|
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 132 (1994)Jørgen Gelting og Københavns Universitet 1943-51Økonomisk Institut, Københavns Universitet Ellen Andersen ResuméSUMMARY: In
commemoration of Jørgen Gelting who died in January
1994, the article 1. IndledningJørgen Gelting var lektor i nationaløkonomi ved den statsvidenskabelige afdeling af det rets- og statsvidenskabelige fakultet fra maj 1943 til juli J 951. Det er en frugtbar periode, han skriver disputats og en række artikler i Nationaløkonomisk Tidsskrift. Det er også en vigtig periode for det statsvidenskabelige studium. Der påbegyndes — unoder - et paradigmeskift i undervisningen, hvilket skyldes Gclting. Han fornyer fa get finansvidenskab, idet han bygger på Keynes' »General Theory«. Derfor står han også for introduktionen af den moderne makroøkonomi i undervisningen ved politstudiet. denne oversigt skal der redegøres for hans tid som lektor ved Københavns Universitet. følgende bygger specielt på tre kilder: Årbogen for Københavns Universitet, og studievejledningen. Disse kilder giver selvfølgelig kun en ramme, og uden bidrag fra en række af datidens studenter: Sven Danø, Bjarke Fog, Arne Mikkelsen, Poul Milhøj, Niels Verner Skak-Nielsen, Poul Nørregaard Rasmussen, Ussing og Anders Ølgaard, kunne der ikke være kommet et billede ud af det. 2. Universitetsårsbogen og lektionskatalogetUniversitetets årbøger fra tiden under og lige efter krigen er rige kilder til en universitetslærers idet man kan følge den enkeltes karriere, bl.a. gennem de i fuldt omfang optrykte bedømmelser. Også lektionskatalogerne er interessant læsning. I modsætning til nutidens specialiserede skema- og undervisningsplaner giver de gamle kataloger bred information om den højere undervisning, da de dækker alle fakulteter og begge universiteter samt DtU, dengang Den polytekniske Læreanstalt. Der er flere forskelle dengang og nu: Lærerne var førhen opstillet samlet for det pågældende fakultet og efter anciennitet, selvfølgelig med alle professorer først, ja selv fakulteterne kommer efter alder med teologerne først og så rets- og statsvidenskab. Tidspunkt for undervisningen fremgår, men ikke stedet. Foran er som nu adresser for universitetets administration, men derefter følger en fortegnelse over professores emeriti, måske som en slags varedeklaration. Side 126
3. Gelting som undervisningsassistent i ÅrhusEfter at han i halvandet år har studeret jura og derefter polit, bliver Jørgen Gelting i sommeren 1938 som 25 årig kandidat med første karakter. Som student har han i 1937 et indlæg i de socialistiske studentergruppers blad Clarté. Denne hans første artikel: »Apropos de sammenbrudte Dogmer«, er en debat med Mogens Boserup om værdifri videnskab og om borgerlig kontra marxistisk økonomi med udgangspunkt i Boserups anmeldelse af en bog af Johan Vogt.1 Jørgen Geltings karriere starter som sekretær i Statens ligningsdirektorat, dog kun med få måneders ansættelse. I 1939 ansættes han som undervisningsassistent i socialpolitik finansvidenskab i Århus. Der er i 1939 fire professorer2 ved oeconstudiet, Jørgen Pedersen, professor i nationaløkonomi, Erich Schneider og Thorkil Kristensen, begge professorer i driftsøkonomi og Theodor Geiger, professor i sociologi, som også underviser i økonomisk historie. De fire har mange undervisningstimer, målt med nutidens øjne og med forholdene ved datidens politstudium. Indtrykket af store undervisningsbyrder selv når der bortses fra den del af undervisningen, som professorerne at lade afholde ved« en undervisningsassistent. Det er i Århus 1939 cand. polit. Kjeld Philip, som underviser i samfundsforhold, endvidere cand. oecon. Trygve Haavelmo og cand. polit. Orla Strange Petersen, som successivt har undervisningen statistikkens teori. Undervisningsbyrden illustreres af følgende: I efteråret 1939 har Jørgen Pedersen som femte punkt: Forelæsninger og
Øvelser i Socialpolitik og finansvidenskabeligt Seminar
ved Undervisningsassistent, Det følgende semester, foråret 1940 ved besættelsens begyndelse, underviser Gelting i socialpolitik og finansvidenskab, nu som 6. punkt på Jørgen Pedersens undervisningsliste. kan så forestille sig, at der har været et mindre ungdomsoprør, i hvert fald har Jørgen Pedersen i efteråret 1940 kun 2 undervisningsopgaver, og hans tre undervisningsassistenter, Philip, Strange og Gelting, optræder som selvstændige lærere i lektionskataloget. Gelting underviser 5 timer om ugen i Socialpolitik, og har desuden specialforelæsninger i finansvidenskab 1 eller 2 timer om ugen. I 1941 dukket temaer op: kommunale finanser og regnskabsvæsen. Desuden er socialpolitik og finansvidenskab fortsat på skemaet, det sidste med tilføjelsen: og planøkonomi. Den ugentlige byrde for undervisningsassistent Gelting er med andre ord ganske tung med 7 timer fordelt på 3 forskellige fag. Og sådan ser det også ud i 1942. Herudover vides fra to bedømmelser: 1. For fundet af artiklen i Clarté takkes Karsten Albæk. som også har fundet den i litteraturoversigten nævnte fra 1940 i Clarté. 2. Vedrorende biografiske data kan der for hovedparten af de i artiklen nævnte personer findes oplysninger i Danske Økonomer (1976). Side 127
han har
lejlighedsvis udført undervisning i almindelig
Nationaløkonomi ... ligesom han har Under professor
Th. Geigers fraværelse under Besættelsen holdt ansøgeren
tillige forelæsninger En af hans
elever, som kalder sig en bondestudent, giver et billede
af Gelting som En aristokrat med
sølvknappet stok og et lommeur, som slår timeslag.
4. Statsvidenskabs lærerkræfter i 1941I København var studenterbestanden på statsvidenskab dobbelt så stor som i Århus, nemlig j/5 i i9-ti.D\^ii vat vvjkscl i iii^iiwiiiKii^ativa^ii, Kc*w i.i^^. js.urt\un^ up^rciiii ning ved oprettelsen af oecon-studiet. Tilgangen til studiet, som i 1930'erne var på 30-40, til et maksimum på 75 nyimmatrikulerede i 1940, for så langsomt at falde tilbage førkrigsniveauet. Det er jo i professorvældets tid, hvor studiet ledes af den statsvidenskabelige afdeling. Det er de fire professorer, Axel Nielsen, Frederik Zeuthen Carl Iversen, i statsvidenskab, og Hans Cl. Nybølle, professor i statistik. Som reaktion på, at Universitetskommissionen3' havde fremsat ønske om en forkortelse af studietiden på 1. del af statsvidenskab, skrev det rets- og statsvidenskabelige fakultet i februar 1940 til rektor om ændringer i den statsvidenskabelige eksamen. Forslaget blev gennemført med studieordningen af 1941, som erstattede den tidligere fra 1929, men ændringerne var beskedne, og man kan hævde, at studieordningen fra 1929 holdt lige til studiereformen af 1971, hvor årsprøvesystemet blev indført. I 1941 krævede den nye plan med en toårig undervisningsrotation på 1. del flere ressourcer, men: i betragtning af
øjeblikkets ganske særlige situation for vort land ville
(fakultetet) anse det for Studiereformen blev gennemført uden ekstra ressourcer. I 1942 henvender afdelingensig til rektor med understregning af den skete, stærke vækst i studenterbestanden.Sagsfremstillingen ekko i politstudiets aktuelle problemer: Mens studenterbestandenvar fordoblet siden 1922, var lærerstaben kun blevet forøget med 1. Ud over fire professorater, altså samme antal som i Århus, var der kun tre lektoratertil Disse var i 1941 besat med H. Winding Pedersen, lektoratet i nationaløkonomi(et 3. Kommissionens arbejde er beskrevet af Niels Thomsen (1986). Side 128
tionaløkonomi(etstort lektorat, målt på honoraret), kontorchef/3 P. Sveistrup, lektorateti og kontorchef K. Vedel-Petersen, lektoratet i statistik (små lektoraterpassende kontorchefer). Afdelingen udtrykte utilfredshed med tingenes tilstand.Der uheldige konsekvenser af det begrænsede undervisningsudbud, ikke mindst den periodevise opblussen af det private manuduktionsvæsen, som bredte sig fra jura til statsvidenskab. Man nærmest truede med, at der kunne blive tale om at indføreadgangsbegrænsning. at undgå dette, var det nødvendigt med to ekstra undervisningsassistenterog ekstra lektorater, hvoraf det ene skulle være i landbrugspolitik.Det lektorat begrundedes med den voksende betydning, som indgreb fra det offentliges side i det økonomiske liv havde laet, ganske særligt siden 1929. Denne udvikling: måtte gøre det
ønskeligt, at der både undervisningsmæssigt og
videnskabeligt blev åbnet adgang 5. LektoransættelsenI januar 1943 blev H. Winding Pedersen professor ved Handelshøjskolen i København, det ledige lektorat blev opslået med ansøgningsfrist februar, hvorefter afdelingens forelå den 25. marts. På nogle punkter var administrationen under professorvældet effektiv end nutidens, men som det vil fremgå, læste man ikke så grundigt i den videnskabelige produktion. Der var 3 ansøgere til lektoratet i nationaløkonomi, cand. polit. Chr. Gandil og undervisningsassistenterne cand. polit. Hans Brems og cand. polit. Jørgen Gelting. Gelting fik lektoratet, og her er hovedparten af bedømmelsen, som målt med nutidens øjne er ultrakort: Han har skrevet
et mindre arbejde »En undersøgelse af forbrugets
afhængighed af indtægten Og så til
konklusionen: På grundlag af det således oplyste, og hvad der iøvrigt er afdelingen bekendt om de pågældendes må afdelingen mene. at undervisningsassistent Jørgen Gelting navnlig under til hans omfattende og mangesidige undervisningsvirksomhed og til hans arbejde faget finansvidenskab er bedst egnet til at beklæde det opslåede lektorat, under hvilket man netop ligesom hidtil tænker sig finansvidenskab henlagt. [Årbogen 1942-43. side 57]. Side 129
Bedømmelsen er bemærkelsesværdig ved den sparsomme behandling af hans videnskabelige hvor der kun lige kvitteres for eksistensen af forbrugsundersøgelsen artiklerne i Nationaløkonomisk Tidsskrift. Hovedvægten i den positive vurdering lægges på de undervisningsmæssige kvalifikationer og kendskabet til faget. Den artikel, som bedømmelsen dårligt nok nævner, er: »Nogle Bemærkninger om Financiering af Offentlig Virksomhed« (1941), der indeholder hans opdagelse af det balancerede budgets multiplikator. Den udkommer igen i 1975 i en engelsk version i History of Political Economy i forbindelse med en omfattende redegørelse for teoremets Geltings artikel fra 1941 er den første, der bringer teoremet på tryk jfr. også Nørregaard Rasmussens artikler i Economic Journal (1958) og i dette tidsskrift (1992) samt beskrivelsen hos Topp (1986). Geltings undersøgelse af forbruget er endnu i dag ikke særlig kendt. Det er en af de første empiriske undersøgelser med estimation af både kort- og langtidsforbrugskvoter oven i købet på et paneldatasæt, nemlig selvangivelser for en række formuende arnusianere i penouen ivzv-jö. sålunden havJc ikk^ foi dens k,^!.^^. 0v.,. iJ. fremgår af 3 professoratsbedømmelser. I den første bedømmelse er der dog også positive om forbrugsundersøgelsen: Ansøgeren (har)
vist betydelige Evner som empirisk Forsker. Det
Materiale, som han har haft De følgende bedømmelser fra 1947 og 1951 henviser til det citerede og specielt gentages betragtningen om, at talmaterialet er mangelfuldt. Man må spørge, om de har læst undersøgelsen, for der er netop tale om et stort talmateriale omfattende 1500 observationer indtægt og formue. Den økonometriske teknik er selvfølgelig præget af håndarbejde og korrelationsanalyse, men der er kønne resultater i form af små korttids og noget større langtids forbrugskvoter, estimeret for socioøkonomiske grupper af skatteborgere. 6. LektorkollegaenVed Geltings ansættelse i København var udtalelsen om hans videnskabelige produktion ganske kortfattet. Det er bemærkelsesværdigt så meget mere skrivelyst bedømmerne, og det er jo hele afdelingen, viser i vurderingen di Hans Brems, men her følte de sig på sikrere grund, for det handlede om teorier af svenske økonomer fra Wicksell til Stockholm-skolen. Brems havde en guldmedaljeafhandling om ex ante - ex post og en artikel i Nationaløkonomisk Tidsskrift om Wicksells tre definitioner af ligevægtsrenten. Han får en üblid behandling: Side 130
Hans Brems har ganske vist i guldmedaljeafhandlingen vist betydelig forståelse af moderne økonomisk teori og evner til selvstændigt at behandle vanskelige teoretiske spørgsmål, men begge hans afhandlinger behandler samme snævert afgrænsede problemer og skæmmes desuden en omstændelig formalisme. Hans hidtidige orientering synes i det hele taget noget fjern fra det virkelige livs mangfoldighed, ligsom hans undervisningsmæssige erfaring, som allerede antydet, er væsentlig mindre end Geltings. [Årbogen 1942-43, side 57]. De gentagne bønskrivelser om flere lærere bliver pludselig hørt, og et nyt lektorat i nationaløkonomi kan slås op. Den 27. april 1943 foreligger ansøgninger fra 3 cand. politter, Chr. Gandil, Poul Nyboe Andersen og Hans Brems, og 3. maj foreligger afdelingens Der er lagt op til, at Brems skal have stillingen, men man har jo lige skrevet ret afvisende, og det er jo de samme, der skal skrive. Der er heldigvis en diplomatisk til rådighed, sådan at man kan genanvende den første bedømmelse og dog få det nu ønskede resultat, nemlig at indstille Brems: Selv om begge hans hidtil publicerede afhandlinger behandler samme snævert afgrænsede emne og desuden skæmmes af en vis omstændelig formalisme, har han dog i sin guldmedaljeafhandling betydelig forståelse af moderne økonomisk teori og evner til selvstændigt at behandle vanskelige teoretiske spørgsmål. Omend man stadig må mene, at ansøgerens hidtidige ligger noget fjernt fra det virkelige livs mangfoldighed, må afdelingen dog anse ham for den i øjeblikket i videnskabelig henseende bedst kvalificerede af de 3 ansøgere. rbogen side 65]. Jørgen Gelting og Hans Brems blev således begge ansat som lektorer i nationaløkonomi foråret 1943. De var kolleger i 8 år, indtil de begge tog deres afsked - vistnok i vrede fordi de ikke fik de søgte professorater - og begge rejste til Amerika, Gelting til Washington og Brems til Berkeley universitetet. Det skete sommeren 1951. Lektoraterne genbesat med Niels Lindberg - med både guldmedaljeafhandling og disputats som dog længe var sat udenfor det gode selskab, mistænkt for at have været tyskvenlig, jfr. N. Banke (1976), og den unge lovende cand. oecon. Poul Nørregaard Rasmussen. De to lektorater var ikke lige store målt på honoraret, Gelting havde haft det største - og afdelingen prioriterede således: Under hensyn til
lektoraternes betydning som uddannelsesstilling for unge
videnskabsmænd Men ministeriet
benyttede lejligheden til at ligestille de to lektorater
på samme lave Side 131
et egentligt
institut med kontorer til professorer og lektorer stadig
i 1951 ligger ude i Man kunne altså ikke leve selv af det store lektorat. Det var nødvendigt med arbejde ved siden af, og Brems underviste på Handelshøjskolen, mens Gelting arbejdede for centraladministrationen. Det var her af betydning for bl.a. den økonometriske model i disputatsen, at han under krigen arbejdede i Generalsekretariatet for Regeringens Beskæftigelsesudvalg, Andersen & Topp (1982). Desuden arbejdede han for Direktoratet Vareforsyning og for Centralarbejdsanvisningskontoret. I 1947 blev Gelting økonomisk konsulent i Regeringens økonomiske Sekretariat, hvor han udarbejdede oversigter over den internationale økonomiske udvikling. 7. DisputatsenMen ud over undervisningen og arbejdet i centraladministrationen blev der også forsket, og det resulterede i en disputats. Bedømmelsen af Geltings disputats: »Finansprocessen det økonomiske kiedsiøbw iuicia i novembci 1947. Udvalgt, oo*:„ bcol~v! af Erik Lindahl, Uppsala Universitet, samt Axel Nielsen og Zeuthen, afgav en positiv indstilling, og disputatsen blev forsvaret 15. april 1948. Det fremgår af forordet, at manuskriptet afsluttet i begyndelsen af 1946. Imellem afslutningen og forsvaret af disputatsen han i USA. De officielle opponenters, Lindahis og Axel Nielsens, indlæg ved disputatsforsvaret er optrykt i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1949. Begge opponerer bogens form, de ville have foretrukket en fremstilling, som var mere egnet som lærebog, med formler og statistik henvist til bilag. Lindahl har nogle meget præcise For det første en rammende personkarakteristik: I sitt nuvarande
skick är arbetet mera svårtillgängligt än vad som
betingas av Geltings intelligensaristokratiska
For det andet en
beskivelse af hovedteoremet: Den sista
slutsatsen är av mycket stort intresse. Den innebär
nämligen, att en ökning av de löpande Axel Nielsen
koncentrerer sig om det definitoriske i kapitel 1 og det
teorihistoriske S. 42 giver Förf. en Forklaring paa, hvad der i det følgende skal förstaas ved en Række Bogstaver X = Extrader, E = Expenser 0.5.v.; disse Bogstaver anvendes flittigt i det følgende, i Side 132
Tekst, Figurer og
Ligninger. Man faar derigennem Indtryk af en Exakthed i
Begreber, som ikke De økonometriske
beregninger får ikke ros af de officielle opponenter,
men af Nørregaard I dansk forskning har økonometriske forskningsmetoder imidlertid hidtil kun vunnet ringe indpas. Man må derfor være Jørgen Gelting taknemmelig, fordi han med omtalte arbejde gør det første forsøg pä at opstille og estimere parametrene i en model, som eventuelt kan have gyldighed for danske forhold. [Nørregaard Rasmussen, 1949 side 59]. 8. Tre professoratsansøgningerGelting søger professorat første gang allerede i foråret 1943. Altså som 30 årig, og mens han er på vej til København. Det er et professorat i socialpolitik og finansvidenskab Aarhus Universitet, som dr. oecon. Kjeld Philip får, og der er kun de to ansøgere. interessante er den bedømmelse, som Jørgen Pedersen, Thorkil Kristensen og Frederik Zeuthen skriver om Gelting. De udtaler sig venligt om hans undervisning, som virker meget inciterende på studenterne. Man nævner hans filosofiske interesse, og at han i det hele er meget alsidigt orienteret. Men hans litterære produktion er jo lille, skrevet i en meget knap, ja man kan sige for knap form. At dette er et problem for udvalget fremgår af den noget uheldige udtalelse om 1941-artiklen: den ældste af Artiklerne ... er den, som indeholder de mest originale Konklusioner. Postulatet gaar ud paa, at det ikke er muligt for Staten gennem en Skat, hvis Provenu benyttes til Dækning Statsudgifter, at frigøre Ressourcer, idet Forbruget og den private Investering trods Skatteopkrævningen forbliver uforandret. Denne Konklusion synes dog ikke at kunne være rigtig, selv om det paa Grund af den knappe Fremstillingsform er vanskeligt at overse, hvorledes Ræsonnementer i Enkelheder har været. [Acta Jutlandica 1943, side 67]. Kjeld Philip fik som sagt professoratet i Århus, og Gelting blev kort tid efter lektor i København. Det næste professorat søger Gelting i 1947; det er et nyt i nationaløkonomi. at få dette femte professorat havde afdelingen åbenbart overfor ministeriet argumenteret med, at man ønskede at oprette en særskilt undervisning i elementær nationaløkonomi 1. dels jurastuderende, sådan at de ikke mere skulle følge samme undervisning som politstuderende. Men da ministeriet herefter tildelte fakultet et professorat nationaløkonomi med særligt henblik pä undervisningen af de juridiske studerende samfundsøkonomi, måtte afdelingen bede sig fritaget for denne tilføjelse til beskrivelsen af professoratet. Man henviste til, at undervisningen ikke skulle varetages den nyansatte professor. Nej, nærmest tværtimod: Side 133
Man lægger indenfor fakultetet den største vægt på i fremtiden, ligesom det hidtil har været tilfældet, at kunne fordele undervisningen i nationaløkonomi på den mest hensigtsmæssige måde mellem de forhåndenværende lærerkræfter og i overensstemmelse med hver enkelts særlige kvalifikationer og specialer ... Specielt ønsker man at fremhæve, at i det mindste een velkvalificeret ansøger til det nye professorat må befrygtes at ville holde sig tilbage på grund af den form, opslaget har fået. [Årbogen 1948-53 side 65]. Det drejer sig uden tvivl om H. Winding Pedersen, som ikke overraskende fik professoratet. først fik afdelingen sin vilje, og et generelt professorat i nationaløkonomi opslås. I oktober 1947 var et bedømmelsesudvalg med Iversen, Axel Nielsen Zeuthen rede til at bedømme de tre ansøgere: Winding Pedersen, Brems og Gelting, men udvalget afventede bedømmelsen af Geltings disputats, der som nævnt forelå i november. Winding Pedersen, professor ved Handelshøjskolen siden 1943, havde en stor prosagkyndigt nedsat af finansminister Kofoed for at overveje foranstaltninger mod den truende inflationsfare og senere efterkrigstidens problemer. De andre professorer Carl Iversen, Axel Nielsen og Thorkil Kristensen. Professorudvalgets 1. betænkning, forelå allerede efter en måned, blev i en heftig debat med Jørgen Pedersen af Winding Pedersen, jfr. Topp (1986, side 241 fi). Winding Pedersen var en oplagt vinder til det nye professorat. Her er det dog bedømmelsen af Gelting, der er interessant. Udvalget skriver om tre grupper af arbejder nemlig artiklerne i Nationaløkonomisk disputatsen og en række artikler fra Finanstidende om aktuelle problemstillinger, publiceret sammen med andre bidrag i bogen: Vor tids nationaløkonomi (København, 1945). Man kommer hurtigt over den første gruppe af artikler med henvisning til, at deter forarbejder til disputatsen, og så går man over til denne: Også disputatsen er ... undertiden affattet i en så knap form, at det går ud over forudsætningernes og fremstillingens klarhed, men den indeholder på den anden side fortjenstfulde på at indpasse finansteorien i den generelle økonomiske teoris rammer og på at bringe dens resultater i anvendelse på praktiske forhold. [Årbogen 1948-53, side 69]. Axel Nielsen søger sin afsked på grund af alder og pensioneres i januar 1951, men hans professorat opslås allerede sommeren 1950, og der er kun 2 ansøgere nemlig Kjeld Philip, fra 1949 professor ved Stockholms Höjskola, og Gelting. Axel Nielsen kan selv være med til at udnævne sin efterfølger, og i bedømmelsesudvalget sidder ogsåCarl samt professor Carsten Welinder, Lunds universitet. Også i denne bedømmelsebeskrives i Nationaløkonomisk Tidsskrift som forarbejder. Der Side 134
er en meget
udførlig, men sur beskrivelse af disputatsen, som
genanvender formuleringerfra Tredje kapitel er bogens centrale. Her analyserer forf. ved hjælp af mere end 20 symboler og et stort antal formler virkningerne af det offentliges indtægter og udgifter under visse stærkt forenklede Dette kapitel indeholder en række rigtige og vigtige konklusioner, men læseren må spørge sig selv, om det ikke havde været muligt at nå dem på en mindre kompliceret lettere tilgængelig måde. Det ligger i sagens natur, at en abstrakt analyse af de ofte behandlede relationer, som det her drejer sig om, ikke kan give så meget nyt, at man kan kræve særlig stor tålmodighed fra læserens side, ligesom det anvendte formelapparat let kan give ham indtryk af en eksakthed, som ikke er og ikke kan være til stede på det her behandlede område. Forf. søger ganske vist at give sine analyser et mere realistisk indhold ved hjælp af en række økonometriske beregninger. Her i Danmark er dette forsøg det første i sin art. Det har utvivlsomt ham et betydeligt arbejde, men man kan betvivle, om dette har været vel anvendt. [Årbogen 1948-53, side 81]. Bedømmelsen
slutter med en vurdering af de pædagogiske
kvalifikationer, også Sluttelig kan det
anføres, at Jørgen Geltings undervisning ... har virket
inciterende og æggende Pilen peger nu på Philip, som dog heller ikke slipper for kritiske bemærkninger: Hans bidrag er for lange, der er for meget kendt stof med, og alt for mange diagrammer i disputatsen, hvor jævne ord lettere kunne klargøre meningen. Gelting klandres for at være for ordknap. Nu kunne man have indstillet Philip med henvisning til hans større produktion, men man ville helt ned i en sammenligning af disputatserne. I sin konklusion udvalget i overensstemmelse med eftertiden, når det fremhæver det frugtbare i at gå ud fra finanspolitikkens indflydelse på indkomststrømmene (Gelting) fremfor på kassebeholdningerne (Philip), men herefter må man sige fra: Pä den anden side er Geltings arbejder behæftet med væsentlige mangler netop i den centrale del. De rent formelle svagheder kan man måske bære over med, selv om de gør arbejdet overordentligt tilgængeligt for læserne. Alvorligere er den letsindige måde, hvorpå Gelting når og gengiver sine statistiske resultater. [Årbogen 1948-52, side 85]. I februar 1951
indstiller udvalget enstemmigt Kjeld Philip til embedet,
idet man Side 135
Gelting varigt
til fakultetet. Men så rejser han til USA, hvor han
bliver ansat ved IMF. 9. Spor af besættelsens sidste årRammerne for det statsvidenskabelige studium i tiåret 1941-51 beskrives i det følgende men først skal de særlige forhold for universitetslærere og studerende under fremhæves. I de første krigsår går universitetsverdenen videre i det vante spor: Universitetsmiljøet sluttede som
helhed op om den linje, at man lovlydigt skulle affinde
sig f p r " tr\ i-* 1 i 11 • 1' •1 1 • (~< P 1 iviv^u lid v^iU/icUCI i J~tJ iliUUiLcliiU^ii liiUU UCil puöölv^ pOniits. mUiWiu OWm iui ge af jødeforfølgelserne, den stigende illegale virksomhed og efter interneringen af de norske studenter i november 1943 flygter et større antal danske studerende til Sverige, hvor de fortsætter deres studier på svenske universiteter. Fra dansk side indledes i slutningen af året forhandlinger med svenske myndigheder om overførsel afprøver aflagt svenske universiteter. De juridiske studerende i Sverige har hele to danske professorer, Borum og Hurwitz, med til Sverige, og dansk eksamen kan derfor afholdes. de øvrige studerende indgås en aftale, som Hans Majestæt Kongen godkender. Der er optrykt en lang brevveksling i sagens anledning, som udstråler god vilje fra alle parter, når bortses fra misteltenen: Hvad angår den statsvidenskabelige eksamen har... den statsvidenskabelige afdeling udtalt, at forholdene på dette område ligger så forskelligt i Danmark og i Sverige, at der ikke kan blive tale om at anerkende tentaminer i Sverige. Tilsvarende gælder for den økonomiske eksamen ved Aarhus universitet; for denne eksamens vedkommende vil der derfor kun kunne aflægges prøver for danske lærere i Sverige. [Årbogen 1943-44, side 129]. De to studier er
senere blevet mere internationalt indstillede med
meritoverførsler Af de dramatiske begivenheder under besættelsens sidste år er der få spor i rbøgerne og 1944-45. De unormale forhold viser sig mest ved de meget få sager, som refereres. Der er dog en sag i den statsvidenskabelige afdeling, som ikke kan afvente slutning. Man får endelig på finansloven 1944-45 det ønskede lektorat i landbrugspolitik, som opslås i august 1944, men alle fire ansøgere erklæres ukvalificerede stillingen. Honoraret tildeles i stedet professor K. Skovgaard, KVL, mod at han tager sig af landbrugspolitikken på universitetet. Side 136
Der er et enkelt
sted i Årbogen, som er værd at citere, hvor
universitetet kommer ind Af hensyn til de i efteråret 1944 indtrufne begivenheder under den tyske besættelse af Danmark rektor at lukke universitetets spisestuer fra den 26. september 1944. Fra og med 20. marts 1945 genåbnedes dog katfestuen for universitetslærere og andre tjenestemænd ved universitetet. Spisestuerne genåbnedes i fuldt omfang efter sommerferien 1945. [Årbogen 1944-45, side 4]. Mens der var
lukket for spisestuerne, fik studenter med
spisebilletter til Kannibalen Det fremgår ikke af årbøgerne, at der samtidig med lukningen af spisestuerne - og som konsekvens af aktionen mod politiet i september 1944 sker en de facto lukning af Københavns Universitet. Undervisningen i universitetets lokaler ophører efter pres fra Studenterrådet. De to politrepræsentanter i rådet, H. Maegaard Nielsen og Bjarke Fog, forhandler med Carl Iversen om at få undervisningen flyttet ud i byen. Iversen siger og henviser til sine embedspligter, men: Hvis
Studenterrådet kan garantere, at der højst møder 2
studerende til forelæsningerne, kan Tilrettelæggelsen af undervisningen ude i byen overlades til de to studenterrådsrepræsentanter. holder Axel Nielsen, Zeuthen og Iversen forelæsninger i Arbejdernes Og det er også på grund af besættelsen, at lektor Gelting i efteråret og foråret 1945 afvikler sin undervisning i finansvidenskab ved at holde studiekredse sine studenter hjemme i sine forældres herskabslejlighed på Østerbrogade. 10. Det statsvidenskabelige studium efter 1941I normale tider foregik undervisningen i Studiegården med forelæsninger i Annex A og B, som ser ud idag som dengang. Men der var flere undervisningslokaler i selve Studiegården, og næsten ingen kontorer. I stuen var dengang en stor kantine kaldet kaffestuen, og desuden havde teologerne lokaler her. På 1. sal var der lokaler til juristerne et stort auditorium, Store juridiske Øvelsesal, med vinduer ud mod Set. Pederstræde. var søjler, som man kunne skjule sig bag, hvis man ikke vil overhøres, når ens navn blev råbt op fra deltagerlisten. På 2. sal som nu Store Øvelsessal, men ved siden af også Lille Øvelsessal. Her holdt både økonomer og historikere til i de få lokaler. på 3. sal Fællesauditoriet og lokaler til geografer og psykologer. Side 137
Efter studieordningen af 1941 bestod det statsvidenskabelige studium - fortsat - af to dele: 1. del, hvortil der normalt krævedes 4 semestre, og 2. del normeret til 5-6 semestre. begge var nationaløkonomien hovedfaget, men de obligatoriske fag omfattede flere andre samfundsvidenskablige discipliner. Udover nationaløkonomi var der på /. del 5 obligatoriske fag nemlig: 1) Bogholderi og regnskabskritik ved finanshovedbogholder Bjarne, afløst i 1947 af lektor, cand.merc. Svend Jensen, 2) Danmarks Statistik fra 1941 ved kontorchef K. Vedel Petersen, som afløste Warming, 3) Dansk borgerlig ret, bl.a. ved E. Munch-Petersen, 4) Økonomisk historie med sociologi herunder ved Axel Nielsen, senere assisteret af undervisningsassistent George R. Nelson, og 5) Driftsøkonomi ved kontorchef lektor P.P. Sveistrup i en menneskealder. Desuden var der obligatoriske skriveøvelse i nationaløkonomi ved undervisningsassistenterne Jacobsen og Poul Winding, senere Sven Danø og Poul Milhøj. Der var en skriftlig prøve i bogholderi, som kunne aflægges særskilt, men iøvrigt var 1. del en samlet eksamen med to skriftlige prøver i nationaløkonomi og borgerlig ret, den sidste blev dog udskiftet med en skriftlig eksamen i driftsøkonomi ved anordnmgsænarmgen i 1949. Der var mundtlig prøver i alle fag, bortset fra bogholderi, og man gav karakterer efter 16-skalaen. Undervisningen på 1. del afvikledes ien 4-semester turnus. Dog påbegyndtes efterår en elementær gennemgang af nationaløkonomien med undervisning, var fælles for jurister og politter helt op til omkring 1960. Økonomisk historie to semestre startede derimod kun hvert andet år, og driftsøkonomien strakte sig over 3 semestre, sådan at man som rus kunne begynde hos Sveistrup med sidste bind af hans lærebogssystem, hvor man nedlagde virksomheder. Også på 2. del var hovedfaget nationaløkonomisk teori, som afvikledes i en toårig turnus og mellem professorerne på skift: Iversen underviste i Marshall og klassisk økonomi, Nielsen i konjunkturteori og Zeuthen i økonomisk teori, herunder lønteori. Udover nationaløkonomien var der for det første politikfag, som fakultetet selv kunne fastsætte, men som i 1940'erne prægedes af 1) bankpolitik vQdAxel Nielsen, 2) socialpolitik Zeuthen, 3) udenrigshandelens politik ved Iversen og 4) finanspolitik ved først Winding Pedersen siden Gelting samt 5) industri- og handelspolitik ved Brems. Desuden var der smertensbarnet landbrugspolitik, som man til sidst fik professor Skovgaard at passe. Ved siden af nationaløkonomi og politikfag skulle de studerende læse teoretisk statistik ved Nybølle. Efter hans var død i 1947 blev professoratet slået op, og i foråret 1948 besat med Anders Hald, som straks fik orlov med løn og tog til USA. Undervisningen statistik blev imens varetaget af Arne Jensen, og fra efteråret 1949 underviste i statistik med Arne Jensen som assistent. Eor det tredie var der også på 2. del obligatoriske jurafag, forvaltnings-, folke- og statsret, hvor Alf Ross underviste. Skriftlig eksamen i offentlig ret forsvandt også med anordningsændringen i 1949. Til 2. del var der endvidere krav om deltagelse i statistiske øvelser og økonomiske øvelser samt udarbejdelse af en selvstændig afhandling mindst af varighed 3 måneder. Side 138
Både Brems og Gelting har et helt års orlov i den umiddelbare efterkrigstid. De bliver og efter de mange års afskårethed kan de få kontakt med den internationale økonomverden, og naturligvis er de i USA. De er tilbage efteråret 1947, men Gelting: kan paa Grund af
Fraværelse i Udlandet først senere give meddelelse om
sin undervisning. De to unge lektorer får lov til at passe deres politikfag. Brems industri- og handelspolitik Gelting finansvidenskab. Brems bliver dog sat til at have 1. dels forelæsninger nationaløkonomi 3 gange, Gelting kun en enkelt gang, så undervisningsmæssigt var de nok alt i alt priviligerede. Men de måtte jo også eksaminere, og en af Geltings studenter husker, hvordan det forløb: Hans eksaminationsform var meget anderledes end de andre læreres. Han tog oftest udgangspunkt et eller andet aktuelt økonomisk problem - en avisartikel eller politikerudtalelse, og derfra afprøvede han eksaminandens evne til at ræsonnere økonomisk. Jeg syntes, at det var en glimrende måde at eksaminere på, men det var ikke alle, der kunne lide det. Det stillede mere krav til
tænkeevnen end til udenadslæren. LitteraturAndersen, E.
& N-H. Topp. 1982. The first Danish Axel Nielsen
til Minde. 1951. København. Banke, N. 1976.
Fire danske socialistiske skribenter Brems, H. 1941.
Wicksells tre Definitioner af Danske
Økonomer. Festskrift i anledning af Gelting, J. 1937.
Apropos de sammenbrudte Gelting, J. 1940.
Anmeldelse af: »T. W. Arnold, Gelting, J. 1942.
En undersøgelse af Forbrugets Gelting, J. 1948.
Finansprocessen i det økonomiske Lindahl. E. &
A. Nielsen. 1949. En økonomisk disputats.
Nationaløkonomisk Tidsskrift Rasmussen, P.
Nørregaard. 1949. Om estimeringsproblemer
Rasmussen, P. Nørregaard. 1958. A Note on the History of the Balanced-Budget Mulitiplier. Journal vol. 68, side 154-156. Rasmussen, P. Nørregaard. 1992. Det balancerede muliplikator - endnu engang. Nationaløkonomisk Tidsskrift bind 130, side Thomsen, N. 1986. Københavns Universitet 1936-66 i Ellehøj, S. & Gråne L. (red.). Københavns Universitet 1479-1979, Bind 111. Topp, N-H. 1986.
Udviklingen i de finanspolitiske Vogt, J. 1937.
Dogmernes Sammenbrud innenfor Vor Tids
Nationaløkonomi. 1945. København.
|