Resumé

SUMMARY: The article gives a survey of the history of agricultural economics in Denmark. economics is seen as part of applied political economics. The balance theory and applied work as well as the distinction between political and scientific arguments in this discipline are discussed. The arguments are illustrated by iwo t-xaniplt-sfioin the agt l^ultuiul ln^iut₇. ,'/,i, Dullish agricultural_zcclcr

and the decline of the British in the late nineteenth century.

1. Indledning

Hvordan faget jordbrugspolitik skal defineres, findes der flere autoritative udsagn om. Mest autoritativ er vel en officiel udtalelse fra Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Undervisningsministeriet i august 1992 i forbindelse med besættelse af professoratet faget. Heri defineres faget:

Jordbrugspolitik - omhandler de instrumenter, der på nationalt og internationalt plan anvendes for at styre/påvirke jordbrugssektoren. Det drejer sig om en beskrivelse af disse instrumenter og en analyse af deres virkning på økonomiske forhold i bred betydning i jordbrugssektoren og i samfundet som helhed.

I indledningen til pensum i faget hedder det tilsvarende:

Landbrugspolitik beskæftiger sig med de forhold og foranstaltninger, der er bestemmende for landbrugets økonomiske og sociale struktur samt for landbefolkningens økonomiske og sociale Hertil kommer befolkningens forsyning med landbrugsvarer og landbrugets rolle i den samlede økonomi. Behandlingen sker ud fra et makroøkonomisk synspunkt, hvorved landbrugets forhold ses som et led i den bredere samfundsøkonomiske sammenhæng [Kyed & Thomsen, 1991 side I].

---

Jeg takker Peder Andersen, Ernst Graversen, Ingrid Henriksen, Karsten Kyed, Arne Larsen, Poul Erik Stryg og Claus Vastrup for diskussioner af ideer og udkast til denne artikel, der er en let tilrettet udgave af min tiltrædelsesforelæsning på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole d. 6. maj 1993.

Det ligger i disse definitioner, at landbrugspolitik er en økonomisk, ikke en politologisk Betegnelsen »nationaløkonomiens politik« har da også gammel hævd som betegnelse for de anvendelses- og styringsorienterede dele af økonomien set i modsætning den rene teori og den rene beskrivelse. Den gennem tiderne både her i landet og internationalt mest anvendte lærebog i nationaløkonomi er nok Richard T. Ely's, der blev brugt fra 1890'erne til efter 2. verdenskrig. Den skelner mellem nationaløkonomiens der

har til opgave at beskrive de Økonomiske Fænomener og finde den Lovmæssighed, der behersker
den søger fordomsfrit at konstatere, hvad der er [Ely, 1936, side 8]

og nationaløkonomiens politik1, der

undersøger, hvorledes man har foretaget eller kunne tænke sig at foretage bevidste organiserede
i den økonomiske Udvikling med det Formaal at gennemføre visse social-etiske
Idealer; den spørger altså, hvad der kan blive [Ely, 1936, side 8]

Fra professionaliseringen af den økonomiske videnskab i sidste halvdel af forrige rhundrede
det givet anledning til to fundamentale balanceproblemer, nemlig

- balancen mellem teori og anvendelse, d.v.s. i hvor høj grad man skal lave noget, der
umiddelbart kan bruges f.eks. af dansk landbrug, og i hvor høj grad man skal formalisere
præcisere, f.eks. af hensyn til den internationale forskningsverdens krav.

- balancen mellem objektivitet og videnskab på den ene side og subjektivitet og politisering den anden side. Idealet er håndfast opstillet af Ely, der skriver: »Hvilke Maal man skal stile hen imod, hvilke social-etiske Idealer man skal søge at virkeliggøre, er det ikke Nationaløkonomiens Opgave at afgøre; den spørger altsaa ikke om, hvad der bør være« [Ely, 1936 side 9].

---

1. Terminologien »Nationaløkonomiens Politik« er i dag nok forældet. Den indgik som fagbetegnelse i den kongelige anordning om Københavns Universitets Statsvidenskabelige eksamen fra 1952, men ikke i Bekendtgørelse 1971. De valgfri fag på dette studiums afsluttende del hed til op i 1970'erne »politik-fag«, men terminologien »udvalgte fag« er nok nu den herskende; der er dog stadig en lang række udvalgte fag, der har navne som »arbejdsmarkedspolitik«, »socialpolitik«, »erhvervspolitik« m.v. Med etableringen af selvstændige studier i politisk videnskab kan terminologien give anledning til misforståelse og en mere historieløs af faget »jordbrugspolitik« ville nok i dag resultere i noget i retning af »Jordbrugets makroøkonomi«; en betegnelse der dog ville mangle relevante associationer i retning af økonomisk politik. En lignende modernisering af Landbohøjskolens professorat i »Landbrugsøkonomi« til »Jordbrugets driftsøkonomi«, faktisk sket i det seneste opslag. Titlen cand.polit. har iøvrigt tilsvarende indbyggede problemer, nu har givet anledning til valgfrihed mellem titlen cand.polit. og cand.oecon.

Disse to spørgsmål skal diskuteres nærmere i det følgende, men først skal jordbrugsøkonomiens her i landet kort skitseres for at se, inden for hvilket univers det er, der diskuteres. Til sidst skal gives et par eksempler fra landbrugets historie, der illustrerer mellem politik, økonomi og jordbrug.

2. Landbrugsøkonomiens historie i Danmark

Det statsvidenskabelige studium, d.v.s. økonomistudiet ved Københavns Universitet er startet i 1848 og Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1858. Og den omtrentlige i oprettelsestidspunkt er langt fra det eneste fællestræk, specielt ikke der ses på de økonomiske områder. Landbrugsøkonomien var centralt placeret som økonomisk disciplin i alle forløberne for Det statsvidenskabelige Studium; det gælder Sorø Akademi i 1700-tallet og ved universitetsundervisningen i økonomi før økonomstudiets oprettelse.

Sorø Akademi spiller en betydelig rolle i forhistorien for både Det statsvidenskabelige og for Landbohøjskolen (se Jensen, 1958 side 12-13 og Nielsen, 1948 side 13-47). I de af Axel Nielsen aftrykte eksamensspørgsmål fra Sorø veksler landbrugstekniske økonomiske spørgsmål mellem hinanden, f.eks. ved Academisten Peder von Sehestedts examination den 28. september 1773:

I Henseende til den Skat, man kalder Consumtion forklarede at samme ikke kan ansees for den billigste Skat, da den fattige lider meest derved. Opregnet en Deel Arter af de saa kaldte Nød- Skatter. I Henseende til Staatens Udgivter viisede han hvorledes samme kunde beqvemmest indrettes, baade i Henseende til de militaire og civile Betiente, til Hoffets Underholdning, til Ambassader, til de Kongelige Børns Underholdning. -

Forklaret hvad man forstaaer ved Oeconomie-Videnskaberne. Viist hvorledes de, som behandle Videnskaber, inddeele Climata og hvorledes de Produkter, det eene Clima frembringer, forskiellige fra dem, som et andet Clima producerer. Viisede hvorleedes vi først have lært at brygge 011 og hvorfra vi først have faaet vore Korn-Sorter. Anført de fornemmeste Arter Jord, hvorledes samme kan forbedres, ifald den ikke er som den bør være. Hvilken Slags Jord er den beqvemmeste for Rug, for Hveede, og Byg. Anført de Maader, hvorpaa man forbedre formeere Giødselen. Viisede at Eng-Bundene ere noget af det fornemmeste en Landman sørge for. At samme Eng-Bunde ere ente naturlige eller konstige, anførde til Exempel på de sidste saadanne Enge, som man besaaer med Kløver-Græs. -1 Henseende til de forskiellige af Heste viiste han hvad Mærker man i almindeligheed kan have paa de gode Nielsen, side 118-119]

I begyndelsen af 1800-tallet havde Københavns Universitet to professorer i Økonomi,
begge med speciale i landbrugsøkonomi: 0.8. Begtrup (der var extraordinær professor i

landøkonomi fra 1801 til 1841)2 og Oluf Chr. Olufsen (der var ordinær professor i
statsøkonomi fra 1815 til 1827).3

Også efter Landbohøjskolens oprettelse i 1858 spillede landbrugsøkonomien en central ved Universitetet. Helt op til den nyeste tid har universitetsøkonomerne prioriteret højt både i undervisning og forskning. Af markante landbrugsøkonomiske fra universitetsprofessorernes side kan f.eks. nævnes V Falbe-Hansens Stavnsbaands-Løsningen og Landboreformerne. Set fra Nationaløkonomiens I-II fra 1888-89, Jørgen Pedersens Husmandsbruget. En vurdering af Den Danske Husmands-Lovgivnings Økonomiske og Sociale Betydning fra 1928 og Jens Warmings Landbrugets grænsekalkulationer fra 1933. Næsten endnu stærkere stod landbrugsøkonomien ved det nye Århus Universitet med Trygve Haavelmo's A Dynamic Study of Pig Production in Denmark (1939) og Efterspørgsel efter flæsk i København (1939) og Holger Gads disputats Befolknings- og arbejdskraftsproblemer i dansk landbrug fra 1957. Af andre universitetsdisputatser bør i øvrigt nævnes A. Howard Grøns Den almindelige skovøkonomis teori fra 1931 og Knud Rasmussens Variance and Production Analyses of Farm Accounts fra 1961.⁴

Universitetet i København havde undervisning i landbrugspolitik ved Henrik Pedersen 1. verdenskrig, efter hans død i 1926 ved Jens Warming og senere - som et tegn på det tætte samarbejde mellem de to institutioner - ved Landbohøjskolens professor Skovgaard fra 1945 til 1959. Undervisningen overtages derefter af Knud Rasmussen, var den sidste lektor i faget.

Ved Landbohøjskolens start i 1858 blev B.S. Jørgensen5 professor i almindelig landbrugslære,hvorunder
hørte; en oversigt over Landbohøjskolens

---

2. Gregers Otto Bruun Begtrup (1769-1841) blev candtheol. i 1791 og doktor fra Kiel på en religionsfilosofisk i 1795. Derefter landbrugsøkonomiske studier i Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og England. Har skrevet bl.a. Bemærkninger om det engelske Landbrug (1800), Beskrivelse over Hovedgaarde på Sjælland (1801) og Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark (1803-1812). Fik måske ikke megen indflydelse, idet han som extraordinær professor aldrig blev medlem af konsistorium og »savnede desuden forsøgsmark og alle Hjælpemidler«; se nærmere i Christensen (1920), Nielsen (1948) og Kristensen

3. Oluf Christian Olufsen (1764-1827) tog juridisk eksamen 1783 og tog landmålereksamen 1784. Blev, efter periode som landmåler, digter, bl.a. blev komedien Gulddaasen opført på Det Kongelige Teater i 1793. Efter en længere udlandsrejse kom han hjem i 1796 som »fuldkommen økonom« og begyndte at undervise som landbrugslærer på Næsgaard på Falster og senere på Københavns Universitet. Han udgav i 1797-1810 Oekonomiske Annaler og i 1812-1820 Nye Oekonomiske Annaler; se Jensen (1923), Nielsen (1948), Kristensen (1965) og Johansen (1976).

4. For mere udførlige lister se Kristensen (1965) og Nørregaard Rasmussen (1976).

5. Bendt Søborg Jørgensen (1815-1888) tog eksamen i mekanik og anvendt naturvidenskab fra Polyteknisk Læreanstalt. Fra 1843 begyndte han specielt at studere landbrug bl.a. på en stor udlandsrejse til Storbritannien Irland. Docent i Landbrugsfagene ved Polyteknisk Læreanstalt fra 1849 og professor på Landbohøjskolen dennes start. Redaktør af Tidsskrift for Landøkonomi 1853-1866 og præsident i Landhusholdningsselskabet se Christensen (1923), Kristensen (1965) og Kyed & Thomsen (1991, side 99-100).

professorer i økonomi findes i bilag 1. B.S. Jørgensen havde allerede fra 1848 undervist i landbrugslære ved Polyteknisk Læreanstalt og spillede en central rolle ved forhandlingerneom af Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (se Bendz, 1993). Theodor Westermann (1852-1935) afløste B.S. Jørgensen, men landbrugslæren blev ved den lejlighed delt og Westermann's område var jorddyrkning og plantekultur, så for de landøkonomiske områders vedkommende var efterfølgeren Valdemar Maar, der allerede i 1875 var blevet assistent i landøkonomi, og ved B.S. Jørgensens afgang blev han konstitueretsom i almindelig landbrugslære og redskabslære.⁶

Ved Maar's afgang blev professoratet nyorganiseret, idet den almindelige landbrugslære overtog landbrugsbogholderiet fra mejerilæren. Professoratet blev besat med O.H. Larsen i 1914.⁷ Han var meget interesseret i regnskabsføring og driftsstatistik og brugte flittigt disse områder i sin undervisning i landbrugets driftsøkonomi. Hans forelæsninger almindelig landbrugslære var omtrent ligeligt fordelt mellem landbrugsøkonomi landbrugets historie og statistik.

Ved OH T arsens afgang blev området igen delt. idet K Skovgaard fik de mere mikro og driftsøkonomiske dele og de mere makroøkonomiske områder blev overladt Aksel der blev docent i Landbrugets Geografi og Handel, Historie og Statistik, og fra 1946 professor i de samme områder.

Den lidt tunge fagbetegnelse blev ved Aksel Milthers afgang ændret til jordbrugspolitik, Carl Thomsen blev således i 1968 den første professor med den nuværende stillingsbetegnelse. havde Landbohøjskolens landbrugsøkonomiske professorater faet det nuværende indhold.

Ved siden af landbrugsøkonomien har der været undervist i økonomisk teori ved
Landbohøjskolen siden 1897. Dette blev i 1955 til et professorat, som Niels Lindberg
blev den første indehaver af.

I nyere tid har Landbohøjskolen udover professorerne haft en række ikke-professoralelærere, det er stort set et forholdsvist nyt fænomen. En lang række universitets- og landbrugsøkonomer har i kortere eller længere tid udfyldt disse stillinger, så det vil føre for vidt at give en fuldstændig beskrivelse af lærerstaben i den nyeste tid. Her skal blot som en indikation af disse medarbejderes kvalitet nævnes, at 2 er blevet professorer

---

6. Valdemar Emil Maar (1849-1911) er den første af de her nævnte, der hører til blandt Landbohøjskolens egne kandidater, idet han tog Landbrugseksamen i 1870. Han supplerede dog uddannelsen med en cand.polit.-eksamen 1884. Han blev professor i 1896 (se Christensen, 1923, og Kristensen, 1965).

7. Ole Hansen Larsen (1875-1955) blev efter at have tjent på forskellige gårde uddannet på Landbohøjskolen, han tog eksamen i 1899. Fra 1899 til 1913 var han dels landbrugsskolelærer og konsulent, dels på en lang række studieophold i adskillige lande. I 1913 underviste han på Landbohøjskolen i Landbrugets Driftslære og fra 1914 blev han altså professor i Almindelig Landbrugslære. Han var leder af Det Landøkonomiske fra 1918. Han har bl.a. skrevet Landbrugets Driftsforhold før og under Krigen (1918) og Landbrugets Historie og Statistik (1921), se Christensen (1923), Skovgaard (1958) og Kristensen (1965).

udenfor Landbohøjskolen: Michael Møller og Peter Birch Sørensen, der begge er blevet
professorer ved Handelshøjskolen i København.8

Det bør også nævnes, at en lang række danske økonomer og agronomer uden for Landbohøjskolen og universiteterne har ydet værdifulde bidrag til den landbrugsøkonomiske Det er sket i mere eller mindre tæt samarbejde med læreanstalter og universiteter. Det vil føre for vidt at sige ret meget herom, så kun et par enkelte eksempler nævnes: Knud Rasmussens disputats fra 1961 er allerede nævnt, og som et andet skal nævnes E.Ph. Mackeprang's Hvordan forrenter det danske landbrug sig fra 1914, hvori regnskaber for 84 husmandsbrug og 142 gårdmandsbrug analyseres på basis af et materiale indsamlet af Det statistiske Departement i 1908.⁹ Det er en tydelig for det, der i 1918 bliver institutionaliseret med oprettelsen af »Det Landøkonomiske i dag kendt som »Statens Jordbrugsøkonomiske Institut«.

Hele landbrugsøkonomiens historie er således et samspil mellem teori og praktisk anvendelse,
ren forskning og sektorpolitisk virke. Der er således al mulig grund til
at vende tilbage til de i indledningen rejste »balanceproblemer«.

3. Politik og Videnskab

Økonomisk videnskab kan ikke vurdere »social-etiske mål«. »Bør«-sætninger hører ikke hjemme her, er det klare budskab, som Richard T. Ely blev citeret for i indledningen. findes mange berømte udsagn af den slags, f.eks. Max Weber's fra 1904 om hele at stræbe efter

jeder zeit deutlich machen, dass und wo der denkende Forscher aufhört und der wollende
Mensch anfangt zu sprechen [citeret efter Zeuthen, 1954, side 50].

På den anden side er det jo også rigtigt som Hector Estrup skriver:

Hvordan skal samfundet indrettes for at borgerne kan fa det godt, eller for at de kan leve et godt liv? Det er det, der er sagen. Det er det spørgsmål, der så at sige definerer alt det, vi fra oldtiden til i dag kunne kalde samfundsvidenskab. Man kan måske glemme det i farten, når man prøver at orientere sig i vore dages meget specialiserede og teknisk vanskelige samfundsvidenskabelige som økonomi, sociologi, socialpsykologi, statskundskab m.v. Men enhver af disse videnskabsgrene ville miste deres mening, hvis de ikke, hver på sit område, bidrage til belysning af hovedsagen: hvordan samfundet bør indrettes. Nok vil man i dag sige, at det er samfundsvidenskabens opgave at klarlægge, hvordan samfundet faktisk fungerer diverse områder. Men det ville jo være helt interesseløst at undersøge, hvordan tinge-

---

8. løvrigt er det en gammel foreteelse, at Landbohøj skolens yngre økonomer gør karriere andre steder. Jens Warming underviste på Landbohøjskolen før han blev professor ved Københavns Universitet og K.A. Wieth-Knudsen før han blev professor ved Norges tekniske Højskole i Trondhjem.

9. E.Ph. Mackeprang (1877-1933) var ikke noget særligt stort navn i sin samtid, men er i de seneste år blevet accepteret som en pioner indenfor udviklingen af den økonometriske metode, se Kærgård (1976) og (1984).

ne faktisk er, hvis ikke netop for at belyse, om de kunne være anderledes, end de er. [Estrup,
1991, side 178].

Ingen af de simple løsninger er relevante. Hvis man holder sig strengt til, hvad man er sikker på er objektivt og ren videnskab, bliver resultaterne ofte sterile og uinteressante. Det man kan sige af relevant om økonomiske spørgsmål helt uden subjektive vurderinger, ikke meget. Trond Bergh og Tore Hanisch's bog om den økonomiske videnskabs i Norge (Bergh & Hanisch, 1984) er her ganske slående. Kapitlet om perioden og Oskar Jæger hedder »Faglig styrkelse - politisk svekkelse«. Det hedder heri:

Ved århundreskiftet hadde nye strømninger begynt å gøre sig gjeldende i norsk sosialøkonomi. Grensenytteteorien og et nytt syn på fagets systematikk og på grensedragningen mellom fag og politikk var blitt introdusert. Dette hadde bidratt til å gi faget en mer selvstendig stilling og lagt til rette for et bredere gjennembrudd for en sosialøkonomisk profesjon. Men samtidig var riet rnye com tydet p 3 it iinn'er«itetsr<konomenes innflytelse over den økonomiske politiW Wp svakere enn før.

Faglig sett ble de efterfølgende tiårene - frem til om lag 1930 - ikke preget av de store og grunnleggende endringer. De teoretiske og metodiske nyvinninger ble videreutviklet og etablert selve »kjernen« i fagetog i det nye statsøkonomiske studiet. Denne faglige konsolidering sig imidlertid ikke utslag i en tilsvarende styrkelse av sosialøkonomens politiske innflytelse. kom faget og økonomene inn i et nesten kriseartet forhold både til politikerne og til næringslivets folk. [Bergh & Hanisch, 1984, side 100].

På den anden side er der også masser af eksempler på, at økonomer, der har optrådt
med rene politiske vurderinger, har mistet deres troværdighed som uafhængige eksperter.
kan ikke ustraffet udgive egne politiske vurderinger for fagøkonomi.

En institution, der har haft denne problemstilling tæt inde på livet i hele sin levetid er De økonomiske Råds formandsskab, der jo netop prøver at bevæge sig nogenlunde fagligt rundt på områder, der er politisk minebefængte. Og erfaringen siger nok, at »videnskabelige sandheder« er svære at finde, men derfor er alle udsagn dog langt fra lige gode. Det, der er udkrystaliseret i Det økonomiske Råds formandsskabs praksis, er, at hvis formandsskabets vidt forskellige medlemmer kan blive enige om noget, så er det nok fagøkonomisk nogenlunde i orden. Kan formandsskabet ikke blive enige, er det nok bedst ikke at formulere en faglig vurdering. Konsensus er altså kriteriet sammen med argumentationernes ¹⁰

---

10. Konsensus er altså kriteriet for troværdighed. Men det er oplagt, at dette ikke giver evigt gyldige sandheder. en lang periode i midten af det forrige århundrede var der således nogenlunde konsensus om, at arbejdslønnen kunne stige over eksistensminimet. Konsensus forekommer dog at være en fornuftig metode at udrydde de værste vildskud.

Litteraturen på dette område er særdeles omfattende. En klassiker er Gunnar Myrdahls och politik i nationalekonomien fra 1930. På dansk kan nævnes Zeuthen (1958) og for et lidt utraditionelt synspunkt Estrup (1980). En af de grundigste analyser af den økonomiske politiks regler og idealer er Niels Lindbergs disputats fra 1951. Specielt forbindelse med debatten om Det økonomiske Råd kan henvises til Schmidt (1969) og Ølgaard (1977). Konklusionerne er langt fra entydige, men der er meget, der tyder på, at de mest spændende ting foregår i det snævre interval mellem indflydelsesløshed politisering, og det synes oplagt, at et fag som jordbrugspolitik skal dyrkes netop i dette interval.

4. Teori og Virkelighed

Det andet hovedproblem er spørgsmål om, i hvilken grad man skal holde sig tæt til
virkeligheden. Også det er en debat, der har stået på stort set al den tid, der har eksisteret
økonomisk videnskab.

I 1873 skrev matematikerne F. Bing og Julius Petersen i Nationaløkonomisk Tidsskrift:

at Grunden til de ringe Fremskridt, som Økonomien har gjort, maa søges i, at man ikke følger
en streng videnskabelig Methode, noget hvortil maaske det, at Økonomien i Reglen skal skrives
at det kan förstaas af et almindeligt dannet Menneske, har bidraget meget.

De mente, at

økonomien er en Lære om Størrelser og derfor naturligt hjemfalden til mathematikken. [Bing
og Petersen, 1873, side 317].

100 år senere var den udvikling, de ønskede sig, gået så langt, at Nobelprismodtageren
Leontief i sin tale som præsident for American Economic Association kunne

Much is being made of the widespread, nearly mandatory use by modern economic theorists of mathematics. To the extent to which the economic phenomena possess observable quantitative this is indisputably a major forward step. Unfortunately, any one capable of learning elementary, or preferable advanced calculus and algebra, and acquiring acquaintance with the specialized terminology of economics can set himself up as a theorist. Uncritical enthusiasm mathematical formulation tends often to conceal the ephemeral substantive content the argument behind the formidable front of algebraic signs. [Liontief, 1971, side 1-2].

Der er næppe tvivl om, at Leontief har ret i, at en række moderne tidsskriftsartikler er
gået for langt i gold teoretisering og formalisering, men på den anden side er der næppe

heller tvivl om, at man ikke kan klare sig med teoriløs observeren og beskrivelse. De
skoler af institutionalistisk og historisk orienterede økonomer, der har prøvet, er nok
bedst karakteriseret af den første Nobelpristager i økonomi, Ragnar Frisch:

These schools, however, had an unfortunate and rather naive belief in something like a »theoryfree« »Let the facts speak for themselves«. The impact of these schools on the development economic thought was therefore not very great, at least not directly. Facts that speak for themselves, talk in a very naive language. [Frisch, 1971]

En for formaliseret økonomi løsriver sig fra virkelighedens problemer, medens en ren beskrivende økonomi bliver uinteressant for andre end det lokalområde, den beskriver, og næppe engang optimal her. Den rette vej er altså en kombination af den aktuelle virkelighed de formaliserede teorier, en balance mellem provinsialisme og irrelevans.

Mange har set landbrugsøkonomi som en sådan lykkelig kombination af teori og empin,
.eks. skriver Wassily Leontiet: - *

An exceptional example of a healthy balance between theoritical and empirical analyses and of the readiness of professional economists to cooperate with experts in the neighboring disciplines offered by Agricultural Economics - agricultural economists demonstrated the effectiveness a systematic combination of theoretical approach with detailed factual analysis. They also were the first among economists to make use of the advanced methods of mathematical However, in their hands, statistical inference became a complement to, not a substitute for, empirical research. [Leontief, 1971, side 5]

Der er da også mange eksempler på, at denne balance har givet frugtbare resultater,
også for økonomien uden for landbrugsområdet. Blot som et enkelt eksempel kan nævnes
empiriske undersøgelser af produktionsfunktionen, hvor

The earliest studies of empirical production functions were made by agricultural economists
and agronomists concerned with experimental studies of soil, fertilizer, moisture, and seed
productivity. [Smith, 1968, side 514]

Det er her oplagt, at landbrugsøkonomiens gode resultater netop må bygge på kombinationenmellem og jordbrugsmæssig viden. Uden kendskab til begge dele løber man meget let af sporet. Et eksempel på den slags spidsfindigheder, som let oversesaf er det forhold, at f.eks. kløver og bælgplanter optager kvælstof fra luften,og tilfører jorden kvælstof i stedet for at udtømme jordens depoter. Før kunstgødningenstid

---

11. Et noget mere kritisk syn findes i Gardner (1992).

gødningenstidspillede kløver derfor en vigtig rolle som nitratkilde, se debatten mellem Thorkild Kjærgaard (1991) og S.P. Jensen (1992) om 1700-tallets landbrug, og idag kan bælgplanter være en mistelten, der skal tages i ed, hvis man vil beskatte eller begrænse forbruget af kunstgødning af hensyn til nitratforureningen (se Pedersen & Østergaard, 1991). Landbrugsfaglig viden hører med til en god jordbrugsøkonomisk analyse, men økonomien kan til gengæld stille et tankeskema og et modelapparat til rådighed, der sikreroverblik konsistens.

5. To eksempler fra landbrugshistorien

I det følgende skal det forsøges at sige noget af interesse for dansk landbrugs fremtid ud fra økonomisk teori og den økonomiske historie. Skal man sige noget om fremtiden, kan det kun gøres med udgangspunkt i fortiden - vi kender jo ikke andet. De to skabeloner, skal skitseres, skal dels forklare dansk og dels engelsk landbrugs udvikling i slutningen af det forrige århundrede; begge forklares simpelt og unuanceret for at sælge et enkelt budskab.

Når de relative priser ændres, tilpasser agenterne sig, og et frit marked er under passende
den bedste institution til at sikre en sådan tilpasning; dette er et hovedsynspunkt
økonomisk teori.

Fra slutningen af 1820'erne havde dansk landbrug succes med at sælge korn specielt til det engelske marked. I 1870'erne og 1880'erne begyndte kornet at falde i pris, specielt de forbedrede transportmidler med tog og dampskib førte amerikansk og russisk til de europæiske markeder. De europæiske lande reagerede vidt forskelligt på dette. Tyskland og en række kontinentaleuropæiske lande lagde toldbeskyttelse på kornet står den dag i dag med et gammeldags landbrug, mens vi næsten ene af alle opretholdt Derved blev grunden lagt til skiftet fra vegetabilsk produktion til animals ¹² (der blev fra 1882 til 1900 bygget 942 andelsmejerier, og fra 1887 til 1908 oprettedes andelsslagterier).

I tabel 1 kan ses hvilken succes, det faktisk var. Eksportens andel af produktionen steg fra under 40% ved omstillingens start til over 60% i 1910, heraf over 90% animalske produkter. Landbrugets beskæftigelse steg fra 1880 til 1910, medens den i de fleste andre faldt relativt drastisk.

Hvis markeder far lov at tilpasse sig, kan tilpasningsevnerne altså vise sig langt mere fleksible, end eksperterne kan forestille sig. De automatiske mekanismer er relativt effektive, de får lov at virke - det er en lærerig historie i disse GATT-forhandlingstider.

Men den slags kan ikke gentages, siger en hel del eksperter. Det er interessant at se, at
det sagde eksperterne også dengang. I Svend Aage Hansens økonomiske historie fastlæggesomstillingsperioden

---

12. Eller mere præcist fra en vegetabilsk produktion til en produktion, hvor den vegetabilske produktion i højere grad blev anvendt i en udbygget animalsk produktion.

læggesomstillingsperiodenrelativt håndfast til 1883-1889, og netop i 1883 skrev protessorWilliam - landets førende økonomiske autoritet -1 Nationaløkonomisk Tidsskrift om »Hvor længe vil Danmark kunne forblive et kornudførende Land?« Han er ganske korrekt skeptisk over for korneksportens fremtid, og overvejer så alternativer:

At der til den tid skulle blive en forøget udførsel af de øvrige Landbrugsprodukter, som kunde yde Erstatning for, at Kornet ikke længere er Udførselsgjenstand, maa efter det foran Paaviste anses for lidet sandsynligt; tvært imod er det sandsynligst, at den større Menneskemængde ogsaa behøve saa meget større Mængder af Kjød, Smør og andre Fedevarer, at ogsaa denne Udførsel vil aftage.

Det vil ikke være nødvendigt at føre denne Undersøgelse videre for at give et Svar paa det Spørgsmaal, som her paatrænger sig: Hvad saa? Hvorledes skulle vi til den Tid kunne skaffe os den nødvendige Tilførsel af Kul, Metaller, Kolonialvarer, Tømmer o.a. uundgaaelig nødvendige som vort Land ikke kan producere eller i alt Fald ikke i tilstrækkelig Mængde? sine store Træk ligger Svaret lige for Haanden: Det maa blive vor Industri, vor Handel og Skibsfart, som skulle skaffe de nødvendige Midler til at betale vore Indførseler med, naar vort nuværende Hoved-Betalingsmiddel, landbrugsprodukterne, formindskes og delvis forsvinder. [Scharling, 1883, side 25-26]

Når man ser på tabel 1 kan det ikke siges at være nogen profetisk forudsigelse. Markederne
altså somme tider godt fungere, selv om eksperterne tvivler.

Markederne kan imidlertid være hårde herrer; de tager ikke hensyn til, hvad der er retfærdigt. landbrugs udvikling i årtierne op mod 1914 er et godt eksempel herpå. England var verdens effektiveste landbrug i det forrige århundrede, se f.eks. tabel 2 for 1840. Ikke desto mindre blev britisk landbrug udkonkurreret. I 1860 udgjorde landbrugssektorens 20% af Storbritanniens totale bruttonationalprodukt, i 1914 var det faldet til 7% (se O'Gråda, 1981).

Forklaringen må søges i en af de klassiske økonomiske teorier. Udenrigshandel bestemmes af absolutte fordele, men af relative fordele, og britisk landbrug var relativt til britisk industri mindre konkurrencedygtigt. Det, der udkonkurrerede britisk landbrug, var således ikke andre landes landbrug, men britisk industri.¹³ Dette kan jo godt give en vis bekymring for dansk landbrug i dag - vi ved, vi er mere effektive end det østeuropæiske men er dansk landbrug mere effektiv i forhold til østeuropæisk landbrug, dansk industri er i forhold til østeuropæisk industri? I hvert fald næppe hvis der ikke satses på produkter af en høj grad af specialisering og kvalitet -jord og billig arbejdskraft østeuropæerne nok af, men de mangler jo nok noget know-how.

Her hvor diskussionen er koncentreret om metodemæssige spørgsmål, er konklusionen klar: De økonomiske teorier, f.eks. teorien om de relative fordeles afgørende i udenrigshandelen, passer godt med den faktiske udvikling. De økonomiske peger på et helt afgørende forhold, man næppe havde opdaget uden kendskab dem. På den anden side skal den generelt orienterede økonom ikke tro, at han kan overskue alle forhold og muligheder - det er den tydelige lære af Scharlings fiasko i 1883.

6. Konklusion

Når økonomi er bedst giver formlerne præcision i argumentationen, og kravet om videnskabelighed lysten til at ride egne kæpheste og politiske synspunkter. Men formaliseringen og videnskabeligheden må ikke trække faget væk fra virkelighedens

Et fag som jordbrugspolitik ved Landbohøjskolen må på samme tid give landbrugssektorennoget, føler er relevant, samtidig med, at faget metodemæssigt lever op til den internationale forskningsverdens krav. Det er ikke let, specielt ikke med den publikations og evalueringsstrategi, der er udviklet i den internationale forskningsverden. Her er rygraden stærkt specialiserede tidsskrifter med præcision som et mere afgørende kriteriumend

---

13. For en mere nuanceret analyse af bl.a. britisk landbrugs udvikling i denne periode se Henriksen (1992).

teriumendrelevans. På den anden side må vi også vise, at vi kan klare os på den bane, ellersrisikerer at kvalitetskravene skrider, og analyserne degenererer til almindelige debatindlægi samfundsøkonomiske debat. Det er oplagt, at disse idealer er lettere at formulere end at leve op til, men for et fag som jordbrugspolitik synes de ufravigelige fordringer.

Litteratur

Andersen, K.F. 1976. A. Howard Grøn og dansk skovøkonomi. I Danske Økonomer - Festskrift i anledning af Socialøkonomisk Samfunds 75 års jubilæum. København.

Bendz, H.C.B. 1993. Landbohøjskolens oprettelse
en dagbog 1856-1858. Frederiksberg

Bergh, Trond & Tore J. Hanisch. 1984. Vitenskap
Politikk—Linjer i norsk socialøkonomi
150 år. Oslo.

Bing, Frederik og Julius Petersen. 1873. Bestemmelse den rationelle Arbejdsløn samt nogle Bemærkninger om Økonomiens Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1, side 296-320.

Christensen, Anton. 1920. Gregers Otto
Bruun Begtrup. I Dansk Biografisk Haandleksikon
København.

Christensen, Anton. 1923. Bendt Søborg Jørgensen.
Dansk Biografisk Haandleksikon

//. København.

Christensen, Anton. 1923. Ole Hansen Larsen.
I Dansk Biografisk Haandleksikon 11.
København.

Christensen, Anton. 1923. Valdemar Emil
Maar. I Dansk Biografisk Haandleksikon
11. København.

Crafts, N.F.R. 1985. British Economic
Growth during the Industrial Revolution.
Oxford.

Ely, R.T. m.v. 1936. Nationaløkonomien i
Grundtræk. (Oversat af Carl Iversen). 3.
udgave. København.

Estrup, Hector. 1980. Velfærd og Politik. Nationaløkonomisk
Bind 118, side
268-83.

Estrup, Hector. 1991. Nogle grundtræk af den
økonomiske teoris udvikling. København.

Frisch, Ragnar. 1971. From Utopian Theory to
Practical Applications: The case of Econometrics.
Oslo.

Garner, Bruce L. 1992. Changing Economic Perspectives on the Farm Problem. Journal of Economic Literature, vol. 30, side 62-101.

Hansen, Svend Aage. 1972. Økonomisk vækst
i Danmarkl, 1720-1914. København.

Henriksen, Ingrid. 1992. Struktur, effektivitet
og fleksibilitet. Nationaløkonomisk Tidsskrift,
130nr. 1, side 391-400.

Henriksen, Ingrid. 1993. The Transformation of Danish Agriculture 1870-1914. I G. Persson (red.) The Economic development of Modern Europe since 1870: Denmark and Norway. Oxford.

Jensen, Hans. 1926. Oluf Christian Olufson. I
Dansk Biografisk Haandleksikon 111. København.

Jensen, S. Tovborg. 1958. Det kgl. Veterinærog gennem hundrede år. I Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole København.

Jensen, S.P. 1992. Økologisk krise, genopretning landboreformer: Myter og realiteter? for Landøkonomi, nr. 2, side 80-89.

Johansen, Hans Chr. 1976. Fire økonomiske lærebogsforfattere fra perioden 1770-1815.1 Økonomer - Festskrift i anledning Socialøkonomisk Samfunds 75

års jubilæum, København.

Kjærgaard, Thorkild. 1991. Den danske Revolution
- En økohistorisk tolkning.

Kristensen, E. 1965. Nogle træk af Landbrugsøkonomiens
i Danmark. 1
Festskrift til K.K. Skovgaard, København

Kyed, Karsten & Carl Chr. Thomsen. 1991.
Noter til forelæsninger i Jordbrugspolitik
1. København.

Kærgård, Niels. 1976. E.Ph. Mackeprang - Økonometriens glemte danske pioner. I Danske Økonomer - Festskrift i anledning af Socialøkonomisk Samfunds 75 års jubilæum.

Kærgård, Niels. 1984. The Earliest history of Econometrics: Some Neglected Danish Contributions. History of Political Economy, 16, side 437-444.

Leontief, Wassily. 1971. Theoretical Assumptions
nonobserved Facts. American
Economic Review, vol. 61, side 1-7.

Lindberg, Niels. 1951. Idealer og Regler i anvendt
København.

Lindberg, Niels. 1958. Nationaløkonomi. I
Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
København.

Milthers, Aksel. 1958. Landbrugets geografi og handel, historie og statistik. I Den kongelige og Landbohøjskole 1858-1958. København.

Myrdal, Gunnar. 1930. Vetenskab och politik i
Nationaløkonomien. Stockholm.

Nielsen, Axel. 1948. Det statsvidenskabelige
Studium i Danmark før 1848. København.

Nørregaard Rasmussen, P. 1976. Akademiske Grader og Belønninger. En kronologi. I Danske Økonomer — Festskrift i anledning af Socialøkonomisk Samfunds 75 års jubilæum.

O'Gråda, CO. 1981. Agricultural decline 1860-1914. I R. Floud og D. McCloskey (red.) The Economic History of Britain since 1700; 2; 1860-1970. Cambridge.

Pedersen, Carl Åge & Hans Spelling Østergaard. 991. Aktuel og optimal anvendelse af husdyr- og handelsgødning. I Kvælstof, Fosfor og organisk Stof i Jord og Vandmiljøet Rapport fra konsensuskonference. København.

Scharling, William. 1883. Hvor længe vil Danmark kunne forblive et kornudførende Land? Nationaløkonomisk Tidsskrift, vol. 21, side 1-27.

Schmidt, Erik Ib. 1969. Den økonomiske rådgivningsfunktion den politiske funktion. I Aktuelle Økonomiske Problemer Festskrift til Carl Iversen. København.

Skovgaard, Kr. 1958. Landbrugsøkonomi. I
Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
København.

Smith, Vernon L. 1968. Production. I Interna-

tional Encyclopedia of the Social Sciences.
New York.

Zeuthen, Frederik. 1954. Professor Ross om politik og videnskab - samt lidt om nutidig økonomisk velfærdsteori. Nationaløkonomisk bind 92, side 36-50.

Zeuthen, Frederik. 1958. Videnskab og velfærd
økonomisk politik, København.

Ølgaard, Anders. 1977. Om politiserende økonomer med særlig henblik på den danske Nationaløkonomisk vol. 115, nr. 1 side 122-156.