Af det samlede bruttoenergiforbrug går ca. 20% til fremstillingsvirksomhed (industri og håndværk). Sektorens samlede energiforbrug har været nogenlunde konstant over tiden, men opdelt på energiarter viser der sig et relativt kraftigt stigende elforbrug - således er elforbruget tredoblet i perioden 1966-1989.

Ændringen i elforbruget for fremstillingssektoren blive analyseret ud fra udviklingen i samlet produktion (»produktionseffekt«), fordelingen brancher (»struktureffekt«) og udviklingen energiintensiteter (»intensitetseffekt«). samlede forbrugsstigning dekomponeres disse tre elementer, hvorefter det bliver at vurdere, om stigningen i elforbruget skyldes øget produktion, eller om der fx også har været tale om stigende energiintensiteter »el-intensitet«) i produktionen.

1. Dekomponeringsmetode

Den fremgangsmåde, som vil blive anvendt i det følgende, er at tage udgangspunkt i en dekomponering af Divisia-typen, Liu (1992), hvor der eksplicit tages hensyn til vægtningsproblemet indeksanvendelse. Idet E angiver det samlede elforbrug i fremstillingsvirksomhed at ændringen over en given periode opdeles som:

0)

1(1) sker opdelingen af ændringen i elforbruget fra ændringsraterne for produktion (P), struktur (S) og intensiteter (e). For produktionen i det følgende blive anvendt data for BFI, struktur defineres som branchens BFlandel andelog el-intensitet som elforbrug/BFI. Overgangen fra kontinuert tid til diskret tid (data foreligger normalt kun som sådanne) foretages med følgende approksimation - kun vist for sidste led i (1):

(2)

Dette indeks bærer normalt betegnelsen Törnquist-Theil Divisia indeks, hvor vægtgrundlaget et simpelt gennemsnit af udgangs og slutværdier.

En videreudvikling af dekomponeringsmetoden imidlertid i Liu (1992), som opstiller parametrisk skøn for sammenvejningen vægtgrundlaget, i stedet for simpel vægtning med 1/2 som i (2). Højresidens opdeling tre komponenter kan skrives på følgende form:

(3)

{4)

(5)

Værdierne for a, (3h yt vil ligge mellem 0
og 1, hvor der henvises til Liu (1992) mht. beregning
disse.

2. Data

Det datamæssige grundlag for dekomponeringefter er følgende. Elforsyningens tiårsoversigt (div. årg.) fra Danske Elværkers Forening indeholder elforbruget i fremstillingsvirksomhed,opgjort 9 brancher (ISIC 31-39), med data tilbage til 1976. Som alternativtil kilde findes Kristensen & Oksbjerg(1992), indeholder et data-appendix med elforbruget opgjort på de samme brancher,men en betydelig længere periode, nemlig 1966-1989, og denne kilde anvendes derfor i det følgende (variabel E). Elforbrugs

data er her opstillet ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik og Elsam, hvor sidstnævnte har korrigeret el-statistikken vedrørende visse mangler. T disse data er fratrukket elforbruget i delsektor 35.2, olieraffinaderier, på grund af usikkerhedomkring

For variabel P vælges bruttofaktorindkomst priser), og kilden er igen Kristensen Oksbjerg (1992), hvorved data for begge variable korresponderer med hensyn til brancheafgrænsning.

3. Produktions-, struktur- og intensitetseffekter

Stigningen i elforbruget 1966-1989 dekomponeres efter metoden angivet ved (3)(5). er foretaget på årsbasis, dvs. for hvert år er ændringen i elforbruget opdelt produktions-, struktur- og intensitetseffekter, derefter er kædet sammen som vist i figur 1.

Resultatet bliver, at ændringen i elforbruget kan henføres til stigende produktion og stigende Førstnævnte effekt udgør den største del af stigningen, når vurderingsgrundlaget hele perioden (1966-89). Struktureffekten, forskydninger mellem branchernes størrelser, ser derimod ikke ud til at have haft nogen særlig indflydelse på det stigende elforbrug. I denne forbindelse skal man stadig huske på, at der ikke hermed er afsløret sløretnoget om »årsager« til udviklingen i elforbruget, denne blot er dekomponeret i bestemte »effekter«.

Den fortsatte stigning i elforbruget i de senere er næsten udelukkende et resultat af intensitetseffekter, også afspejler, at BFI (i faste priser) for fremstillingssektoren har været stagnerende siden midten af 1980'eme. Ses alene på intensitetsudviklingen (/i figur 1) kan en tidstrend estimeres til ca. 0.025, dvs. en årlig stigning på 2.5%, som sandsynligvis kan forklares ud fra faktorer som fx den teknologiske hvor produktionsprocesserne i stigende grad er baseret på elektricitet. Prisudviklingen el ser derimod ikke ud til at have haft større effekter på udviklingen, idet stagnationen elforbruget omkring de to olieprischock afmatningen i produktionen (P i figur 1).

Konklusionen her svarer i store træk til resultaterne Howarth m.fl. (1991) og Schipper m.fl. (1992), som også har undersøgt elforbruget den danske fremstillingssektor. Ser man på resultaterne for de enkelte år, er der dog afvigelser den tidligere viste Divisia-dekomponering figur 1.

Metoden i Schipper (1992) er beregninger af Laspeyres-typen, hvilket ikke nødvendigvisgiver afvigelser fra fx Divisia indeksberegninger.Derimod den anvendte brancheopdeling forundring, idet fremstillingssektorener i 5 brancher plus en gruppe, der betegnes »andre«. (Opdelingen vedrører ISIC 36, 341, 351-2, 371 og 371 - restener De udvalgte 5 brancher udgør imidlertid kun ca. 16% af BFI i fremstillingssektoren,men ca. 33% af elforbruget, så de er åbenbart udvalgt på grundlag af deres relativtstore Om man med denne »disaggregering«kan noget som helst, vedrørende hele fremstillingssektorens elforbrug,er kommenteret i rapporten.¹ På denne baggrund må man formode, at resultaternesom

---

1. Samme brancheopdeling er anvendt i analysen af fremstillingssektorens i 8 OECD lande, Howarth som henviser til Boyd (1987) angående, at et sådant aggregeringsniveau skulle være tilstrækkeligt. Det er nu ikke helt nemt at genfinde disse argumenter i Boyd (p. 83, p. 92).

ternesomtidligere præsenteret i figur 1 er
mindst lige så pålidelige som de nævnte studier.

Nationaløkonomisk Institut,

Handelshøjskolen i Århus

Jan Bentzen

Litteratur

Boyd, G.A. & J.F. McDonald, M. Ross, D.A. Hanson. Separating the Changing Composition U.S. Manufactoring Production from Energy Efficiency Improvements: A Divisia Index The Energy Journal %: 77-96.

Elforsyningens tiårsoversigt. Div. årgange. Danske
Elværkers Forening, København.

Howarth, R.B. & L. Schipper, P.A. Duerr, S. Strøm.
1991. Manufactoring energy use in eight OECD
countries. Energy Economics 13: 135-142.

Kristensen, K. & K. Oksbjerg. 1992. Elforbrugets
prisfølsomhed i industrien. København.

Liu, X.Q. & B.W. Ang, H.L. Ong. 1992. The Application the Divisia Index to the Decomposition Changes in Industrial Energy Consumption. Energy Journal 13: 161-177.

Schipper, L. & R.B. Howarth, B. Andersson. 1992. Energy Use in Denmark: An international perspective. Energy Studies Group, Lawrence Berkeley Laboratory, California.