A.B. Atkinson og G.V Mogensen, red.:, Welfare and Work Incentives, A North European Perspective, Oxford: Clarendon 1993.324 s.

Så har den gjort det igen. Rockwool Fonden.
Føjet endnu en mere end læseværdig bog til en
lang forudgående række.

Over perioden 1993 til 1995 vil den i 1987 af Rockwool Fonden oprettede, uafhængige forskningsenhed knyttet til Danmarks Statistik gennemføre et empirisk projekt til belysning af sammenhængen mellem velfærd og incitamenter. et smukt brusende præludium til dette empiriske arbejde udgav man i 1993 under af A.B. Atkinson og Gunnar Viby dette oversigtsarbejde af komparativ

Vi ved alle, at velfærdsstaten er sat under debat. Et centralt spørgsmål i diskussionen om velfærdsstatens funktion og overlevelsesmuligheder den påvirkning, de sociale ydelser og deres finansiering udøver på de enkelte individers adfærd og dermed på det økonomiske forløb. Herom gør mange meninger gældende. Nogle mere begrundede end andre.

Med det sigte at medvirke til en oprydning i meningsmageriet søger bidragsyderne til denne bog at sammenfatte, hvad økonomer i realiteten ved om samspillet mellem sociale ydelser, skatter og arbejdsudbud.

Bogen bygger på eksisterende analyser fra Sverige, der præsenteres af Gustafsson og Klevmarken, fra England, behandlet af Blundeli Atkinson, fra Tyskland, gennemgået af Zimmermann, og fra Danmark fremstillet af arbejdsmarkedsforskeren Peder J. Pedersen. Udover disse »landeberetninger« har Atkinson glimrende kapitel, hvor han søger at præsentere elementer af den økonomiske teori om arbejdsudbud, der peger ud over den banale ligesom han på udmærket søger at sammenfatte, hvad man så kan lære af de mange sporadiske analyser baseret forskelligt datamateriale, forskellige analytisk-metodiske tilgange og gennemført under forskellige institutionelle rammevilkår.

Ikke mindst det sidste er væsentligt, fordi man givetvis skal vare sig for umiddelbart at overføre erfaringer fra én institutionel kontekst en anden. Der er samtidig god grund til at anprise det tilløb til en komparativ metodologi, bygger på. Den er, som Atkinson rette fremhæver i sin indledning, langt mere sjældent anvendt blandt økonomer, end tilfældet er i andre samfundsvidenskaber. Selvsagt er metoden ikke uden problemer, og man skal da ej heller overvurdere det komparative fordi arbejdet bygger på en parallel gengivelse af en lang række casestudier. kan til sammenligning pege på det stort anlagte COMAC-HSR studium vedrørende i finansiering og levering af sundhedsydelser, hvor nationale forskerteams under anvendelse af en fælles metodologi og i bestræbelse på - så langt som gørligt - at tilvejebringe data. Det er et fornemt eksempel på et genuint komparativt projekt over ti lande.

Redaktørerne er sig begrænsningerne på case-metoden fuldt bevidst, men understreger med rette, at i den udstrækning enkeltstående studier afdækker et konsistent billede, kan der drages visse konklusioner. Man kan, som det udtrykkes af Atkinson, lære af »the children's fable about the five blind men who examined an elephant. The important lesson in that story is not the fact that each blind man came away with a partial and »incorrect« piece of evidence. lesson is rather that an intelligent maharajah studied the findings of these five men could probably piece together a good judgemental of an elephant.«

Man kunne dog, afhængigheden af spredte enkeltanalyser til trods, have ønsket sig, at redaktørerneaf havde været en smule merehårdhændede, de enkelte »landeberetninger«var bragt på en mere homogen form med hensyn til institutionel beskrivelse. Meget kan man konstruere selv, men det havde været læservenligt, om redaktionen havde udstukketmere retningslinjer, hvilket

havde ført os en smule tættere på det komparativesigte.

Bogens tankesæt bygger på, at velfærdsstaten en ikke ringe grad har været en succes i henseende til imødegåelse af fattigdom og social tilvejebringelse af en fair indkomstfordeling, udjævning af indkomsten over livsforløbet og en tilsikring af en betydelig af individuel sikkerhed; men overfor denne velfærdsstatens kreditside står så übetinget en række omkostninger: velfærdsstatens Der foreligger derfor et trade-off benefits og omkostninger. Peder Pedersen anfører i den sammenhæng: »The discussion in this chapter has mainly concerned the disincentive effects of the major build-up of taxes and benefits that followed the expansion of the Danish welfare state. It sliOUid be t/lliplldSlZcd ilim duo uunJ liv._ also resulted in welfare gains for many people and most probably has resulted also in a more distribution of disposable incomes. This, however, does not obviate the need to design and benefits in such a way that negative are kept at a minimum level, conditional on the political choice of the relative of the public sector.«

Det er en enkelt komponent af debetsiden, der er bogens genstand, nemlig samspillet mellem sociale ydelser, deres finansiering og det individuelle arbejdsudbud. Yderst velgørende Atkinson for, at de væsentligste af betydning for arbejdsudbudsovervejelserne, i selv har flere dimensioner, de ikke-økonomiske; men naturligvis må de økonomiske incitamenter stå i fremstillingens fordi det er dem, som direkte påvirkes af skatte- og tilskudsraterne.

Forfatterne til de enkelte »landeberetninger« sig på udmærket vis begrænsningerne enkeltanalyserne bevidst. F.eks. noterer Gustafsson og Klevmarken, at »Our analysis is thus limited to the incentive effects of taxes and transfers on labour supply, while the broader of how these systems, through other channels and through public involvement in general, affect economic performance is not discussed further.«

Det er en fornøjelse at læse de enkelte landeberetninger. et overskueligt antal sider får man et glimrende overblik over en omfattende idet der omhyggeligt redegøres de enkelte analysers udsagnskraft. Når man med kyndige folk i hånden ledsages det omfattende materiale, opstår uomgængeligt en vis usikkerhed. Intellektuelt ædrueligt redegøres der for, hvor lidt man egentlig kan sige funderet i den empiriske analyse. igen at citere Gustafsson og Klevmarken: the current state of the art there is ample room for interpretation of the results obtained and for speculative discussions the causes of the observed patterns.«

Det kan man vel godt tillade sig at mene er
en smule deprimerende. Ikke mindst når Atkinson
gange fastslår, at »the central issue
the welfare state is ... an empiri-
°tion ic not wfipthpr tV|P Wplfare
affects economic behaviour, but the
size of any such effects.«

Det er derfor forståeligt, at Atkinson afslutter med den konstatering, at bogens resultater i en vis forstand er negative »in that we have emphasized the limits to the conclusions, than definite findings. As such, our conclusions are in sharp contrast to the widely popular opinion that the welfare state seriously damaged economic incentives.« kan nu anføres flere grunde til denne og det er vel værd at bemærke, at det kun er et enkelt aspekt af et kompliceret problem, bogen omhandler. Man kunne godt savne, at bogens tematik var blevet placeret i en bredere sammenhæng, som den f.eks. fremtræder Assar Lindbeck, der end ikke har fundet vej til bogens referencer; men givet at der er så mange tolkningsmuligheder selv i henseende til et emneområde, som økonomer dog mener at have en vis forståelse af, er der en lang vej at gå, før man vil kunne præsentere bare dele af en empirisk evidens i henseende til den bredere kontekst.

Meget passende lyder da også Atkinsons sidste ord: »It may, however, be that the value of economic research lies not so much in leading us to clear policy prescriptions as in teaching about the limits of our knowledge.« En på professionens vegne klædelig ydmyghed,som indebærer - også denne godebog

debogog dens gode intentioner til trods - at det fremdeles vil være sådan, at »Many people hold strong views about the effect of the welfarestate economic performance. These views are highly influential in policy-making, yet they are all too often basedon a superficial analysis of economic behaviour and unsupportedby empirical evidence as to how work incentives have in fact been affected.«Så så sandt. Men regeres skal der, og regeret bliver der. På antagelser, fornemmelserog Og det er måske ikkeså endda.

Men på trods af »de svage konklusioner« er denne bog mere end læseværdig. Den er en guldgrube af oversigtsmateriale over et omfattende Man er i godt selskab med bogens bidragydere. Den må finde vej ind i universiteternes undervisning i både social- og arbejdsmarkedspolitik.

Center for Helsetjenesteforskning

og Socialpolitik,

Odense Universitet