De to store historiske nationalindkomstserier i Danmark er udarbejdet af henholdsvis Bjerke & Niels Ussing og Svend Aage Hansen. De blev publiceret med relativt mellemrum i 1958 og 1974. Især Svend Aage Hansens tal har fået en næsten officiel status. I de seneste år harder dog været en voksende kritik af nogle af Svend Aage Hansens serier, kædet sammen med et ønske om en ny generation af historiske nationalindkomstserier, som det allerede er sket i flere af vore nabolande (f.eks. Viby Mogensen, 1985 bog 1987, og Nilsson, 1991). Nogle af disse kritikpunkter vil blive taget op i denne artikel, dels for at vise forskellige begrænsninger ved de foreliggende dels og navnligt for at pege på nogle frugtbare muligheder for en ny generation af historiske serier.

Resumé

SUMMARY: The two long-term Danish historical national accounts series were published Kjeld Bjerke & Niels Ussing in 1958 and Svend Aage Hansen in 1974. Recently a number of scholars have stressed the need for a new generation of long-term Danish series. article discusses a number of unsolved problems connected with the existing series a future revison will have to deal with. The selected problems are: a better documentation, extension of the series back to 1750, a revision of the price deflations, new series for agriculture and manufacturing industry, more attention to the informal sector, revised series for investments, and new series for the Danish capital stock.

Dokumentationen

I bestræbelserne for at forbedre nogle af serierne har det været et gennemgående problem, at den publicerede dokumentation ofte er for uspecifik til en egentlig kontrol og som udgangspunkt for reviderede serier. Selv de mere gennemarbejdede serier volderproblemer. gælder Statistisk Departement, Svend Aage Hansen og stedvist

---

Jeg takker Jørgen Peter Christensen. Svend Aage Hansen, Niels Kærgård Poul Milhøj, Gunnar Viby Mogensen, Nilsson og Niels Ussing for kyndige og nyttige kommentarer til manuskriptet, selv om jeg ikke altid har ladet mig overbevise af de fremsatte synspunkter. Hyldtoft (1993a og 1993b) giver en oversigt over de danske nationalindkomstberetningers historie og over de danske historiske nationalindkomstserier.

selv for Bjerke & Ussings serier, der ellers, bortset fra landbruget, er relativt tæt dokumenterede
1

Størst problemer volder naturligvis de ældre og forholdsvis usikre serier hos Sv. Aa. Hansen. Et måske lidt outreret eksempel illustrerer nogle af vanskelighederne. For hoteller »er kalkulationen (i løbende priser) foretaget på principielt samme måde som for håndværket, nemlig ved kombination af folketællingens erhvervsoplysninger og de foreliggende løndata« (Hansen, 1972). Allerede det første må have givet store problemer for den tidlige periode, og har vi overhovedet løndata på dette område før o. 1900? Deflateringen til 1929-priser er sket med samme konsumprisindeks som for håndværket. I løbende priser voksede håndværk m.v. med 16% og hoteller m.v. med 19% fra 1818 til 1819, men i 1929-priser lå væksten i de to erhverv overraskende på henholdsvis 0,7% og 33% fra 1818 til 1819. Med det meget disparate materiale fra 1800-tallet har det ikke været muligt for Sv. Aa. Hansen at publicere hele dokumentationen de mange mellemregninger.

1 ui ai utii JS-uilillivlluv lUidJviini^, js.au cUUCjuo \idut, Hicd iuigdLligCiiiua atnvi, wi u^/i afgørende at få adgang til og sikre bevaringen af både Statistisk Departement, Bjerke & Ussing og Sv. Aa. Hansens detaljerede dokumentation og mellemregninger. Og ved en samlet nybearbejdning er det vigtigt fra begyndelsen at være opmærksom på, at en meget omhyggelig og let tilgængelig dokumentation ikke mindst af de mere usikre serier være en betydelig hjælp for den fremtidige forskning.

Den tidsmæssige dækning

Ide foreliggende serier er det især 1. og 2. verdenskrig, som giver brud i opgørelserne. kommer mulighederne for at udvide serierne bagud i tiden. Selv om det vil støde på hindringer at få styr på udviklingen under de to verdenskrige, er det en vigtig opgave både for kontinuiteten i serierne og for at kunne understøtte en analyse af den økonomiske udvikling under de to krige. Opgaven lettes af, at den stærke udbygning det administrative apparat under krigene aflejrede et betydeligt materiale.

Alvorligst er bruddet under 2. verdenskrig, hvor der kun foreligger nogle usikre hovedtal. Det er en almindelig opfattelse i dansk økonomisk historie, at samfundet efter2. opførte sig helt anderledes end tidligere: staten søgte med succes at styre og fremme den økonomiske vækst, investeringerne lagde sig på et nyt og højere niveau, og det samme gjorde væksten (f.eks. Hansen, 1972, 28-33). Opfattelsen er muligvis rigtig, men uheldigvis falder niveauskiftet sammen med et statistisk brud.

---

1. F.eks. fremgår det ikke tydeligt hos Bjerke & Ussing, hvordan skatteyderne i landdistrikterne i 1870 er blevet fordelt på henholdsvis landbrug og øvrige erhverv. Det er formentlig sket med udgangspunkt i de forud arbejdsstyrketal, en metode som næppe er uden skævheder. De bedst dokumenterede serier er Danmarks Statistiks nationalregnskabstal for de seneste år, jfr. en række Nationalregnskabsnotater og Arbejdsnotater.

Kampmanns serier fra 1930erne blev blot summarisk videreførte til 1946 på grundlag af skattestatistikken, og bruddet blev ikke repareret senere. I stedet opbyggede StatistiskDepartement 1946 nye serier fra bunden på et til dels nyt metodisk grundlag. Ganske vist søgte man i 1951 og senere i 1955 og 1962 at kæde de nye serier sammen med henholdsvis 1939 og 1938, men flere forhold vækker betænkelighed (Det statistiskeDepartement 1955 og 1962).

Den nye metode fra 1946 ændrede selve grundlaget forberegningen af nationalindkomsten, og den offentlige sektor.² Resultatet blev, at bruttonationalproduktet 1946 steg fra de tidligere ca. 13 mia. kr. til ca. 15,5 mia. kr. (Det statistiske Departement, 1951, 18-19). Statistisk Departement er meget sparsom med reviderede tal fra slutningen af 1930erne, der kan sammenlignes med den ældre opgørelse, men når de foreligger, støder læseren på flere mærkelige tal.³ Det er desuden påfaldende, at Bjerke & Ussing i den tidlige udgave fra 1955 ikke konstaterede en markant stigning i investeringsraten fra 1930erne til 1947-52, med blot en vækst fra 12% til 14% i bruttoinvesteringernes af rådighedsbeløbet (Bjerke, 1955, 132). Endvidere virker tendensen erhvervsfordelingen efter Sv. Aa. Hansens tal overraskende. De tertiære erhvervs (ekskl. de offentlige ydelser) af den samlede bruttofaktorindkomst i løbende priser skal således have udviklet sig fra 43% i 1939, over 36% i 1950, 37% i 1960 og 36% i 1970 til 44% i 1979 (Hansen, 1974). Selv med færre husassistenter, huslejeloft og gode landbrugspriser i 1950 virker bruddet fra 1939 til 1950 meget voldsomt.⁴ Også omkring 1. verdenskrig er det let at pege på mærkelige spring i tallene, pladsen tillader ikke eksempler.

Den største kronologiske udfordring ligger i at føre serierne tilbage i tid fra 1818. Det mest oplagte ville være at tage udgangspunkt i 1750, kort før de store moderniseringersatte Et sådant projekt ville naturligvis indebære ret så usikre beregninger og strække begrebsapparatet nær sin grænse. Men selv usikre skøn kan være frugtbare,når dokumenteres omhyggeligt. Og Danmark er måske internationalt et af de få lande, hvor det er muligt at komme igennem på en rimelig måde med sådanne beregninger.Landet lille og økonomisk og kulturelt relativt homogent. Den kameralistiskestatsforvaltning

---

2. De vigtigste ændringer i 1946 bestod i en tilpasning til de andre nordiske lande på følgende områder: 1) mens udgifterne til vedligeholdelse og reparation samt visse redskaber tidligere blev opfattet som en omkostning til rå- og hjælpestoffer, blev denne post nu medtaget under investeringerne; 2) en del af de offentlige ydelser, der tidligere ligeledes blev opfattet som en fradragspost som rå- og hjælpestoffer, blev nu opfattet som kollektivt konsum; og 3) materialet for visse erhverv var mere fuldstændigt end i 1930erne. 3. F.eks. spørger man sig, hvordan kan en nettofaktorindkomst på 152mi0. i 1939 for skovbrug, gartneri og fiskeri blive hævet til en bruttofaktorindkomst samme år på 251 mio. kr.? (Det statistiske Departement, 1948, 151-53, og 1951, 93-98). Poul Milhøj mener, at forskellen forklares ved den ændrede placering af reparation vedligeholdelse.

4. En god hjælp til at forbinde tallene før og efter 2. verdenskrig giver Kim Abildgren og Anders Nørskovs store opgave i økonomi om konstruktionen af en input-outputtabel for 1934 (Abildgren og Nørskov, og Danmarks 1992).

stiskestatsforvaltningkombineret med en i perioder livlig offentlig debat aflejrede et betydeligt relevant materiale. Den frodige landbrugshistoriske forskning er da også så småt begyndt at tage spørgsmålet op for landets hovederhverv (Henriksen, 1990, og Jensen, 1991). At gå væsentligt længere tilbage end 1750, som foreslået af professor Angus Maddison på mødet i København i september 1992, vil ikke blot støde på store dataproblemer, men navnlig, med det daværende selvforsyningssamfund, true med at sprænge grundprincipperne i det benyttede begrebsapparat.

Deflateringen og lønserierne

I fastprisberegningerne benytter Bjerke & Ussing og Sv. Aa. Hansen begge 1929priserne basis, efter anbefaling fra International Association for Research in Income Wealth (lARIW). Begge og navnlig Sv. Aa. Hansen støtter sig på et stort antal Reelt er det dog formentlig højst landbrugsvarerne som frem til 1929 direkte knyttes til priserne i 1929. For tiden efter 1929 virker det, som om begge i hovedsagen kæder serierne sammen på grundlag at den offentlige statistiks sKiftenae basisår. Noget lignende gælder tydeligvis også for flere af serierne forud for 1929. Det giver en ret uoverskuelig fastprisberegning, men er trods alt nok at foretrække fremfor en konsekvent anvendelse af 1929-priscrnc. F.cks. er 1929-priser næppe velegnede til en fastprisberegning af produktionen i 1820erne.

I den nyeste engelske forskning har en ændret deflatering med overgang til kædeindeks, afspejler de enkelte sektorers skiftende betydning, ført til drastiske revisioner nationalindkomsttallene i faste priser. Til dels på samme grundlag har en række forfattere rejst kritik af Sv. Aa. Hansens deflateringsteknik (Krantz 1974-75, Viby Mogensen, 1985b og 1987, Kristensen, 1987 og 1989, og Nilsson 1991).

Et andet generelt problem er de benyttede lønserier for byerhvervene, der hos Sv. Aa. Hansen danner grundlag for udregningen af indkomsten i flere større erhverv. For tiden fra 1870 til 1914, hvor beregningerne støtter sig på Jørgen Peter Christensens lønserier, er problemerne formentlig af begrænset omfang, selv om niveauet nok bliver for højt, fordi der ikke tages hensyn til sæson- og konjunkturarbejdsløshed. Desuden er det vanskeligt at vurdere den benyttede tommelfingerregel, at selvstændige dobbelt så meget som lønmodtagerne. For den forudgående periode fra 1818 til 1870, hvor lønmaterialet er langt mere spinkelt, har Sv. Aa. Hansen med stor dristighed sit eget indeks for byarbejdernes løn (Hansen, 1972, 225, og 1974, 298). Resultatet ser umiddelbart lidt mærkeligt ud. Det gælder især den påståede lønstigning 36% fra 1855 til 1856, der ikke stemmer overens med Jørgen Pedersen og Richard Willerslevs lønstudier. I nye studier når Jørgen Peter Christensen på grundlag af en bearbejdning af materialet fra 1830 til 1870 frem til et resultat, der på en række punkter adskiller sig fra Sv. Aa. Hansens serier (Christensen, 1992a, og Christensen, 1992b).

Landbruget og industrien

Som det største erhverv gennem det meste af perioden tiltrækker landbruget sig særlig Også derudover peger en række forhold på behovet for en grundlæggende nyopstilling af landbrugsserierne. Som nævnt støtter både Bjerke & Ussing og Sv. Aa. Hansen sig på Peter Døssings landbrugstal. For det meste af perioden, tiden efter 1875, er disse tal svagt dokumenterede, selv om man næppe går meget forkert ved navnlig at henvise til E. Lindhards fyldige landbrugshistoriske fremstilling fra 1926 (Lindhard, 1926). Det er endvidere bekymrende, at fædrene bag de danske hovedserier og flere fremtrædende landbrugshistorikere holder en betydelig distance til Døssings tal. Endelig vil en nyopstilling for det 20. århundrede kunne støtte sig på det meget store materiale, der er publiceret af Statistisk Departement (Det statistiske 1958 og Danmarks Statistik 1968-69).

For industrien er en revision allerede så småt i gang. I detaljer er det ikke muligt at følge Sv. Aa. Hansens beregninger, men de må have involveret ret så mange dristige skøn. Forud for 1897 støtter Sv. Aa. Hansen sig på Richard Willerslevs bearbejdelse af tællingerne i 1855, 1871 -73 og 1881 -83 samt på Arbejds- og Fabrikstilsynets opgørelser 1875-1900. Nyere forskning har imidlertid vist, at Willerslev undervurderer industriens omfang i 1855 og 1882, og at Arbejds-og Fabrikstilsynet giver et skævt indtryk af trenden. skal Willerslevs skøn for København i 1855 på 4.400 arbejdere formentlig opjusteres til mindst 10.000 arbejdere (Hyldtoft, 1984). Desuden medtager Sv. Aa. Hansen overensstemmelse med datidens industridefinition ikke mejerier, slagterier, tørvefabrikker virksomheder med over 5 arbejdere i såkaldte håndværksfag under industri. grundlag af supplerende materiale har Niels Buus Kristensen revideret BFI-beregningerne industrien 1872-1913.1 løbende priser viser de nye beregninger et højere og en svagere vækstrate (Kristensen, 1987 og 1989).

Endnu stærkere revisioner må forventes i den forudgående, stærkt omdiskuterede periode, fra 1855 til 1872. Dertil kommer, at det for industrien skulle være muligt at etablere tålelige skøn også for første halvdel af det 19. århundrede og et stykke ned i det 18. århundrede. I betragtning af den herskende tendens til at flytte den begyndende industrialisering bagud fra 1855, ville sådanne serier være værdifulde. Kristensens ovennævnte revision inddrager alene mejerier med over 5 arbejdere under industrien. Formentlig bør samtlige mejerier overføres til industrien, med ganske kraftige ndringer følge. Endelig virker det i dag mindre overbevisende, at bøndernes »husflid« i form af brygning, slagtning, bagning, vævning m.v. hos Sv. Aa. Hansens placeres under m.v. og ikke blandt de sekundære erhverv.³ Med husfliden er vi ovre i den uformelle sektor.

---

5. I praktisk henseende er dette naturligvis et mindre problem, idet sektoren blot kan flyttes over til de sekundære Samtidig er det endnu et eksempel på. at de tidligere definitioner næsten systematisk overvurderer landbrugets omfang.

Den uformelle sektor

I de senere år har der været en voksende opmærksomhed over for den uformelle sektor. Denne sektor giver særlige problemer, både med hensyn til data og de benyttede De er imidlertid vigtige at tage op, navnlig når serierne går tilbage til begyndelsen det 19. århundrede. Et første karakteristisk problem er kornforbruget til menneskeføde på landbrugsejendommene. Her antager Peter Døssing øjensynligt og med ham Bjerke & Ussing og Sv. Aa. Hansen, at dette lå uforandret på 180 kg pr. capita på landet som i byerne fra begyndelsen og helt frem til et ikke nærmere angivet En dristig og ikke helt overbevisende antagelse.

Andre problemer knytter sig til »bøndernes husflid«. For beregningen af denne sektor Sv. Aa. Hansen sig på et ikke nærmere belagt udsagn hos Cohn (Døssing) om, at værdien af disse arbejder for 1870erne er anslået til o. 15 mio. kr. og muligvis for 1830erne på grundlag af det lavere prisniveau kan regnes til 5-10 mio. kr. Efter at have slettet »muligvis« benvtter Sv. Aa. Hansen derefter disse to tal til på en vanskeligt gennemskuelig måde at anslå udviklingen i bøndernes husflid fra 1818 til 1914, hvorefter anses for ophørt. Det sidste får så være. Men er niveauet ikke meget for lavt? I 1846 erklærede A. F. Bergsøe uden forbehold, at »husfliden er den vigtigste af de forskellige af rastoffers rorædling« 1846). Sv. Aa. Hansens BFI for håndværk og industri i 1846 er 53 mio. kr. i løbende priser. Dermed er problemerne imidlertid ikke udtømte. Hvorfor skal smør- og osteproduktionen på landbrugsejendommene medtages?⁶ Er det kun bøndernes husflid, som er værdig til at skulle medregnes? Det måske største problem er imidlertid de hyppige bierhverv, især på landet første halvdel af det 19. århundrede, men også senere (Henningsen, 1944). Gunnar Mogensens nye undersøgelser viser, at problemer af til dels lignende karakter under betegnelsen »sort arbejde« også trænger sig på i det moderne samfund. Det er allerede nu muligt at skønne over nogle udviklingstendenser for denne sorte eller grå sektor for de seneste år (Viby Mogensen, 1985a, og 1990).

Et tredje, tilknyttet problem er de gifte kvinders husholdningsarbejde. H. N. Skade medtog dette område i 1932 for året 1929, og også Statistisk Departements arbejder bringer tal for værdien af husligt arbejde i eget hjem, tal der dog ikke indgår i den samlede af nationalproduktet (Skade, 1932, og Det statistiske Departement, 1948, 1948a, 1951b og 1955). 11980erne blev spørgsmålet igen taget op på nyere materiale 1987). Desuden har Helle Schönemann-Paul efter svensk forbillede søgt at værdisætte husholdningsproduktionen i Danmark hvert år for hele perioden fra 1787-1970 (Schönemann-Paul, 1989).

Den uformelle sektor har fortsat stor økonomisk og social betydning, og tidligere
hørte den blandt de dominerende samfundssektorer. Forsøg på at kvantificere og karakterisereændringerne
det uformelle arbejde over en meget lang tidsperiode vil give

---

6. Sv. Aa. Hansen mener ikke, at dette er noget problem, da det her drejer sig om egentlig landbrugsproduktion. er imidlertid ikke uden videre givet, hvis man forlader den ældre definition af landbruget.

væsentlige bidrag til dansk økonomisk historie. Det er endvidere metodisk vigtigt at senærmerepå
område, der ligger tæt på grænsen af det benyttede begrebsapparat.

Investeringerne

Såvel hos klassikerne som i nyere vækstteorier spiller investeringerne en nøglerolle for den økonomiske vækst. Et spring i investeringsniveauet er da også et hovedargument Sv. Aa. Hansens tese om et økonomiske gennembrud i anden halvdel af 1890erne, vel også i overgangen til en højere væksttakt efter 2. verdenskrig. For investeringstallene Sv. Aa. Hansen videre på Bjerke & Ussings serier, der ikke medtager og vedligeholdelser samt besætnings- og lagerforøgelser. De foreliggende rejser flere spørgsmål. For det første lå Bjerke & Ussings tal for bruttoinvesteringerne navnlig i 1870erne og 80erne på et væsentligt højere niveau i den første udgave fra 1955 end i den endelige udgave. Grundlaget for denne ændring fremgår ikke af den tilknyttede dokumentation (Bjerke og Ussing, 1958, 130).

For det andet giver bruddet i serierne ved 2. verdenskrig anledning til store problemer. den nye opgørelse i 1946 medtoges i modsætning til tidligere udgifter til »vedligeholdelse og reparation m.v.« under investeringerne. De forskellige forsøg på opjustering af bruttoinvesteringerne i 1930erne giver et noget forskelligt resultat (Det statistiske Departement, 1951, 95, og Hansen, 1974, 241 ).⁷ Især er der grund til at være på, at Sv. Aa. Hansens tal for de samlede nettoinvesteringer forud for 1947 ikke medtager lagerforøgelser uden for landbruget. Fra 1947 udgør disse lagerforøgelser næsten alle år en betragtelig andel af nettoinvesteringerne. Tallene for de samlede nettoinvesteringer fra 1947 er således ikke sammenlignelige med opgørelser for de tidligere år.⁸

For det tredje er der næppe tvivl om, at Sv. Aa. Hansens tal for bruttoinvesteringerneviser alt for lav væksttakt fra 1870 til 1894. Hovedgrundlaget er Bjerke & Ussings faste nyinvesteringer, og den centrale serie dækker nyinvesteringerne i byggeriet(Bjerke Ussing, 1958, 127-34, og 150). Ved beregningen støtter Bjerke & Ussingsig på importen af savskåret nåletræ, dels på oplysninger om produktionen af teglsten ca. 1883(1882) hos W. Scharling og i 1897 efter håndværks- og industritællingen.Disse derefter sammenvejet i forholdet 2:1. Endvidere er der taget »et vist hensyn« til stigningerne i den samlede brandassurancesum for bygninger, som de fremgår af Viggo Schou (1911). Scharlings skøn på ca. 150 mio. sten o. 1882 er imidlertidmeget lavt. En ny detailundersøgelse af periodens teglværksindustri når i stedetfrem

---

7. Sv. Aa. Hansen vælger naturligt nok for 1938 og 1947-60 at følge den seneste revision fra Det Statistiske Departement (1962), bortset fra en trykfejl for lagerforøgelserne uden for landbruget i 1951. hvor der i stedet 400 mio. kr. burde stå 300 mio. kr., og de samlede nettoinvesteringer nedjusteres tilsvarende. Desværre Statistisk Departements revisioner ikke dokumenterede, ligesom de ikke udfylder hullet mellem 1938 og 1947.

8. Et lignende brud optræder i 1876, hvor de samlede nettoinvesteringer for første gang inkluderer besætnings og lagerforøgelser i landbruget (Hansen, 1974. 239-40).

detfremtil et skøn på 345 mio. sten o. 1882, ca. 227 mio. o. 1872, og ca. 431 mio. sten i 1897 (Hyldtoft, 1992). Hvis man med støtte i disse tre tal og importen af savskåret nåletræ im3 beregner nybyggeriet efter Bjerke & Ussings retningslinjer, bliver resultateten stærkere vækst fra 1870 til 1894 end hos Bjerke & Ussing. Mens de kun finder en samlet vækst i nybyggeri og anlægsvirksomhed på 20% i faste priser fra 1870 til 1894, viser den nye opgørelse en vækst på 67% i nybyggeriet i samme periode (fig. 1). Tallene tyder samtidigt på, at Sv. Aa. Hansen og Bjerke & Ussing overvurderervæksten investeringerne i anden halvdel af 1890erne. Det økonomiske skel i midtenaf 890erne ser ud til at have været mindre skarpt, end hidtil antaget.¹⁰

Kapitalapparatet

På mødet om historiske nationalindkomstberegninger i København i september

---

9. »Assurancetilvækst« er stigningen i den samlede brandassurance for bygninger, deflateret med murstensprisen; er forinden udjævnet med 3-års glidende middeltal (Schou, 1911, 158, og Pedersen og Petersen, 1938, 248-49). »Nybyggeri og anlægsvirksomhed« er fra Bjerke og Ussing (1958, 150) i 1929priser. er fra Sv. Aa. Hansen (1974, 236-37) i 1929-priser. »Nybyggeri« er en nykonstrueret beregnet på grundlag af importen af savskåret nåletræ og en teglstensproduktion på 250 mio. sten i 1872, 377 mio. i 1882 og 468 mio. i 1897.

10. For årene fra 1835 til 1870 beregner Sv. Aa. Hansen bruttoinvesteringerne efter tilsvarende principper som Bjerke & Ussing i den følgende periode (Hansen, 1974, 320). Det er ikke muligt at gennemskue, hvordan denne beregning nærmere er gennemført, bl.a. fordi den øjensynligt er foretaget uden tal for teglværksproduktionen for 1870.

1992 talte Angus Maddison varmt for, at den vigtigste umiddelbare opgave var at få etableret de hidtil manglende historiske serier over kapitalapparatets størrelse gennem tiden.¹' Et sådant projekt kan nok få det til at svimle for en historiker og vel også for en del andre. Alligevel er det værd at gøre forsøget. Serierne har central betydning, og omhyggeligt udarbejdede skøn med angivelse af de væsentligste usikkerheder vil være et betydeligt fremskridt i forhold til de foreliggende, uensartede skøn fra tilfældige enkeltårog serier.

Der foreligger et enkelt, ganske nyt forsøg på at opstille lange serier over kapitalapparatet 1845-1970, udarbejdet af Niels Kærgård (1991, 71 -82, 516-17, og 619-21). Kærgårds hovedsigte har imidlertid ikke været opstillingen af disse serier, men blot at etablere nogle tålelige rækker, der kunne indgå i værkets mange økonometriske beregninger. første trin består i at beregne kapital apparatet i 1875. For landbruget sker det direkte på grundlag af datidens statistik, for byerhvervene på basis af bruttofaktorindkomsten antagelse af en capital-output koefficient på 3,5. Derefter regnes frem og tilbage med støtte i Sv. Aa. Hansens investeringstal. Fremgangsmåden kan måske gå an som et første forsøg. Problemerne er dog så mange, at serierne snarere virker som en opfordring til at få etableret bedre serier, end en varig løsning.

At antage en bestemt kapital-output koefficient, hentet fra nyere udenlandske undersøgelser, både datamæssigt og metodisk diskutabelt, ikke mindst da et af forfatterens er at se på størrelsen og udviklingen af capital-output forholdet Danmark.¹² Fremskrivningen ved hjælp af investeringstallene er en farlig vej. Selv om investeringer og kapitalapparat både som begreber og materialemæssigt vil være tæt beslægtede, er det mere betryggende i det mindste med jævne mellemrum at opstille selvstændige tal for kapitalapparatet. Den benyttede procedure forudsætter desuden nogle bastante og ikke særligt overbevisende forudsætninger om faste afskrivningsrater, er valgt 8% for maskiner og 0,5% for huse og grunde gennem hele perioden.¹³ Med denne metode vil de ovennævnte problemer med investeringstallene umiddelbart slå igennem i serierne for kapitalapparatet. Endelig vil de fleste næppe være begejstrede for deflateringen med konsumpristallet.

På den anden side giver Kærgårds arbejde et godt udgangspunkt for et projekt med etableringen af historiske serier for kapitalapparatet. De tidligere undersøgelser bliver draget frem, sammenlignet indbyrdes og med de nye serier. I forbavsende grad harmonerer forskellige skøn rimeligt pænt med hinanden. Det tyder på, at det er muligt at komme et pænt stykke vej frem.

---

11. Det danske arbejde med nationalregnskabstal tog sin begyndelse på dette område med V Falbe-Hansens undersøgelse i 1873 (Falbe-Hansen, 1873, og Hyldtoft, 1993).

12. Med de benyttede beregninger viser denne sig iøvrigt gennem hele perioden at ligge væsentligt under 3,5 i byerhvervene (Kærgård, 1991, 145).

Konklusion

Ved deres fremkomst hævdede de to store danske, historiske nationalindkomstserier Bjerke & Ussing og Svend Aage Hansen sig godt internationalt. I de seneste år har flere fremhævet behovet for en ny generation af historiske nationalindkomstberegninger, allerede er gennemført i flere af vore nabolande. En sådan revision vil bne række muligheder. Det gælder en gennemført og let tilgængelig dokumentation, en udbygning af den tidsmæssige dækning, en revision af prisdeflateringerne, opstilling nye serier for landbrug og industri, større opmærksomhed om den uformelle sektor, etablering af reviderede tal for investeringerne og beregning af nye serier for kapitalapparatet.

Litteratur

Abildgren, K. og Nørskov, A. 1991. Konstruktion
en input-output tabel for 1934.

Bergsøe, A. F. 1846. Om omfanget af den danske husflids frembringelser, Kvartalsberetninger Industriforeningen, 90-114

Bjerke, K. 1955. The National Product of Denmark, 1870-1952, i Simon Kuznets (red.): Income and Wealth, Series V, London,

Bjerke, K. og Ussing, N. 1958. Studier over
Danmarks Nationalprodukt 1870-1950.
Kbh.

Bonke, J. 1987. Husholdningernes økonomi,
Nationaløkonomisk Tidsskrift, 223-33.

Christensen, J. P. 1992a. Om udviklingen i løn og realløn for byarbejdere i Danmark i rtierne til 1870, Nationaløkonomisk Tidsskrift, 381-90.

Christensen, J. P. 1992b. Om lønudviklingen
for byarbejdere i Danmark 1830-1870.
Upubl. memo. Kbh.

Danmarks Statistik. 1968-69. Landbrugsstatistik
I-11. Statistiske Undersøgelser,
22 og 25. Kbh.

Danmarks Statistik. 1969. Kreditmarkedsstatistik.
Undersøgelser, hr. 24.
Kbh.

Danmarks Statistik. 1972. Nationalregnskabsstatistik
Statistiske Efterretninger,
79. Kbh.

Danmarks Statistik. 1983. Nationalregnskabsstatistik
Kbh.

Danmarks Statistik. 1992. Kim Abildgren:

Konstruktion af en input-output tabel for
Danmark 1934. Arbejdsnotat nr. 36. Kbh.

FiihA-Hqnsen V 187^ Danmarks nationalformue,
Tidsskrift,
389-437.

Falbe-Hansen, V. 1891. Nationens formue, i
V. Falbe-Hansen og Will. Scharling: Danmarks
Supplementbind, Kbh.

Hansen, Sv. Aa. 1970. Early Industrialisation
in Denmark. Kbh.

Hansen, Sv. Aa. 1972-74. Økonomisk vækst i
Danmark, I-11. Kbh.

Henningsen, Sven. 1944. Studier over den
økonomiske liberalismes gennembrud i
Danmark. Landhåndværket. Göteborg.

Henriksen, Ingrid. 1990. Peasant and the
Market, Scandinavian Economic History
Review, 3-21.

Henriksen, Ole Bus og Ølgaard, Anders. 1960.
Danmarks udenrigshandel 1874-1958.
Kbh.

Hyldtoft, Ole. 1984. Københavns Industrialisering
Herning.

Hyldtoft, Ole. 1992. Teknologiske forandringer
dansk industri 1870-1930, 110.
Upubl. manus. Kbh.

Hyldtoft, Ole. 1993a. Danske nationalindkomstberegningers
Nationaløkonomisk
254-71.

Hyldtoft, Ole. 1993b. Danske historiske nationalindkomstberegninger,

344-53.

Jensen, S. P. 1991. Mennesket, naturen og
»landbrugsreformerne«, 80l og By, 7-54.

Johansen, H. Chr. 1985. Dansk økonomisk sta-

tistik IXI4-19X0. Gyldendals Danmarks
Historie, bd. 9. Kbh. '

Jørgensen, H. C. 1946. Hvor stor en delaf indtægten
skattesnyderne det offentlige'?

Krantz, O. 1974-75. Anmeldelse af Sv.A. Hansen: Økonomisk vækst i Danmark, Economy and History; 1974, 128-30, og 1975,83-89.

Krantz, O. og Nilsson, Carl-Axel. 1975. Swedish
Product 1861-1970. Lund.

Kristensen, N. B. 1987. Industriel og økonomisk
i Danmark 1X72-1913. Stor opgave
økonomi. Upubl. Kbh.

Kristensen, N. B. 1989. Industrial Growth in
Denmark, 1872-1913, Scandinavian Economic
Review, 3-22.

Kærgård, N. 1991. Økonomisk vækst. Kbh.

Lindhard, E. 1926. Danmarks landbrug 1875-1925,
i Norden, 143-327. Göteborg.

Nilsson, Carl-Axel. 1991. Er der behov for et
HND?, Historisk Tidsskrift, 218-26.

Pedersen, J. 1930. Arbejdslønnen i Danmark
1850-1913. Kbh.

Scharling, W. 1885. Nationalindkomst - arbejdsløn, V. Falbe-Hansen og Will. Scharling: Statistik, 1. bd., Kbh., 756-82.

Schou, Viggo. 1911. Byggevirksomheden i
Danmark i de sidste 75 år. Slagelse.

Schönemann-Paul, Helle. 1989. Husholdningsproduktionens i Danmark i økonomisk-historisk belysning. Stor opgave økonomi. Upubl. Kbh.

Skade, H. N. 1932. Erhvervenes samfundsmæssige
Nationaløkonomisk
Tidsskrift, 113-45.

Det statistiske Departement. 1945. National-

indkomsten 1930-44. Statistiske Efterretninger,
52. Kbh.

Det statistiske Departement. 1948. Nationalproduktet
nationalindkomsten 1930-46.
Meddelelser, 4.129.5. Kbh.

Det statistiske Departement. 1948a. Nationalprodukt nationalindkomst 1946 og 1947. Statistiske Efterretninger, nr. 25, Kbh., 203-10.

Det statistiske Departement. 1951b. Nationalproduktet
nationalindkomsten 1946-49.
Meddelelser, 4.140.2. Kbh.

Det statistiske Departement. 1955. Nationalregnskabsstatistik
Statistiske
Meddelelser, 4.160.2. Kbh.

Det statistiske Departement. 1958. Landbrugets
1900-1957. Statistiske Undersøgelser,
1. Kbh.

Det statistiske Departement. 1959. Danmarks
energiforsyning 1900-1958. Statistiske
Undersøgelser, nr. 2. Kbh.

Det statistiske Departement 1962. Nationalregnskabsstatistik
og 1947-1960.
Statistiske Undersøgelser nr. 7. Kbh.

Ussing, N. 1992. Notat om Bjerke og Ussings
bog. Upubl. Kbh.

Viby Mogensen, G. 1985a. Sort arbejde i
Danmark. Kbh.

Viby Mogensen, G. 1985b. On the measurement economic growth in Denmark, i Proceedings from the workshop on quantitative history at the University of Groningen, 2.-4. september. Groningen.

Viby Mogensen, G. 1987. Historie og økonomi.

Viby Mogensen, G. 1990. Time use on paid but untaxed (black) activities, G. Viby Mogensen Time and consumption, 217-42.