Resumé

SUMMARY: This paper examines the objectives for environmental macro-economic models.
these goals and from the empirical basis a set of guidelines for future modeling
set up.

1. Indledning

Emnet for denne artikel er makroøkonomiske miljømodeller. Formålet er at diskutere modelmæssig udformning, der egner sig til miljøøkonomiske analyser. Der opstilles retningslinier for videreudvikling af de eksisterende makromodeller, så de bliver i stand til at belyse økologisk-økonomiske problemstillinger generelt. I artiklen dels på den anvendelsesmæssige side, idet modellen skal være i stand til at udføre relevante policy-analyser, og dels på den estimationsmæssige side, idet den anbefalede udformning tager udgangspunkt i det eksisterende empiriske grundlag.

Der har i det seneste 5-10 år vist sig et behov for at kunne vurdere og kvantificere både miljømæssige effekter af den samfundsøkonomiske udvikling og de samfundsøkonomiske af miljøpolitiske tiltag. Udviklingen er først og fremmest en følge af, at miljøproblemerne har ændret både art og omfang. De er p.g.a. et stadig højere økonomisk aktivitetsniveau blevet mere intense og de er på samme tid blevet mere generelle. Der er ikke længere kun tale om lokale skadevirkninger, og dermed et behov for en politisk indsats rettet mod enkelte kilder, men om et generelt struktur- og ressourcemæssigt problem.

Strukturelle forskydninger og lavere vækstrater kan udskyde problemerne, men aldrig os i at nå dem på længere sigt. Columbusægget hedder teknologisk udvikling. spring i den teknologiske viden kan vende op og ned på problemstillingen ændre på modsætningsforholdet mellem økonomisk vækst og miljøbelastning. Hagen er bare, at den kendte teknologi ikke kan løse de væsentligste problemer, og ikke ud til at være i stand til det de første årtier. Mens vi venter på de teknologiske løsninger, må det helt overordnede miljøpolitiske mål derfor være at reducere den hastighed, problemerne vokser. Eller m.a.0., at styre mod den udvikling for vores - dvs., de sektor- og varemæssige strukturforskydninger - der bedst muligt vores krav om økonomisk velstand og beskyttelse af miljøet.

---

Artiklen er en forkortet udgave af en DMU rapport: Wier, Mette: "Makroøkonomiske miljømodeller", Faglig fra DMU nr. 83, 1993. Jeg vil gerne takke seniorforsker Flemming Møller og Frits Møller Andersen, lektor Jørgen Birk Mortensen for gode kommentarer.

2. Modelbeskrivelse af de miljøøkonomiske sammenhænge

De mak^^Vonom^Ve miljømodeller sigter på at analysere de to grundliggende modsætningsforhold i miljøøkonomi: for det første trade-off'et mellem økonomisk vækst og miljøkvalitet og for det andet trade-off'et mellem forskellige former for miljøbelastning.

En makroøkonomisk miljømodel skal i denne sammenhæng forstås helt bredt, nemlig en økonomisk makromodel, der tilkobles et miljømodul, der beskriver naturressourceforbrug emissions- og affaldsskabelse. Modeltypen udmærker sig ved den generalitet og det overblik, den giver brugeren over centrale sammenhænge i økonomien konsekvenser af politiske indgreb.

I det følgende skal det miljøøkonomiske kredsløb ridses op, med det formål at skabe en referenceramme for artiklen. De næste afsnit i artiklen er herefter en analyse af, hvorledes effekterne til og fra den økonomiske del af kredsløbet kan indarbejdes i en traditionel empirisk model-økonomi. Som illustreret i figur 1 ovenfor forekommer emission og affaldsskabelse i alle faser i det økonomiske kredsløb, lige fra udvinding af råstoffer, over produktion, til forbruget i husholdningerne. Derudover repræsenterer hver af pilene et aktivitetsbehov i form af diverse handels- og transportled.

Naturen bliver både brugt som en produktionssektor, der leverer råvarer, og en servicesektor,der og spreder vores biproduktion - affald og emissioner. Denne del af kredsløbet beskrives i modelmæssig sammenhæng i afsnit 3. I det omfang naturenudfører funktion uden at tage skade, sker der ingen tilbagevirkning på økonomien. Men i det øjeblik belastningen bliver så stor, at forringelser i miljøtilstanden/årøkonomiske lukkes kredsløbet. De forskellige former for konsekvenserbeskrives afsnit 4, idet modellen fra afsnit 3 udvides med miljøets feed-back effekter på økonomien¹. Alle konsekvenser repræsenterer på den ene eller anden måde

---

1. Udover de økonomiske effekter er der en mængde andre, nemlig den betydning ændringer i miljøtilstanden på det almene velbefindende gennem vores oplevelse af forringelser i natur- og bymiljø, samt vores De tages ikke i betragtning i denne artikel, hvor kun rent økonomiske - direkte observerbare effekter inddrages.

en økonomisk omkostning og det samfundsøkonomiske problem er først og fremmest
spørgsmålet om, hvordan disse omkostninger begrænses.

3. Miljøkonsekvenser af den økonomiske aktivitet

I dette afsnit beskrives den økonomiske aktivitets miljøbelastning som sagt i en
formaliseret model. Afsnit A til D omfatter produktionssiden, mens det private forbrugs
behandles i afsnit E.

A. Emission fra produktionen

Erhvervenes udledning af affaldsstoffer afhænger af produktionens (fysiske) omfang af produktionsteknologien. Produktionsteknologien kan, m.h.p. emissionsrelevante inddeles i følgende 4 faktorer: (1) Erhvervets inputforbrug, (2) Genindvinding, Procesteknologiske forhold, dvs. forbrændingsforhold som kedelstørrelse temperatur, hjælpestoffer, procesintegreret rensning, mv. og endelig (4) Endof-line Udviklingen i de fire faktorer afhænger især af to komponenter, nemlig i de økonomiske variable og i den miljøpolitiske lovgivning. I det omfang er en funktion af økonomiske variable som output, de relative priser, produktivitet mv. kan de beskrives ved en traditionel økonomisk produktionsfunktion, og det er i disse tilfælde muligt at analysere effekten af økonomiske styringsmidler som f.eks. afgifter på emissionsbærende inputs. Men såfremt en lovgivning baseret på administrativt grundlag har været styrende, kan de gældende sammenhænge ikke beskrives hjælp af den økonomiske teori.

Punkt (1) ovenfor - inputforbruget - er som følge af producenternes omkostningsminimerende givet af de relative priser og inputspecifikke produktiviteter, og kan derfor beskrives ved den traditionelle teori om producentadfærd. I de tilfælde punkt (2) - genindvinding af et materialeinput - er en følge af ændringer i de relative priser, dvs., det kan betale sig for producenterne at investere i mere kapital eller arbejdskraft at spare materialer, kan denne faktor beskrives på samme måde. Er det derimod en følge af et lovmæssigt påbud, kan ændringen kun inddrages som en eksogen - produktionsfunktionen kan ikke i sig selv forklare ændringen.

Dette gælder også for punkt (3) og (4), rensning og procesteknologiske forhold. Udviklingen disse faktorer kan ikke forklares ved økonomiske variable, simpelthen fordi ikke har været tradition for økonomisk styring på miljøområdet. I de følgende tre afsnit diskuteres hvordan man i praksis bedst forklarer emissionen, dels ved økonomiske dels ved eksogene justeringer.

B. Sammenhængen mellem inputforbrug og miljøbelastning

Emissionerne afhænger først og fremmest af inputforbruget, hvorfor det selvsagt er
nødvendigt at produktionsfunktionerne beskriver dette. De traditionelle analyser med

makroøkonomiske miljømodeller (Jf. bl.a. Gørling (1988), Førsund (1985)) lader imidlertidemissionerne af outputmængden, hvilket indebærer at de vil vokse med denne, uanset produktionsteknologien. Dvs., ligegyldigt om væksten i output hidrørerfra øget kapital- eller arbejdskraftindsats eller en øget materialeintensitet, vil emissionerne vokse med samme rate. I forhold til disse modeller er det derfor påkrævetat den økonomiske vækst i de dele, der har betydning for emissionerne,og der ikke har det, og samtidig lade emissionerne afhænge af de emissionsbærendeinputs. efter hvilke inputs, der fokuseres på, vil den del afvæksten, der har betydning for udledningerne, blive udskilt. Såfremt modellen kan beskrive producenternesforbrug de relevante inputs vil den samtidig kunne beskrive ændringer i emissionernesom af substitution mellem materialeinputs indbyrdes og mellem materialerog Dette gælder også ændringer i fast affald, der i langt højere grad er proportional med materialeinputtene end med output. Hvis prisen på nictienaiei ei høj nok, vil affald^kJDclscn søges reduceret veH en p^et indsats af andre inputs.

C. Aggregeringsniveauet

Aggregeringsniveauet for både varer og erhverv er en central modelegenskab. Aggregeringen varer er bestemmende for den måde, hvorpå emissionerne forbindes til inputtene, dvs. hvorvidt der fokuseres på den samlede materialeinputmængde i et givet erhverv eller på enkelte centrale vare- eller materialegrupper. Det samlede materialeforbrug først og fremmest en indikator på affaldsmængden og emissionerne for i øvrigt given teknologi. Men i det omfang det er sammensætningen af materialerne, der er det centrale, bør man disaggregere og udskille de relevante varegrupper. Såfremt en bestemt varegruppe er bærer af bestemte emissions- eller affaldsproblemer skal efterspørgslen netop dette input specificeres².

Det er i de fleste tilfælde nødvendigt også sektormæssigt at arbejde med en vis disaggregering.Det
at emissionen for samme input ofte varierer fra erhverv til erhverv,idet
brug af det emissionsbærende input er forskellig. I dette tilfælde

---

2. På samme måde er det relevant at bestemme efterspørgslen efter de varegrupper, der indikerer forbruget af naturressourcer. De økonomiske erhvervs brug af naturressourcer som input i produktionen kan modelmæssigt i en produktionsfunktion på linie med forbruget af andre inputs, dvs. afhængigt af prisen på ressourcen relativt til andre inputpriser. I de makroøkonomiske miljømodeller kan ressourcerne analyseres helt traditionelt, idet de analyseres m.h.p. at beskrive samspillet mellem forbrugets størrelse, udtømningsgraden og pris- og mængdeforskydninger på makroplan. Teorien fortæller os, at efterhånden som vi nærmer os udtømningsgrænsen, vil det relative prisforhold stige, dels vil føre til faldende anvendelse, dels vil gøre det profitabelt at benytte et substituerbart input produktionen. Det interessante ved at indarbejde naturressourcer, er netop samspillet mellem udtrækket, gives i modellen, og ændringer i beholdningen, der gives ved at koble modellen til naturressourceregnskaber.

må man derfor estimere koefficienten for et givet erhverv på så detaljeret niveau, at man med rimelighed kan generalisere over procesteknologiske og rensningsmæssige forhold. På denne måde vil en tilstrækkelig høj disaggregering reducere usikkerhed fra ændringer i disse to faktorer.

D. Eksogene indgreb i modelkørsler - lovgivning og holdninger

I de traditionelle neoklassiske modeller er det muligt at analysere inputsammensætningens på ændringer i relative inputproduktiviteter og -priser. Som sagt virker også andre variable ind på både inputforbrugets sammensætning og emissionsog således at det er nødvendigt at foretage eksogene indgreb i relationerne, udtryk for ændringer i disse variable. En af de eksogene faktorer er som omtalt miljøpolitikken. Den har været præget af mængdestyring af emissioner og emissionsbærende der i disse tilfælde udvikler sig uafhængigt af økonomiske variable. faktorer kan være ændringer i forbrugernes præferencer som følge af stigende der kan føre til renere produktion. I mange tilfælde følger disse faktorer en gradvis udvikling, og kan derfor med fordel beskrives ved indlægning af trends eller lags i produktionsfunktionen. Er der omvendt tale om pludselige miljøpolitiske med et regulært skift i teknologien som følge, må modellen tilføres yderligere information. En måde at gøre dette på er at iagttage de største og mest betydelige indenfor de relevante erhverv, og simpelthen indlægge deres ændringer som eksogene skift. I alle de nævnte tilfælde skal modellen på brugersiden være udformet, så der er mulighed for at gribe ind og foretage de kvantitative ndringer de relevante variable. Der skal med andre ord være et antal håndtag, der muliggør af informationer uden for modellen i kørslerne, således at de eksogene ændringer i lovgivning, adfærdsmønstre og teknologi kan indarbejdes.

E. Emission fra forbrug

Forbrugssiden er på mange måder helt parallel til produktionssiden. Det drejer sig også her om at udskille de varegrupper, der har betydning for miljøbelastningen, og særskilt beskrive efterspørgslen efter dem. Traditionelt beskrives vareforbruget som afhængigt af de relative prisforhold varegrupperne imellem, af indkomst, af vanedannendeeffekter givet forbrugernes præferencer, og ikke-økonomiske forklarende variable inddrages sjældent. Forbrugernes præferencer er imidlertid muligvis ændrede de senere år, idet varens miljøbelastende egenskaber kan være et kriterium i vareudvælgelsen.Overgang renere varer kan have fulgt en stigende trend i takt med at disseprodukter taget markedsandele og genbrugsideologien er slået igennem. En sådantrend lægges ind, men spørgsmålet er, om udviklingen stagnerer eller ligefrem vender. Modellen kan ikke give svaret på disse adfærds- og holdningsændringer, men må - som det var tilfældet på produktionssiden - tilføres eksogen information for at

kunne ramme udviklingen. Da forbrugssiden således rummer samme problemstillingersom
skal den ikke behandles nærmere i denne artikel.

Opstilling af modellen

Det samlede produktionssystem for en given sektor kan eksempelvis se ud som vist nedenfor³. Inputtene er indbyrdes substituerbare i hver funktion, men ligger herefter fast i et aggregat, der på højere niveau kan substituere med andre aggregater. For det økonomiske system (relation (øl) til (øl)) er fortolkningen følgende: (øl) er produktionsværdien som funktion af alle inputaggregater på øverste niveau. På næste niveau gives inputaggregaternes fordeling på inputs. (ø2) er værditilvæksten Y som funktion af arbejdskraft L og kapitalindsats K, (ø3) er materialeforbruget M som funktion af fire inputs, herunder to materialetyper (M_{ og M₂), en ikke-fornybar ressource R_h og en fornybar R₂. (ø4) er energiforbruget E fordelt på to energiarter E_x og E₂, og endelig er Cøs) forbruget af transportydelser T som funktion af to transporttyper T_] og T₂. Relation på nederste niveau beskriver transporttype 7ys brug af de to energiinputs.

Emission og affaldsskabelse beskrives i relation (el) til (e4). Ligning (el) er en given e_{ som funktion af erhvervenes direkte brug af de to energiarter og af transportaktiviteternes energiforbrug. (e2) giver emissionstypen e2e₂ som funktion af brugen af materialeinputtet M_x og ressourcerne R_x og R₂. (e3) er en affaldsart Wj som funktion af materialeinputtet M_x. Endelig er (e4) emission af e 4e₄ i forbindelse med behandling affaldstype w_{.⁴

Økonomisk produktion

---

3. Der er tale om en del-model, der i princippet kan kobles til alle traditionelle former for makromodeller (efter passende justeringer) - bemærk derfor, at modellen ikke er lukket. Opbygningen er først og fremmest valgt for at illustrere hvorledes et varemæssigt disaggreret system kan udformes for en given sektor. Der er tale om et omfattende system, der vil indebære et meget stort modeludviklings- og estimationsarbejde, særlig emissionsdelen. Det vil derfor i første omgang være fornuftigt at gøre sig klart hvilke miljøproblemer der er de mest centrale, og herefter koncentrere modeludbygningen på disse områder. Af estimationstekniske er systemet nested, med de nødvendige antagelser om homothesitet og separabilitet.

4. Modellen kunne ydermere udvides med et ressourceregnskab, hvor ligningerne (rj) og (r₂) er relationer, der angiver hvor stor ændringen af beholdningerne er i en given periode. (ri) Nx =- /?, (r₂) N2N₂ = g(N₂, R₂), g'_R2 <0 R\ og R2R₂ angiver strømme, dvs. det udtræk der foretages i en periode, mens N\ og N2N₂ er ændringen i beholdningen ressourcerne i løbet af en given periode. For den udtømmelige ressource R\ er ændringen blot lig udtaget. For den fornybare afhænger ændringen også afvæksten i den biologiske population, der helt generelt at afhænge af populationens størrelse N₂. Funktion g's afledede med hensyn til R2R₂ er negativ, idet større udtag vil føre til lavere tilvækst i beholdningen.

Emission og affaldsskabelse:

Den opstillede model er et godt grundlag for analyse af vækst og strukturforskydninger økonomien og de heraf afledte miljøkonsekvenser. Beskrivelsen af strukturforskydningerne vigtige af to grunde: Dels fordi modsætningsforholdet mellem økonomisk vækst og miljøkvalitet beskrives, og det illustreres, hvorledes miljøbelastningen produceret enhed - indenfor visse grænser kan reduceres. Og dels fordi de trade-off's, der eksisterer mellem forskellige typer miljøbelastning, afdækkes. Hvert input hver sektor er jo bærer af hver sin form for emission eller ressourcetræk, og ofte vil man være tvunget til at intensivere en form for miljøbelastning for at reducere en anden. muliggør med andre ord en samlet beskrivelse af samfundsøkonomiske og miljømæssige forskydninger som følge af alternative politiske tiltag.

4. Økonomiske konsekvenser af ændringer i miljøtilstanden

I dette kapitel fokuseres på miljøtilstandens påvirkning af produktionen. Afsnit A
handler om den forringelse af inputkvaliteten, forureningen medfører, mens der i afsnit
inddrages den tilpasning, der sker i det økonomiske system.

A. Miljøtilstand og produktivitet

Generelt gælder det, at forureningens skadevirkninger samfundsmæssigt kommer til udtryk på 3 måder: (1) reduktion i udbuddet af inputtene, (2) reduktion i produktiviteten inputtene og (3) negativ indvirkning på forbrugernes nytte af naturoplevelser, dvs. faldende nytte af hvad man kunne kalde forbrug af miljøgoder. Som nævnt i indledningen der i denne artikel bort fra ikke-økonomiske effekter. Da (3) kan antages ikke at have betydning for forbrugernes økonomiske adfærd, betragtes kun (1) og (2).

(1) er de tilfælde, hvor inputtet er en biologisk population, f.eks. skove eller fiskebestande. fører forurening til øget sygdom og dødelighed og reducerer på denne måde den tilgængelige mængde af inputtet. Denne effekt beskrives bedst, når makromodellen med et naturressourceregnskab. Tilfælde (2) er dels stoffer og materialer - organiske eller uorganiske - dels produktionsfaktorer som jord, havet eller hvor effekten på den ene eller anden måde altid vil være en forringelse inputtets kvalitet.

Tilfælde (2) kan sættes ind i en modelsammenhæng på følgende vis: Såfremt q, r, u og v angiver de faktorspecifikke produktivitetsændringer (for henholdsvis kapital, arbejdskraft,energi materialer), vil skadeseffekten s indvirke på denne. De antages derudover at vokse med konstante rater, således at f.eks. q = q (E_K(0)e^zt, s), hvor q er den samlede produktivitetsændring for kapitalapparatet K, som dels er en funktion af

de teknologiske fremskridt, der vokser eksponentielt med raten z, og dels er en faldendefunktion skadesniveauet s. Skadesniveauet skal opfattes som en tilstandsvariabel (f.eks. koncentration af forskellige stoffer i recipienten) og dens effekt på produktivitetenkan ved hjælp af en såkaldt dose-response funktion, der kvantificerer effekten af en given påvirkning på et input.

Det skal understreges, at modellen blot er en udbygning af den i kapitel 2 opstillede del-model. For at holde den udvidede del-model på et rimeligt overskueligt niveau opereres kun med inputtene K, L, E og Mpå eet niveau. Ligeledes opereres kun med to emissionstyper, de energirelaterede e_{ og de materialerelaterede e₂. Samtidig antages at kun kapital- og arbejdsprodukti vi teten forringes som følge af emissionerne.

Økonomisk produktion:

Emission:

Skades- og produktivitetseffekter:

(si) viser skadesnivauet som funktion af emissionsniveauet og skadesomfanget i
forrige periode sM og (s2) faktorproduktivitetsændringerne som funktion af skadeseffekten
de teknologiske fremskridt.

B. Tilpasning og produktivitet

Simultant til skadeseffekterne sker der løbende tilpasninger, hvor igennem der søges eller udbedring af skaderne. Det er i denne forbindelse hensigtsmæssigt at skelne mellem den tilpasning, der indebærer en egentlig forebyggelse og den tilpasning, er en reaktion efter at skaden er sket. Den førstnævnte art, som kunne kaldes ex-ante tilpasning, er f.eks. rensning eller renere produktion. Den anden type er expost dvs. beskyttelsesforanstaltninger eller ændringer i den økonomiske vareefterspørgsel. Beskyttelsesforanstaltningerne er eksempelvis skadesudbedring, hvor det forøges at bringe recipienten eller de beskadigede inputs tilbage til udgangspunktet. rensning og beskyttelsesforanstaltninger kræver udbygning af modellen, ændringerne i vareefterspørgslen på produktionssiden beskrives gennem den eksisterende produktionsfunktion og producentens profitmaksimerende adfærd. Inputsammensætningen vil ændre sig, fordi produktiviteten af det forurenende input vil være forringet. Det er derfor fordelagtigt at benytte relativt mere af de øvrige inputs til givne priser.

Systemet kan se ud som vist nedenfor. Ex-ante tilpasningen a" optræder i relation (e\") og (e 2"), idet den reducerer mængden af emissioner. Den er modelmæssigt antaget kunne beskrives ved en rensningsfunktion, analog til de økonomiske produktionsfunktioner. produceres reduktion af emissioner og inputtene antages at være kapital og arbejdskraft. Ex-post tilpasningen (beskyttelsesforanstaltningerne) a^p beskrives i en produktionsfunktion for sig, der benytter indsats af de to produktionsfaktorer, en materialeindsats. Den kan både optræde i relation (si"), hvor den reducerer skadesomfanget, og i (s2"), hvor den forhøjer produktaktiviten. Der ses for enkelthedens skyld bort fra miljøbeskadigelser som følge af tilpasningsaktiviteter.

Økonomisk produktion:

Emission:

Skades- og produktivitetseffekter:

Modellens anvendelsesmæssige muligheder er nu udvidet, idet der er åbnet op for mere normativt orienterede analyser. Det samfundsmæssigt mest relevante problem må i denne model være at finde den optimale fordeling af samfundets ressourcer, altså fordelingen af arbejdskraft, kapital mv. mellem de almindelige økonomiske og de tilpassende Den optimale fordeling afhænger af hvor stor effekt på produktiviteten i skadeseffekten og tilpasningen har i forhold til hinanden. De teknologiske vil med tiden ændre kurvernes form og dermed optimumspunktet. Det er således klart at der over tid er tale om en slags kapløb mellem de teknologiske fremskridt og miljøforringelserne -jo større de teknologiske skift bliver, desto mindre vil de miljømæssige begrænsningers relative betydning blive. Man må gøre sig klart, at en kvantitativ vurdering af både emissioner fra de forskellige aktiviteter, skadesomfanget, og den endelige produktivitetsforringelse er forbundet med meget store vanskeligheder. Ovenstående skal opfattes som et forslag til, hvorledes miljøeffekterne systematiseres, såfremt alle nødvendige oplysninger foreligger. Estimationen dels blive problematisk p.g.a.. utilstrækkeligt datagrundlag, dels p.g.a.. modellens karakter. Den miljøpolitiske relevans vil ofte kræve et lavt aggregeringsniveau, det må aldrig blive så lavt, at de opstillede sammenhænge ikke udviser parameterstabilitet. Visse dele af modellen er dog afprøvet i empirisk sammenhæng. kortfattet gennemgang af disse studier kan findes i Wier (1993).

5. Modellernes anvendelse til konsekvensvurdering af politiske indgreb

I dette sidste afsnit afrundes diskussionen om makromodellens anvendelsesmuligheder
miljøpolitisk sammenhæng med en kort diskussion af valg af modeltyper.

Mens miljøeffekten modelmæssigt er givet ud fra de teknologisk bestemte emissionsforhold de naturvidenskabeligt fastlagte sprednings- og dose-response funktioner, de økonomiske konsekvenser i høj grad af modellens økonomiskteoretiske På mikroniveau søger både producenter og forbrugere at tilpasse sig de ændrede betingelser gennem substitution. Substitutionen foranlediger nye ligevægtsmængder priser på makroplan, men de endelige resultater af disse forskydninger i høj grad afhænge af hvilken type makroøkonomisk model, del-modellen kobles på. Der er især to antagelser, der har afgørende betydning, nemlig (1) antagelser faktormarkederne og (2) antagelser om de teknologiske fremskridt.

ad (1): De fleste hidtidige beregninger af miljøpolitiske indgreb i makromodeller resiuieiei i en stoii^ dLr mindre okonor^isV omkostning (Jfr. f.eks. Brendemoen (1991), Proost (1991), Manne (1990)). Dette facit afhænger som sagt afgørende af den anvendte modeltype - en generel ligevægtsmodel - og dennes egenskaber. I praksis fremkommer det samfundsøkonomiske tab oftest som en forbrugsnedgang p.g.a.. tilpasningsaktiviteternes afknappe ressourcer. Både øgede rensmngsaktiviteter substitution bort fra et afgiftsbelagt emissionsbærende input indebærer øget efterspørgsel efter produktionsfaktorerne. I de Keynesiansk inspirerede makromodeller rigeligt faktorudbud er der derimod plads til den øgede faktorefterspørgsel. kan derfor vise sig gunstig - en øget ressourceanvendelse vil jo blot sætte en multiplikator effekt i gang. Makromodellernes resultater afhænger således af de bagvedliggende antagelser. Det mest interessante resultat er dog heller ikke nødvendigvis størrelsen af en fremtidig forbrugsnedgang, men i ligeså høj grad den information om miljøkonsekvenser af vare- og erhvervsmæssige forskydninger, indeholder.

ad (2): De modeltyper, der er beskrevet i denne artikel behandler grundlæggende vareproducerende økonomisk aktivitet og bevarelse af miljøet som uforenelige modsætninger. og de teknologiske fremskridt opbløder denne modsætning. Særlig de teknologiske fremskridt fremstår som en forløsende faktor, fordi deres miljøforbedrende egenskab opnås uden omkostninger: i modellen optræder de simpelthen som et skift til lavere inputforbrug og dermed mindre miljøbelastning per produceret enhed. Den teknologiske udvikling påvirker gennem denne ændring samfundet på to måder: dels formindsker den miljøproblemerne, dels forskyder den samfundets optimumspunkt, dvs. den optimale fordeling af ressourcerne.

Desværre kan den økonomiske teori, der anvendes i empiriske modeller, kun i ringe
omfang beskrive udviklingen i teknologien endogent, selvom den er særdeles afgørendefor

deforforklaringen af økonomisk vækst³. Man kan sige, at det væsentligste problem er at beskrive de muligheder fremtiden byder i form af kommende innovationer og evolutionerpå vis. Denne artikels modeller egner sig bedst til at beskrive de begrænsninger vi vil opleve ved vores økonomiske færdens nedslidning af naturen.

6. Opsamling og konklusioner

Forringelser af naturtilstanden påvirker os på to måder, nemlig gennem vores ikkematerielle vores materielle livskvalitet. I denne artikel er der fokuseret på sidste faktor, idet det er forsøgt at indarbejde den i en traditionel makroøkonomisk modelsammenhæng. står klart, at der eksisterer et trade-off på to planer: dels på overordnet mellem økonomisk vækst og miljøforringelser over en bred kam, og dels mellem forskellige former for miljøbelastning. De forskellige former er afhængige af sammensætningen af den økonomiske vækst og kan modelmæssigt kun illustreres ved tilstrækkelig disaggregering af sektor- og varegrupper.

De empiriske modellers største relevans ligger netop i beskrivelsen af disse tradeoffs. samfundsøkonomiske problemstilling kan koges ned til at finde den optimale dvs. hvilke strukturforskydninger, der mindsker miljøbelastningen, med at vores krav om økonomisk velstand indfries. Det økonomiske systems egenskaber kan ændres på to måder, nemlig ved ændringer i sammensætningen af aktiviteter eller ved ændringer i aktiviteternes produktionsmåde. I det første tilfælde ændres outputsammensætningen, dvs. efterspørgslen drejes henimod der er mindre miljøbelastende i såvel produktionsmæssig som forbrugsmæssig og henimod forskellige former for tilpasningsaktiviteter. I det andet tilfælde ændres inputsammensætningen for en given vare, dvs. de miljøbelastende inputs så vidt muligt ud. Alle forskydningerne er underlagt økonomiske og teknologiske begrænsninger, og kan kun finde sted inden for disse begrænsningers rammer. De makroøkonomiske modeller kan sætte tal på de parametre og andre variable, beskriver mulighederne og kan gennem sine årsags-virknings sammenhænge illustrere hvilke økonomiske håndtag der skal drejes på.

---

5. Drivkræfterne i de traditionelle vækstmodeller er eksogent givne teknologiske fremskridt, befolkningstilvækst opsparingsadfærden. Økonomiske modeller, der søger mere nuancerede forklaringer på vækstrater, traditionelt fokuseret på indlæringseffekter og arbejdsdeling og fra slutningen af 80'erne på forsknings og udviklingsindsatsen. Den empiriske anvendelse af disse modeltyper er imidlertid problematisk, først og fremmest fordi de nævnte faktorer er vanskelige at afgrænse og kvantificere.

Litteratur:

Brendemoen, Anne m.fl. 1991. A Climate Convention and the Norwegian Economy: A CGE Assessment, Paper presented at the second EAERE conference, June 1991.

Førsund, Finn. 1985. Input-Output Models, National Economic Models, and the Environment. Handbook af Natural Resource and Energy Economics, red. Kneese & Sweeney, North Holland.

Gørling, Anders. 1988. Ekonomisk Tillvcext
och Miljø. Ekonomiske Studier, Handelshögskolan
Gøteborgs Universitet.

Manne, A.S., and Richels, R.G. 1990. CO-2 emissions reductions: an Economic Cost Analysis for the USA. The Energy Journal, 11,1990.

Proost, S. m.fl. 1991. A General Equilibrium Analysis of a National Carbon Tax. Paper for the Second EAERE Conference, June 1991.

Wier, M. 1993. Makroøkonomiske miljømodeller,
rapport fra DMU nr. 83,
Danmarks Miljøundersøgelser.