt, Olav. 1995. Ragnar Frisch, Editor
of Econometrica 1933-1954. Econometrica,
63, side 755-65.

Boserup, Ester. 1936. Nogle Centrale Økonomiske i Lys af den marxistiske Teori. Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 74, side 421-435.

Christ, Carl F. 1983. The founding of the Econometric
and Econometrica. Econometrica,
51, side 3-6.

Davidsen, Thorkild. 1984. 25 nordiske nationaløkonomiske - tidspunkter og temaer. Tidsskrift, bind 122, side 491-498.

Den fællesnordiske Arbejdsgruppe. 1995.
Nordisk Nytte. København.

Econometricas redaktion. 1933. The organization Econometrie Society in Cleveland, Ohio, December 1930. Econometrica. vol. 1. side 71-72.

Henriksen, Ingrid, Niels Kærgård og Christen Sørensen. 1994. Den skandinaviske Møntunion. De nordiske Fællesskaber, Den jyske Historiker nr. 69-70, side 88-97.

Henriksen, Ingrid og Niels Kærgård. 1995. The Scandinavian Currency Union 1975-1914.1J. red., International Monetary Systems in Historical Perspective, side 91 - 112, London.

Kærgård, Niels. 1991. Fagdiscipliner, tværvidenskabelighed,
trends
og økonomisk historie. Nationaløkonomisk

Tidsskrift, vol. 129, side 339-46.

Ranki, S. og Bo Sandelin. 1993. Internationalisering amerikanisering av den svenska nationalekonomin? Ekonomisk Debatt, 21. årgang nr. 4 side 335-346.

Vogt, Johan. 1956. Villfarelsernes skole. I
Economic Essays in Honour of Erik Lindahl,
345-364, Stockholm.

Zeuthen, Frederik. 1956. Regnemaskinen og
mennesket. I Economiske Essays in Honour
of Erik Lindahl, side 377-383, Stockholm.