Menneskene lever i en verden, hvis natur de gennem filosofi og videnskab har vundet en stadig voksende indsigt i. Den viden, mennesker kan tilordnes forskellige kategorier, dels deskriptiv viden, som giver en beskrivelse af virkeligheden, dels formal viden, som fastlægger for korrekt tænkning. Begge former viden kan kaldes videnskab, hvis dette begreb defineres så bredt som muligt. Man kan skelne mellem positiv videnskab eller realvidenskab, handler om den fysiske verden, og formalvidenskab, som drejer sig om menneskers af deres oplevelse af virkeligheden hjælp af logik og matematik. En sådan erkendelsesteori henregnes ofte under filosofien, som derudover beskæftiger sig med menneskenes øvrige kulturelle aktiviteter. Generelt disse være knyttet til den omstændighed, mennesker lever i samfund, varierende i størrelse fra en primitiv stamme med under hundrede medlemmer til en kæmpestat som Kina med over en milliard indbyggere. Ved studium af moderne nationalstater kan det være at skelne mellem mange specielle fællesskaber og samspillet mellem dem. Faktiske kan beskrives, og deres udvikling over tiden kan beskrives historisk. Positiv videnskab kommer altså også på tale her, men menneskehedens historie har været påvirket af følelser og livsopfattelser, som unddrager videnskabelig forklaring.

Menneskenes forståelse af verden kan udtrykkes Her vil vi ikke beskæftige os med skønlitteraturen, som også udtrykker livsfilosofi. er svært at bestemme en skarp grænse mellem livsfilosofi og den del af filosofien, beskæftiger sig med videnskab. Filosofien ikke selv opfattes som en videnskab. Filosofi er i hvert fald ikke nogen realvidenskab: en positiv videnskab. Her bruges »positiv« naturligvis ikke i modsætning til »negativ«, i modsætning til »tom«; en betegnelse, jordbundne mennesker er tilbøjelige at bruge om spekulativ filosofi. Positiv videnskab kan karakteriseres som konkret og specifik; filosofi som spekulativ og søgende. Videnskabsteori danner broen mellem de to discipliner. opgave er at bestemme et almengyldigt grundlag for videnskab og vurdere rolle, logik og matematik har i videnskabelig Filosofi er således ikke selv videnskab, men kan have videnskaben som genstand. Logisk konsistens er et filosofisk begreb, udtrykker en nødvendig betingelse for videnskabelighed. Men at filosofi er søgende, at filosofien som helhed ikke kan opfylde noget krav om logisk konsistens.

Et skarpt skel mellem videnskab og filosofi accepteres dog ikke af alle tænkere: nogle filosoffer villet stille samme krav om objektiv gyldighed til filosofiens konklusioner som til videnskabens. Men deres tanke kan vel ikke være at slette sondringen mellem logisk analyse matematik på den ene side og viden om, hvad der sker i vor omverden, på den anden.

Det fører ind på sondringen mellem naturvidenskabog som er overtaget fra en tysk tradition: Naturwissenschaft og Geisteswissenschaft.På taler man om »science«, der også kan bruges i sammensætningersom science« og »historical science«, men hermed vil man nok sigte til den side af disse fag, som er positiv videnskab. Medensfilosofi under »Geistesvtv'yve«schaft«,vil på engelsk næppe bruge ordet »science« om filosofi. En tysk filosof som Hegelrespekterede

---

Dette indlæg bygger på forfatterens afskedsforelæsning ved Aarhus Universitet den 18. marts 1994. Forelæsningsmanuskriptet gengivet i Årbog 1993 fra Økonomisk Institut Aarhus Universitet. Her gengives forelæsningens hovedtanker i ændretog suppleret form.

gelrespekteredeikke sondringen mellem positivvidenskab
filosofisk spekulation.

Når Karl Marx betegnede den lære, som efter kaldes marxisme, som videnskabelig, er det ikke sikkert, han i dag havde brugt denne betegnelse. Hvis han kunne have frigjort sig fra påvirkningen fra Hegel og accepteret den sondring filosofi og videnskab, der just blev draget, kunne han i stedet have hævdet, at marxismen byggede på en filosofisk set bedre ideologi end traditionelle samfundsopfattelser. Et ikke-religiøst livssyn, der er baseret på opfattelsen menneskelig virksomhed som noget så naturgivet som dyr, planter, den jord vi lever på, osv, vil vi i dag betegne som en ideologi, opfattet som et mere generelt begreb end religion.

Marx ville dog næppe nøjes med at kalde sin opfattelse af menneskets situation i verden en ideologi, selvom han med den ville argumentere bestående ideologier baseret på religiøse opfattelser: han mente faktisk, at han med sin analyse af menneskehedens historie havde fundet nogle lovmæssigheder, der muliggjorde udsagn om menneskehedens på jorden. Selvom Marx var mere naturvidenskabeligt orienteret end mange sine kritikere, må man i dag anklage ham for at begå en lignende fejl som de klassiske økonomer, han kritiserede: at nære en overdreven til, at en perfekt samfundsorden kunne alene ved den rigtige organisation af økonomisk produktion og beskæftigelse uden hensyn til virkningen heraf på jordklodens ressourcer. »Rigtig« må her forstås som »retfærdig«.

Nutidens marxister har i høj grad fastholdt disse mangler i den marxistiske opfattelse af menneskehedens situation. Og nu vender vi tilbage relationen mellem filosofi og videnskab. taget kan man i dag se videreførelsen en forskel på en kontinental og en engelsk/amerikansk i den vestlige verdens Den kontinentale tradition er langt mere præget af den samme form for historiefilosofi, marxismen var et eksempel på, medens den angelsaksiske tradition opfatter hovedopgave som erkendelsesteoretisk: af betingelserne for gyldig videnskab, dvs. »science«.

For danske økonomer er det naturligt at vælge Frederik Zeuthens bog fra 1942, Økonomisk miskTeori og Metode, som udgangspunkt for besvarelsen af spørgsmålet i dette indlægs titel: hvad er økonomisk viden? Men det nærmeste, vi kommer til en autoritativ beskrivelse af økonomisk er vel Schumpeters monumentale Histoiy of Economic Analysis, udkommet 1952, men ufuldført (Schumpeter døde 1950). Det spørgsmål, vi stiller, kan da formuleres: hvad er det for noget, der er genstand økonomers analyse?

Selvom Schumpeters bog er senere end Zeuthens, er den altså langtfra ny, men indeholder stadig relevante synspunkter. F.eks. henviser Georgescu-Roegen til den mange steder i sin bog fra 1971, hvori han fremsætter den i vor sammenhæng interessante påstand, at økonomi ikke er nogen teoretisk videnskab. Dette kan fortolkes således, at den økonomiske analyse ikke som produkt frembringer en eksakt af den økonomiske virkelighed, en teoretisk struktur, som udgør en økonomisk logik. Det kan også udtrykkes på den måde, at den formale struktur, som økonomisk udgør, ikke direkte er grundlag for nogen tilsvarende positiv videnskab.

Alligevel har vi en positiv økonomisk videnskab form af beskrivende statistik og økonomisk De data, vi her registrerer, er sande udsagn i en empirisk beskrivelse, men de forklares ikke umiddelbart af en teori af den art, Georgescu-Roegen forestiller sig.

En teori er i Georgescu-Roegens terminologi sæt af sande udsagn, som kan deles i to kategorier, aksiomer (A-udsagn) og B-udsagn, som kan deduceres logisk (undertiden endog matematisk) af A-udsagnene.

Hvis en teori i ordets mere generelle betydning er nogen basis for en teoretisk videnskab Georgescu-Roegens sprogbrug, kan man ved forsøg på at drage positivt videnskabelige udsagn af sin teori begå en argumentationsfejl, som Georgescu-Roegen kalder »The Fallacy of Misplaced Concreteness«.

En kritiker af ortodoks økonomi som HermanE. hvis kongstanke er bestemmelse af de nødvendige forudsætninger for et bæredygtigtglobalt (a steady-state economy),anklager for i stor stil at begå denne argumentationsfejl. I hans formulering (jvf. f.eks. Daly og Cobb 1989 side 25-43) består»The of Misplaced Concreteness« i at opfatte resultatet af et deduktivt ræsonnementsom

mentsomsandt i en korrespondensteroretisk
forstand, dvs. at konklusionen er realt sand i og
med. at den er formalt sand.

Det er den engelske matematiker og filosof, Alfred North Whitehead (1861-1947), der har indført betegnelsen »The Fallacy of Misplaced Concreteness«. I artiklen om Whitehead side 335 i Runes 1962 beskrives den med ordene »the high abstractions of science must not be mistaken for concrete realities«. Ordet »fallacy« sædvanligvis til rent logiske fejlslutninger. Et eksempel, som mange økonomer kende, er »the fallacy of composition«.

Det er nyttigt at være opmærksom på, at den formale logik optræder i to roller, dels som en teoretisk logik, der analyserer den indre logiske i en teoretisk model, og dels som en anvendt logik, hvor der ud fra givne præmisser (som i en teoretisk videnskab er Audsagn) konklusioner, som disse præmisser Konklusionerne vil være Budsagn. hvis vi ikke har en teoretisk videnskab, vi »the fallacy of misplaced concreteness«. Det er dog en fejl, som ikke er nogen formallogisk fejl, men en fejlagtig anvendelse en teoretisk model.

Det, man foretager sig i matematisk økonomi, at konstruere modeller af logisk økonomisk under givne forudsætninger. Det interessante ved en model af et fuldkomment marked er bestemmelsen af de nødvendige forudsætninger perfektion. Hvis man spekulerer modellens virkelighedsrelevans, vil næppe nogen alvorligt forestille sig, at disse forudsætninger fuldtud opfyldes i faktisk økonomisk På en eller anden måde må man vurdere afstanden mellem modellens forudsætninger og forholdene i den faktiske økonomiske proces (de givne konkretioner).

Begrebet generel ligevægt fører let til, at man begår »the fallacy of misplaced concreteness«, ræsonnerer, som om ligevægt kan være en faktisk tilstand i et virkeligt økonomisk Et begreb som Pareto-optimalitet er derfor ikke blot en form for optimalitet, der kan kaldes uretfærdig (som vi senere kommer ind på), men det er også en ikke-realisabel tilstand, den krævede ligevægt aldrig vil nå at blive etableret. Det følger umiddelbart af den empiriske iagttagelse, at prisbestemmelsen i et virkeligt økonomisk system aldrig foretages simultant samtlige økonomiske agenter under fastholdte betingelser for produktion og indkomstdannelse. faktiske økonomiske akter er sek\'entielle og bilaterale. De udgør en historisk

Dette synspunkt har jeg argumenteret grundigere i min bog Økonomi, miljø og ressourcer.

Måske kunne man argumentere for, at bilaterale mellem økonomiske agenter princippet kunne foregå mellem »economic som handler ud fra en viden, alle besidder om de momentane markedsforhold. Men selv dette strider mod virkeligheden: den virkeligt relevante økonomiske realitet er, at agenterne aldrig råder over den samme information dermed heller ikke over al den relevante individet behøver for at kunne opfylde modellens forudsætninger.

Teoretisk økonomi kan identificeres med matematisk økonomi, men så er der ikke ensdannethed den matematiske model og positiv økonomi: derfor er økonomi ifølge Georgescu-Roegen ikke nogen teoretisk videnskab. behøver ikke give afkald på at tale om »økonomisk teori«. Vi skal blot besinde os på, hvad vi kan bruge den til.

Filosoffer forfølger sommetider et utopisk mål: ikke blot at definere sikker viden, men også angive, hvordan denne opnås. I den klassiske findes nogle generelle principper, som ved korrekt anvendelse fører til entydigt givne resultater af visse forsøgsopstillinger (hvis det i skolen kiksede for fysiklæreren, var det den korrekte etablering af forsøgsbetingelserne, manglede). En videnskab af denne art kan man kalde en eksakt videnskab. I en sådan man uden risiko fra abstraktion til konkretion.

Georgescu-Roegen vil imidlertid ikke kalde en teoretisk videnskab. Resultatet af et nyt kemisk eksperiment kan ikke deduceres som B-udsagn ud fra givne A-udsagn. Men når den rigtige recept til fremstilling af et givet produkt er fundet, kan man regne med, at dette resultat kan opnås, så længe man kan få de nødvendige ingredienser. Induktion fra ét forsøg alle fremtidige gentagelser af samme forsøg er principielt i orden (i praksis kan det vise sig, at ikke alle betingelser har været erkendt starten).

Positiv eller beskrivende videnskab må for en økonom bestå i observation af, hvorledes økonomiske systemer er opstået, har udviklet sig og - for nogles vedkommende - er gået til grunde igen. En sådan videnskab er økonomisk historie. Menneskehedens historie omfatter naturligvis meget, som ikke tilhører den økonomiske Et begreb som »historisk tid« blev tidligere opfattet meget snævert, når man derved forudsatte, at man rådede over historiske hvorudfra man kunne sætte årstal på de hændelser, kilderne oplyser om. Videnskaber arkæologi og palæontologi har imidlertid tidsperspektivet for menneskehedens på jordkloden i næsten ufattelig

Det bør erindres, at nogle naturvidenskaber også har en historisk karakter, f.eks. geologi, palæontologi og Darwins udviklingslære. En historisk videnskab (hvadenten det er en naturvidenskab en samfundsvidenskab) kan ikke være nogen teoretisk videnskab, som dette her er blevet præciseret.

At sige, at økonomi ikke er nogen teoretisk videnskab, er at sige, at vi trods eksistensen af en økonomisk teori ikke råder over nogen gyldig model af den økonomiske proces eller af tilstanden i et givet økonomisk system. Det betyder dog ikke, at vi intet véd herom.

Her vil det føre for vidt at gøre rede for positiv viden i detaljer. Generelt er der tale om et samspil mellem de naturgivne muligheder, der består, og den måde, mennesker disse muligheder på. Den samlede af de enkelte menneskers adfærd på det individuelle plan bestemmes delvis af de moralregler, de enkelte individer følger. Når vi sondrer mellem videnskab og moral, er det helt klart, at man ikke videnskabeligt kan bestemme rigtige moral. Men det er lige så klart, at man ikke kan benægte, at moralfilosofi er en relevant aktivitet for analysen af menneskelig adfærd. I dag er det et eksistentielt problem, om man kan finde frem til en politisk adfærd, der forhindrer den globale økonomiske proces i at udvikle sig katastrofalt. Jeg tænker naturligvis på miljø- og ressource-problemer. Kan vi forhindre, at de forskellige folkeslag tvinges ind i en situation, hvor de føler sig tvunget ind i en kamp om altfor knappe ressourcer?

Hvis dette er det altoverskyggende problem, spørgsmålet om social retfærdighed indbyggerne i en enkelt nation at få mindre betydning. Dette betyder naturligvis ikke, at vi skal holde op med at diskutere dette spørgsmål. Jeg vil derfor komme med nogle korte bemærkninger om et par aktuelle bidrag til denne diskussion.

Marxismen var et eksempel på en historiefilosofi et bud på, hvad menneskehedens fremtidsudsigter er), som ikke tog tilstrækkeligt til de naturgivne betingelser for den økonomiske proces. F.eks. afviste Karl Marx pure eksistensen af et befolkningsproblem. Når marxismen blev anklaget for materialisme, var det ikke særlig begrundet. Den var ikke materialistisk Den forudsatte ligesom den borgerlige at den økonomiske udvikling udelukkende bestemtes af samfundets institutionelle Blot opfattede Marx den borgerlige som ustabil i det lange løb.

I Bjarup 1994 findes en interessant kritik af økonomisk videnskab som imperialistisk, specielt forhold til jura. Meget kort fortalt består dette i, at den retslige afgørelse af tvister mellem principielt skulle kunne erstattes af økonomiske transaktioner mellem borgerne, der sigter mod at komme så nær en Pareto-optimal som muligt. Som Bjarup påpeger, dette ikke blot, at økonomerne mener at kunne undvære juraen, men også, at de vil eliminere sociologi som samfundsvidenskabernes Denne afart af moderne økonomi begår »the fallacy of misplaced concreteness« i stor stil. Men det samme kan siges om Marx.

Den generelle ligevægtsmodel, som Zeuthen byggede på og som er en forudsætning Pareto-optimalitet, er som et korthus: blot ét kort fjernes, falder hele huset. Det er også statisk model. Det mindre krævende begreb, kunne defineres i en sekventiel model, hvor tilstande successivt forbedres, man er i en Pareto-optimal ligevægt. sådan tilstand bygger på økonomisk effektivitet uden hensyn til de magtforhold i samfundet, som afspejler borgernes forskellige muligheder for at erhverve indkomst. Denne magtstruktur kan opfattes som uretfærdig.

Lige fra de klassiske borgerlige økonomers
dage har ikke-økonomer kritiseret den økonomiske

miskemarkedsmodel, fordi den forudsætter, at borgerne i en økonomi handler egoistisk. Adam Smith mente faktisk, at de økonomiske spilleregler, hvis de blev fulgt, ved markedets usynlige hånd ville føre til det bedst mulige resultat,og det ofte ville skade, at økonomiske agenter forsøgte at handle ud fra samfundshensyn.Moralsk kunne dog stadig være på sin plads over for de økonomiske agenter, som ikke spillede ærligt spil, men erhvervede sig fordele uden selv at præstere en produktiv indsats.

Hos Laursen og Yndgaard 1994 omtales muligheden for at indbygge benevolens, dvs. glæde over andre menneskers behovstilfredsstillelse, et handlingsmotiv i en markedsøkonomi. vanskelighed ved dette synes at være, at benevolens over for nogle medmennesker føre til uretfærdighed over for andre. Solidaritet med nogle fæller kan betyde, at man modarbejder andre borgere, jævnfør Laursen og Yndgaards omtale af protektionisme. Ingen kan forbyde mennesker at give bidrag til, hvad man kalder velgørende formål. Men fører totalvirkningen dette til en retfærdig prioritering sådanne formål?

Uden at kunne bevise det har jeg en fornemmelse at det afgørende for gyldigheden af vor basale økonomiske model ikke er, at de økonomiske agenter handler egoistisk, men at modellen er atomistisk i den forstand, at enhver agents præferencer må være uafhængige af alle andre agenters præferencer. Moralske overvejelser irrelevante i relation til denne model, netop fordi den ikke er andet end en logisk struktur, hvis abstraktioner ikke har virkelige konkretioner. Vi véd jo alle. at lige så lidt som alle mennesker altid ræsonnerer logisk, lige så lidt handler alle mennesker altid økonomisk rationelt. kan ikke formalisere ulogisk tænkning, og man kan heller ikke formalisere faktisk økonomisk handlemåde. Hverken formal økonomisk teori eller moral er af denne grund uinteressante.

løvrigt mener jeg, at begrebet økonomisk agent kan opfattes som sigtende til kollektiver, på arbejdsgiverside et leder-team, på forbrugerside husholdning, som ofte vil være en familie, og vi behøver jo ikke at forudsætte, at dens medlemmer opfører sig egoistisk over for hinanden. I moderne ætologi (adfærdsforskning) ning)mener man iovrigt. at indbyrdes benevolens afhænger af graden af genetisk fællesskab. er desuden en svaghed i vor basale økonomiske model, at dens forudsætninger om karakteren af relationerne mellem arbejdsgiver og arbejdere er så uklare, som de er (nærmest glimrer ved deres fravær).

Økonomisk filosofi bør ikke begrænses til økonomisk logik. Selv for en eksakt videnskab spiller filosofi en rolle som leverandør af de hypoteser, der i verificeret form bliver til teorier. historiske (indbefattet den økonomiske) bestemmes af menneskers handlinger og kan ikke forudsiges videnskabeligt.

Karl Popper gik ind for en kombination af dristige hypoteser og den hårdest mulige afprøvning dem som god praksis i videnskabelig En fordel herved var, sagde han, at dette vil »permit our hypotheses to die in our stead«. Her forekommer det mig, at to ting sammenblandes: at ræsonnere som videnskabsmand fra en hypotese og at handle som borger ud fra en formodning om sin situation. er en hypotese en antagelse, der udgør grundlaget (bogstaveligt »underlaget«) for en argumentation eller overvejelse. En hypotese et »suggestive, posited starting point« (Peters 1967). Mennesker kan dø, fordi de tager fejl af den situation, de befinder sig i. Men det er noget andet end at forske ud fra en urigtig hypotese.

Hermed skal det ikke underkendes, at Popper sig fordelagtigt fra den logiske positivisme at fremhæve heuristik, dvs. den del af filosofien, der inspirerer forskningen, som værdifuld. Men de risici, livet indebærer, er ikke hypoteser.

Altså: videnskabelige resultater frembringesved som dels kan være iagttagende(herunder dels analytisk.Ved af den virkelighed, vi leveri, vi producere positiv videnskab, dvs. beskrivelse. Men selv en umiddelbar beskrivelse,der går bagom de fænomener, man iagttager, må formulere sig i begreber. Fagmandenvil et mere præcist og rationelt sæt af begreber end den ukyndige. Når det er muligt (dvs. når begrebsapparatet og iagttagelsernesstruktur det), kan den positive videnskabs beskrivelse af tingene, som de er.

føre til en teoretisk videnskab, dvs. en videnskab,hvis (verificerede udsagn) kan delesi grundsætninger, aksiomer, hvoraf andre teser til besvarelse af de spørgsmål, vi i konkrete situationer stiller, kan udledes.

Menneskets viden om den verden, vi lever i, er øget enormt i løbet af nogle få årtusinder. Formentlig kan den øges yderligere. Viden er ikke noget statisk, men noget, der vokser. Vi véd ikke alt, hvad vi kunne tænke os at vide. At stille nye spørgsmål er en tankevirksomhed, som foregår i grænseområdet mellem filosofi og videnskab.

Man kan opfatte filosofiens opgave som den at være en tjener for videnskaben som leverandør hypoteser. Men filosofien kan også stille spørgsmål, som ikke kan besvares. Denne umulighed kan i visse tilfælde være midlertidig, andre tilfælde principiel.

Når man spørger om, hvorledes økonomisk videnskab rettelig bør opfattes, er problemet, om manglende viden om økonomiske anliggender en principiel umulighed eller skyldes, at »økonomi endnu ikke er blevet en moden videnskab«. Det er klart, at hvis argumentationen det foregående har været konkret, det førstnævnte som oftest tilfældet.

Dikotomien naturvidenskab kontra ndsvidenskab ført til, at man har opfattet modsætningen sjæl og legeme (underforstået: menneskelige legeme!) som et filosofisk ikke-videnskabeligt) problem. I dag kan de traditionelle åndsvidenskaber ikke tillade at forklare menneskelig adfærd uden at støtte sig til viden om hjernens funktion. For-

Litteratur

Bjarup, Jes. 1994. Økonomi som imperialistisk videnskab.
i samfundsvidenskaben.
Århus.

Daly, Herman E., red. 1973. Toward a Steady-State
Economy. San Francisco.

Daly, Herman E. og John B. Cobb. 1989. For the
Common Good. Boston.

Georgescu-Roegen, Nicholas. 1971. The Entropy
Law and the Economic Proces. Harvard.

Harsaae, Erik. 1994. Økonomisk teori og metode.
Årbog 1993, Økonomisk Institut, Aarhus Universitet.

Harsaae, Erik. 1994. Økonomi, miljø og ressourcer.

stås eksakt videnskab som videnskab baseret på matematiske modeller, der efter eksperimentel kan beskrive virkeligheden, spørgsmålet: hvad er økonomisk viden? som et spørgsmål om, hvilken afvigende rolle matematiske modeller spiller i samfundsvidenskaben, som umiddelbart synes henvist til at kombinere de traditionelle former, natur- og åndsvidenskab. Vi kan generelt gå ud fra en tredeling,

(1) eksakt videnskab,

(2) beskrivende videnskab,

(3) historisk videnskab.

Historiefilosofi kan ses som et alternativ til videnskabsteori i snæver forstand, der primært beskæftiger sig med (1), idet (3) opfattes som en specialform af (2). Men samfundsfilosofier som marxisme, eksistentialisme og den sociologisk form af strukturalisme er egentlige filosofiske discipliner, der spekulerer menneskers rolle på jorden.

Til syvende og sidst drives alle former for videnskab ud fra menneskets interesser, også naturvidenskab. Økonomisk historie er en positiv som lægger vægt på de økonomiske for samfundsudviklingen. Økonomisk teori i traditionel forstand har næsten været en teori om de markedsformer, udvikling har skabt. Ligesom nævnte samfundsfilosofier har den lagt alt for lidt vægt på den tekniske udvikling og på de naturbetingelser, al menneskelig handling respektere.

Herning.

Laursen, Karsten og Ebbe Yndgaard. J 994. Nytte
og moral. Perspektiver i samfundsvidenskaben.
Århus.

Peters, F.E. 1967. Greek Philosophical Terms, A Historical
New York.

Runes, Dagobert D., red. 1971. Dictionary of Philosophy.
Jersey.

Schumpeter, Joseph A. 1954. History- of Economic
Analysis. London.

Zeuthen, Frederik. 1942. Økonomisk Teori og Metode.