Det myldrer for tiden med spændende publikationer velfærdsstatens krise i Europa og USA. For en dansker må den engelske model være af særlig interesse; men er den på vej til Danmark? En ny rapport om de engelske tilstande, om Indkomster og Velstand tegner et dystert billede af den engelske

/. Truslen mod velfærdsstaten

Den nordiske velfærdsmodel er kommet under pres som følge af den internationale liberalisering. frygt lurer i hvert fald og er ikke mindre ved etableringen af EU's indre og planerne om en økonomisk-monetær (jf. fx Groes m.fl., 1994 og Sørensen, Den fri bevægelighed af varer, arbejdskraft og kapital gør det svært at opretholde af kapitalindkomst og den progressive personskat. Og dermed at finansiere som vi kender den.

Hertil kommer transport- og kommunikationssystemernes større effektivitet. De medvirker til, at nationale skel bliver mindre, også kulturelt. Fra satellitterne bliver vi alle bombarderet af de samme tv-serier, film, nyheder reklamer, vi køber de samme mærkevarer den samme slags butikker -ja, om det så er madkulturen, så sluger vi den samme slags junk food - colaer og burgerbarer dukker op som paddehatte kloden rundt.

Internationaliseringen af økonomi og kultur det lettere at flytte. Det kan betyde, at velhavere forlader kongeriget, mens fattige flytter hertil. Den ene part har ikke mere lyst til at betale gildet, den anden vil gerne deltage i det. Incitamentet til at indgå en social kontrakt synes at smuldre for A-holdet, mens andre malker systemet uden tanke på konsekvenserne måske ligger solidariteten for nationalstaten et lille sted for en og anden indbygger). den sociale kontrol fungerer ikke som tilforn i de små, lokale samfund.

Hvis denne analyse har noget på sig. er det nok værd at kigge på andre samfundsmodeller i nærliggende lande. England forekommer af flere grunde særlig interessant: det er ikke kun Bonde Nielsen, som er flyttet til London; omvendt ikke alle i samme stad at trives lige godt. Og spørgsmålet er, om den engelske syge er på vej over Nordsøen?

2. Rown_{tree-rapporten}

For den, som ikke er vældig fortrolig med angelsaksiske forhold er der netop kommet en farvestrålende, glittet, men ikke uinteressant publikation fra »The Joseph Rowntree Foundation« titlen »En undersøgelse af indkomst og velstand« - i England forstås. Den bringer måske ikke så forfærdelig mange nyheder til torvs, men giver et foruroligende indblik i forhold udvikling i indkomstfordelingen i Storbritannien.

Rowntree-rapporten består af to bind. Ansvaret det første har en gruppe pinger, hvis formand var Sir Peter Barclay, tidligere rådgiver Margaret Thatcher om socialpolitikken. Også regeringens nuværende rådgiver var med. Det samme var lederne af det engelske LO (TUC), Amtsrådsforeningen og Britisk Industri forsknings- og velgørenhedsinstitutioner.

Gruppens sekretær, John Hills fra London School of Economics, har alene ansvaret for andet bind, der tjener som dokumentation for gruppens konklusioner.

Første bind består af tre dele: en analyse af udviklingen i indkomster og ulighed, en vurdering konsekvenserne af den ændrede indkomstfordeling endelig forslag til en ny politik. er især 1. del (samt bind 2) som kan få en dansker op af di vaneseren.

3. Uligheden

For guderne skal vide, at uligheden er vokset UK. Figur 1 viser udviklingen i ulighed siden målt ved hjælp af ginikoefficienter. Figuren indicerer, at uligheden i 1990 var større på noget andet tidspunkt siden anden verdenskrig.

Figur 2 viser udviklingen i uligheden for en
række i-lande, igen målt ved ginikoefficienter.

Perioderne er valgt, så de skulle dække samme konjunkturfaser. Helt generelt synes der at væreen til stigende ulighed, ikke mindst blandt lande med højt velfærdsniveau. Undtagelserneer Canada og Finland; men mon dog Finland stadig hører til de særligt udvalgte?Derimod det af Hummelgaard (1994), at uligheden ikke er steget i Danmark fra 1981 til 1991.

Ifølge Rowntree-rapportens tal er forskellene rige og fattige steget stærkt i England, det fra et udgangspunkt med relativt stor ulighed (sammenlignet med fx Sverige og Norge, omend niveauet var lavere end i USA). Figur 2 er blevet kritiseret, fordi den viser udviklingen i forskellige perioder for forskellige Det var der altså en idé i, men under en debat på London School of Economics har John Hills sidenhen vist, at den miserable placering UK også gælder, hvis man ser på samme periode for alle lande.

Men én ting er ginikoefficienter for hele nationer. kan som bekendt dække over mange sære sammenhænge, jf. afsnit 6. Figur 3 viser lidt mere håndfast, hvordan indkomstudviklingen været, fordelt på deciler fra slutningen af 70'erne til begyndelsen af 90'erne. Den ringest geststillede tiendedel af befolkningen har fået realindkomsten reduceret med 17%, mens den bedst stillede tiendedel har fået den hævet med over 60%. Når de fattigste direkte har haft fald i deres disponible realindkomst, skyldes det stigende i offentlige boliger. Den engelske er et helt kapitel for sig.

Unge er en udsat gruppe, og realindkomsterne lavtlønnede unge er faldet 10% siden 1977. Der er altså mere på spil, og indkomstforskellene større mellem dem, der klarer sig godt (og har en god uddannelse) og dem som ikke gør (og har). Dette gælder sammenlignet de unge for 20 år siden, ja sågar for 10 år siden.

Og der er dobbelt så mange børn i den fattigste af befolkningen som i den rigeste, til dels hænger sammen med fattigdommen de etniske minoriteter. Over en tredjedel af ikke-hvide er i den fattigste femtedel befolkningen. Særlig hårdt ser det ud for vestindere og pakistanere (hvor halvdelen er i bundgruppen). Indere er derimod overrepræsenteret middel og over middel grupperne.

Figur 3 kan måske illustrere, at en liberal
politik, der satser på vækst for højindkomsterne,ikke
garanti gavner lavindkomsterne.

En større kage sikrer ikke nødvendigvis de fattigstenogen bid, når markedskræfterne står for fordelingen. Åbenbart ikke over en 10-15-årigperiode; måske på længere sigt?

4. Årsagerne til omfordelingen

Rowntree-rapporten angiver flere grunde
til den stigende ulighed i UK:

den internationale arbejdsdeling har ført til
voksende arbejdsløshed og mangel på økonomisk
Det synes også mere van-

skeligt for arbejdsløse at komme tilbage på
arbejdsmarkedet

stedse flere lever af overførselsindkomster

alligevel mangler der incitamenter til at tage
arbejde

enlige voksne og enlige forældre stiger i antal,
de har det svært på arbejdsmarkedet

det samme har de, som lever sammen med
en anden uden arbejde

- omvendt har flere kvinder fået arbejde, og
kvindernes løn er steget i forhold til mændenes

- der er altså sket en polarisering mellem par,
som begge har arbejde, og familier, hvor ingen
arbejde1
- denne polarisering hænger sammen med
uddannelsesbaggrund som igen hænger
sammen med social og etnisk baggrund

og en social cirkel er i gang: opsplitning
mellem nedslidte bydele for de udstødte og

velplejede forstæder for de velbjærgede.

Det ejendommelige er, at vi stort set kan genkende alle disse elementer fra den danske virkelighed. De eneste områder, hvor der virkelig forskel, synes at være to:

- i England er lønforskellene steget stærkt,
mens de er blevet mindre i Danmark i samme
(Hummelgaard, 1994)

- og indkomstoverførslerne i UK er ifølge
rapporten langtfra fulgt med gennemsnitslønningerne,
fx folkepensionen nøje
har fulgt lønningerne i dansk industri
(Hummelgaardm.fi. 1995).
Dermed kan vi forklare Danmarks pæne

placering i figur 2; men stigende polarisering og begyndende ghettodannelse oplever vi alligevel. økonomiske situation for familier på overførsel i Danmark er måske relativt acceptabel, hvert fald sammenlignet med UK,

1. I 1993 havde over 40% af familier med én voksen ingen erhvervsindkomst, hvor tallet var 24% i 1975. I samme periode er andelen af familier med to voksne, begge havde arbejde, steget fra 51 til 60%, mens andelen, hvor ingen havde nogen erhvervsindkomst, fra 3 til 11%.

men dermed ikke være sagt, at alle disse familier
ordentligt integreret i samfundet.

Det kan i øvrigt være lidt svært at forstå Rowntree-rapportens begrundelser. Hvis overførslerne så høje, at det ikke kan betale sig at arbejde, hvordan kan arbejdsløshed så være rsag øget ulighed? Og hvordan kan man anføre grund til stigende ulighed, at stedse flere lever af overførsler - men alligevel mangler incitamenter til at tage arbejde?

En del af forklaringen ligger dog nok i, at indkomstoverførslerne vel er fulgt med de lavestelønninger, ikke med gennemsnitslønnen.Lønspredningen som nævnt steget, og de lavtlønnedes fidus ved at tage arbejde er følgelig ikke blevet større. Stadigvæk er den

gennemsnitlige kompensationsgrad i UK langt lavere end hertillands, så en stigning i arbejdsloshedenslår igennem på indkomstfordelingen.

Endelig spiller det en rolle for indkomstfordelingen, der i UK har været en kraftig vækst i antallet af selvstændige, som tegner sig for polerne i indkomstspektret. Mange små foretagender for rengøring, handel og service tilsyneladende meget lidt. Nogle sælger alene familiens egen arbejdskraft. Etniske af selvstændige ligger blandt de allerlaveste (i det omfang, man nu kan måle dem).

5. En digression om måling af ulighed

Rowntree-rapporten gør i øvrigt ikke meget ud af problemerne med at måle ulighed. Økonomisk fører vel alt andet lige til stigende

Større velstand og et rigeligt boligmarked vil føre til mindre familier. Men statistisk set vil familiedelinger føre til registrering af større ulighed. Ægteskabet er som bekendt en overordentlig institution (jf. DØR, 1991).

Også stigende uddannelsesniveau vil give større ginikoefficienter, fordi det giver større indkomstforskelle livet igennem. Men det er vel en ulykke, der er til at overskue for den højtuddannede, der nok sugede på lappen som student, men for hvem livsindkomsten måtte være er det relevante mål.

Endelig kunne man spørge, om ikke ulighed måles på forbrug, snarere end indkomst. de skal overleve, må de fattigste grupper i Rowntree-rapporten nu også få tilskud familie eller Frelsens Hær, hvis ikke de tjener sorte penge.

Så når uligheden stiger i Tyskland (jf. figur 2), kan det måske forklares ved målemetoder. Men når Danmark i samme figur tegner sig for større lighed, kan de her nævnte måleproblemer forklare det. Ej heller kan de vel forklare, Englands ulighed er vokset så markant mere end Tysklands.

Og enhver, som har været i London for nylig, kunnet opleve det voldsomme udbud af lavtlønnet arbejdskraft. Det er næppe heller tilfældigt, så mange forretningsfolk kører i limousine mousinemed chaufför - en pendlingsform, som vi sjældent ser i Kobenhavn.

6. Kuren

Rowntree-rapporten erkender, at internationaliseringen grænser for socialpolitikken, mener dog, der er nogen bevægelsesfrihed

Man vil satse på uddannelse, social- og
skattepolitik samt bolig- og byudviklingspolitik.
lyder, som om vi har hort det før.

Men det er interessant, at denne gruppe har kunnet nå til enighed om at foreslå bedre indkomster de lavtlønnede. En mulighed kunne at genindføre minimumslønningerne. Samtidig vil man styrke incitamenterne til at gå i arbejde. For selv om kontanthjælpen er lav, set med danske øjne, så er de lave lønninger til tider endnu lavere.

Men forslagene til ændrede incitamenter må undre. Man vil for en tid bevare støtte til folk, som kommer i arbejde - så fordelene ved at komme i gang bliver indlysende. Men bliver incitamentet til at spadsere ind og ud af arbejdsmarkedet ikke et problem?

7. Minimumslønningerne

Andre undersøgelser tyder da også på, at afskaffelsen af minimumslønningerne i England førte til lønfald, men ikke til øget beskæftigelse fx Machin og Manning, 1994). Faktisk kunne der se ud til at være en positiv sammenhæng mellem beskæftigelse og minimumslønninger vej sammenhængen så ellers går). Minimumslønninger har i England angiveligt haft betydning for lønstrukturen i de relevante erhverv, men ikke for beskæftigelsen. Også i USA kunne det se ud til, at forhøjelser af minimumslønninger ikke reducerer beskæftigelsen og Krueger, 1994).

Men hvad er det? Har beskæftigelsen ikke noget at gøre med lønningernes højde? Er alt, hvad vi lærte hos Ølgaard om efterspørgslen efter produktionsfaktorer, da helt passé'.'

Nu er arbejdsmarkedet langtfra noget perfektmarked, engang i de angelsaksiske lande. Der er mange delmarkeder, de hænger mere eller mindre godt sammen og på mange af dem er der monopson- og/eller monopollignendetilstande. fuldt så væsentlig er

måske betydningen af indkomstoverførslerne. Selv om de er lave i England, så sætter de vel en grænse for, hvad folk vil acceptere afløn og dermed arbejde. Det behøver altså ikke at være efterspørgselskurven på arbejdsmarkedet, der har mistet sin vante hældning; men udbudet, der knækker (hvis ikke det helt forsvinder), når lønnen bliver lavere end kontanthjælpen. Dog tyder de empiriske resultater ikke på, at denne forklaring kan stå alene.

Det bør tilføjes, at de sidste mindstelønninger UK først blev afviklet i 1993 (hvor niveauet 30 kr. i timen!). Denne begivenhed kan altså ikke forklare udviklingen 1977-90, som vist i figur 1.

Under alle omstændigheder er det forunderligt, Rowntree-rapporten gør så meget ud af manglen på incitamenter til at tage arbejde trods de lave overførsler. Heraf kan vi lære, at det er hele indkomststrukturen, ikke niveauet, vi skal fokusere på. Vi løser næppe mange beskæftigelsesproblemer en isoleret nedsættelse minimumslønningerne.

8. Lønspredningen

Det er almindeligt antaget, at den øgede lønspredning i de angelsaksiske lande skyldes deres liberale politik, mens udviklingen i Kontinental-Europa mere påvirket af en velfærdspolitik, minimumslønninger og sociale spiller en større rolle for løndannelsen. kommer så betydningen af uddannelsespolitikken. Det gælder både for USA og UK, at de ikke har samme traditioner for faglige uddannelser som i fx Danmark og Tyskland.

Man kan dog spørge, om ikke udenrigshandlens herunder eksportstrukturen, en rolle i denne sammenhæng. Danmark har haft faldende ulighed hænger det ifølge Hummelgaard (1994) sammen faldende lønforskelle blandt de beskæftigede. kunne selvfølgelig forklares med niveauet for dagpenge, minimumsløn og uddannelseseksplosion. Men også England har haft en voldsom vækst i de videregående uddannelser.

Derimod ved vi, at den danske eksport er domineret af varer med ringe uddannelsesindhold hold(jf. Hansen 1993). Det seneste opsving har jo også været præget af industriprodukter med beskedent uddannelsesindhold (møbler, metalind.) fra regioner, der ikke er plaget af universiteter (Ringkøbing, Viborg). Hvis eksportindustrien har været lønførende i det sidste tiår, kan det måske forklare de faldende lønforskelle.

Omvendt kunne UK's lønstruktur være påvirket eksporten af serviceydelser, herunder finansielle ydelser, som er præget af høje lønninger høj uddannelse. Eller sagt på en anden Væksten i den engelske eksport er måske præget af højtlønserhverv og bidrager derfor til øget ulighed, mens væksten i den danske eksport er præget af lavtlønserhverv og bidrager derfor til større lighed? Også Tysklands og lønudvikling kunne passe ind i dette billede. Det var da værd at undersøge nærmere.

En subjektiv konklusion

Uanset forklaringerne: Den engelske model ikke rar - det er min helt personlige konklusion. den liberale politik er næppe alene at forklare udviklingen. Og det bliver svært at ændre systemet markant - penge alene gør det i hvert fald ikke, rent bortset fra, at de kan blive svære at skaffe.

Det kan lyde bizart, at incitamentet til at tage er beskedent for store grupper, når indkomstuligheden er vokset og niveauet for overførslerne er faldet markant i forhold til gennemsnitslønningerne. Men nissen flytter med, når både overførsler og lave lønninger reduceres!

Målt med en engelsk alen ligner Danmark nok et smørhul. Vi har ganske vist mange problemer, ligner de engelske, men i en langt mindre målestok.

Ikke desto mindre kan internationaliseringentvinge i retning af engelske tilstande. Hvis kapital- og personbeskatningen skal lempes,kan blive behov for nye/større skatter på ting og ydelser, der ikke flytter over grænsen (som fx ejendomsskatter og brugerbetaling, jf. Sørensen 1995). Men der må også være mulighedfor afluse det danske system, fx ved at reducere pengestrøm og gratisydelser til velbjærgededanskere.

bjærgededanskere.Selvfølgelig var det endnu
bedre, hvis vi fik reduceret behovet for overforsiertil
danskere.

Velfærdsstatens finansieringsproblemer
skulle dog være til at lose; hvis der var en vilje,
var der vel også en vej.

Polariseringen er langt vanskeligere at tackle,
i det engelske og danske samfund.

Litteratur

Atkinson, A.B. og J. Micklcw right. 1992. Economic
Transformation in Eastern Europe and the Distribution
Income. Cambridge 1992.

Card David og Alan Krueger. 1994a. Minimum Wages and Employment: A Case Study of the fast food industry in New Jersey and Pennsylvania. Economic Review, 84.

Card, David og Alan Krueger. 1994b. A Living Wage? Effects of the Minimum Wage on the Distribution of Wages, the Distribution of Family and Poverty. Princeton University Industrial Relations Section Working Paper N0.333.

Dickens, Richard; Stephen Machin og Alan Manning. Estimating the Effect of Minimum Wages on Employment From the Distribution of Wages: A Critical Review. Centre for Economic Discussion Paper No 203.

Goodman, A. og S. Webb. 1994. For Richer and
Poorer: The Changing Distribution of Income
in the United Kingdom. 1961-91. London.

Groes, Nils. 1995. To Have or Not to Have. V.The
Good Society, Ministry of Social Affairs, København.

Groes, Nils. 1995. Uligheder i Danmark. AKF Memo,

Ciroes, Nils; Michael Møller og Eigil 801l Hansen. 1994. To Have and Have Not - Tendencies to Dichotomy in Local Societies. I: Challenges to Local Government in European Welfare

Hidtil har det ikke været nemt at forhindre udstodelse arbejdsmarkedet eller begyndende ghettodannelse. Mere eller mindre helhjertede integrationsforsog har heller ikke rigtig battet.

Man kan sporge, om det overhovedet er
muligt; men vi kan ikke gore os håb om at bevare
hvis vi ikke vil ændre den.

Development, A KF, Kobenhavn.

Hansen, Christian. 1993. Uddannelse som produktionsfaktor.
for Grænseregionsforskning,

Hansen, Christian. 1994. Formelle uddannelsers betydning
Danmarks internationale konkurrencedygtighed.
Tidsskrift nr. 3.

Hummelgaard, Hans og Leif Hustcd. 1994. Den ulige
AKF Nyt, nr. 2, Kbh.

Hummelgaard, Hans; Ole Olesen, Peter Olsen og
Leif Husted. 1995. Udgiftspresset pä ldreområdet.
København.

Machin, Stephen og Alan Manning. 1994. Minimum Wage dispersion and Employment: from the UK Wage Councils. Industrial and Labor Relations Review, 47.

Rowntree Foundation, Joseph. 1995. Inquiry into
Income and Wealth. Volume 1: Chaired by Sir
Peter Barclay. Volume 2 by John Hills. York.

Social Justice, The Commission on. 1994. Social Justice
Strategies for National Renewal. London.

Sørensen, Peter Birch. 1995. De nordiske velfærdsstater
den europæiske integration. Rapport 4,
Nordiska Ekonomiska Forskningsrådet, Uppsala.

Økonomiske Råd, Det. 1991. Dansk økonomi. November.

Ølgaard, Anders. 1962. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer.
Universitet, Økonomisk
København.