Resumé

SUMMARY: This paper considers a work sharing proposal originally put forward by the garbage collectors' union. The idea is that a group of employed workers share their work with an unemployed person, and further they all share the total wage sum plus the unemployment The proposal is analyzed within a model with wage bargaining in the labour market. Results are: (i) Higher activity in the sectors which introduce the work sharing arrangement, (ii) No bottleneck problems, (Hi) Lower activity in the sectors which for economic or technical reason? do not inttvduce the work sharing. The net effect the level of activity is positive.

1. Indledning

1 den danske debat om reduktion af arbejdsløsheden er det længe siden, et enkeltstående har tiltrukket sig så megen offentlig opmærksomhed som »Skraldemandsmodellen«. i skraldemandsmodellen er meget enkelt og kan præsenteres følgende måde: »4 personer deler 3 personers arbejde og løn samt 1 persons understøttelse.« Hver enkelt person opnår således en arbejdstid, der er 3/4 af en fuld arbejdstid og en aflønning, der er 3/4 løn plus 1/4 understøttelse.

Antallet af faggrupper, der ønsker denne type arrangementer, er voksende. Skraldemandsmodellen således at have bred folkelig opbakning. Samtidig har såvel uafhængige fagøkonomer som ministre og embedsmænd undsagt modellen som et muligt bidrag til løsning af arbejdsløshedsproblemet eller i det mindste forholdt sig endog meget kritisk til forslaget.

Blandt fagøkonomer har grundsynspunktet i kritikken været, at en fordeling af beskæftigelsen flere personer ikke er nogen løsning på det grundlæggende problem, som er den manglende arbejdskraftefterspørgsel til den eksisterende løn. Hertil kommer, ordningen vil kunne give anledning til kompenserende lønstigninger i sektorer, hvor den af tekniske eller økonomiske grunde ikke er mulig at gennemføre. Dette reducerer den samlede arbejdskraftefterspørgsel.

Synspunktet i denne artikel er, at kritikken overser skraldemandsmodellens virkningpå
for de grupper, hvor ordningen indgås. Dermed udelades også

---

Peter Birch Sørensen og Claus Thustrup Hansen takkes for konstruktive kommentarer. Denne artikel er udarbejdet led i et forskningsprojekt støttet af Danmarks Grundforskningsfond.

dens direkte effekt på arbejdskraftefterspørgslen. Det er med andre ord for primitivt kun at betragte forslaget som en anden måde at fordele arbejdskraftefterspørgslen på. Denne observation leder til det synspunkt, at skraldemandsordningen fra et beskæftigelsesperspektivkan et bedre alternativ end regeringens sabbat- og forældreorlovsordning.Grunden dette er, at disse orlovsordninger på kort sigt hovedsageligt kan forventes at påvirke løndannelsen gennem en reduktion i arbejdsudbuddet, hvilket lægger et pres opad på lønnen og dermed fører til en reduktion i arbejdskraftefterspørgslen.Hertil at problemet med mangel på visse typer af arbejdskraft, som begynder at vise sig i takt med orlovsordningernes succes, ikke ville fremkomme med skraldemandsmodellen, idet det ligger i selve formuleringen af forslaget, at man ikke kan nedsætte sit arbejdsudbud uden, at der er en arbejdsløs til at overtage det.

Nedenfor analyseres effekten af skraldemandsmodellen ved at opstille en formel model for vare- og arbejdsmarkedet. Der er tale om en tilpasset version af en model, der efterhånden er standard indenfor nyere mikrobaseret makroteori. Weitzman (1985) eller Blanchard & Kiyotaki (1987) er de almindeligste referencer for denne modeltype. er karakteriseret ved imperfekt konkurrence, hvor hver producent producerer en vare, der er et imperfekt substitut til andre producenters produkter. Forbrugerne priserne på alle produkter for givne. Arbejdsmarkedet er også karakteriseret imperfekt konkurrence. I dette tilfælde skyldes det eksistensen af lokale fagforeninger, der forhandler med de respektive arbejdsgivere om lønnen, givet at retten at ansætte/afskedige alene ligger hos arbejdsgiveren. I forhold til de almindeligste indeholder modellen den nyskabelse, at der ekplicit medtages, lønmodtagerne har nytte af fritid, og at fagforeningen tager højde herfor, når de forhandler løn med arbejdsgiverne. I tilfældet, hvor skraldemandsmodellen er indført, fastlægges lønnen ved forhandlingerne under hensyntagen til det arbejdsudbud, som den enkelte vælger til denne løn.¹

I det kommende afsnit 2 opstilles modellen formelt, hvilket indbærer, at de enkelte agenttypers maksimeringsproblem opstilles og løses, hvorefter ligevægten findes ved at indsætte adfærdsrelationerne i de relevante ligevægtsbetingelser. Effekten på løn og beskæftigelse af at indføre skraldemandsmodellen i alle fagforeninger undersøges herefter i afsnit 3. Afsnit 4 giver makroeffekterne af skraldemandsordningen i symmetrisk ligevægt. Velfærdseffekterne diskuteres i afsnit 5, mens forudsætningen om at ordningen indføres alle steder ophæves i afsnit 6, idet det må formodes, at det ikke alle steder er teknisk eller økonomisk muligt at gennemføre ordningen. Konsekvensen løndannelsen i sektorerne hvor skraldemandsmodellen ikke kan indføres udledes. Der konkluderes i afsnit 7.

---

1. Som nævnt betyder skraldemandsmodellen, at forholdet mellem fuldtidsbeskæftigede og arbejdsløse er 3 til 1.1 denne artikel fortolkes skraldemandsmodellen bredere, idet vi her vil forstå en ordning, som implicerer, den enkelte selv kan bestemme sit arbejdsudbud (arbejdstid) givet, at der udbetales supplerende understøttelse den andel af den aftalte arbejdstid, som den enkelte frivilligt vælger at give afkald på. Man er med andre ord ikke tvunget til at afgive netop 1 4 af den normale arbejdstid.

2. Modelopstilling

Der antages at være n privatproducerede varer i økonomien, hvortil kommer en vare (penge), der stilles til rådighed af den offentlige sektor, og endelig fritid. Hver af de n varer fremstilles af en producent, således at der er n virksomheder i økonomien. Hver virksomhed ejes af en meget stor gruppe af kapitalister, der alle ligeledes har ejerandele i de øvrige n-\ virksomheder. Det antages, at kapitalisterne ikke arbejder. Ejerstrukturen betyder, at virksomhedernes målsætning om at maksimere afkastet til ejerne kommer til at svare til profitmaksimering i virksomheden. Tilsvarende antages der at være nQ arbejdere, der ikke besidder ejerandele.² Alle arbejdere er organiseret i fagforeninger, hvor det antages, at der er en fagforening pr. virksomhed.

Hver fagforening antages at have Q medlemmer. Hvis udfaldet af lønforhandlingerne at arbejdskraftefterspørgslen er mindre end den individuelle arbejdstid gange antallet af medlemmer, antages alle fagforeningsmedlemmer at indgå i et lotteri hvori hvert medlem har samme sandsynlighed/risiko for at blive (fuldtids)arbejdsløse. Givet denne fordeling af den ramlede arbcjdbk^ftuftcibpkHg^i ama^s idgioiemiigen at maksimere den forventede nytte for det repræsentative medlem.

2.1 Forbrugeradfærden og fagforeningernes nyttefunktion

Vi antager, at alle forbrugere har samme nyttefunktion, og at denne kan specificeres
som en CES-Cobb-Douglas funktion givet ved

(i)

hvor C,,...,C„ er forbruget af vare 1 til n. Mer den nominelle beholdning af penge, € er
antal beskæftigede timer og P er det relevante prisindeks, defineret som

hvorp{?..,pn er priserne på vare 1 til n. Parametrene i nyttefunktionen er underlagt følgende
o<o<l,E>l,y>l.

Det bemærkes, at vi i lighed med Blanchard & Kiyotaki (1987) forsimplende antager, disnytten ved at arbejde indgår additivt i nyttefunktionen, således at der bortses fra indkomsteffekten af ændret aflønning på arbejdsudbuddet. Hvis forbrugeren er en kapitalist, er € = 0 pr. definition.

---

2. At arbejderne ikke besidder ejerandele i virksomhederne betyder, at fagforeningen ikke behøver bekymre sig om effekten på dividendeudbetalingerne af den valgte løn.

Ved maksimering af nyttefunktionen (1) under bibetingelse af forbrugerens budgetrestriktion
man, at de efterspurgte mængder af forbrugsvarer og penge kan skrives

(2)

(3)

hvor / er personens indkomst. Da alle forbrugere har samme nyttefunktion, kan (2) og
(3) også fortolkes som aggregerede størrelser, hvis / opfattes som den aggregerede
indkomst i økonomien.

I økonomien, hvor skraldemandsmodellen ikke er indført, kan den enkelte ikke selv bestemme arbejdstiden. Hvis den enkelte ønsker beskæftigelse, kræves, at der arbejdes et omfang, der er lig med den samfundsmæssigt fastlagte arbejdstid, som kaldes € . Den aftalte arbejdstid antages at være fastlagt enten kollektivt for hele samfundet eller af den specifikke arbejdsgiver.

Ved at indsætte efterspørgselsudtrykkene (2) og (3) i (1) kan vi finde den enkeltes
indirekte nyttefunktion S(ph...,pn, I, €) i denne økonomi. Den indirekte nyttefunktion
er givet ved

hvovr)=de(\-eyi-0l

Man skal derfor blot indsætte indtægten som henholdvis beskæftiget og fuldtidsarbejdsløs
at finde den indirekte nyttefunktion for hver af disse kategorier. Disse kan
altså skrives

(4)

(5)

hvor S^c, S" er den indirekte nytte som beskæftiget respektivt som arbejdsløs. Mer initialbeholdningen penge, rer en lump sum skat, der pålægges alle forbrugere i økonomien det formål at finansiere de offentlige udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse, A er arbejdsløshedsunderstøttelsen, som vi af praktiske grunde har defineret time.

Ved anvendelse af (4) og (5) kan fagforeningens nyttefunktion nu dannes, idet denne lig med sandsynligheden for at blive beskæftiget gange med nytten som beskæftiget sandsynligheden for at blive arbejdsløs gange nytten som arbejdsløs. Vi får derfor, at fagforeningens nyttefunktion bliver

(6)

hvor N er antallet af beskæftigede medlemmer i fagforeningen.

Den implicitte antagelse bag denne funktion er som nævnt, at fagforeningen maksimerer
forventede nytte for et fagforeningsmedlem, givet at alle medlemmer har
samme sandsynlighed for at få beskæftigelse.

Med henblik på at finde den tilsvarende funktion i situationen, hvor skraldemandsmodellen tages udgangspunkt i, at det enkelte fagforeningsmedlem selv fastlægger individuelle arbejdsudbud, €, givet, at vedkommende kan opnå supplerende understøttelse iet antal timer svarende til €-i, hvis €<£. Den enkelte kan ikke vælge et arbejdsudbud, der er større end €. Ud over at vælge forbruget af de respektive varer og mængden af penge givet indkomsten og priserne, skal forbrugeren altså også fastlægge Dette kan vises at give anledning til følgende udbudsrelation

(7)

hvor €sk er det individuelle arbejdsudbud givet skraldemandsmodellen.
Det bemærkes, at det individuelle arbejdsudbud er en voksende funktion af forskel-

len mellem løn og arbejdsløshedsunderstøttelse.3 Jo mindre denne forskel er, jo flere
vil der derfor blive om at dele den givne arbejdsmængde til en given løn.

Den indirekte nyttefunktion for fagforeningsmedlemmet findes i dette tilfælde ved
at indsætte såvel (2), (3) som (7) i nyttefunktionen (1).

---

3. Dette er i god overensstemmelse med det af arbejdsminister Jytte Andersen fremsatte forslag, hvorefter den enkelte kun skulle have mulighed for at opnå 80% af dagpengene, men til gengæld skulle der være 5 personer om at dele 4 personers arbejde, således at arbejdstiden kun falder til 4/5 af normalarbejdstiden.

Fagforeningens nyttefunktion kan i dette tilfælde skrives som

(8)

Ved sammenligning af de to udtryk for fagforeningens nyttefunktion (6) og (8) fås umiddelbart det første resultat vedrørende virkningen af skraldemandsmodellen: De to funktionsudtryk er identiske bortset fra, at i tilfældet uden skraldemandsmodel indgår generelt aftalte/fastlagte arbejdstid, mens det er den enkeltes optimale arbejdsudbud løn, priser og arbejdsløshedsunderstøttelse, der indgår i situationen, hvor skraldemandsmodellen er sat i værk. Der gælder derfor, at for givne priser, lønninger og samlet beskæftigelse i fagforeningen er den forventede nytte for det repræsentative jagforeningsmedlem højere (eller mindst lige så høj, hvis £_sk = €), når skraldemandsmodellen indført.

Resultatet følger umiddelbart af, at isk er valgt optimalt.

Resultatet betyder, at beskæftigede fagforeningsmedlemmer frivilligt ønsker at indføre
for deres egen skyld. Dvs. de beskæftigede behøver ikke
at være solidariske med de fuldtidsarbejdsløse for at gå med på ideen.

Resultatet er ikke overraskende, idet forskellen mellem de to situationer jo blot er, at givet skraldemandsmodellen kan den enkelte frit vælge sit arbejdsudbud og yderligere understøttelse for den periode vedkommende vælger at trække sig ud af arbejdsmarkedet. skraldemandsmodellen må den enkelte blot tage den aftalte arbejdstid givet.

Mere interessant er det naturligvis, om resultatet stadig holder, når effekten på priser
lønninger tages med i betragtning. Dette tages op i afsnit 5.

2.2 Virksomhedernes adfærd

Virksomhederne maksimerer profitten givet den objektive efterspørgselskurve efter deres produkt og givet produktionsfunktionen. For at simplificere udtrykkene antager vi, at der netop medgår 1 arbejdstime til at producere 1 enhed af virksomhedens produkt ⁴ Dette gælder for alle virksomheder. Endvidere antager vi - hvilket er afgørende for effekten af skraldemandsmodellen - at det ikke påvirker virksomhedens produktion, et givet antal arbejdstimer opnås ved at få ansatte hver arbejder mange timer, eller omvendt mange ansatte hver arbejder få timer.

---

4. Dette indebærer en antagelse om, at virksomhedernes marginalomkostninger er konstante og lig med lønnen.

Dette er ikke nogen uskyldig forudsætning, idet den sikrer skraldemandsmodellen de bedst mulige betingelser for at give et positivt resultat. Hvis der omvendt er store produktionstab forbundet med at uddele en given mængde arbejdstimer på flere arbejdere, det oplagt, at skraldemandsmodellen ikke virker efter hensigten, hvorfor den næppe vil blive indført de steder, hvor dette er tilfældet, idet ordningen jo skal godkendes arbejdsgiveren for at kunne gennemføres. Vi analyserer dette blandingstilfælde i afsnit 6.

Virksomhedens profitmaksimeringsproblem kan skrives som følger:

under bibetingelserne

(9)

hvor Ht (=Ni£) er antal arbejdstimer i virksomhed i og /her skal fortolkes som aggregeret
Som det ses af den første bibetingelse, antages det, at den samlede efterspørgsel
vare i udgøres af den private forbrugsefterspørgsel efter vare /.

Virksomhedens efterspørgsel efter arbejdstimer kan ved løsning af maksimeringsproblemet
skrives

(10)

3. Løndannelsen

Vi antager, at løndannelsen foregår ved, at den enkelte virksomhed forhandler med den til virksomheden knyttede fagforening om lønnen på den pågældende virksomhed givet, at virksomhedens efterspørgsel efter arbejdstimer til den fremkomne løn bestemmes fra (10). Det forudsættes, at den enkelte virksomhed (med tilhørende fagforening) en så lille del af den samlede økonomi, at de to parter rationelt kan tage generelle prisniveau og den aggregerede indkomst i samfundet for givet, når de fastlægger lønnen.

I lønforhandlingerne søger virksomheden at maksimere profitten deflateret med økonomiens generelle prisindeks, P, givet at beskæftigelsen fastlægges ud fra arbejdskraftefterspørgselskurven Udtrykket i den første kantede parentes i (11) findes således ved at indsætte den første bibetingelse i (9) i udtrykket for profitten og herefter indsætte udtrykket (10) løst for lønnen.

Fagforeningen søger at maksimere den forventede nytte givet ved (6), givet at arbejdskraftefterspørgslen givet ved (10). Udtrykket i den anden kantede parentes findes ved at løse (10) for lønnen og herefter indsætte dette i (6), hvor det yderligere anvendt, at H_t =N, i i situationen uden skraldemandsmodel.

Løndannelsen antages at kunne beskrives ved den asymmetriske Nash-forhandlingsløsning, trusselspunktet, (dvs. resultatet i tilfælde af forhandlingssammenbrud) til (0,0), svarende til at både den forventede nytte for fagforeningsmedlemmet virksomhedens realprofit bliver 0, hvis der ikke opnås enighed ved forhandlingerne. kan derfor formulere løndannelsen som resultatet af følgende maksimeringsproblem

hvor første led er virksomhedens realprofit, mens andet led er fagforeningens nyttefunktion,
givet at virksomheden anvender beskæftigelsesreglen (10).

Ved at formulere maksimeringsproblemet som i (11) er det antaget, at den samfundsmæssigt arbejdstid (pr. uge), €, ikke er et led i overenskomstforhandlingerne. er naturligvis ikke formelt korrekt, idet det er arbejdsmarkedets parter, der fastlægger den aftalte arbejdstid. Omvendt er det oplagt, at ændringer i den aftalte arbejdstid forekommer med langt større intervaller end ændringer i lønnen, og hvis ændringer finder sted, er dette ofte aftalt som en gradvis reduktion. Som en kortsigtsbetragtning formuleringen derfor næppe urealistisk.⁵

I det følgende antages, at løndannelsen resulterer i en løn, der betyder, at ikke alle fagforeningsmedlemmer bliver beskæftigede. Dette kan gøres, fordi skraldemandsmodellenforudsætter, der findes ledig arbejdskraft, der er villig til at påtage sig det givne arbejde. 1 modsat fald kan den enkelte ikke reducere sit arbejdsudbud under den samfundsmæssigt fastlagte arbejdstid, og skraldemandsmodellen bliver uden effekt.

---

5. Det komplicerer fremstillingen noget, hvis det antages, at den aftalte arbejdstid er en del af overenskomstforhandlingerne. dog, at i tilfælde af, at skraldemandsordningen er indført, er den enkelte arbejders incitatment til at reducere sin arbejdstid større end incitamentet for fagforeningen til at reducere den samfundsmæssige Det skyldes, at i førstnævnte tilfælde kompenseres den manglende løn af udbetaling supplerende dagpenge, mens der ingen kompensation gives, hvis fagforeningen reducerer den samfundsmæssige Der må således fortsat forventes effekter med de viste fortegn ved indførelse af skraldemandsordningen.

De problemer med mangel på visse typer af arbejdskraft, der synes at være en følge af
orlovsordningerne, undgås således.

Lønforhandlingerne i situationen med skraldemandsmodel afviger kun fra udtrykket ved at fagforeningens objektfunktion nu er den forventede nytte, givet at det enkelte medlem selv fastlægger sit arbejdsudbud (8). Denne forskel leder til at lønforhandlingerne skraldemandsmodel kan beskrives ved følgende maksimeringsproblem

(12)

Først betragtes det specialtilfælde, hvor virksomhedens indflydelse på lønforhandlingen mod 0 (b =\), altså tilfældet hvor fagforeningen agerer som monopolist på arbejdsmarkedet. Ved løsning af maksimeringsproblemet (11) respektivt (12) og anvendelse (10) findes følgende udtryk for lønnen uden henholdsvis med skraldemandsmodellen:

(13)

hvor Wj er lønnen uden skraldemandsmodel i sektor /, og

(14)

hvor Wfk er lønnen, givet at skraldemandsmodellen er indført i sektor /.

Da den aftalte ugentlige arbejdstid, €, er positiv, ses det umiddelbart, at indførelse
af skraldemandsmodellen betyder, at lønnen falder i de sektorer, hvor modellen bliver
indført.

Intuitionen i resultatet er følgende: Da fagforeningen agerer som monopolist, kan man som analogi betragte en monopolvirksomheds adfærd på outputmarkedet. Denne vil sætte prisen som en mark-up på marginalomkostningerne. Det samme gør fagforeningen.Uden er der følgende marginalomkostninger ved at

blive beskæftiget: For det første går man glip af arbejdsløshedsunderstøttelsen, og for
det andet får man reduceret fritiden med € enheder pr. uge. Marginalomkostningen
(målt pr. time) kan således fortolkes som udtrykket i parentesen i formel (13).

Når skraldemandsmodellen er indført, er det op til den enkelte at bestemme sit arbejdsudbud. (indre) optimum udbydes netop så mange arbejdstimer, at marginalnytten fritid er lig med forskellen mellem lønnen og arbejdsløshedsunderstøttelsen. I optimum sikrer det enkelte fagforeningsmedlem derfor selv, at det marginale nyttetab øget arbejdsudbud netop er kompenseret ved forskellen mellem løn og understøttelse. kan derfor se bort fra dette nyttetab. Marginalomkostningen set fra fagforeningens synspunkt er således alene den tabte arbejdsløshedsunderstøttelse, (14).

På denne måde kan skraldemandsmodellen fortolkes som en slags option for det enkelte Antag, at den samfundsmæssigt fastlagte arbejdstid kun kan forhandles med lange mellemrum. € er således fast selvom lønnen ændrer sig. Når dette er sket, vil fagforeningsmedlemmerne ønske at justere på deres arbejdsudbud, men det kan ikke lade sig gøre uden skraldemandsmodellen. Skraldemandsmodellen giver dem derfor ret til at regulere deres arbejdsudbud nedad. Denne rettighed er fagforeningen til at betale en positiv pris for. Betalingen er en lavere løn.

Dette resultat gælder også, hvis arbejdsgiverne har indflydelse på løndannelsen, hvis blot der er arbejdsløshed i økonomien uden skraldemandsmodel. Dette giver blot mindre gennemskuelige udtryk end de ovenfor gennemgåede. Se Pedersen (1994) for en dokumentation.

4. Symmetrisk generel ligevægt

Da vi indtil videre antager, at alle virksomheder har identiske produktionsfunktioner, at arbejdskraftefterspørgselsrelationen bliver den samme for alle virksomheder, (10). Da lønnen ligeledes er den samme i alle sektorer, se (13) eller (14), fås, at produktionen og beskæftigelsen bliver den samme i alle sektorer.⁶

Derfor bliver også alle varepriser ens (og lig med prisindekset). Vi kan således aggregere
sektorer uden besvær, idet makroøkonomien blot er n gange en enkelt sektors
og beskæftigelse.

Ved at bruge forbrugernes efterspørgselsfunktioner (2) og (3) samt det faktum, at aggregeret udbud i ligevægt er Hg med aggregeret efterspørgsel, der jævnfør ovenfor er n gange efterspørgslen efter den enkelte vare, kan den aggregerede efterspørgselskurve

---

6. Dette gælder ligeledes i situationen, hvor virksomhederne har en positiv styrke i lønforhandlingerne, hvis der (som antaget) er lige mange medlemmer i hver fagforening. Se Pedersen (1994) for en dokumentation.

(15)

hvor Ms er periodens pengeudbud.

Da der ikke er mulighed for obligationsudstedelse i modellen, må eventuelle offentlige finansieres ved ændringer i pengemængden. For at holde den aggregerede fast, antages det, at det offentlige budget bringes til at saldere ved hjælp af den endogene lump sum skat, r, der betales af alle forbrugere.

Den aggregerede udbudskurve findes ved at løse virksomhedens arbejdskraftefterspørgselsrelation
for symmetrisk ligevægt, hvilket giver

Tndsættes dette herefter i lomudtrykket med eller uden skral JenundMiiodcl ((14) eller
fås at ligevægtsprisen bliver

(16)

i situationen uden skraldemandsordning og

(17)

i situationen med skraldemandsordning.

Det ses således, at den aggregerede udbudkurve (AS) i begge tilfælde er vandret. Forskellen er blot, at AS kurven rykker nedad, når skraldemandsmodellen indføres. Konsekvensen af skraldemandsmodellen er derfor højere beskæftigelse målt i antal arbejdstimer. af personer i beskæftigelse vokser altså både som følge af at den samlede arbejdskraftefterspørgsel deles ud på flere personer og som følge af at den samlede arbejdskraftefterspørgsel stiger.

5. Velfærdskonsekvenser af skraldemandsmodellen

For at kunne sammenligne velfærden for de forskellige typer af agenter henholdvis
med og uden skraldemandsmodellen findes først effekten på lump sum skatten, som

sikrer, at den offentlige sektors udgifter er lig med indtægterne. Skatten kan findes ud
fra den offentlige budgetrestriktion, som er

(18)

hvor K er antallet af kapitalister.

Venstresiden af (18) er de samlede skattebetalinger, mens højresiden er arbejdsløshedsunderstøttelse henholdsvis de fuldtidsarbejdsløse og til personer på supplerende Ved at betragte reale størrelser og omskrive til samlet antal arbejdstimer fås henholdsvis

i situationen uden skraldemandsmodel og

i situationen, hvor skraldemandsmodellen er indført. Da vi netop ovenfor har vist, at H_sk >H, gælder det altså, at den nominelle værdi af lump sum skatten er mindre med skraldemandsmodellen end uden. Dette er en konsekvens af, at skraldemandsmodellen et højere aktivitetsniveau i økonomien. Omvendt så vi ligeledes ovenfor, at priserne falder ved indførelse af skraldemandsmodellen P_sk < P, således at realunderstøttelsen time stiger. Det kan vises, at den reale værdi af lumpsum skatten er lavere skraldemandsmodellen end uden, hvis blot arbejdsløshedsprocenten er mindre end 50. (Se Pedersen (1994) for en dokumentation).

Vi kan bruge disse observationer til at slutte følgende om velfærdskonsekvenserne
af skraldemandsmodellen:

1) For kapitalisterne gælder, at realværdien af deres opsparede mængde af penge stiger, p.g.a. de lavere priser, og at realprofitten i virksomhederne går op, idet realprofitten voksende i arbejdskraftefterspørgslen, H. Endvidere gælder, at real værdien af lump sum skatten falder. Alt i alt fås, at kapitalisterne opnår en velfærdsforbedring ved indførelse af skraldemandsmodellen.

2) For arbejderne gælder, at den forventede nytte i ligevægt med skraldemandesmodellen højere end uden. Dvs. givet at arbejderne ikke kender udfaldet afspillet om hvem, der bliver beskæftiget, og hvem der bliver arbejdsløse, da foretrækker også de ligevægten med skraldemandsmodel. (Bevis: Se Pedersen (1994)).

Dette kan næppe undre, da skraldemandsmodellen betyder, at den enkelte får øgede
muligheder for at substituere mellem arbejde og fritid, og at den samlede arbejdskraftefterspørgselstiger,

efterspørgselstiger,hvorved sandsynligheden for at blive beskæftiget er betydeligt
større end uden skraldemandsmodellen.

Vi kan således konkludere, at skraldemandsmodellen under de givne forudsætninger
en (ex-ante) Pareto forbedring.

6. Risikoen for lønstigninger

På baggrund af resultatet ovenfor er det klart, at en modstand mod skraldemandsordningen baseres på en kritik af de forudsætninger, der leder til dette resultat. Det er allerede blevet fremhævet, at den kritiske forudsætning er, at virksomhederne efterspørger givet antal arbejdstimer uanset, hvordan disse fordeles på antal beskæftigede.

Hvorvidt denne forudsætning er rimelig eller ej, afhænger af om der er tale om job, som har et højt indhold tå virksomheds specifik viden eller ej. Indholdet af generel viden jobbet er derimod irrelevant. Der er derfor ingen grund til at forestille sig ordningen f.eks. LO-området. Som et eksempel på et funktionærjob, hvor det er let at forestille sig skraldemandsordningen gennemført, kan nævnes en lærer (også på gymnasier og højere læreanstalter). Her kan jobbet let opsplittes på flere personer, der hver tager et eller flere af de fag (eller klasser) en lærer normalt underviser. Det skal dog bemærkes, at fra arbejdsudbudsrelationen haves, at jo højere lønnet den enkelte er, jo højere vil også den enkeltes frivillige arbejdsudbud være. For højtlønnede kan man derfor ikke forvente, at ordningen får nogen effekt på arbejdsløsheden.

Imidlertid er det også let at forestille sig jobfunktioner med et højt niveau af virksomhedsspecifik hvor det vil være vanskelligt eller umuligt at dele jobbet op på flere personer uden oplæringsomkostninger eller tab af produktion eller goodwill. Eksemplerne kunne være: Ansatte på virksomheder med avanceret kapitaludstyr, som det kræver oplæring at bruge. Jobfunktioner, der kræver specifikt markedskendskab løbende kundekontakt og meget andet. Det kan derfor konkluderes, at man ikke kan forestille sig skraldemandsordningen indført generelt. Analysen ovenfor må følgelig modificeres til at kunne beskrive den situation, at kun en vis andel af sektorerne skraldemandsmodellen.

Spørgsmålet er bliver da, hvordan løndannelsen påvirkes i sektorer, der ikke indfører Hvis lønningerne er ens i sektorer med og uden skraldemandsmodel, da vil arbejdskraften søge hen imod sektorerne, hvor ordningen er indført, idet muligheden selv at vælge arbejdstiden betyder, at der til given løn og arbejdskraftefterspørgsel knyttet en højere nytte.

Som et bud på hvad der kunne ske i denne model betragtes situationen med fri mobilitetaf mellem sektorerne. Antag, at lønnen initialt er den samme i alle sektorer uanset om skraldemandsmodellen er indført eller ej. Det følger heraf, at den højere nytte i sektorer med skraldemandsmodellen betyder, at der vil være tilstrømningaf fra sektorer uden skraldemandsmodel. I fremtidige lønforhandlingerneer af fagforeningsmedlemmer derfor større i sektorer med skraldemandsmodelog

mandsmodelogmindre i sektorer uden. Sandsynligheden for at blive beskæftiget til en given løn bliver derfor mindre i sektorer med skraldemandsmodel og større i sektorer uden. Denne bevægelse i antallet af medlemmer bliver ved, indtil den forventede nytte er ens i sektorer med henholdsvis uden skraldemandsmodel.

Ændringen i antallet af medlemmer i fagforeningen, har ingen effekt på løndannelsen, der betragtes en situation, hvor den enkelte fagforening agerer som monopolist, b= 1i (11) og (12). Hvis lønnen derimod fastlægges ved forhandling med arbejdsgiveren, medlemstilgangen til »skraldemands«-sektorerne, at den resulterende falder (yderligere) i disse sektorer og tilsvarende, at den resulterende løn stiger i sektorerne uden skraldemandsordning jvf. Pedersen (1994).

Ordningen betyder derfor en forvridning af aktiviteten i økonomien over mod de
sektorer, hvor skraldemandsmodellen kan indføres. Bemærk, at denne forvridning bliver
jo større vægt virksomhederne har i lønforhandlingerne.

Virksomhedsejerne i sektorer, hvor indførelse af skraldemandsmodellen ikke er mulig, lider et velfærdstab ved at realprofitten reduceres som følge af højere lønninger og heraf følgende lavere aktivitet. Arbejderne i »ikke-skraldemands«-sektorerne får derimod del i nyttegevinsten ved at indføre skraldemandsordningen, idet deres forventede stiger som følge af den højere løn og afvandringen af arbejdskraft fra disse sektorer.

Konklusionen er derfor, at en skraldemandsordning, hvor samtlige omkostninger i forbindelse med ordningen afholdes af staten, vil opleves som urimelig af virksomhedsejerne de sektorer, hvor det af tekniske og økonomiske grunde ikke er muligt at indføre ordningen. Disse sektorer vil opleve indskrænket aktivitet og højere produktrealløn. Omvendt vil de sektorer, hvor skraldemandsordningen indføres, opleve et endnu større nominelt lønfold end i det symmetriske tilfælde. Aktiviteten vil derfor også gå yderligere i disse sektorer. Nettoeffekten på aktiviteten i økonomien som helhed er positiv.

7. Konklusion

Resultatet af analysen i denne artikel kan opsummeres på følgende måde: Hvis arbejdsløsheden økonomien kan forklares ved at fagforeninger har indflydelse på løndannelsen, vil indførelse af skraldemandsordningen på kort sigt give anledning til følgende konsekvenser:

- Lavere løn og højere aktivitet i de sektorer, hvor ordningen indføres.

- Ingen flaskehalsproblemer pga. betingelsen om, at erstatningsarbejdskraften skal
være fundet, før det er muligt at reducere den personlige arbejdstid.

- Højere løn og lavere aktivitet i de sektorer, hvor ordningen ikke kan indføres.
- Positiv nettoaktivitetseffekt.

- Lavere nominelle udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse, herunder supplerende
understøttelse til personer i skraldemandsordninger.

Den væsentligste bekymring, som ordningen giver anledning til, er således den forvridning aktiviteten i økonomien, der følger af, at ikke alle sektorer kan forventes at kunne udnytte ordningen. Det kan på denne baggrund argumenteres, at man med rimelighed kompensere de skatteydere, der lider tab ved indførelse af skraldemandsmodellen at indføre en særskat på de skatteydere, der har fordel af ordningen. fra denne skat kunne herefter f.eks. anvendes til at reducere den generelle i økonomien.

Hvilke skatteydere, der har gavn af ordningen, er dog mindre klart. Fri mobilitet af arbejdskraften mellem sektorerne betyder, at alle arbejdere har fordel af indførslen af skraldemandsmodellen - også arbejdere i sektorer, hvor der ikke indføres skraldemandsordninger. eneste, der har (netto)ulemper ved skraldemandsordningen i dette er virksomhedsejerne i de sektorer, der ikke kan indføre skraldemandsordninger. der derimod ikke er arbejdskraftsmobilitet mellem sektorerne, er det såvel som virksomhedsejere i de sektorer, der ikke kan indføre ordningen, som lider et tab. Det er i denne situation, at man har det stærkeste argument for at opkræve en særskat, der kun skulle pålægges de sektorer, der indfører ordningen.⁷ Det følger af ovenstående, at jo større mobilitet, jo svagere er argumentet, og jo lavere ekstraordinær er det rimeligt at pålægge de sektorer, hvor ordningen er i anvendelse.

Ikke destomindre kunne det overvejes at indføre dette element af særbeskatning i skraldemandsordningen. Den optimale måde at opkræve en sådan skat på ville være, at alle medlemmer i arbejdsløshedskasser på områder, hvor skraldemandsmodellen er i funktion, opkræves et ekstraordinært bidrag som følge af den ekstra valgfrihed som skraldemandsordningen giver den enkelte.⁸ En sådan særskat, vil endvidere være et instrument regeringen til at påvirke ordningens udbredelse.

Med en sådan mulighed for (fleksibel) særskat inde i billedet synes der fra den foreliggende
ikke at være tungtvejende økonomiske grunde til modsætte sig indførelse
skaldemandsordninger.

---

7. Bemærk, at skraldemandsordningen afsig selv giver mere end fuld finansiering, idet omkostningerne til dagpenge til arbejdsløse falder med mere end, der anvendes til supplerende dagpenge som følge af skraldemandsordningen. er der ikke tale om finansiering, men om en særskat på den option, som ordningen betyder for den enkelte.

8. I modsætning til Arbejdsminister Jytte Andersens forslag om at nedsætte udbetalingen til personer, der indgår i skraldemandsordningen (til 80% af arbejdsløshedsunderstøttelsen), vil denne finansieringsform ikke incitamentet for den enkelte til at deltage i ordningen.

Litteratur

Blanchard, O. J. & Kiyotaki, N. 1987. Monopolistic and the Effects of Aggregate Arner. Econ. Rev. 77(4), pp. 647-66.

Pedersen, L. H. 1994. En økonomisk analyse

af skraldemandsmodellen EPRU Analyse
nrls., 1994

Weitzman, M. L. 1985. The Simple Macroeconomics
Profit Sharing. Arner. Econ.
Rev.Dec. 75(5), pp. 937-53.