I den økonomiske og politiske debat hører man ofte, at uddannelse har betydning for Danmarks konkurrencedygtighed. Personer med megen uddannelse øger vor internationale mens de ikke uddannede bliver udkonkurreret af produktion fra lavindkomstlandene i Østeuropa eller Fjernøsten. Denne artikel har til formål at belyse dette forhold for Danmark 1980-1986.

Datamæssigt er Danmark gunstigt stillet. Detaljerede økonomiske oplysninger findes input-outputtabellerne. De kan kobles med oplysninger om arbejdskraftens uddannelse, findes i Danmarks Statistiks registre. Læsere, der primært er interesseret beregningsresultaterne, kan springe artiklens første 6 sider over og gå direkte til afsnittet »Uddannelsesindholdet i Danmarks økonomi«.

Analyserne viser, at Danmark var nettoeksportør af ufaglært arbejde, mens vi havde nettoimport af varer, der fordrer teknisk og naturvidenskabelig ekspertise. Resultaterne overraskende og passer dårligt med forestillinger om, at Danmark i forhold til andre skulle have et højt uddannelsesniveau og en beskeden lønspredning.

Resumé

SUMMARY: The Heckscher-Ohlin model continues to be an important tool for analysing trade, competitiveness, and factor endowments. This model has been used for an examination education and international competitiveness in Denmark 1980-1986. Danish foreign trade embodies net exports ofnon educated labour and net imports of labour with technical education. Most of the highly educated labour in Denmark are employed in the public and other non trading sectors of the economy. The analysis is basedon input-output and annual total censuses with detailed data for formal education, employment

Teoretisk udgangspunkt

Resultatet af konkurrencedygtigheden bør måles på evnen til at realisere produktion afsætning af varer og tjenester på markedet (Kjeldsen-Kragh 1973). Analyser af uddannelse og konkurrencedygtighed i forhold til udlandet skal efter denne opfattelse på teorier om udenrigshandel og international specialisering.

Elhanan Helpman og Paul R. Krugmans bog »Market Structure and Foreign Trade.
Increasing Returns, Imperfect Competition and the International Economy« fra 1985
- herefter betegnet HK - indledes med:

The core of modern analysis of trade is the factor proportions theory - the Heckscher-Ohlin
model and its extensions. ... Indeed, one of our major purposes is to show that many of the insights
from traditional theory continue to be useful even in a world where increasing returns
imperfect competition are important.

Faktorproportionsteorien bygger på en række gængse forudsætninger fra den neoklassiske
teori. De er:

(a) Konstante skalaafkast

(b) Frihandel uden transportomkostninger for varer og tjenester
(c) Fuldkommen konkurrence

(d) Produktionsfaktorer er ikke mobile over landegrænser,
men perfekt mobile inden for landenes grænser

(e) Homogene præferencer i alle lande
som under visse betingelser giver:

(f) Faktorprisudligning mellem landene.

Det betyder, at et lands udenrigshandel kan beskrives i en matrixligning, der betegnes

0)

hvor X-M er en vektor med varefordelt nettoeksport; fx mio. kr. fjernsyn og mio. kr. sofaer. P er en matrice med faktorintensiteter. Matricen betegnes ofte som produktionsteknologi. indeholder fx antal arbejdere og antal ingeniører ved produktion af fjernsyn for 1 mio. kr. eller ved produktion af sofaer for 1 mio. kr. Med faktorprisudligning P den samme i alle lande. Ver Danmarks faktorudrustning: fx samlet antal og samlet antal ingeniører. V_v er verdens faktorudrustning, mens s er Danmarks andel af hele verdens produktion og forbrug. Faktorudrustningen anses som givet uafhængig af økonomien i øvrigt.

I ligningen står, at nettoeksporten afspejler den relative forsyning med produktionsfaktorer. land med mange ingeniører vil eksportere varer, der navnlig kræver ingeniører. land med få ufaglærte arbejdere vil importere varer, der kræver indsats fra mange ufaglærte arbejdere. Varehandlen er bærer af ikke mobile produktionsfaktorer.

Den centrale forudsætning for teoremet er faktorprisudligning. Teoremet holder også modeller, hvor der indgår ikke handlede varer, stordriftsfordele, oligopoler, differentierede ikke handlede halvfabrikata og tjenesteydelser samt multinationale (HK). Disse modifikationer til forudsætningerne (a), (b) og (c) øger bruttohandlen. kan således udmærket være betydelige bruttostrømme for stort set ens varer, samtidig med at den traditionelle model for nettohandel er opfyldt.

Partiel model for uddannelse og arbejde

To af ligningerne i matrixudtrykket (1) - én for arbejde og én for uddannelse - kan
skrives som:

(2)

nvor venstresiderne uuiryKKci iicuiiuidavis di'bcjUs- og uudaniiciäCMiidlioid^t i n^tlo eksporten fra Danmark. L og E uden toptegn udtrykker den samlede mængde arbejdskraft den samlede mængde uddannelse, som er til rådighed i Danmark, mens L_v og E. er arbejdskraft og uddannelse til rådighed i verden som helhed.

Danmark er rigeligt forsynet med uddannelse, hvis vor andel af verdens uddannelsesressourcer
større end vor andel af verdens arbejdsressourcer. Det defineres i den
venstre ulighed:

(3)

I den højre ulighed står, at der i Danmark er mere uddannelse per arbejder end i verden
helhed.

Samme præferencer giver samme forbrugsmønstre i landene; fx samme antal sofaer og samme antal fjernsyn per indbygger. Faktorindholdet i Danmarks forbrug svarer derfor til faktorindholdet i vor andel af verdens samlede forbrug. For verden som helhed faktorindholdet i forbruget til faktorindholdet i produktionen. Faktorindholdet Danmarks forbrug betegnes med toptegn C, mens faktorindholdet i produktionen toptegn Y. Ligevægt på faktormarkederne betyder, at LYL^Y =L og E^Y=E. Det gælder derfor, at L^c =L- (L^X-L^M) og EC=E-(E^C=E-(E^X-E^M). Idet ser Danmarks andel af verdens forbrug fås:

(4)

som kan indsættes i definitionen (3). Det giver, at Danmark er særligt velforsynet med
uddannelse i forhold til arbejdskraft hvis og kun hvis (Learner 1980, 1984):

(5)

I højre ulighed sammenlignes uddannelse per arbejder i økonomien som helhed
med uddannelse per arbejder i forbruget.

For mange grupper af uddannelser E\ E2...E2... E" kan der foretages en rangordning efter
relative forsyning med de pågældende typer af uddannelse, således at:

(6)

Det vil afspejle sig i forholdet mellem produktion og forbrug:

(7)

(7b)

(6) og (7) betegnes Vanek's kæderegel. Da den bygger på (1) udgør den det såkaldte Heckscher-Ohlin-Vanek- eller HOV-teorem. Selv om der ikke foreligger oplysninger om alle produktionsfaktorer i dansk økonomi og udenrigshandel giver teoremet mulighed at analysere forholdet mellem de forskellige uddannelser (og arbejde i alt).

Specielt bemærkes, at selv om elementerne i (6) går fra værdier over 1 til værdier under 1, så kan alle elementer i (7) udmærket være større end 1 (eller mindre end 1). Det afhænger af, om der har været tale om over- eller underskud på handelsbalancen og af forholdet mellem arbejdskraft, uddannelse og andre produktionsfaktorer, som fx kapitalindsats, patenter og naturligt forekommende råvarer. Det centrale er, at der for forskellige uddannelser er tale om, at (6) afspejler sig i (7) og (7b).

Uden faktorprisudligning

Den partielle model holder ikke uden videre i tilfælde, hvor der ikke er faktorprisudligning.Uden
fas forskellige ligevægtspunkter på produktionsfunktionerne(ikke

funktionerne(ikkesamme teknologi P) i de forskellige lande. I lande, hvor en faktor er
billig, vil man i alle erhverv anvende mere af den pågældende faktor. Udenrigshandlen
vil stadig afspejle forhold om produktionsfaktorerne.

Lad Xjk være en vektor med eksport af varer fra land k til landy. Faktorindholdet i
denne eksport er bestemt af produktionsforholdene i eksportlandet, dvs. Pk. Idet wk er
faktoraflønningen i land k og y er vareprisen, fas værdien af eksporten som:

(8)

Varer fra land k kan trænge ind på markedet i land j, såfremt de er billigere end tilsvarende
produktion, der bliver fremstillet med teknologien P- til faktorlønnen
Wj. Det betyder, at:

(9)

Teknologien i eksportlandet Pk vil også være til rådighed i importlandet. Den anden
teknologi Pj vil blive anvendt, såfremt den er billigere. Det giver den højre ulighed i
(9)

Kombination af (8) og (9) giver:

(10)

Uden faktorprisudligning vil et lands eksport til et andet land bestå af varer, som indeholder
der er relativt billige i eksportlandet. Importen vil bestå
af varer, der kræver faktorer, som er relativt dyre i importlandet (HK).

Uden faktorprisudligning ophæves også forudsætning (e) om homogene præferencer
landene. Uligheden holder også ved modeller med stordriftsfordele og differentierede
(HK).

Diskussion af modelforudsætninger

Den centrale forudsætning for Vanek-kæden er som nævnt faktorprisudligning. For uddannelse og arbejdskraft vedrører forudsætningen således lønstrukturen. Resultater fra modeller om individuel løn viser, at der i alle lande opnås et positivt afkast af uddannelse. lønmæssige afkast af uddannelse synes dog lavere i Danmark end i mange lande (Mincer-modeller efter Mincer (1974) præsenteret i Hansen 1993).

På grund af høje mindstelønninger og høj arbejdsløshedsunderstøttelse for de lavtlønnedeskulle angiveligt have mindre lønspredning end andre lande (OECD 1990, Finansministeriet 1991). Der er dog ingen henvisninger til undersøgelser baseret på individdata. Beskeden lønspredning er heller ikke kun et dansk fænomen (Thiehoff

1987). Disse problemer er man senere blevet opmærksom på og viger måske derfor
uden om spørgsmålet (Finansministeriet 1992).

Uden faktorprisudligning kan man anvende ligning (10) om bilateral handel.

Modelforudsætningen om faktormobilitet inden for landenes grænser og ingen mobilitet landene er formentlig opfyldt for de fleste typer af arbejdskraft. Arbejdskraftbevægelserne landene er forblevet beskedne trods to årtiers frit arbejdsmarked Norden og EF (Lundborg 1991, Pedersen 1991, Hansen 1993). Samtidig der betydelige mængdeændringer på det danske arbejdsmarked (Leth-Sørensen 1991,Bruniche-Olsen 1990, Groes et al. 1987, 1993).

Vanek-kæden forudsætter endvidere homogene præferencer i alle lande. Det giver samme forbrugsmønstre for lande på samme indkomstniveau. Forudsætningen gælder formentlig i vid udstrækning for det private forbrug, selv om der naturligvis er afgiftsforskelle, forskellige traditioner osv.

I overensstemmelse med gængse input-output- og nationalregnskabskonventioner indeholder forbruget - C i (7) ved de beregninger, der er foretaget til denne artikel - alle indenlandske endelige anvendelser, dvs. privat forbrug, offentligt forbrug samt investeringer, og imputerede finansielle tjenester. Ved analyser for en kortere årrække kan konjunkturelle bevægelser for investeringer spille en rolle.

Den offentlige sektor i Danmark er større end i mange andre lande. Det kan godt dække over samme præferencer for forbrug af varer og tjenester. Danmark har blot valgt at organisere produktionen på en anden måde. Med input-outputberegningerne opnås beregninger, der i princippet er uafhængige af den indenlandske specialisering i offentlig og privat sektor og i forskellige erhverv. Det er derfor underordnet om fx børnepasning i den offentlige eller i den private sektor.'

Heckscher-Ohlin-teoremets øvrige forudsætninger er mindre afgørende.

Data

Hvert år opgøres beskæftigelsen i Danmark i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, Den indeholder oplysninger om alle voksne danskere med angivelse af køn, alder, bopæl og arbejdsmarkedstilknytning i november måned. Herved fås beskæftigelsen de 117 erhverv, som indgår i det danske nationalregnskab.

Ved folketællingen i 1970 indhentede Danmarks Statistik oplysninger om uddannelsefor personer under 50 år. Op gennem 1970'erne og 1980'erne har man indsamletoplysninger afsluttede uddannelser. Disse oplysninger er samlet i DanmarksStatistiks der for 1980 indeholder oplysninger om uddannelse

---

1. Det kan også gælde for forholdet mellem de opgaver, der varetages i hjemmene, og de opgaver, der varetages den officielle økonomi. I så fald skal de ressourcer, der er til rådighed, ikke alene tolkes i forhold til arbejdsstyrken, men de skal tillige omfatte ressourcer i hjemmene. Tilsvarende skal forbruget indeholde produktionen i hjemmene.

for alle under 60 år. Siden er der hvert år tilføjet en årgang. UKM er i andre sammenhængeaggregeret
enten 83 eller 95 typer af formel uddannelse (Groes et al. 1987,
Hansen 1993). Til denne artikel er der anvendt en aggregering til 6 hovedgrupper.2

Datakvalitet og beregningssystem ved anvendelse af UKM/RAS i forbindelse med
input-outputtabeller er tidligere beskrevet (Hansen 1993). Datakvaliteten er høj, og
detalj eringsgraden er stor.

Uddannelsesindholdet i Danmarks økonomi

Første linje i tabel 1 viser beskæftigelsen ved markedsmæssig produktion i Danmark ³ Denne produktion omfattede i 1986 indsatsen fra 1.773.000 beskæftigede personer, fremstillede varer og tjenester til privat forbrug, investeringer, eksport samt imputerede finansielle tjenester og lagerændringer. Det svarer stort set til beskæftigelsen for den offentlige sektor. Ikke markedsmæssig anvendelse og produktion omfattede fra 825.000 beskæftigede personer. Det svarer stort set til beskæftisvJj>cii den offentlige i^L., Jw \ altcvcrycjcndc ~r?.d !e^T _'?**cr offe^tH^ tiVt^c+pr til offentligt forbrug.

Blandt de beskæftigede i Danmark i 1986 havde 66.000 afsluttet en høj teknisk uddannelse fx teknikumingeniør, civilingeniør eller cand.scient. Af disse var 47.000 eller 71% beskæftiget med produktion til markedet, mens 19.000 eller 29% var beskæftiget ikke markedsmæssig produktion. Andre høje uddannelser, der fx omfatter cand.mag.'er og cand.polit.'er, talte 158.000 beskæftigede personer i 1986. Kun 45.000 eller 29% af disse var beskæftiget med markedsmæssig produktion, mens 112.000 eller 71% fremstillede varer og tjenester til offentligt forbrug.

Disse forskelle mellem tekniske og andre fag findes også - men væsentligt mindre markant - for de to grupper af mellemuddannede. Mellemuddannelserne omfatter alle EFG- og lærlingeuddannelser samt korte videregående uddannelser som fx tekniker og pædagog.

Gruppen »ingen formel uddannelse« talte 965.000 beskæftigede i 1986. Blandt disse 71 % beskæftiget med fremstilling af varer til markedet, mens kun 29% var ansat i den offentlige sektor. De tilsvarende tal for alle beskæftigede under ét var 68% ved markedsmæssig produktion og 32% ved offentligt forbrug.

Endelig rummede det danske arbejdsmarked i 1986 290.000 beskæftigede personer,som
under fortsat uddannelse, samt 146.000 beskæftigede personer over 59 år.

---

2. Uddannelserne er grupperet efter indhold og længde. Høje uddannelser omfatter formel uddannelse, der er normeret til mindst 7 år efter folkeskolen; typisk 3 år til studentereksamen plus yderligere 4-6 års teoretisk uddannelse. Mellemuddannelserne omfatter alle med 3-6 års formel uddannelse efter folkeskolen; typisk en EFG- eller lærlingeuddannelse med både teoretiske og praktiske elementer. Personer under 60 år, som ikke har afsluttet en uddannelse efter folkeskolen, og som heller ikke er i gang med en uddannelse, indgår i gruppen formel uddannelse«. Den sidste gruppe omfatter personer over 59 år samt uddannelsessøgende.

3. Input-outputmodellen med endogen import for den markedsmæssige produktion i Danmark.

Disse randgrupper - på vej ind og på vej ud - af arbejdsmarkedet omfattede i alt
436.000 beskæftigede. De var navnlig underrepræsenterede ved offentligt forbrug
(26%).

Blandt alle beskæftigede var 603.000 eller 23% - direkte eller indirekte - beskæftiget produktion af varer til eksport. For de tekniske mellemuddannelser var tallet 32%, mens kun 11.000 eller 7% fra gruppen med andre høje uddannelser var beskæftiget produktion til eksport.

Uddannelse og nettoeksport 1980-1986

Med Heckscher-Ohlin-Vanek-teoremet kan oplysninger for et enkelt land anvendes til at belyse landets relative faktorudrustning i forhold til resten af verden. Det centrale sammenligningen af uddannelserne er forholdene mellem faktorindholdet i forbruget faktorindholdet i produktionen, jf. (7). Faktorindholdet i produktionen fremgår tabel 1 og er gentaget i den første linje i tabel 2.

Faktorindholdet i forbruget fremgår af anden linje i tabel 2. De markedsmæssige endelige anvendelser i Danmark i 1986 omfattede indsatsen fra 1.657.000 beskæftigede ⁴1 dette tal er der ikke skelnet mellem ind- og udland. Beskæftigelse i udlandet fremstilling af varer, som via import går til endelig anvendelse i Danmark, er medregnet.

Ser man bort fra den ikke markedsmæssige del af økonomien og de arbejdsløse,
skal man for hver uddannelse beregne Y/C, som fremgår af tabel 2. Det svarer til, at

---

4. Det globale indhold i de markedsmæssige anvendelser, dvs. beregnet med input-outputmodellen med exogen import.

den offentlige sektors produktion og beskæftigelse samt ledigheden anses for givet uafhængigt af forhold på markederne.⁵ Ved tolkning af tallene er man naturligvis nødt til at gå ud fra, at det gælder i både ind- og udland. Herved ændrer HOV-teoremets forudsætningom forbrugsmønster i alle lande sig til at gælde samme forbrugsmønsterfor behov, der tilfredsstilles via markedet.

De enkelte uddannelser skal sammenlignes med arbejdskraft i alt, jf. (7b). For 1986 fremgår det af den sidste linje i tabel 2. Tallene for 1980-1986 er præsenteret i figur 1, der derved viser den danske markedsøkonomis relative forsyning med uddannet arbejdskraft eller Vanek-kæder - for perioden fra 1980 til 1986.

I alle årene var personer uden formel afsluttet uddannelse overrepræsenterede med 2-3 point i produktionen i forhold til forbruget. Det var tilfældet, selv om der både absolut relativt var tale om stadig færre uden uddannelse fra 1980 til 1986. Der er heller markante bevægelser på kurven efter de betydelige konjunkturomsving i perioden. færre i antal ydede de ikke formelt uddannede et stabilt positivt bidrag til betalingsbalancen.

Fra 1980 til 1986 krævede danskernes forbrug og investeringer mere teknisk og naturvidenskabeligekspertise, de selv præsterede. Fra 1982 var det mest udtalt for mellemuddannelserne. Kurven for de høje tekniske uddannelser afspejler blandt andet konjunkturerne. Afmatningen på hjemmemarkedet fra 1980 til 1983 bragte mange

---

5. Den offentlige sektor og de ledige kan også medregnes; i så fald skal man for hver uddannelse beregne (Y+G+U)/(C+G), hvor Gog U fremgår af tabel 1. Endelig kan der regnes med modeller, hvor en række udvalgte der slet ikke fremstilles i Danmark, udelukkes. Det mest interessante er imidlertid, om det også ændrer forholdet mellem de enkelte uddannelsesgrupper. Det er ikke tilfældet. Tallene for de forskellige afgrænsninger ikke vist, men findes i Hansen (1993).

med høje uddannelser over i udlandskonkurrerende aktiviteter. Fra 1983 til 1986 steg
investeringer og forbrug imidlertid så voldsomt, at hele denne fremgang ikke kunne
opretholdes.

Det er i figur 1 tillige interessant, at de to grupper med andre uddannelser fra 1983 fik større betydning i den markedsmæssige del af dansk økonomi: deres antal steg mere ændringer i forbrug og investeringer i sig selv gav anledning til. Det hænger sammen med et fortsat stort udbud af nyuddannede og en meget beskeden vækst i den offentlige sektor efter 1983.

Resultaterne i figur 1 afviger ikke fra dem, som Det økonomiske Råd nåede frem til i 1984. Rådets analyse af udviklingen frem til 1980 nåede frem til, at Danmark var nettoeksportør af arbejdskraft, mens der var nettoimport af uddannelse samt forskning og udvikling. Anvendelse af de væsentligt mere detaljerede tal for uddannelse i nærværende bekræfter disse resultater. Samtidig viser det sig, at underskuddet navnlig vedrører de tekniske og naturvidenskabelige fag. For disse fag var der som helhed ikke tale om nogen væsentlig forbedring af stillingen frem til 1986. Derimod bevarede de ikke formelt uddannede den positive stilling, selv om deres andel af den samlede arbejdsstyrke og beskæftigelse faldt.

Resultaterne passer derimod dårligt med, at Danmark i forhold til andre lande skullehave
højt uddannelsesniveau og en lav lønspredning. Det gælder ikke entydigt for
den udlandskonkurrerende del af økonomien. HOV-teoremet siger direkte, at resultatet

af mange højtuddannedes indsats vil kunne aflæses i udenrigshandelen. Det vil endda kunne forstærkes af beskedne lønforskelle mellem højt- og lavtuddannede, jf. (10) om bilateral handel i tilfælde uden faktorprisudligning. Den kan specielt tolkes, såfremt arbejdskraft og uddannelse spiller en afgørende rolle for dansk økonomi og udenrigshandel.

Typer af arbejdskraft, der får relativt lave lønninger i Danmark, vil da med fordel kunne deltage i produktion af varer, der navnlig kræver den pågældende type arbejdskraft. varer kan eksporteres til lande, hvor lønningerne er højere for tilsvarende produktion. Tallene viser, at store grupper af personer uden formel uddannelse efter folkeskolen har klaret sig glimrende ved fremstilling af varer til eksportmarkederne.

Omvendt kan udenlandske eksportører navnlig trænge ind på det danske marked med typer af varer, der fordrer indsats fra typer af arbejdskraft, der i Danmark får relativt lønninger. Tallene viser, at Danmark fra 1980 til 1986 navnlig importerede varer, der kræver høje tekniske uddannelser. Det tyder ikke på lave lønninger til højt-

udddiiilcde i Ucii viciiiöiv^ \^h.öpUiiiiivii*öLii

Konkurrenceposition og uddannelsesniveau i erhvervene

Sammenhængen mellem uddannelse og konkurrencedygtighed er ofte søgt belyst
ved regressionsanalyser af Heckscher-Ohlin-teoremet (1), hvor (X- M) er regresseret
på P. En typisk regressionsligning på tværsnit af varer (eller erhverv) ser således ud:

(11)

hvor venstresiden er nettoeksport af varer fra erhverv i. P/erne er faktorindhold ved
produktion af varer i erhverv i, mens /x, er et fejlled. Fortegn (og evt. størrelse) for
j3 'erne tolkes som landets komparative fordele for de pågældende produktionsfaktorer.

Mulighederne for denne tolkning har været kritiseret og debatteret op gennem 1980'erne (Anderson 1981, Learner og Bowen 1981, Coughlin og Fabel 1988). Resultatet ikke entydigt, men modellen er forblevet i brug (Niroomand 1991, Bowen and Sveikauskas 1992). Fremgangsmåden er derfor også anvendt her.

Et første indtryk fås af det simple plot i figur 2. F-aksen viser nettoeksport6 i forholdtil
indenlandske endelige anvendelser til privat og offentligt forbrug, investeringersamt

---

6. Venstresiden af (11) er betegnet erhvervenes konkurrenceposition og er defineret som (Lundberg 1988): Y_t (X, M_t) Yi (X_t - Mi) Konkurrenceposition =—= 1h => Lug —~ C, C, C; C, hvor Yj og Cj betegner henholdsvis produktion og forbrug af varer fra sektor i. Q under brøkstregen afspejler om hele verdens produktion. Strukturen i Danmarks forbrug svarer til strukturen i verdens produktion, (4). Konkurrencepositionen præsenteres logaritmisk, og afspejler derved positiv og negativ nettoeksport forhold til forbrug. (fortsættes næste side) Normering af venstresiden af (11) med samlet produktion eller samlet forbrug betyder, at man på højresiden kan anvende faktorintensiteter. Det kræver mindre stringens i data for produktionsfaktorer. Så længe man tolker fortegn til parameterestimater, er det ikke afgørende, om produktionsfaktorerne er specificeret, så de kan indgå stringent i P-matricen i (1). Således ses modeller hvor højresiden af (11) indeholder indikatorer for industripolitik (Noland 1993), forskning, udvikling og patenter (Lundberg 1988), Greenhalgh 1990), samt en lang række modeller, hvor forskellige indikatorer for »human capital« indgår sammen med arbejdskraft kapital (Niroomand 1991, Bowen and Sveikauskas 1992).

ringersamtlagerændringer og finansielle tjenester. Figuren omfatter 32 vareproducerendeerhverv
Danmarks Statistiks standardaggregering til 64 erhverv.

De beregnede indikatorer for konkurrenceposition skal fortolkes med varsomhed. Der er ikke uden videre tale om homogene varer i de enkelte brancher. Der var næppe heller ligevægt på alle faktormarkeder i Danmark i midten af 80'erne. Forskelle mellem er dog meget markante. Det giver derfor god mening at betragte de grovere træk i figur 2.

På den vandrette akse er anvendelsen af uddannet arbejdskraft aggregeret til et enkelt for hvert erhverv: Uddannelsesniveauet, der udtrykker det gennemsnitlige antal efter folkeskolen, som arbejdskraften har anvendt til formel uddannelse. Der er ikke skelnet mellem de forskellige uddannelsers indhold og kvalitet.⁷

For de vareproducerende erhverv går variationen ved den vandrette akse fra omkring til lidt over 2,5 års formel uddannelse efter folkeskolen. Det er væsentligt mindre end for alle erhverv, hvor værdierne går op til over 4,5 års uddannelse. Alle værdier over 2,5 år findes imidlertid inden for serviceerhverv, der kun i mindre grad konkurrerer med udlandet. Det gælder ikke mindst for den offentlige sektor.

Plottet af konkurrenceposition og uddannelse i figur 2 viser landbrugets store betydning dansk økonomi og udenrigshandel. I landbruget, hvor de fleste er selvstændige, det laveste gennemsnitlige formelle uddannelsesniveau. Landbruget, slagterierne mejerierne har en produktion, der er betydeligt større end det hjemlige forbrug. gælder også fiskeriet samt møbelindustrien. Foruden at dække det hjemlige forbrug skaber disse erhverv store eksportindtægter til landet, men de har kun fa beskæftigede lange uddannelser.

Betydelig nettoimport findes i jern- og metalværker samt ved fremstilling af transportmidler, og andre varer af gummi samt fodtøj. For disse varer udgør de indenlandske mere end det dobbelte af produktionen. Af figuren bemærkes det også, at de beskæftigelsesmæssigt store brancher elektro-, maskin- og metalindustri i 1986 alle havde en produktion, der var mindre end de hjemlige anvendelser.

Det højeste uddannelsesniveau blandt de vareproducerende erhverv findes inden
for branchen, der fremstiller medicin mv.8 samt branchen for måleinstrumenter. Her er

---

6. Venstresiden af (11) er betegnet erhvervenes konkurrenceposition og er defineret som (Lundberg 1988): Y_t (X, M_t) Yi (X_t - Mi) Konkurrenceposition =—= 1h => Lug —~ C, C, C; C, hvor Yj og Cj betegner henholdsvis produktion og forbrug af varer fra sektor i. Q under brøkstregen afspejler om hele verdens produktion. Strukturen i Danmarks forbrug svarer til strukturen i verdens produktion, (4). Konkurrencepositionen præsenteres logaritmisk, og afspejler derved positiv og negativ nettoeksport forhold til forbrug. (fortsættes næste side) Normering af venstresiden af (11) med samlet produktion eller samlet forbrug betyder, at man på højresiden kan anvende faktorintensiteter. Det kræver mindre stringens i data for produktionsfaktorer. Så længe man tolker fortegn til parameterestimater, er det ikke afgørende, om produktionsfaktorerne er specificeret, så de kan indgå stringent i P-matricen i (1). Således ses modeller hvor højresiden af (11) indeholder indikatorer for industripolitik (Noland 1993), forskning, udvikling og patenter (Lundberg 1988), Greenhalgh 1990), samt en lang række modeller, hvor forskellige indikatorer for »human capital« indgår sammen med arbejdskraft kapital (Niroomand 1991, Bowen and Sveikauskas 1992).

7. Uddannelsesniveauet, som opgjort her, svarer til anvendelsen af antal skoleår i Mincer-modeller for indviduel Antal år ved formel uddannelse er også et udmærket udtryk for det resultat, der er kommet ud af det offentlige uddannelsesystem gennem de seneste årtier.

8. Der i denne aggregering omfatter medicin, farve, sæbe og lim.

der stort set overensstemmelse mellem produktionens størrelse og størrelsen af de indenlandskeanvendelser. dækker over en betydelig import og eksport, men de to strømme udligner hinanden. Når nettoeksporten for dagblade og trykkerier ligger tæt på 0, skyldes det derimod til dels naturlig afgrænsning fra udenlandsk konkurrence.

De vareproducerende erhvervs konkurrenceposition synes ikke at hænge sammen med uddannelsesniveauet. Flere industribrancher har et relativt højt uddannelsesniveau at være i stand til at producere nok til, at der kan ske en nettoeksport. Omvendt der betydelig nettoeksport fra erhverv, som beskæftiger arbejdskraft med beskedne uddannelser.

Figur 2 kaster yderligere lys over uddannelsesindholdet i Danmarks udenrigshandel. positive bidrag fra ikke formelt uddannede hidrører i betydeligt omfang fra landbrug og fiskeri med tilhørende forarbejdningsindustri. Negative bidrag fra uddannet vedrører omvendt teknisk og naturvidenskabelig ekspertise, som er indeholdt i nettoimport af varer som transportmidler, maskiner og elektronik samt kemiske Disse varer indgår i betydeligt omfang i danskernes forbrug, mens de i mindre grad produceres i Danmark.

Industriens konkurrenceposition og de høje tekniske uddannelser

I figur 3 er den udlandskonkurrerende industris konkurrencedygtighed plottet mod den andel af de beskæftigede, som har høje tekniske uddannelser. Der er her set bort fra en række udvalgte varer, som slet ikke fremstilles i Danmark. Erhvervsinddelingen stammer fra det mest detaljerede niveau for industrien i Danmarks Statistiks 117 erhvervsgrupper. giver 52 erhverv med ikke ekstreme observationer.

Medicinalindustrien skiller sig markant ud med over 12 procent beskæftigede med høje tekniske eller naturvidenskabelige uddannelser, samtidig med at værdien af produktionen 1986 var godt 75 procent større end værdien af de indenlandske anvendelser.

Den største nettoeksport kom imidlertid fra brancher, der kun har få beskæftigede med høje tekniske uddannelser: Fiskeindustri, kage fabrikker, slagterier, mejerier samt fremstilling af træmøbler. Blandt disse er der kun inden for slagterierne tale om gennemgående virksomheder. De øvrige brancher er karakteriseret ved mange små.

Blandt brancher med mange høje tekniske uddannelser skiller telemateriel, elmotorer -kabler samt fremstilling af industrimaskiner sig ud med en betydelig nettoimport 1986. Det kan dog i nogen grad skyldes, at der var en meget stor efterspørgsel efter - overvejende - investeringsgoder i midten af 1980'erne.

De øvrige brancher med mange højtuddannede inden for det tekniske og naturvidenskabeligeområde
alle nettoeksport i 1986. Det skal dog ses i lyset af, at
der i denne beregning er udelukket en lang række varer i importen. Det betyder, at den

gennemsnitlige nettoeksport for hele den markedsmæssige del af økonomien ligger i størrelsesordenen 25 procent. Vurderet i forhold til dette ligger disse brancher med mange høj tuddannede ikke over gennemsnittet. Det gælder både for måleinstrumenter, isoleringsmaterialer, cement, maling og byggematerialer.

Regressionsanalyser af konkurrencedygtighed

Uddannelsesniveau og andel med høje tekniske uddannelser i et enkelt år- som i figur og 3 - er blot to simple metoder til karakteristik af arbejdskraftens uddannelse. Der findes imidlertid flere oplysninger om uddannelse. Endvidere kan andre karakteristika arbejdskraften - som køn og erfaring - spille en rolle for konkurrencepositionen. for flere år kan også have interesse, ligesom det kan være relevant at se på udviklingen både for uddannelse og konkurrenceposition. Data og beregningssystem etableret for perioden fra 1980 til 1986. Resultater fra forskellige regressionsanalyser denne periode er præsenteret i Hansen (1993).

Yderligere opsplitning af variable for uddannelse fører kun til få resultater, som afviger det generelle billede. For industrierhvervene⁹ kan den konkurrencemæssige position i forhold til udlandet ikke relateres til forhold vedrørende arbejdskraften. Hverken uddannelsesniveau, andelen af beskæftigede med de 5 hovedtyper af uddannelse, af kvinder eller den gennemsnitlige erfaring er i stand til at forklare nettoeksporten 1980, 1983 eller 1986. Det samme gælder den relative løn.¹⁰ Resultatet fra figur 2 og 3 holder altså, selv om man ser bort fra de erhverv, der forarbejder råvarer landbrug og fiskeri, og selv om man inddrager den relative løn.

Regressionsanalyserne viste et enkelt statistisk signifikant resultat for udviklingen fra 1980 til 1986. Modellen for industrien excl. udvalgte varer for ændringer fra 1980 til 1986 giver R2R² = 0,31 og en signifikant positiv parameter til variablen for ændring i andelen af personer uden kompetencegivende uddannelse. Den indeholder en omvendt sammenhæng: Erhverv, der i særlig grad mindskede andelen af personer uden uddannelse, internationale markedsandele, mens erhverv, der kun mindskede andelen af personer uden uddannelse beskedent, vandt markedsandele fra 1980 til 1986.

Dette - besynderlige - resultat er illustreret i figur 4, som for 1980-1986 viser den faktiske udvikling i nettoeksport og anvendelse af personer uden kompetencegivende uddannelse i industrierhvervene. Det betyder ikke umiddelbart, at der også findes en simpel årsagssammenhæng mellem de to variable.

---

9. Produktionen i slagterier, mejerier, mælkekondenseringsfabrikker og i fiskeindustri bestemmes i betydeligt af de indenlandske leverancer af råvarer (Dubgaard & Pedersen 1984). De er i nogen grad underlagt og anden politisk regulering. For jern- og stålværker samt skibsværfter forekommer meget store udsving i den beregnede konkurrenceposition. Disse erhvervs konkurrenceposition på de internationale afhænger af væsentlige forhold, som ikke vedrører arbejdskraften, og de er derfor udelukket fra beregningerne.

10. Residual fra log-lineær lønmodel i Hansen (1993).

Mange forhold påvirker erhvervenes position på de internationale markeder. For den betragtede periode gælder det ikke mindst ændringerne i indenlandsk efterspørgsel forskellige varer og tjenester. Udviklingen på eksportmarkederne har givet også været forskellig for forskellige produkter. Endelig afhænger den målte konkurrenceposition hvad der sker hos konkurrenterne i udlandet.

Det bemærkes dog af figur 4, at store erhverv som beklædnings- og træmøbelindustrien 1980 til 1986 forbedrede den internationale stilling samtidig med, at andelene personer uden uddannelse i disse erhverv blev opretholdt eller endog forøget. For fremstilling af industri- og landbrugsmaskiner faldt nettoeksporten, mens andelene af personer uden uddannelse faldt betydeligt mere end i økonomien som helhed.

Konklusion og perspektiver

Med UKM/RAS-statistikken fra Danmarks Statistik findes der fremragende data for uddannelse og beskæftigelse i 1980'ernes Danmark. Der er også gode input-outputtabeller. rummer disse data mange muligheder for analyser af uddannelse relation til samfundsøkonomien.

En af mulighederne ligger i at benytte resultaterne fra den teoretiske forskning om udenrigshandel og international specialisering inden for Heckscher-Ohlin-Vanek-teoremet. med dette udgangspunkt viser, at Danmark næppe har opnået komparative i udenrigshandlen ved hjælp af uddannelse. Den ikke formelt uddannede arbejdskraft bidrager positivt til betalingsbalancen. Omvendt importerer Danmark varer, kræver mere teknisk og naturvidenskabelig ekspertise.

Litteratur

Anderson, James E. 1981. Cross-Section Tests of the Heckscher-Ohlin Theorem: Comment. The American Economic Rev., vol. 71, no. 5.

Bowen, Harry P. & Leo Sveikauskas. 1992.
Judging Factor Abundance. Quarterly! of
Economics No. 429 (pp. 600-619).

Briiniche-Olsen, Poul. 1990. Arbejdsmarkedspolitik.

Coughlin, Cletus C. & Oliver Fabel. 1988. State Factor Endowments and Exports: An Alternative to Cross-Industry Studies. The Rev. of Economics and Statistics, Vol. LXX, no. 4.

Det økonomiske Råd. 1984. Dansk økonomi, maj 1984. Herunder: Samhandlen med udlandet dansk erhvervslivs faktoranvendelse.

Finansministeriet. 1991. Finansredegørelse
91.

Finansministeriet. 1992. Rapport om arbejdsmarkedets
Del I.

Greenhalgh, Christine. 1990. Innovation and
Trade Performance in the United Kingdom.
Economic J. 100 (pp. 105-118).

Groes, Ebbe, Nils Groes, Anders Holm Larsen Torben Tranæs. 1987. Fleksibilitet på arbejdsmarkedet - nye aspekter. Notat nr. 26, Institut for grænseregionsforskning.

Groes, Nils, Anders Holm Larsen & Torben Tranæs. 1993. A Forecast Modelfor Unemployment Education. AKF memo. (pp. 1-23).

Hansen, Christian. 1992. Grænsependling
mellem Tyskland og Sønderjylland. Insti-

tut for grænseregionsforskning, PLUK nr.
3.

Hansen, Christian. 1993. Uddannelse som produktionsfaktor uddannelsers betydningfor i 1980 'erne. Økonomisk Københavns Universitet, Licentiatafhandling 50. Institut for grænseregionsforskning

Helpman, Elhanan & Paul R. Krugman. 1985. Market Structure and Foreign Trade. Increasing Imperfect Competition, and the International Economy. MIT.

Jensen, Peter, Jan Beyer Schmidt-Sørensen & Nina Smith. 1992. Vedvarende arbejdsløshed Danmark. Rockwool Fondens Forskningsprojekt. (pp. 123-216).

Kjeldsen-Kragh, Søren. 1973. Specialisering op konkurrenceevne. En analyse af den danske maskineksport set i international belysning. København.

Learner, Edward E. 1980. The Leontief Paradox,
J. of Political Economy,
no. 3.

Learner, Edward E. & Harry P. Bowen. 1981. Cross-Section Test of the Heckscher-Ohlin Theorem: Comment. The American Economic vol. 71, no. 5.

Learner, Edward E. 1984. Sources of International
Advantage. MIT.

Learner, Edward E. 1993. Factor-Supply Difference
a Source of Comparative Advantage.
A Papers and Proceedings,

May (pp. 436-439).

Leth-Sørensen, Søren. 1991. Jobmobilitet opgjort fra oplysninger i IDA-databasen. Seminar om arbejdsmarkedsforskningen, Roskilde nov. 1991.

Lundberg, Lars. 1988. Technology, Factor
Proportions and Competitiveness. Scand.
J. of Economics 90(2).

Lundborg, Per. 1991. Determinants of Migration
the Nordic Labour Market. Scand. J.
of Economics.

Mincer, Jacob J. 1974. Schooling, Experience,
and Earnings. Columbia University Press,
New York og London.

Niroomand, Farhang. 1991. Factor Inputs and U.S. Manufacturing Trade Structure: 1963-1980. Archiv, Vol. 127, no. 4. (pp. 744-763).

Noland, Marcus. 1993. The Impact of Industrial on japans Ticid^ Spc^ali^— tion. The Rev. of Economics and Statistics (pp. 241-248).

OECD. 1990. OECD Economic Surveys. Denmark

Pedersen, Peder J. 1991. EF's indre marked og arbejdsmarkedet i Norden. Foreløbigt papir ISD konference om Jobskift og migrasjon. 7. marts 1991.

Thiehoff, Rainer. 1987. Lohnnivellierung und qualifikatorische Arbeitslosigkeitsstruktur. Eine theoretische und empirische Analyse der Beziehungen zwischen der qualifikatorischen und Arbeitslosigkeitsstruk-

tur. Baden-Baden.