Resumé

SUMMARY: The theme is the leading role of the supply side of a market economy. Supply based on expectations which are supposed to be of a common sense nature. The innovative supply is in a non-Schumpeterian way the force behind economic fluctuations growth phases. Three factors constraining the innovative supply are discussed. number of results are shown by a model including a novel consumption function.

1. Indledning: Udbudsledet økonomi

Et sigende træk ved generelle økonomiske teorier er, hvilken relativ rolle efterspørgselssiden, udbudssiden tillægges. I neoklassisk teori - specielt i den walraske - er efterspørgselssiden dominerende. Hos klassikerne er udbudssiden den teoretisk mest udbyggede, ligesom magten i økonomien - med passende respekt for Smith's usynlige hånd - hovedsagelig ligger på udbudssiden. Keynesiansk teori er i lærebogsudgaven af efterspørgselssiden.

I den institutionelt orienterede teori, der gennem 100 år har konkurreret med neoklassisk har udbudssiden gennemgående været dominerende. Galbraith's revised sequence er modbegrebet til den forbrugersuverænitet, som neoklassikerne og før dem Smith hævdede.

Økonomiske teorier tillægger således skiftende relative roller til efterspørgselssiden
og udbudssiden af økonomien.

Nærværende artikel bygger på den tese, at initiativet i en (moderne) markedsøkonomi udpræget grad ligger på udbudssiden. Efterspørgerne reagerer på udbudet og accepterer hvad som helst, men udspillet og en væsentlig del af magten over det økonomiske udviklingsforløb ligger på udbudssiden. Udbudssiden er ledende i den økonomiske proces.

Denne opfattelse af en udbudsledet økonomi har lidet at gøre med »udbudsøkonomi«i betydning, ordet har været brugt fra 1970erne og fremover blandt andet i forbindelsemed økonomiske politik. Udbudsøkonomi i den forstand har som begrebsmæssigt udgangspunkt en neoklassisk ligevægtstilstand, der er forvredetaf af arbejds- og kapitalindkomst samt af begrænsende fagforeningsbestemteog

eningsbestemteogstatsbestemte regler. Fjernes disse forvridninger vil arbejdsudbudet og kapitaludbudet vokse og ligevægtsindkomsten forøges. Udbudsøkonomi i denne forstander variant af neoklassisk tankegang og tillægger ikke udbudssiden en specielt ledende rolle.

Tesen om, at initiativerne i en (moderne) markedsøkonomi tages på udbudssiden, har, som konsekvens, at forventningsdannelsen hos udbyderne bliver et vigtigt teoretisk Forventningerne er i sagens natur fremadrettede og sker på grundlag af de informationer og den forståelse af sammenhænge, som virksomhederne har.

I den nyere makroteori har begrebet rationelle forventninger faet en prominent placering. lider imidlertid - som det vil blive påvist i afsnit 4 - af begrebsmæssig Derfor erstattes rationelle forventninger af en mere ligefrem og jordnær - og af begrebet common-sense forventninger.

Noter: Udtrykket forbrugersuverænitet dukker først frem i 1930erne og 40ernes
diskussion om plan contra marked. Se Hurt (1940). Modbegrebet »the revised sequence«
i Galbraith (1967) kap. 19.

2. To former for udbudsinitiativer - og konsekvensen for makroforbrugsfunktionen

Det er makroøkonomis karakter, at et systems tilstand og sammenhænge beskrives
på et aggregeret og dermed summarisk niveau. På dette summariske niveau antager vi,
at der findes to adskilte former for udbudsinitiativer:

(a) Virksomhederne har basisaktiviteter, som vedrører produkter og ydelser, som er etableret i efterspørgselssidens behovsmønster. Udbudsinitiativet består i, at iværksætte fortsat produktion med henblik på efterfølgende afsætning. Efterspørgslen ændres med konjunkturerne. Virksomhederne må beslutte produktionen på grundlag af en forventet, ikke kendt efterspørgsel. Der anvendes følgende symboler:

yb, er produktion/indkomst i periode t, realt målt, i forbindelse med basisaktiviteterne.
t+x er det heraf følgende udbud, realt målt, i perioden efter.

(b) Virksomhederne gennemfører herudover innovative aktiviteter, som vedrører
produkter og ydelser, der hidtil ikke har været indplaceret i efterspørgselssidens behovsmønster.

yn, er produktion/indkomst, ligeledes realt målt, i forbindelse med de innovative initiativer.
i er et heraf følgende udbud i perioden efter.

Virksomhedernes beslutninger om innovative initiativer må tages på grundlag af forventningerom for indplacering i efterspørgselssidens behovsmønster. På det individuelle virksomhedsniveau er udfaldet af en innovation usikkert. På makroplankan vælge at betragte denne usikkerhed som inkluderet i produktionsomkostningerneog realværdien af det udbud, der faktisk indplaceres i efterspørgselsmønstret.Vi derfor indledningsvis antage, at det besluttede innovative udbud sn_t+,

faktisk bliver indplaceret i efterspørgselsmønstret og dermed afsat. Med denne antagelse,som
i afsnit 4, fremhæves tesen om, at initiativet ligger på udbudssiden.

Hvilke konsekvenser far dette for makroforbrugsfunktionen? Det innovative udbud sn,+i indplaceres i forbrugsmønstret i konkurrence både med forbrugernes efterspørgsel basisprodukter og med forbrugernes opsparing i finansielle fordringer. På kort sigt kan man antage, at opsparingen måske er mere fleksibel end basisefterspørgslen. Vi kan derfor postulere følgende makroforbrugsfunktion, hvis konstanter er betegnet med græske bogstaver:

(1)

Det specielle ved (1) er leddet 0• snt+x, som betegner den del af det innovative udbud,
ved indtrængningen på kort sigt fortrænger opsparing.

Med et taleksempel kan (1) se ud som følger:

(2)

Det innovative udbud på 200 skaber via indkomstvirkningen et forbrug på 120 og
via opsparingsfortrængningen et forbrug på 100.

Med hensyn til udviklingen af Tover tiden kan vi antage, at

(3)

Hvor B• snt+{ i (1) er en korttidseffekt, er r• snt+{ i (3) en varig virkning af det innovative
r antages at være langt mindre end 6. Det følger af (3), at

(4)

Som bekendt er det et »stylized fact«, at den gennemsnitlige makroforbrugskvote
c/y på langt sigt er nogenlunde konstant.

Vi ser på et udviklingsforløb, hvor sn vokser med en konstant positiv vækstrate a-1.
Derfor er

(5)

(4) og (5) følger, at på langt sigt er

(6)

I afsnit 6.3 anvendes (5) og (6) til at vise, at den gennemsnitlige forbrugskvote under
bestemte betingelser er konstant over tiden.

3. Det innovative udbudsinitiativ - tre begrænsninger

Når det innovative udbud er blevet indplaceret i efterspørgselsstrukturen overgår de innovative produkter og ydelser til økonomiens basisaktiviteter. Hvis der skal kunne komme en stadig strøm af innovativt udbud, må virksomhederne have en pool af projektmuligheder øse af. Denne pool er den første af de tre begrænsninger på det innovative

(a) Poolen af potentielle projekter, PPP Denne pool er en mængde, hvis elementer er mulige udbudsinitiativer. Disse projekter skal være teknologisk gennemførlige og have den egenskab, at udbudet kan indplaceres i efterspørgselsstrukturen til priser, der (den individuelle risiko medregnet) mindst kan dække omkostningerne. Dvs. det skal være muligt at etablere en effektiv (dvs. betalingsvillig) plads i efterspørgselsstrukturen i den forstand allerede Adam Smith brugte udtrykket effektiv efterspørgsel.

Over tiden udvikles teknologien, efterspørgselsstrukturen ændres, økonomien vokser og der sker strukturskift i de relative priser. Alle disse forhold medfører en fornyelse af projektpoolen. På et bestemt tidspunkt indebærer projektpoolen på virksomhedernes projektvalg. I forskellige faser af udviklingen af teknologi og efterspørgselsstruktur vil projektudvalget være mere eller mindre rigt. Derimod er projektpoolen uudtømmelig i den forstand, at den ikke kan udtømmes en gang for alle. Så længe økonomien, teknologien og smagen ændres, fornyes poolen.

(b) Virksomhedernes horisont, H. Horisonten er en operator, som indkredser virksomhedernes udbudsinitiativer. Virksomhederne har et begrænset interessefelt, begrænset kompetence og en begrænset organisatorisk kapacitet. Den enkelte virksomheds horisont-operator indkredser det eller de projekter, virksomheden gennemfører.

(c) Det finansielle råderum, F. For at gennemføre et projekt af en vis størrelse må en virksomhed have et finansielt råderum af en passende størrelse. Nødvendigheden heraf forstærkes af den betydelige risiko, der for den individuelle virksomhed er ved innovative Virksomhedens finansielle råderum er bestemt af egenkapitalen med supplerende En del af det finansielle råderum beslaglægges af basisaktiviteterne. det følgende betegner F nettoråderummet for innovative initiativer.

Det aggregerede innovative udbud kan herefter betragtes som en funktion

(7)

Der er en positiv sammenhæng mellem hver af de tre variable PPP, H, F og sn. En
større rigdom af projektmuligheder, f.eks. i kraft af nye teknologiske muligheder, giver

større sn. Videre horisonter, f.eks. i kraft af flere virksomheder, giver større sn. Antallet
af aktive kapitalister og disses organisatoriske kapacitet er derfor af stor vigtighed for
det innovative udbud.

På kort sigt er det finansielle råderum F det mest variable. Vi skal derfor give en
mere specifik beskrivelse af F's virkemåde.

Vi betragter en repræsentativ virksomhed. lait er der jjl virksomheder. Den repræsentative virksomhed har det finansielle råderum/ som vi vælger at definere måle, således at/bliver lig det maksimale innovative udbud,/tillader./bliver som følge af denne målemetode en real variabel.

På grund af de to andre begrænsninger vil det udbud, virksomheden iværksætter,
typisk være mindre end/ Lad g betegne størrelsen af det gennemførte udbudsinitiativ,
som kan bestå af flere projekter.

Den selvstændige, begrænsende virkning af PPP og H gør sig gældende med voksende
for voksende g. Med et vist tab af generalitet kan dette illustreres ved i
intervallet 0 < g </at tildele g en eksponentiel sandsynlighedstæthed (p-e'vz.

Der tillægges g = 0 en punktsandsynlighed, således at sandsynligheden for 0 < g <f
bliver lig 1.

Den repræsentative virksomhed vil herefter udbyde

(8)

For/—> oo går udbudet mod \/<p, som er det innovative udbud uden finansiel begrænsning.
sker ved multiplikation med antal virksomheder jx

(9)

Det aggregerede innovative udbud uden finansiel begrænsning betegnes

(10)

Idet n(PPP, H) inde i formlen kort skrives n fas af (9)

(11)

Uden finansiel begrænsning bliver sn = n(PPP, H), dvs. afhænger alene af de to
andre begrænsninger. Med aftagende finansielt råderum bliver sn reduceret.

Det finansielle råderum F er i denne teori en central makroøkonomisk variabel. Den
vil kunne præciseres og måles empirisk lige så vel som f.eks. makrovariablen penge er
blevet.

F påvirkes af driftsgevinster og kapitalgevinster. Pengepolitik kan påvirke F via kursændringer og via ændrede muligheder for at supplere egenkapitalen med lån. I USA efter 1929 blev virksomhedernes finansielle råderum drastisk reduceret som følge af kursfald, og som følge af manglende supplerende lånemuligheder på grund af bankkrisen. kom, at de mange virksomhedskrak drastisk indskrænkede horisonten H.

Noter: Innovationsbegrænsningerne ovenfor er af rutinekarakter; dette er et ikke-
Schumpeteriansk synspunkt mere på linie med Penrose (1959). Sammenhængen mellem
og økonomiske vækstfaser er behandlet af Freeman (1982).

4. Forventningsdannelsen - common-sense forventninger

I afsnit 2 blev de to former for udbudsinitiativer introduceret - vedrørende basisaktiviteter vedrørende det innovative udbud. Vedrørende begge udbudsformer er forventningsdannelsen afgørende betydning. Vedrørende basisaktiviteterne skal virksomhederne den kommende efterspørgsel. Vedrørende de innovative aktiviteter virksomhederne kunne forudsige om et innovativt udbud kvalitativt vil kunne indplaceres i efterspørgselsmønstret og på hvilket kvantitativt niveau.

Med hensyn til forventningsdannelse er begrebet rationelle forventninger i løbet af
et par tiår blevet et prominent begreb. Rationelle forventninger dækker dels over et løsningsbegreb,
over begrundelser for dette løsningsbegreb.

I modelsammenhæng er rationelle forventninger et løsningsbegreb, som indebærer,
at man sætter forventede størrelser lig de faktiske på nær en eventuel usystematisk afvigelse.

Ifølge den mest generelle begrundelse for dette løsningsbegreb har økonomiens rationelle opbygget en viden om alle systematiske sammenhænge i økonomien. Bortset fra en usystematisk, stokastisk afvigelse vil agenternes forventninger vise sig at være korrekte. Forudsætningen er, at de systematiske sammenhænge er invariable over tiden.

Det er i denne forbindelse, at rationelle forventninger lider af begrebsmæssig inkonsistens.
er inkonsistens mellem rationalitet og forudsigelighed.

Det antages, at aktørerne ved at følge systemet frem til et vist tidspunkt, erkender de historiske, systematiske sammenhænge. Den øgede indsigt vil imidlertid fa rationelle aktører til at skifte adfærd. Det vil sige, at der fremover vil gælde nye systematiske sammenhænge. Adfærdsændringen kan tillige være udtryk for, at aktørerne som led i et indbyrdes taktisk spil ændrer adfærd for ikke at være forudsigelige. Et system, hvori der indgår rationelle aktører, er principielt uforudsigeligt.

Denne kritik er rettet mod rationelle forventninger som generelt begreb. Derimod
kan det være fuldt legitimt i en konkret modelsammenhæng at anvende et løsningsbegreb,som
at aktørernes forventninger bliver tilfredsstillet af det faktiske

forløb. Der bør imidlertid i forbindelse med den enkelte model være en konkret begrundelsefor,
hvilken måde og i hvilket omfang, aktørernes forventninger kan rammeså
I denne forbindelse vil vi bruge udtrykket common-sense forventninger.

Der bruges, navnlig i de største virksomheder, betydelige ressourcer på fremadrettet forventningsdannelse, ligesom der foregår en omfattende kommunikation vedrørende forventninger mellem virksomhederne. Forventningsdannelsen har derfor en delvis kollektiv karakter.

Virksomhederne og andre involverede benytter bl.a. økonomiske teorier. Kun teorier, er meget indarbejdede og som har en overskuelig struktur, har virkelig betydning forventningsdannelsen. Beslutningstagerne tør kun stole på teorier med common-sense

(a) De virksomheder, der udbyder økonomiens basisprodukter og -ydelser, har brug for at forudse den generelle afsætningskonjunktur. De kan antages løbende at have mulighed at følge niveauet af forberedelserne til den innovative udbudsaktivitet. Forudsat kan bruges som indikator for den kommende afsætningskonjunktur, er der et robust grundlag for forventningsdannelsen. Om dette er tilfældet ser vi på i afsnit 6.

(b) De virksomheder, der overvejer innovative udbudsprojekter, er i en mere individuel Det er en etableret iagttagelse indenfor teknologiforskningen, at der er meget stor individuel usikkerhed i forbindelse med gennemførelse af innovationer. På makroplan er denne individuelle usikkerhed et mindre problem, fordi en usikkerhed på et konstant niveau kan integreres i omkostningerne og i realværdien af det innovative udbud, der lykkes.

På makroplan skal virksomhederne kunne forudse, om det innovative udbud faktisk kan indplaceres i efterspørgselsstrukturen. Man kan tage udgangspunkt i, at de innovative løbende følger strømninger på efterspørgselssiden. Når dette suppleres antagelsen om, at det innovative udbud på makroplan indenfor visse grænser presser sig på plads i efterspørgselsstrukturen, har de innovative virksomheder set på makroniveau også et forholdsvist robust grundlag for forventningsdannelsen. Med hensyn kvantitativt niveau følger indplaceringen af innovationerne den almindelige afsætningskonjunktur. forhold til selve den kvalitative indplacering er der tale om en effekt 2. orden.

For begge former for udbud er forventningsdannelsen baseret på priser, som virksomhederne og som f.eks. udmøntes i prislister. Virksomhederne sætter prispositioner relativt til omkostningerne og relativt til andre virksomheders priser. Forventningen andre virksomheders priser kan baseres på udviklingen i egne omkostninger på kommunikation i virksomhedsmiljøet.

Forudsat det anførte grundlag for common-sense forventningsdannelsen vil det være
at bruge forventningsligevægt som løsningsbegreb.

Ved afvigelser fra forventningsligevægt forudsættes, at priserne tilpasses, så der i den enkelte periode bliver ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Der er solide empiriske for, at prisdannelsen indenfor visse grænser faktisk er meget fleksibel, i kraft af vekslende anvendelse af rabatter på listepriserne. Tendensen går i retning af mere fleksible priser, bl.a. fordi EDB-teknik reducerer de såkaldte »small menu costs«.

Afsluttende følgende generelle bemærkning om forventningsdannelse. Hvis økonomiens
ikke i et vist omfang kunne forudse udviklingen, ville en økonomi ikke
kunne fungere.

Noter: Den prominens, rationelle forventninger nyder for nærværende, fremgår af
Mankiw (1990) og Groth (1991). Den individuelle usikkerhed ved innovationer er et
stylized fact i Freeman (1974).

5. Procesinnovationer - procesinvesteringer - kapacitetsinvesteringer

Med hensyn til økonomiens investeringer vil vi antage, at de udelukkende omsættes
på et ordremarked. Vi får derfor indenfor samme periode:

(12)

di, er efterspørgslen efter investeringsgoder, som i følge ordreaftalerne stemmer overens
udbudet si,, som skaber indkomsten^/,.

Investeringsefterspørgslen har forbindelse med procesinnovationer, og med opretholdelse
tilpasning af produktionskapaciteten.

Vi vælger en forenklet beskrivelse og antager, at investeringerne i forbindelse med procesinnovationer samt opretholdelsesinvesteringerne er proportionale med produktionen, at der iværksættes kapacitetsinvesteringer proportionalt med den innovative produktion. Øvrige kapacitetsinvesteringer antages at være indeholdt i procesinvesteringerne. får derfor

(13)

6. En illustrativ model

Den følgende model samler trådene fra de forudgående afsnit. Målene er følgende: (6.1) At forklare indkomstdannelsen, dvs. bestemme^,. (6.2) At undersøge, om forventningsligevægt begrundes med common-sense forventningsdannelse. (6.3) At vise, at den gennemsnitlige forbrugskvote er konstant over tiden under bestemte betingelser. At vise baggrunden for uregelmæssige lange vækstbølger. (6.5) At påvise den prisclearede markedsligevægt, der indtræder ved manglende forventningsligevægt. (6.6) Endelig at vise baggrunden for uregelmæssige korttids konjunkturbevægelser.

6.1. Forventningsligevægt i periode t+\ indebærer, at udbudet ved de planlagte priser
sig at stemme overens med den faktiske efterspørgsel. Forventningsligevægt
indebærer derfor:

(14)

Ifølge (12) ersil+x = dit+l ogåasbt+x + snt+x = ybt + ynt og dbt+x + dnl+x = ct+x
som er bestemt af forbrugsfunktionen (1), dog nu med udvidet indkomstvariabel, fas:

(15)

Daybt + ynt +yit =y,og ynt = snt+x fas af (15) med anvendelse af (12) og (13)

(16)

6.2. Forudsat forventningsligevægt bestemmes >>, således på kort sigt af størrelsen af sn_t+x. Aktørerne kan i periode t antages at have gode indikatorer vedrørende de initiativer, fører til sn_t+x. Derfor er der et common-sense forventningsgrundlag for forventningsligevægt periode H-l.

6.3. Forudsættes det specielle udviklingsforløb, som i afsnit 2 er beskrevet med (5)
og (6), hvor snt og dermed Ft vokser jævnt med vækstraten a-\, fas af (16) med
anvendelse af (5) og (6), at>>, vokser med samme vækstrate:

(17)

Den gennemsnitlige forbrugskvote bliver med anvendelse af (1), (5) og (6) samt (17)

(18)

Forudsat et jævnt, langt vækstforløb forbliver den gennemsnitlige forbrugskvote
konstant svarende til kendte »stylized facts«.

6.4. I praksis er den økonomiske udvikling kendetegnet ved uregelmæssigt optrædende
faser med højere eller lavere vækst, og ved korte uregelmæssige konjunktursvingninger.
(16) er snt+ x den ledende variabel. Ifølge (7) i afsnit 3er

(19)

En længere højvækstperiode som i 1950erne og 60erne forudsætter en samtidig

gunstig udvikling afPPP, HogFEn længere stagnationsperiode kan omvendt skyldes
mindre gunstige forhold omkring en enkelt af de tre begrænsninger.

6.5. Såfremt der ikke opnås forventningsligevægt i periode t+\, er det i afsnit 4 forudsat,
der indtræder en prisclearet markedsligevægt. Markedsligevægten beskrives
med en modificeret udgave af (15)

(20)

Den nominelle indkomststørrelse på højresiden er deflateret med p, som er prisniveauet t+\ relativt til virksomhedernes planlagte prisniveau. Markedsligevægt opnås ved pristilpasning. Højere priser indebærer en ikke planlagt ekstra profit og dermed en finansiel overførsel fra forbrugerne. Omvendt ved prisformindskelse.

6.6. Vi ser afsluttende på mulighederne for at forklare uregelmæssige korttids konjunkturbevægelser.
(11) i afsnit (3) er

(21)

Udtrykket (21) er med et vist tab af generalitet en specifik udgave af (19). På kort sigt fluktuerer det finansielle råderum som følge af endogene stød i form af de ikke planlagte ovenfor nævnte gevinster og tab. Dertil kommer eksogene stød fra den finansielle af økonomien. Det fremgår af (21), at disse stød har størst effekt på sn og dermed i perioder med snævert finansielt råderum.

Litteratur

Freeman, C. 1974. The Economics of Industrial
Harmondsworth.

Freeman, Christopher, John Clark, Luc Soete.
1982. Unemployment and Technical Innovation.

Galbraith, J. K. 1967. The New Industrial State.

Groth, Christian. 1991. Udviklingen i nyklassisk
Nationaløkonomisk Tidsskrift
pp. 352-37'1.

Hutt, W. H. 1940. The Concept of Consumer

Sovereignty. Economic Journal 50 pp. 66-67.

Mankiw, N. Gregory. 1990. A Quick Refresher in Macroeconomics. Journal Economic Literature 1990 pp. 1645-60.

Mossin, Axel. 1991. Fra rationelle forventninger
common-sense forventninger. Økonomi
Politik (AIA pp. 30-34.

Penrose, E. T. 1959. The Theory of the
Growth of the Firm. Oxford.