Flemming Ibsen og Jørgen Stamhus: Fra central til decentral lønfastsættelse - muligheder og konsekvenser. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1993. 143 sider.

Der er i løbet af det seneste årti sket store forandringer løndannelsesprocessen og forhandl på det danske arbejdsmarked. er i stigende omfang rykket væk fra organisationerne og ud på virksomhederne. er baggrunden for et forskningsprojekt, såkaldte DELFA-projekt, som to forskere ved AUC har gennemført for at belyse den decentrale løndannelse i Danmark.

Som et afsluttende resultat af dette forskningsprojekt de udgivet en bog, der diskuterer og præsenterer nogle synspunkter løndannelsen. Ved siden af denne bog foreligger en meget omfattende bog med afrapportering af resultaterne fra DELFA-projektet Ibsen og Jørgen Stamhus: Decentral lønfastsættelse - en virksomhedsundersøgelse. og Økonomforbundets Forlag, 394 sider).

Lad det være slået fast med det samme: når der tales om decentral løndannelse, betyder det den virksomhedsbaserede løndannelse. Skiftet fra central til decentral lønfastsættelse er altså skift fra organisationsbaseret til virksomhedsbaseret I den nuværende forhandlingsstruktur er det organisationerne, der sætter de overordnede rammer, som så efterfølgende gennem lokale forhandlinger den enkelte virksomhed.

Denne bog er med forfatternes egne ord »en mere debatterende og problematiserende publikation«. Indholdet falder i tre hoveddele. Først præsenteres et alternativt syn på løndannelsen Danmark. Dernæst følger en gennemgang den historiske udvikling i den danske forhandlingsstruktur fra 1960'erne til slutningen 1980'erne. Og som det tredje hovedelement der en redegørelse og diskussion af en række af de centrale forskningsresultater fra DELFA-projektet.

Bogen indledes med et opgør med den neoklassiske til analyse af arbejdsmarkedets Med udgangspunkt i resultaterne fra DELFA-projektet argumenterer og Stamhus for, at den neoklassiske arbejdsmarkedsteori bør erstattes af en model baseret på et »Industrial Relations System«. Ifølge forfatterne selv præsenteres her nogle synspunkter, »som forhåbentlig vil provokere«. lykkes dog kun delvist.

Det er svært at være uenig i, at simple neoklassiske med udbytte kan suppleres med overvejelser omkring forhandlingsstrukturen institutionelle forhold iøvrigt, men derfra og til at forkaste hele det neoklassiske grundlag er der et langt spring. En stor fordel ved den neoklassiske tilgangsvinkel er, at den giver en god basis for en systematisk og struktureret hvilket bliver noget sværere med den mere brede tilgang, der foreslås her. Derudover overser forfatterne tilsyneladende i stort omfang nye, væsentlige bidrag inden for arbejdsmarkedsteorien baseret på den neoklassiske som inddrager bl.a. forhandlingsstruktur virksomhedernes søge- og oplæringsomkostninger.

Kritikken af den neoklassiske arbejdsmarkedsteori forsøget på opstilling af et alternativ dog et modigt initiativ, som i sig selv fortjener at blive påskønnet. Men at institutionelle spiller en rolle, udelukker vel ikke at økonomiske faktorer kan være relevante? Efter min mening lykkes det ikke Ibsen og Stamhus at give en overbevisende for, at deres alternativ er brugbart.

Bogen giver en udmærket beskrivelse og forklaring af udviklingen i den danske forhandlingsstruktur.Baggrunden de institutionelleog ændringer analyseresog således at læseren opnår en viden om den historiske baggrund for den nuværendeløndannelsesproces. af de nye lønsystemer beskrives og diskuteres også i et af bogens kapitler. Ligeledes gives der en illustrativ analyse af effekterne af de centralt fastlagte lønrammer i perioden 1988-1991. De

beskrivende afsnit hører klart til blandt de bedstedele
bogen.

Bogens sidste del præsenterer udvalgte dele af DELFA-projektets empiriske forskning baseret virksomhedsundersøgelsen. Den statistiske af det relativt omfattende datamateriale sig til analyse af tosidige antalstabeller og enkeltsidet variansanalyse.

Det er en afgørende svaghed ved analysen, at de test, der udføres for at afsløre signifikante sammenhænge, i visse tilfælde ikke opfylder forudsætningerne på grund af for få observationer. er det ikke altid klart, hvilke hypoteser der rent faktisk testes. Som læser sidder man derfor tilbage med en vis tvivl om, hvilke konklusioner der kan uddrages på basis af den empiriske analyse.

Den empiriske analyse indeholder dog på trods af dette en række interessante iagttagelser. er det værd at bemærke, at forfatterne inddraget mange forhold af betydning løndannelsen, herunder især virksomhedens baggrund. Man kunne dog godt have ønsket sig en multivariat analyse for at kunne afdække de enkelte faktorers betydning lønstigningerne.

Et lille hjertesuk må også være på sin plads vedrørende fremstillingen i bogen: den er i alt for høj grad præget af utallige småfejl, herunder og rod med referencerne (især til forfatternes egne arbejder!). En ekstra omgang korrekturlæsning ville have forøget læsernes mulighed for at koncentrere sig om budskabet i teksten.

Rent sprogligt er det også til tider en tung mundfuld at komme igennem. Denne bog vil ikke blive en bestseller som debatbog! Dertil er dens sproglige form alt for tung og svingende. Den henvender sig ikke til praktikere, og generelt målgruppen siges at være ganske begrænset.

Centre for Labour Market

and Social Research