Beskæftigelsessituationen

Efter en årrække med politisk handlingslammelse »laden stå til« er der nu behov for en koordineret og målrettet beskæftigelsesindsats i de europæiske lande. Vi skal have sat gang i den økonomiske vækst og skabt arbejdspladser til de alt for mange ledige.

Konjunkturvurderingen fra februar 1993 skønner 335.000 arbejdsløse i Danmark i 1993. De seneste tal - fra marts - ser endnu værre ud. Hertil kommer alle dem, der ufrivilligt er gået på efterløn og førtidspension. Jeg ser på disse sørgelige realiteter med dyb bekymring. Der er behov for nytænkning og aktiv indsats.

Det dystre konkunkturbillede medvirker imidlertid til, at folk i Danmark ikke længere tror på, at vi kan komme tilbage til fuld beskæftigelse. der hævder, at det er muligt at gøre noget grundlæggende ved beskæftigelsessituationen, som fantaster eller overbudsfolk.

Jeg må tilstå, at der er gode grunde til den manglende tiltro til politikernes profetier. Danskerne simpelthen blevet skuffet for tit. Gang på gang har ministre fremlagt optimistiske og lovet, at deres politik ville give 40.000 eller 60.000 flere arbejdspladser. har imidlertid udviklet sig i stik modsat retning: stadig flere bliver arbejdsløse. gælder også nye grupper som funktionærerne i banker og forsikringsbranchen.

Hertil kommer, at arbejdsløsheden og lav økonomisk vækst ikke er et isoleret dansk fænomen. går igen i store dele af Vesteuropa: og lavvækst med heraf følgende pres på statsfinanserne. Uklarhed EF's fremtidige udvikling, krisen i EMS'en og spekulationspres på flere europæiske samt den store udfordring i forbindelse overgangen til markedsøkonomi i de nye og skrøbelige demokratier i Central- og Østeuropa.

I OECD's Economic Outlook fra december måned er udsigterne for OECD-områdets økonomiersåledes dystre. For 1993 var skønnet for BNP væksten i OECD-Europa kun 1,2 pct., hvilket var en halvering af vækstskønnetsammenlignet det foregående EconomicOutlook

micOutlookoffentliggjort i medio 1992. For så
vidt angår 1994 er forventningerne også pessimistiske.

Det dystre konjunkturbillede præges yderligere at de forskellige økonomiske tillidsindikatorer forbrugertillid, ordrebøger m.v. - peger nedad både i Danmark og i mange andre europæiske lande. Endvidere er realrenten i en række lande fortsat på et højt niveau.

Konklusionen blandt nogle politikere og økonomer er, at vi må tilpasse os udviklingen og opgive nogensinde at få fuld beskæftigelse igen. Vesteuropa har tabt slaget om arbejdspladserne den globale konkurrence med de latinamerikanske og østasiatiske lande. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling med øget produktivitet har overflødiggjort store dele arhejdsstyrken

Jeg deler ikke denne opfattelse. Tværtimod betragter jeg bekæmpelsen af ledigheden som den mest centrale politiske opgave. Målsætningen fuld beskæftigelse skal ikke opgives på forhånd. Jeg tror på, at en styrket og målrettet indsats kan medvirke til en væsentlig og varig nedbringelse af arbejdsløsheden.

Væksten vil sikkert komme igang »af sig selv« på et tidspunkt. Erfaringerne med passivt at vente på konjunkturopsvinget har imidlertid vist, at man kan komme til at vente lang tid og på bekostning af unødigt mange ledige.

Det er korrekt, at den teknologiske udvikling mange traditionelle arbejdspladser, men en stor del afløsningen er paradoksalt nok at blive hurtigere og klogere til at anvende ny teknologi. Tekniske fremskridt styrker konkurrenceevnen skaber ny velstand og ekstra købekraft. opstår behov for mere forbruger-, erhvervs- og velfærdsservice. Det er især inden for serviceerhvervene, at der fremover skal skabes nye og flere arbejdspladser i de vesteuropæiske

Store dele af Østasien har høj vækst og stigende netop i kraft af, at man her er bedre og hurtigere end os til at anvende den ny teknologi. Også USA har mindre arbejdsløshed Vesteuropa. Og amerikanerne har valgt en ny præsident, der vil sætte mere ind på at få gang i økonomien.

Men i Europa - Danmark inklusive - står vi efter en længere årrække med lavvækst over for en vanskelig opgave med at få fuld beskæftigelse Vi står over for en kæmpe udfordring, det kan kun lykkes, hvis vi lærer af andres erfaringer og handler anderledes end vi plejer. Der er behov for nytænkning og politisk handlekraft.

I en arbejdsgruppe under SAMAK - samarbejdskomitéen Nordens socialdemokratiske og fagbevægelser- er udarbejdet en rapport med et fremsynet bud på, hvordan vi kan handle anderledes. Titlen er »Sæt Europa i arbejde - forslag til et nyt økonomisk og socialt samarbejde«.

Budskabet i rapporten er, at Vesteuropa politisk beslutte sig for allerede i løbet af fem år at halvere arbejdsløsheden og være godt på vej til fuld beskæftigelse i år 2000. Dette kræver, landene i Vesteuropa - foruden nationale til styrkelse af beskæftigelse - iværksætter koordineret vækstpolitik.

Både Danmark og de øvrige europæiske lande har bindinger på manøvremulighederne i den vækstfremmende politik på grund af hensynet stillingen på de offentlige finanser. En stor del af forringelsen af de offentlige finanser i forbindelse med vækstfremmende initiativer skyldes imidlertid, at en ikke uvæsentlig del af vækstimpulsen ledes til udlandet gennem øget import. Derfor mindskes den indenlandske vækst- og beskæftigelsesvirkning, og samhandelspartnerne en »gratis« forbedring af de offentlige finanser og betalingsbalancen på bekostning det land, som iværksætter den vækstfremmende økonomiske politik. Hvis vi hver for sig iværksætter vores strategier uden koordination, kan vi løbe ind i vanskeligheder med betalingsbalancen.

Hvis alle landene i Vesteuropa derimod blev enige om en koordineret indsats for at fremme væksten, ville de enkelte lande også få del i de positive virkninger fra nabolandenes vækstfremmende politik, og manøvremulighederne den økonomiske politik ville være langt større. Dette gælder både for mindre lande som Danmark og for de større europæiske lande.

Jeg er således fortaler for, at vi iværksætter en samlet strategi for øget beskæftigelse. Den alt for høje arbejdsløshed udgør hovedproblemetfor danske samfund. Arbejdsløsheden indebærer et kæmpe spild af menneskelige ressourcerog

sourcerogskaber ulighed og usikkerhed. Vi oplever et kæmpe spild af talent og skaberkraft samt et urimeligt velfærdstab. Alt for mange betales for ikke at bestille noget, samtidig med at vi har store og påtrængende samfundsopgaver,der uløste. Endvidere er arbejdsløshedenen årsag til underskuddet på statsfinanserne.

Dansk økonomi har nogle styrkepositioner i form af lavinflation, solidt overskud på betalingsbalancen stabil kronekrurs, som vi skal fastholde. De er forudsætningen for, at vi varigt nedbringe arbejdsløsheden.

Vi skal med andre ord til at føre en mere aktiv konjunkturpolitik. Konjunkturpolitikken skal imidlertid bygge på en ansvarlig finanspolitik være målrettet. Der skal ikke skabes en generel forøgelse af det offentlige eller private forbrug, men iværksættes en målrettet vækstpolitik, samtidig sikrer en varig beskæftigelseseffekt forbedringer i strukturerne dansk økonomi.

Vi tog så småt fat på indsatsen i Danmark med tankegangen bag finansloven for 1993: fremrykning af offentlige anlægsinvesteringer, boligvedligeholdelse og byfornyelse, en mere aktiv erhvervspolitik og styrket efteruddannelse.

SAMAK-rapporten understreger imidlertid, det er en politik, der skal føres i langt større skala - over en længere periode og i hele Vesteuropa.

Regeringen har derfor nedsat et beskæftigelsesudvalg, inden for rammerne af en ansvarlig skal finde egnede initiativer nedbringelse af beskæftigelsen. Hovedopgaven at udforme beskæftigelsesfremmende som led i en langsigtet strategi, ikke alene medvirker til at nedbringe arbejdsløsheden kort sigt, men også styrker konkurrenceevnen og erhvervsudviklingen til gavn for beskæftigelsen på længere sigt.

På arbejdsmarkedsområdet ser jeg et behov for at gå nye veje og tænke i fornyelse og videreudvikling. vil derfor komme med udspil til en arbejdsmarkedsreform. Hele vores arbejdstilbudsordning med de mange løntilskudssystemer skal forenkles. Vi skal lave orlovsreform, der gør det muligt og attraktivt mange flere at gå ud af arbejdsmarkedet kedeti en periode for at dygtiggøre sig, for at passe små børn eller foretage sig noget andet nyttigt. Det vil give plads til mange af de ledige på arbejdsmarkedet. Samtidig vil vi overveje, hvordan der kan skabes bedre rammer for og tilskyndelser til øget beskæftigelse i serviceerhvervene. er helt nye jobmuligheder - og også en chance for at udkonkurrere noget af det udbredte sorte arbejde.

Herudover skal der gøres en aktiv indsats for, at investeringsklimaet i Danmark forbedres. forstærket fremrykning af rentable og miljømæssigt bæredygtige offentlige investeringer medvirke til at øge investeringsomfanget beskæftigelsen. Vi bør prioritere investeringer infrastruktur på energi-, miljø- og trafikområdet, der både fremmer beskæftigelse på kort sigt og forbedrer økonomien på længere Transport- og kommunikationssystemer skal forbedres. Det er ikke mindst i København og andre storbyer, der skal være vækstcentre og tiltrækkes investeringer udefra.

Der er også behov for en mere aktiv og fremsynet erhvervspolitik, der kan bidrage til fremme af investeringerne samt øget vækst og beskæftigelse i erhvervene. Der skal gennemføres samlet erhvervspolitik, så vi gennem styrket forskning, produktudvikling og markedsføring hente det tabte ind i forhold til vore konkurrenter i Østasien. Vi skal skabe de rette betingelser for et stærkt og omstillingsparat samt øge virksomhedernes udviklings og eksportevne, så nye beskæftigelsesfremmende sættes i gang.

Endvidere skal samspillet mellem den private og den offentlige sektor styrkes, så mulighederne for fælles udviklingsprojekter og systemeksport forbedres. På boligområdet bør overvejes initiativer til fremme af byfornyelse, boligforbedring samt det private byggeri.

Uddannelsesområdet skal også ses i sammenhængmed på at skabe vækst og beskæftigelse. Det er målsætningen, at vi i løbet af 90'erne skal op på konstant at have 2,5 pct. af arbejdsstyrken på voksen- og efteruddannelse. En styrkelse af voksen- og efteruddannelsesområdetvil til at øge arbejsstyrkens kvalifikationsniveau og produktiviteti takt som vore konkurrenter i Østen og Vesten. Det vil give plads til at 60.000

af de danske arbejdsløse kan komme i beskæftigelse.Samtidig det øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og forbedre vores muligheder for at drage fordel af den teknologiske og markedsmæssigeudvikling.

Stabilitet og ansvarlighed i den økonomiske er nødvendig for at skabe den tryghed, er grundlaget for øgede investeringer. Der skal derfor genskabes et stabilt valutasystem, inflationen skal holdes nede. En styrket skal medvirke til at skabe et mere smidigt arbejdsmarked, hvor vi undgår flaskehalse.

Stigende beskæftigelse betyder, at de offentlige
aflastes for store udgifter til
passiv forsørgelse af arbejdsduelige medborgere.
er det ikke nødvendigt at øge skattetrykket,
vi investerer mere i fremtiden,
i ¦ r i i i ]'( i • f (V.ii»i;
serviceydelser.

Samtidig skal vi gradvist og under hensyntagen fordelingsmæssige konsekvenser omiægge således at arbejdsindsats beskattes væsentligt lavere. Vi skal endvidere overveje, hvordan der kan skabes bedre rammer og tilskyndelser til øget beskæftigelse i serviceerhvervene. Det kan overvejes specielt at lette skattetrykket eller at lave målrettede tilskudsordninger, derved nedsætte prisen på en række funktioner i privat service, reparation og vedligeholdelse, hvor der er mange ny job at hente. Herved reduceres gør-det-selv arbejde og sort arbejde.

Mindre skat på personlig arbejdsindsats - og på forbrug af visse former for arbejdskraft - må finansieres ved et bredere skattegrundlag og nye indtægtskilder for samfundet. Hidtil übeskattede gevinster og frynsegoder må til beskatning, fradragsfordelene gradvist mindskes for virksomheder og borgerne. Arbejdsmarkedets må gennem bidragsordninger betale mere. Og der må lægges afgifter forbrug af en række af de mere knappe naturressourcer. Vi skal bruge skattesystemet - men også miljøkrav og sikkerhedsforskrifter - til at ændre adfærden, så vi får en miljømæssigt bæredygtig vækst.

Men det er afgørende, at en omlægning af
skatter og afgifter sker på en måde og i et behersket
herskettempo, så det sikres, at familiernes
økonomi og erhvervenes konkurrenceevne ikke

Med nationale initiativer nås et stykke af vejen frem mod fuld beskæftigelse. Gennem et aktivt EF-formandskab skal vi herudover søge at samle de europæiske lande bag en mere koordineret for vækst og beskæftigelse. Vi har fra dansk side således taget initiativ til et historisk møde den 19. april 1993 mellem og finansministrene fra EF og EFTA-landene. Vi vil her drøfte et slagkraftigt fælleseuropæisk fremstød mod arbejdsløsheden.

Jeg finder, at landene i Europa i den nuværende bør investere langt større beløb i store infrastrukturprojekter samt skabe gunstigere rammer for udnyttelse af bere Det er nødvendigt, at alle i Europa trækker i samme retning for at skabe øget vækst og øget beskæftigelse. Et mere investeringsvenligt kræver også en rncgct lavere rente - og her er det især tyskerne, der skal bane vejen ved at erkende, at regningen for genforeningen ikke kan betales ved fortsat at belaste det europæiske kapitalmarked. Den må skrives ud til de tyske skatteborgere.

Et ja ved folkeafstemningen den 18. maj til den videreudvikling af EF, der blev aftalt i Edinburgh, hvor vore væsentligste krav i forhold Maastricht-traktaten blev imødekommet, ligeledes kunne medvirke til at styrke optimismen og investeringsklimaet til gavn for beskæftigelsen

Vi skal også yde økonomisk og teknologisk bistand til Central- og Østeuropa - og adgang for dem til vore markeder, hvilket stiller krav til vores omstillingsevne, og reducerer vores velfærd på kort sigt. Velfærdstabet vil imidlertid langt mindre end omkostningerne ved at lade Østeuropa tilbage i økonomisk krise, social opløsning og etniske konflikter, der vil sende millioner af mennesker på flugt til Vesteuropa. det at få en god cirkel i økonomien Østeuropa - så er der investeret i fremtidige markeder og stabile naboer. Dette er forudsætningen for at skabe et fremtidigt økonomisk vækstcenter i Østersøområdet.

Politisk handlekraft er afgørende for aktiv bekæmpelse af arbejdsløsheden. For mig består handlekraft også i en løbende og konstruktiv dialog med erhvervslivet og arbejdsmarkedet et nært samarbejde med amter og kommuner. Her i 90'erne skal der samarbejdes aktivt om beskæftigelsen og erhvervsudviklingen. kræver politisk ledelse med evne til at se det nye og vilje og mod til at være på forkant med udviklingen fremfor passivt lade sig overhale af udviklingen.

Jeg er overbevidst om, at en koordineret strategi til bekæmpelse af arbejdsløsheden i EF-EFTA landene og stærke nationale initiativer, der satses målrettet på fornyelse af infrastruktur og produktionsapparat, uddannelsessystemet, og erhvervsservice samt tages hensyn til miljøet, vil bringe os godt på vej til fuld beskæftigelse frem mod år 2000.

Finansministeriet