En undersøgelse af nationens velstand

Center for Helsetjenestcforskning og Socialpolitik. Odense Universitet

1. 1 776. Adam Smith. An Inquiry into the Nature Causes of the Wealth of Nations. Hovedtema: økonomiske udvikling, et studium de kræfter, som på det lange sigt betinger i nationernes velstand. Væksten primært af en arbejdsdeling defineret så bredt, at den også inkluderer, hvad vi nu til dags ville betegne teknologisk fremskridt. En ikke unaturlig association mere end 200 år senere læsning af Velstand og Velfærd. 4.2 kg publikationer (en analysesammenfatning, 11 bind bilag og en forslagsrapport) befordret i trykken af Kommissionen om fremtidens beskæftigelses og erhvervsmuligheder nedsat af regeringen til vurdering af de langsigtede udviklingsperspektiver dansk erhvervsliv og analyse af beskæftigelsesmulighederne i et langsigtet tidsperspektiv. Under hensyn til den voksende internationalisering og globalisering af det økonomiske samkvem, den forstærkede konkurrence fra Østeuropa og de nyindustrialiserede og udviklingen i retning af et informations og servicesamfund. En særlig interesse til betydningen af den teknologiske

Mark Blaug beretter om en sælsom mand: »Once upon a time there was a man who read the Wealth of Nations; not a summary, nor a volume of selected passages, but the Wealth of Nations itself..... Now, of course I may have exaggerated somewhat. There probably never was any such man.« Mon ikke den samme »skæbne« vil blive Velfærdskommissionens udgivelser til del? Det kræver sin mand at læse 2585 sider. Viljen være nok så redebon, men kødet er skrøbeligt. Meget vil dog utvivlsomt blive læst og læst af mange, fordi der på de mange sider er samlet så megen information, at store dele med fordel vil kunne inddrages i undervisningen samfundsbeskrivelse, andre dele lei et socialpolitisk pensum, atter andre i et curriculum i arbejdsmarkedspolitik o.s.v. Jo, læst vil store dele blive. Om ikke andet så af studerende, der befatter sig med seminarer og specialer med sammenhæng til det omgivende samfunds problemer. Sådanne studerende eksisterer endnu, selv om de er ved at blive sjældne fugle. Og sjældne fugle bør fredes.

Også på anden vis fremkalder læsningen gamle Smith i erindringen. Ikke mindst i henseendetil for de ligevægtsskabende mekanismer i et konkurrencemarked. Konkurrencen,fremhæver leder ressourcernederhen, de anvendes mest effektivt.Et træk ved markedsøkonomiener, der hele tiden sker fornyelser og forbedringer i produktionsprocessen, og at det sker ud fra virksomhedernes privatøkonomisketilskyndelser. drivende element bag produktivitetsstigningen, anføres det fleregange, selve det markedsbaserede økonomiskesystem; selvsagt er der opgaver, som ikke løses af markedsmekanismen, og det er dem, der bl.a. ligger bag overvejelser over, hvordan erhvervenes rammevilkår tilrettelæggesbedst Netop derfor understreges det i drøftelsen af erhvervspolitikken, at der ikkeskal med støtteordninger til enkeltvirksomhedereller sektorer, men at opgaven er at sikre sådanne rammevilkår, der i det mindste ikke er ringere end i de væsentligstekonkurrentlande. fremhæves, at den store omstillingsevne, der er Kommissionenskerneanliggende, at økonomisk/politiskeinstrumenter markedsorienterede,hvor ikke er åbenlys fordel ved offentligregulering. the Wealth of the Nation, følger af den økonomiske vækst, som igen overvejende skyldes de økonomiske

incitamenter i en fri markedsøkonomi. Men
markedsøkonomien kan ikke Stå alene.

Hensynet til fordelingen, miljøet, de svage grupper o.s.v. må medtænkes. Og glemmes må det ikke, at produktivitetsvæksten i ikke ringe grad er afhængig af de institutionelle rammer, der virker gennem deres betydning for aktørernes

Veldefinerede ejendomsrettigheder spiller en central rolle, understreger analysen. Fravær af sådanne veldefinerede rettigheder kan føre til markedsimperfektioner. Eksempelvis understreges gange risikoen for »underinvestering« udvikling af teknologisk viden, hvis der ikke eksisterer ejendomsrettigheder, som håndhæves. Pigou, Coase og en senere tid klinger med, men bag dem lyder fortsat Smiths dictum om »the duty of erecting and maintaining certain public works and certain public institutions, which it can never be for the interest of any individual, or small number of individuals, to erect and maintain; because the profit could neither repay the expense to any individual or small number of individuals, though it may frequently do much more than repay it to a great society.«

Understregningen af de institutionelle rammer dybest set Smith'sk. Negligeres de, mister et ikke uvæsentligt politisk/økonomisk og det forbises, at en korrektion for markedsfejl i sig selv forudsætter institutionel struktur. Og, tilføjes det, svarende til markedsimperfektioner eksisterer der også politiske imperfektioner. Det er nødvendigt vurdere begges betydning. Det er så sandt, som det er sagt; men det er nu sådan lidt stilfærdigt udtrykt ikke de politiske imperfektioner, ofres megen opmærksomhed på de mange sider. Det kunne kanske være sådan, at de spillede en ikke ringe rolle i forståelsen af den hidtidige udvikling og sikkert også i vurderinger de mulige udviklingsperspektiver. Omend malt med bred pensel kunne Mancur Olsons »The Rise and Decline of Nations« have en inspirationskilde til et - i forhold til den stærke økonomisk teoretiske vægtlægning - bredere perspektiv. (Betænkningen er dog ikke uden antydninger af andre udsigtspunkter, dem der er kerne i en økonomisk betragtning. Eksempelvis advarer man imod midlertidige offentlige ordninger til »løsning« af midlertidige problemer, fordi det vil være problematisk for politikerne at afskaffe sådanne når konjunktursituationen kræver

Smith afviger på to punkter væsentligt fra Velfærdskommissionen. Eller også er det omvendt! er intet i »Wealth of Nations«, der antyder, at dens ophavsmand selv skulle have været opmærksom på, at han befandt sig i et tidehverv. var knapt opmærksom på, at han levede på randen af den industrielle revolution, som den senere er blevet kaldt. Han var ingenlunde industrielle revolutions profet. Anderledes Velfærdskommissionen i dens meget stærke betoning af teknologien som drivkraft i en transformation i retning af informationssamfundet på videnbaseret produktion og videnbaserede økonomier. »Vi er midt i en overgang fra industrisamfund til informationssamfund, som i historiens klarere lys måske kan vise sig at være en lige så stor samfundsforandring som overgangen fra landbrugssamfund industrisamfund.«

Det andet punkt, der markerer en væsentlig er stilen. Som Schumpeter skriver: »Last but not least, argument and material were enlived by advocacy which is after all what attracts a wider public: everywhere, the professor turned his chair into a seat of judgment and bestowed praise and blame.« Det kan en enkelt mand. Det kan en kommission og da slet ikke en kommission med en sammensætning som denne. Arbejdet er imidlertid ikke ganske uden »advocacy«, men i det omfang den er der, skal den findes i analyserne ikke i rekommendationerne. Og hyppigt en implicit, spørgende form.

Det skal jo nok også ses lidt i sammenhæng med samfundsvidenskabernes almene status. Som det så rigtigt kommer til udtryk i overskriftenpå 1 s prisværdige forsøg på at introducereden læser til det, økonomisk teori har at byde på: »Nogle forklaringsbidrag fra nationaløkonomien«. Ikke NationaløkonomiensForklaring. der er jo, som det anføres,forskellige af, hvorledes økonomiskteori fortolkes og hvilke dele, der bør lægges mest vægt på. Og i den udstrækning bemeldte teori er god til at forklare samfundsudviklingen,giver

udviklingen,giverden dog ikke hverken simpleeller svar på løsningen af samfundsøkonomiskeproblemer. den enkelte vælger, hvad den enkelte har lyst til. Indtil tidsåndenmåtte moden! »Det er med til at vanskeliggøre en løsning af problemerne i det danske samfund, at der hersker uenighed om årsagerne til problemernes opståen, og at der hersker uenighed om konsekvenserne af muligelosningsforslag.«

2. En gunstig udvikling for dansk erhvervsliv. ændring af den traurige ledighedsudvikling. som forudsætninger for at velfærden kan opretholdes. Nok en velfærdskommission, med focalpunkt i det instrumentelle. Ikke med den opgave at skitsere velfærdsmodel, men med vægten på hvordan vi får råd til at bevare og udbygge velfærdssamfundet.

Og så alligevel. Der er mere ræsonneren om fremtidens velfærdsmodel, end Kommissionen komme til udtryk - sådan meget eksplicit.

Kommissionen har faktisk uden for sit kommissorium som selvstændigt mål formuleret om en markant begrænsning af marginaliseringen på arbejdsmarkedet. Og blandt dens fire hovedkonklusioner indgår, ud over en begrundet forventning om fortsat velstandsfremgang, i ikke ringe grad vil blive disponeret til ikke materielt forbrug, to væsentlige For det første at vækst og velstand i sig selv sikrer finansieringen af velfærdssamfundet. Det vil være af afgørende betydning, at beskæftigelsen øges, at afhængigheden offentlige overførselsindkomster reduceres, og at det offentliges gæld og de deraf renteudgifter nedbringes. For det andet at opretholdelsen af velfærdssamfundet ikke kun er et spørgsmål om økonomi. Afgørende at samfundets medlemmer hver især føler sig ansvarlige og forpligtigede i deres forhold. Står rettigheder og pligter i et rimeligt forhold til hinanden og udvikles der en forsørgelseskultur, foreligger et samfundsmæssigt velfærdsproblem.

»Det er Kommissionens opfattelse, at den høje arbejdsløshed og de store udgifter til indkomstoverførsler udtryk for mere dybtgående i dansk økonomi og måske også i de holdninger, som velfærdssamfundet og den lange periode med lavkonjunktur har været med til at skabe.«

Netop derfor fastholdes fuld beskæftigelse som et centralt velfærdsknterium. Netop derfor den enkeltes pligt til at stræbe efter i størst mulig udstrækning at forsørge sig selv.

Det er ikke altid, måske endog sjældent, at det mest væsentlige udspringer af analyser, der kan gives en fast empirisk forankring. Derfor det vigtigt, at Kommissionen har turdet det grundlæggende spørgsmål om velfærdsstatens forankring ikke kun som et spørgsmål om dens principielle finansierbarhed.

Spørgsmålet udspringer af den betragtning, marginalisering ikke alene kan være et individuelt velfærdsproblem, men også være en svækkelse af noget så udefinerbart som samfundets sammenhængskraft. Der kan udvikles nonner. Hos nogle i den marginaliserede kan der udvikle sig en indignationskultur forhold til det etablerede og integrerede Hos andre en naturlig tilpasning langtidsarbejdsløshed. En affinden sig med eller en foretrækken af en tilværelse uden arbejde. Aggression og passivitet som nye adfærdsformer. ikke nødvendigvis et livskvalitetsproblem den enkelte, men en kim til et samfundsmæssigt legitimitetsproblem.

I den sammenhæng er den mulige konflikt mellem en passende økonomisk sikring for alleog god incitamentstruktur central. Den enkelte kan af samfundet forvente sikring af frihed og muligheder; men heroverfor står forpligtigelser.Vigtige af hensyn til den velstand,der sikre finansieringen, men lige så vigtige ud fra hensynet til den brede opfattelse af, hvad der er retfærdigt. Har den enkelte ingenpligter, følger sine individuelle ønsker,er at de, der p.t. opfatter sig som de ydende, får en fornemmelse af at skulle betalefor der har valgt sig fri. Omvendt at de. der p.t. er ramt af ufrivillig ledighed, ikke får den opfattelse, at de, der er i arbejde, svigter dem dels ved at kræve f.eks. dagpenge nedsat, dels ved at tilsikre sig en så meget højere løn, at de lediges beskæftigelsesmuligheder svækkes.Begge, p.t. ydende og de p.t. nydende.

må besinde sig på, at »samfundskontrakten« bygger på, at vi alle skifter roller. Mangel på tolerance i begge grupper kan, siger Kommissionen,føre en selvforstærkende proces. Derfor forudsætter velfærdssamfundet på en og samme tid generøsitet og mådehold. Og det er faktisk store krav at stille; men uden en fællesopfattelse at de er rimelige, har velfærdssamfundetet

Det er vigtigt, at det bliver sagt. Også selv om det ikke sådan er til at hænge det op på en empirisk model, i hvert fald ikke af økonomisk art; men studier udi f.eks. antropologien kunne nok antyde, at man her har fat i noget væsentligt. er det flot, at Kommissionen tør stille spørgsmålet, om en »arbejdsløshedskultur« på vej til at slå over i en »forsørgelseskultur«, det at blive forsørget af det offentlige princippet opleves som en mere eller mindre permanent mulighed. Selvsagt kan man tage til efterretning, at der siden 1960 er 740.000 flere danskere, der lever af offentlige overførsler, så tallet idag er 930.000. Fra 6.3 pct. af de 15-66 årige i 1960 til 26.3 pct. i 1994. At der blandt de 930.000 er 250.000, der uafbrudt været uden arbejde i de forudgående tre år. Man kan også kaste sig ud i forklaringer af udviklingen. Måske endog som somme gøre en dyd af nødvendigheden. Og det er der da ikke noget galt i; men man kan faktisk også vælge at problematisere forløbet.

Velfærdskommissionen fortjener ros for at udtrykke sin frygt for, at en langvarig marginalisering en stor gruppe kan føre til en social polarisering og et kulturskift. Udtrykke som sin opfattelse, at en accept af den forsørgelsesbyrde, knytter sig til den potentielt erhvervsaktive forudsætter, at offentlige er forbeholdt personer, som har et reelt behov for det. At et liv på offentlige overførsler må blive noget, man frivilligt vælger, man faktisk kan arbejde. Det er, siger Kommissionen, vanskeligt at sætte tal på, men problemet er uden tvivl stort. Mange mennesker, kunne tage del i arbejdsfællesskabet, gør det ikke idag. Enten fordi de ikke har mulighed det. Eller fordi de frivilligt har valgt det. Begge dele er et problem.

Lønarbejde er selvsagt ikke den eneste fordeler velfærd på individniveau, men lønarbejde bejdefor alle samfundets medlemmer skal ikke mindre tilstræbes i videst muligt omfang. af finansielle årsager. Dels fordi der ellers kan opstå en splittelse i samfundet, hvis det for store grupper bliver legitimt at frasige sig arbejdet, den samfundsmæsige pligt, uden samtidigt at fraskrive sig rettighederne. En ikke betragtning henset til de nye velfærdsproblemer, er knyttet til tidsforbruget i familierne (og udtyndingen af de private omsorgsressourcer). i lyset af den lakoniske konstatering, at ønsker til fritids- og familieliv i stort omfang realiseres - når det understøttes af det offentlige. Derfor vigtigt at fastholde, at vel kan kortere arbejdstid være et udtryk for de individuelle eller familiemæssige præferencer, men det kan være et problem, hvis lønmodtagerne ønsker kortere arbejdstid uden tilstrækkelig vilje til at reducere fremgangen i såvel offentligt som privat forbrug. Et givet niveau det offentlige forbrug bliver, konstaterer dyrere - målt ved det nødvendige - når arbejdstiden forkortes eller, når arbejdsudbudet reduceres. Kortere arbejdstid og købet har sin pris!

3. Både velstand og velfærd forudsætter, at så mange som muligt inddrages i produktionen og arbejdslivet. Velstanden forøges ved øget beskæftigelse eller øget arbejdsproduktivitet, idet vækst i beskæftigelsen kræver en vækst i bruttonationalproduktet, som er større end produktivitetsstigningen. Derfor er teknologisk vigtig for velstanden. Den fremmer og sikrer derved høj aflønning, omkostningsudvikling og forbedret

Men velstandsvækst kræver stor omstillingsevne.Den udvikling tenderermod for de videnstunge brancher på bekostning af de lavteknologiske. Også en øget international samhandel ændrer branchestrukturenog derfor ændringer i arbejdskraftsefterspørgslens Velstandsvækst kræver omstilling, fordi de nye jobs, der opstår som følge af handel og teknologi,ikke stiller samme kvalifikationskravsom der nedlægges. ndringernebetyder, nye faggrupper vinder frem på andres bekostning. Generelt en stigningi til arbejdskraftens kvalifikationer,hvorved

ner,hvorvedjobmulighederne for personer
med svag uddannelsesmæssig baggrund svækkes.

Der er ikke, understreger Kommissionen, grundlag for at tegne negative billeder af hverken internationaliseringen, eller den nye konkurrence. er hverken begrundet i analyser i historiske erfaringer. Teknologi, handel og globalisering er ikke forklaringen på den store danske arbejdsløshed. Frygtbillederne på den forkerte forestilling, at velstand beskæftigelse i verden er en konstant størrelse. Samme forkerte forestilling, der også motiverer interesse for indenlandske arbejdsfordelingsordninger.

Analyserne sandsynliggør imidlertid, at det danske velfærdssamfund kan fastholdes og udbygges. at mærke hvis der mobiliseres et sådant omstillingsberedskab, at man kan imødegå korrespondens mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft og dermed en merledighed blandt de kort uddannede. Hvis man kan undgå ledighedens koncentration på de langtidsledige og dermed en forstærket tendens marginalisering.

Både historien og analyser viser, at voksende opvejer de negative virkninger af ny teknologi. Når produktionen øges, øges efterspørgslen, og beskæftigelsen vokser. Ledigheden ikke været stigende, men faldende perioder hvor produktiviteten er steget stærkt; men den øgede købekraft kompenserer ikke for de umiddelbare ændringer i efterspørgslen arbejdskraft. Bl.a. fordi den øgede efterspørgsel ikke nødvendigvis vil rette sig imod sektorer med større brug af lavt uddannede. heller modsvarer kvalifikationskravene dem, der frigøres i de importkonkurrerende de kvalifikationskrav, der stilles i sektorer, som tjener på den øgede internationale handel.

»Den nye teknologi er derfor ikke et beskæftigelsesproblem sig selv, men indførelsen ny teknologi stiller krav om høj omstillingsevne.« mellem lande med vidt forskelligt omkostningsniveau har altid medført, nogle job overflødigøres, mens nye opstår. adskiller handlen med de nyindustrialiserede lande og de nye åbne økonomier mieri Østeuropa sig ikke fra tidligere tiders ændrede handelsmønstre. Øget handel skaber velstandsfremgang i både rige og mindre rige lande, forudsat handlen balancerer.« »Den internationale og globalisering stiller store til omstillingsevnen. Væksten sker inden områder, der kræver højere kvalifikationer virksomheder og hos medarbejdere, mens mere traditionelle jobfunktioner og produktionsformer for stærkere konkurrence.«

Derfor kan der godt opstå, hvad der kunne betegnes en »teknologisk arbejdsløshed«, og en arbejdsløshed i kølvandet på en øget samhandel lavomkostningslande; men den er ikke en nødvendig konsekvens, hvis der er rammer og forudsætninger for en tilpasning af arbejdskraftens kvalifikationer. Men er det ikke har det danske samfund et problem. arbejdskraften ikke opkvalificeres, når teknologien stiller større krav til færdighederne, er den løn, den frigjorte arbejdskraft kan opnå på grundlag af sit kvalifikationsniveau end et socialt accepteret minimum, der disponeret for »teknologisk arbejdsløshed«. de flaskehalse og reducerede for kortuddannede, der umiddelbart følger af forstærket international konkurrence, ikke overvindes, er der disponeret en ledighed af varig karakter. I begge tilfælde fordi den strukturelle arbejdsløshed er vokset.

Såvel den teknologiske som den handelsmæssige indebærer mulighed for velstand og vækst. Hvad velstandsvæksten skal anvendes til, er et andet spørgsmål. Men i begge tilfælde foreligger et omstillingsproblem, øger kravene til uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken. ville jeg gerne have tilføjet, en beredvillighed til at samtænke uddannelses-, arbejdsmarkeds, og socialpolitik. berøres dog i kapitlet om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken og også i nogen grad i kapitlet om lønomkostninger beskæftigelse for kort uddannede.

Konklusionen på overvejelserne om erhvervsudvikling,vækst beskæftigelse er primært, at spredning af informationsteknologienhar en rolle for de ufaglærtes reduceredejobmuligheder, effekterne

økonomien, som ikke påvirkes af ændringer i arbejdsudbudet. Kun sådanne former for arbejdsfordeling,som arbejdsmarkedetsstruktur, udøve en varig effekt på ledigheden.Kun der ikke medfører et vedvarende lavere udbud af »nøglearbejdskraft«,eller øger det gennemsnitlige kvalifikationsniveau,kan Derfor kan f.eks. uddannelsesorlov være en hensigtsmæssigvej. at mærke hvis den er målrettet mod kvalifikationer, som efterspørges i virksomhederne!

Der er en tæt sammenhæng mellem arbejdsudbud beskæftigelse. De lande, der har haft den største vækst i arbejdsstyrken, er også dem, som har haft høj vækst i beskæftigelsen ikke større stigning i ledighed end andre. Det kan faktisk ikke siges for ofte!

I diskussionen af potentialet for forbedring af arbejdsmarkedets struktur gennem uddannelse opkvalificering af både ledige og beskæftigede, Komimissionen mellem indsatser over for systemfejl og over for marginalisering. systemfejl forstår man de tilpasningsproblemer korrespondens mellem efterspørgsel og udbud på uddannelseskategorier faggrupper, svagheder ved jobformidling, for ringe mobilitet, svagheder forvaltningen af rådighedsbetingelserne, incitamenteffekter knyttet til dagpengeydelserne, marginalskatteeffekter, mellem forhandlingsstruktur, 0.5.v.), der ikke kan tilskrives enkeltpersoners generelt manglende evne til at varetage job på normale vilkår, medens marginaliseringsproblemet til ledige med mere individuelle problemer i form af en for lav produktivitet i forhold til den gældende markedsmæssige løn, idet den manglende arbejdsevne skyldes helbredsmæssige problemer.

Forløbsanalyser til illustration af marginaliserings og integrationsprocesser understreger pointer, der tidligere er beskrevet af Socialkommissionen. Marginalgruppen består for 70 pct.s vedkommende af personer uden kompetencegivende uddannelse, hvis risiko for marginalisering er den dobbelte af andres. Omvendt er det i overvejende grad en kompetencegivende der disponerer for integrationsforløb. Selv om der er betydelige bevægelser ind og ud af marginalgruppen, omfatter en hård kerne på 50-60.000 personer, der har været marginaliseret over hele perioden Ligeså viser analyserne, at tilgangen den marginaliserede gruppe er konjunkturfølsom, med en spærhageeffekt. Derfor reduceres marginalgruppen mindre i en højkonjunktur, end den vokser i en lavkonjunktur. er i nogen grad sammenhængende med, at ledigheden siden 1970 er vokset fra den ene konjunkturbevægelse til den næste, hvilket just sandsynliggør strukturelle årsager bag udviklingen. Derfor drøfter Kommissionen af en forklaring: incitamentproblemer sammenpresset lønstruktur, uhensigtsmæssig politik, hysteresiseffekter, omstillingsproblemer i kølvandet den strukturelle ændring i retning af et vidensbaseret samfund; men hvad er det, der ligger bag de uhensigtsmæssige tilskyndelser, den sammenpressede løstruktur, hysteresiseffekten, manglende omstillingsberedskab ? Det er i svaret på det spørgsmål, hunden ligger begravet.

Tre scenarieberegninger viser, ikke mindst hvis en fortsat teknologisk udvikling, en mere intensiv international arbejdsdeling og forstærket fra lavomkostningslande gør sig gældende, at kravene til den økonomiske politik i almindelighed og arbejdsmarkedspolitikken særdeleshed forstærkes, hvis marginaliseringsproblemet reduceres.

Selv om der knytter sig betydelig usikkerhed beregningerne, gør de det overvejende sandsynligt, at der fremdeles vil være mange, som vil være afhængige af overførselsindkomster ganske mange vil forblive i marginaliseringsgruppen. af marginaliserede reduceres kun væsentligt i højvækstalternativet med en effektiviseret arbejdsmarkeds og uddannelsespolitik. Og det forudsætter at vækstforløbet er stabilt og langvarigt.

6. Derfor knytter der sig selvsagt også betydeliginteresse Kommissionens overvejelserover betydning for de kortvarigt uddannedes beskæftigelse. Interessenudspringer at risikoen for at miste tilknytningentil er knyttet til et

fra handel og globalisering (endnu) har været mindre iøjnefaldende. Der er potentiale for øget velstand, men det forudsætter omstillingsevnemed på at kunne skabe de fornødnejobmuligheder de kortuddannede.

I forhold til den velstandsfremkaldende internationale er det afgørende, at der gives virksomhederne forbedrede og stabile rammebetingelser, hvortil bl.a. hører af en veluddannet arbejdsstyrke med stor omstillingsevne. Og måske også overvejelser over, hvordan man bryder den særlige lønmodtagerkultur, der synes at have udviklet sig i Danmark, og som gør, at ønsket om at begynde egen virksomhed generelt er mindre udbredt end andre steder. Den manglende og lyst blandt danskere til at starte egen virksomhed er, fremhæver Kommissionen, væsentlig, omend vanskelig kvantificerbar til den lave iværksætterrate.

4. Omstilling og omstillingsevne. Uddannelses og arbejdsmarkedspolitik. Øget fleksibilitet. kunne synes at have hørt det før. Det Økonomiske Råds rapporter, Finans- og budgetredegørelserne, talrige andre publikationer på nethinden. Væsentligt, ja! men hvordan ? Og hvorfor endnu ikke ? Svært ikke at tænke på Mancur Olson. Institutionel selerose. er der noget om det, er løsningen vanskelig at få øje på. Det kunne have været befriende, om man i det mindste havde turdet tænke den tanke. Måske medtænkt den i forbindelse de forskellige tilløb til overvejelser incitamentstrukturen. Ikke kun til— skyndelsernes effekt for den enkelte her og nu, men deres dynamiske effekter. Deres effekter på vores gøren og laden som aktører i det politiske det organisatoriske. Den svenske økonomikommission tilløb. Den danske velstands- og beskæftigelseskommission: så småt, så småt.

5. Om uddannelse finder Kommissionen, at det omfattende fravalg (5 pct. af en årgang afslutter en ungdomsuddannelse og 33 pct. afslutter ikke en kompetencegivende uddannelse) vanskelighederne ved efter afsluttet uddannelse at få beskæftigelse antyder et problem. tør man sige. Og problemet forværres samspillet med indkomstoverførsler, hvis passiv forsørgelse for en række unge på kort sigt kan være mere attraktiv end enten uddannelse arbejde. Mulighederne for og incitamentet at gennemføre en uddannelse kan næppe overbetones.

Selvsagt betyder hverken uddannelse eller opkvalificering i sig selv, at der skabes yderligere Ej heller medfører mobilitet, rotation, større lønspredning, mere restriktiv forvaltning af rådighedsforpligtelsen i sig selv, at beskæftigelsen øges. Det kan mange forstå. Det er derimod færre, som forstår, at arbejdsfordeling som hovedregel påvirker beskæftigelsen positivt. Og så er det dog en følge af det samme: Det afgørende ledigheden/beskæftigelsen på længere er de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet. begrænses af størrelsen den strukturelle ledighed og arbejdsudbudet. der virker, og hvad der ikke virker, et spørgsmål om den givne foranstaltnings for den strukturelle funktion. Derfor er det svært. Derfor er det på disse områder tankens klarhed, der er mest iøjnefaldende. Derfor må Kommissionen anprises en pædagogisk bestræbelse på at klargøre disse sammenhænge. Både i diskussionen arbejdsfordeling og i drøftelserne af arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken fremhæves betydningen af de enkelte elementer strukturledighedens omfang. Hvordan fremmes og hæmmes de processer, der ved høj ledighed fører til øget løn- og prisstigningstakt? komplicerede samspil mellem den økonomiske politik, ændringer i kvalifikationskravene, og incitamenter på arbejds-, produkt- og kapitalmarkederne, skattesystemet andre strukturelle forhold i økonomien.

Det er mere end udmærket, at Kommissionen klarere end adskillige tidligere bidrag over samme tema - generelt gør op med den tanke, at ledigheden kan reduceres, hvis en bestemtmængde kan fordeles på flere personer, eller hvis nogle træder ud af arbejdsmarkedetog deres job til andre. Ledighedsnedbringelse gennem reduceret arbejdsudbud;men arbejdsudbud og lavereledighed samtidigt løndannelsen. Og ledigheden er under alle omstændigheder på længere sigt bestemt af strukturelle forhold i

misforhold mellem individuel produktivitet og markedsmæssig aflønning. Derfor undersøges mulighederne for at reducere lønomkostningernefor kortvarigt uddannede under den forudsætning, at de fordelingsmæssige virkningerfor berørte gruppe neutraliseres, ligesomman over mulighederne for at tilvejebringe jobs på særlige ikke-markedsmæssigevilkår.

Udgangspunktet er den konstaterede merledighed de ufaglærte, hvis andel af den samlede er påvirket fra efterspørgselssiden følge af de skærpede krav til arbejdskraftens kvalifikationsniveau, fra udbudssiden, deres andel er reduceret ved ældre mindre uddannede generationers afgang fra arbejdsmarkedet og tilsvarende en nytilgang bedre uddannede generationer, og endelig af det forhold, at bedre uddannede kortvarigt uddannede, der kun har lønnen som konkurrenceparameter: Gøgeungeeffekten.

Svarende til mange andre analyser viser Kommissionen, at lønfordelingen i Danmark op gennem 80'erne er blevet mere sammenpresset bunden, bl.a. fordi de institutionelle regler i det danske velfærdssamfund begrænser nedad, idet sikringsnettet lægger en nedre grænse for lønindkomsten. Især hvis der er problemer med administrationen rådighedsforpligtelsen, hvad der praktisk altid vil være i en situation med høj arbejdsløshed.

Komparative analyser af forholdet mellem lønspredning og ledighed for kortvarigt uddannede at forøget lønspredning virker til fastholdelse eller reduktion af strukturledigheden; da strukturledigheden samtidigt har været generelt stigende, er det vanskeligt at nå definitive konklusioner om sammenhængen. Og så er det svært med tyngde at slå igennem på meningernes marked.

I en række regneeksempler belyser Kommissionen for en skattekompenseret af lønomkostningerne. Det er ikke nogen simpel sag. Beregningerne er baseret at personer, der beskæftiges til en løn under den eksisterende mindsteløn mindst skal have samme levestandard som ved minimumslønnen, at lønmodtagere med løn over den nuværende mindsteløn skal have uændret indkomst; men om det er foreneligt med ønsket om, at marginalskatten ikke må stige for personer med en indkomst over den eksisterende mindsteløn, at ordningen ikke må virke blokerende for overgang fra lavere til højere lønnede job, og at den skal kunne administreres et åbent spørgsmål. »De analyser, Kommissionen har ladet udføre, viser imidlertid, lavere lønomkostninger under bestemte betingelser kan skabe nye job, især i servicefunktioner. har overvejet forskellige for at kombinere lave mindstelønninger med forskellige kompensationsordninger. analyserede modeller viser dog, at en sådan kompensation i praksis er yderst kompliceret og enten vil få uheldige konsekvenser i forhold til de offentlige finanser i forhold til målet om at nedbringe de marginale personskatter. Kommissionen har ikke fundet en løsning på dette dilemma.« Er forklaringen måske den, at vi vil flere mål, end antallet af midler gør det muligt at realisere?

I diskussionen af skånejobs for personer med et varigt misforhold mellem løn og produktivitet en hovedkonklusion, at en realisering holdningsændringer og nedbrydning en række ikke-økonomiske barrierer. Det offentlige kan ikke alene løfte ansvaret for de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Også i andre henseender er det Kommissionens opfattelse, en forudsætning for udbygning af velfærdssamfundet er en placering af et øget ansvar hos arbejdsmarkedets parter og de enkelte I god overenstemmelse hermed understreges betydningen af en rimelig balance mellem statens, det civile samfunds og det enkelte individs ansvar. Problemet er, hvor balancen ligger; men Kommissionen fastholder en gennemgående præmis, at det primært op til det enkelte menneske at være ansvarligt sit eget liv, både hvad angår forsørgelse personlig livskvalitet. Samfundet skal sikre et rimeligt materielt eksistensgrundlag og høj beskæftigelse.

7. Kommissionen peger på fem områder, hvor Danmark står over for særligt vanskelige problemer. Det første vedrører det store antal modtagere af indkomstoverførsler i den erhvervsaktivealder

hvervsaktivealderog risikoen for marginalisering.Det et problem, fordi også overførselsindkomsterhar alternativomkostning. »Med store udgifter til overførselsindkomster bliver det sværere at skaffe tilstrækkelige økonomiskeressourcer investeringer i fremtiden«.Fordi stiller samfundet over for en moralsk trussel. »Bliver tilstanden permanent, er der risiko for, at de to-tredjedele med beskæftigelseikke betale til den sidste tredjedel.«Og specielt marginaliseringen udgøren trussel.

Det andet vedrører underskuddet på de offentlige og den fremtidige pensionsbyrde. der ikke tilstrækkelig orden i den offentlige økonomi, så underskuddet forbliver og gælden vokser yderligere, kan det vise sig meget vanskeligt at håndtere den fremtidige pensionsbyrde.« »Men det forudsætter at samfundet i de næste 3 årtier opbygger overskud på de offentlige finanser svarende til, at den enkelte familie sparer op til pensionsalderen.«

Det tredje har at gøre med skattestruktur og skattetryk. »Hvis de offentlige ydelser opfylder behov i befolkningen, og den offentlige serviceproduktion er effektiv, behøver et højere skattetryk end i andre lande ikke at udgøre et særskilt problem.« I vurderingen dette »hvis« deler Kommissionen sig - ikke overraskende. Derimod er der større enighed at skattestrukturen kan udgøre et særskilt problem: De høje marginalskatter for mellem- og højindkomsttagerne og den forholdsvis indkomstskattebyrde for de laveste »Uanset hvilke strukturforbedringer, foreslås, kræver hensynet til de offentlige finanser fuld finansiering, hvorfor opgaven bestemt ikke er nem.«

For det fjerde er man bekymret over standarden det danske uddannelsessystem. Jeg deler denne bekymring. Det er selvfølgelig udmærket, Kommissionen foreslår, at gennemføre men at tro, at problemet ligger i »grundlaget for den overordnede af samfundets uddannelsesressourcer«, mere udtryk for afmagt end for vilje at gribe om nældens rod.

Og endelig for det femte: Lønmodtagerkulturen. forhold »er medvirkende til at skabe en bred opfattelse af, at det er uklogt og økonomisk risikabelt at skifte fra lønmodtagerstatus selvstændig.« »Det spiller også ind, at opbygningen af velfærdssamfundet og uddannelsessystemet haft som en uheldig og hidtil overset bivirkning, at der er opstået en udbredt lønmodtagerkultur, hvor det for de fleste helt fremmed at starte noget selv.« Det er således Kommissionens opfattelse, at det danske har udviklet en holdningsmæssig barriere mod at starte egen virksomhed. Man erindre sig Aharonis bog om The No-Risk Society Thurows ditto om The Zero-Sum Society. har man bidrag til diagnosen på de problemer, der ikke fører til »The Rise, but to the Decline of Nations«.

8. Problemer, ja. Men der er også, mener Kommissionen, muligheder og styrker. Især peges på potentielle muligheder for at udnytte teknologi til styrkelse af stærke kompetencer i dansk erhvervsliv, frembringelse af et bedre offentligt-privat samspil i en udbygning af en stærk velfærdssektor og endelig jobetablering for kortuddannede, bl.a. i serviceerhverv. Mulighederne fremhæver Kommissionen, så meget bedre, fordi Danmark har et gennem 10-15 oparbejdet godt makroøkonomisk udgangspunkt.

9. Forslagsdelen er ikke specielt ophidsende, den i ikke ringe grad markerer velkendte Deri er der intet overraskende, det bør retfærdigvis ikke medvirke til at reducere betydningen af de præsenterede analyser. har en selvstændig værdi og må nødvendigvis den offentlige debat.

Uden at kende mere til Kommissionens arbejde, hvad der har stået at læse i dagspressen, jeg afslutte denne anmeldelse, der kunne have trukket mange andre interessante forhold frem til præsentation, med en subjektiv vurdering af den lære, man kan drage af Kommissionens

Hvis man er interesseret i mere konsistente løsninger og måske en større grad af sammenhængimellem og forslagsdelene af et kommissionsarbejde, bør kommissioner have et mindre antal medlemmer. Og helst medlemmerder føler sig bundet af de interesser, de repræsenterer. Det er hævdet, at der er størregennemslagskraft udredninger båret af interesserepræsentation,men

teresserepræsentation,mendet sandsynliggør
Velfærdskommissionens arbejde vel næppe.

I en sammenligning med Socialkommissionens er det min fornemmelse, at der er store fordele forbundet med en sekretariatsmæssig der er knyttet direkte til kommissionen. I det omfang, der indgår embedsmænd, det kan der være gode argumenter bør disse frigøres fra deres ministerielle medens kommissionsarbejdet på. Sekretariatet skal have en entydigt og alene arbejde på kommissionens

Udspringende af en kombination af disse to observationer tror jeg også, at man kan drage den lære, at det er gunstigt, at en kommission rapporterer løbende. Det skaber dels en bedre relation til de medier, der er af afgørende betydning formidling af kommissionens overvejelser, og bidrager til en løbende offentlig som i sig selv er af betydning. Det svækker også interessen i at lade løbende arbejdsmateriale »sive« til pressen, hvilket ikke fremmer mulighederne for at fremkomme anbefalinger i enighed. Det giver selvsagt langt bedre mediedækning af arbejdet, end hvis man som et slutprodukt på en gang offentliggør samlede arbejde.

Lægger man rapporterne fra Zeuthen udvalget, Socialkommissionen Velfærdskommissionen ved siden af hinanden er overensstemmelsen mellem på velfærdssamfundets problemer, analytiske bidrag og de deraf flydende så markant ens, at det burde muligt at udarbejde en politisk handlingsplan. at mærke, hvis jeg ikke har ret i, at hovedproblemet befinder sig på det politiske niveau i ordets bredeste betydning. Har jeg ret i det, hjælper ikke nok så mange økonomisk funderede analyser - i hvert fald ikke på det korte sigt.

Schumpeters dictum er nok særdeles generaliserbart: it was Adam Smith's good fortune that he was thoroughly in sympathy with humors of his time. He advocated the things that were in the offing, and he made his analysis serve them. Needless to insist on what this meant both for performance and success.« Se, det kan man jo lære ikke så helt lidt af, og det er oven i købet til at se hvad!