Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Niels Kærgårds disputats er det første forsøg på en cliometrisk analyse af dansk makroøkonomi,og kraft af den konsekvente anvendelse af kvantitativ analyse må bogen nødvendigvis komme til at påvirke økonomisk-historisk forskning.¹ Formålet med at opstille CLEO har været at undersøge, om der findes en grundlæggende struktur i dansk økonomi gennem 100 år. Modellen giver en økonometrisk beskrivelse af økonomien,som sammenholdes med den verbale beskrivelse, der kendes fra Svend Aage Hansens og Erling Olsens bøger om dansk økonomisk historie. Kærgård konkluderer

---

1. Der er indenfor de seneste år kommet en interessant metodedebat om økonomisk historie blandt danske historikere og økonomer, se Nationaløkonomisk Tidsskrift 1991, nr. 129, nr. 3.

selv, "...at der i den danske økonomi findes en række sammenhænge, der er nogenlundestabile adskillige årtier. Der synes at være sammenhænge, der er nogenlunde uforanderlige fra 1878, hvor undersøgelserne starter, til 1981, hvortil de sidste prognoserer frem. Dette kan vanskeligt tolkes anderledes end, at store dele af den økonomiskestruktur overraskende uforanderlig", Kærgård (1991, s. 477). Resultatet er særdeles interessant, fordi det bryder afgørende med den traditionelle tænkemåde blandt økonomiske historikere, hvor deter naturligt at periodisere den økonomiske udvikling,se Hyltoft (1984) og Johansen (1988). Disputatsen bør derfor i de kommendeår til at danne udgangspunkt for en revurdering af dansk økonomis vækstforløb. På tilsvarende måde vil modellen kunne give ny indsigt i vurderingen af den førte økonomiske politik. Der findes meget få modelanalyser af dansk økonomi før 1970. Jørgen Geltings disputats er vel det nærmeste, man kan komme en forløber for CLEO, se Ellen Andersen og Topp (1982). Hvis CLEO skal anvendes til policy-kørsler vil det dog være nødvendigt med en udvidelse af modellen. Deter ikke tilstrækkeligt, at modellen kan analysere keynesiansk finanspolitik, når penge- og valutakurspolitik har udgjort de centrale instrumenter i stort set hele perioden.

I. Sammenhængen mellem CLEOs databank og Svend Aage Hansens nationalregnskab.

Kærgård er i bogen meget omhyggelig med beskrivelsen af modellens struktur og kriterierne for udvælgelse af de enkelte relationer. I de senere kapitler findes indgående diskussioner af alternative estimationsmetoder samt af modellens simuleringsegenskaber. modsætning hertil anvender Kærgård kun beskeden plads på at diskutere selve datagrundlaget. Det angives, at CLEOs databank er fremkommet ved en deflatering af Svend Aage Hansens nationalregnskabstal i løbende priser med et fælles prisindeks, forbrugerprisindekset.

Kærgård ofrer en kvart af bogens 635 sider på at begrunde beslutningen om at anvende en anden deflateringsteknik end Svend Aage Hansen (1974), hvor nationalregnskabet med selvstændige deflatorer for de enkelte serier. Jeg skal i det følgende forsøge at vurdere holdbarheden af de tre argumenter, Kærgård fremfører s. 70, men som allerede kan findes i Kærgård mf.(1979). Formålet er at belyse, om CLEO-databanken repræsenterer den information, der findes i Svend Aage Hansens tal, eller om den valgte deflateringsmetode med et fælles prisindeks skjuler væsentlig information. De seneste års debat om kvaliteten af Svend Aage Hansens nationalregnskabs vil derfor ikke blive omtalt, se Viby Mogensen (1987) og Johansen (1988).

Kærgårds første argument for at vælge en fælles deflator er, at der mangler pålideligeprisindeks en række dataserier. Argumentet kan være svært at få øje på, fordi Svend Aage Hansen (1974) indeholder en sand overflod af prisserier. Selvfølgelig kan nogle af fastprisberegningerne godt virke hasarderede. På den anden side er det vanskeligtat

skeligtatrokke ved de valgte prisindeks uden dybtgående kildestudier, og det er i hvert fald svært at indse, at en deflatering af en given sektors værditilvækst ved hjælp af prisindeks for det samlede forbrug skulle give et bedre udtryk for sektorens reale produktioneller

Det andet argument Kærgård fremfører side 70 er, at anvendelsen af flere prisindeks vil skabe problemer med identiteterne. Denne praktiske begrundelse var berettiget i de tidligere faser af opbygningen af CLEO, hvor det gjaldt om at begrænse tidsforbruget til datakonstruktion, men Kærgård burde nok i forbindelse med udgivelsen af sin bog have afsat tid til en revision af datamaterialet og gennemtestning af datakonstruktionsprincipperne. revision ville også have vist, at der faktisk godt kan opstå diskepanser, selv om der anvendes en fælles deflator. Bogens dataappendiks skæmmes således af skrivefejl i variabeldefinitionerne samt af forkerte talserier for den samlede vareeksport og manglende data for nettoeksporten af tjenesteydelser for årene 1948-1970, Kærgård (1991, s. 500 og 514-15). Det ville også have været interessant at fa belyst, om den anvendte teknik, hvor CLEO-dataserier opbygges på et hieraki af identiteter, medfører, at der genereres systematiske svingninger i dataserierne, eller om beregningsmåden betyder, at der introduceres hvid støj.²

Kærgårds tredje og vigtigste argument for at anvende en fælles deflator er, at priserne set har bevæget sig parallelt i perioden 1870-1970. Hvis dette argument holder, er der selvfølgelig ingen grund til at besvære sig med at finde flere prisserier. Kærgård støtter sig til figurerne 3.1 og 12.1, som viser prisserierne for konsum, import, eksport og landbrugets producentpriser, Kærgård (1991, s. 58 og 287). I begge tilfælde konkluderes større forbehold, at "...de fire serier bevæger sig stort set parallelt", Kærgård s. 58). I et af bogens sidste kapitler er Kærgård dog knap så skråsikker, og det oprindelige synspunkt modificeres til, at "...den for CLEO grundlæggende forudsætninng ét fælles prisniveau er tvivlsom for visse varegrupper i efterkrigstiden," Kærgård (1991, s. 413).

Problemet synes imidlertid at være af mere generel karakter, end Kærgård giver udtryk Dette ses ved en sammenligning af forbrugerprisindekset med bruttofaktordeflatorerne landbrug og byerhverv svarende til CLEOs produktionssektoropdeling samt med prisindekset for investeringer svarende til CLEOs hovedopdeling af varemarkedet forbrugsgoder og investeringsgoder. Da en grafisk præsentation kan være taknemmelig sløre billedet, er sammenhængen mellem prisserierne undersøgt ved at estimere relationen:

(1)

---

2. Datakonstruktionen er særdeles kompliceret, således er byerhvervenes værditilvækst beregnet på grundlag af 32 variable, se Topp (1992).

Testet for, om det er tilstrækkeligt at anvende en fælles deflator vil således være, om forbrugerprisindekset er i stand til at forklare udviklingen i de to sektorprisindeks og prisindeks for investeringer. Hvis serier er nogenlunde rimeligt sammenfaldende bør de være stærkt korrelerede og koefficienten til forbrugerpriserne bør være tæt på en. Prisindeksene beregnet på grundlag af Svend Aage Hansen (1974). Kærgård anvender relation og kriterier for at teste sin egen sammenkædning af CLEOs og ADAMs databank i 1970, se Kærgård (1991, s. 409).

Resultatet af estimationerne kan ikke siges at være opløftende. Koefficienterne er væsentlig forskellige fra én (henholdsvis j8 = 1,26, 0,77 og 0,78), og samtidig må forklaringsgraden som utilfredsstilende. Det gælder især relationerne for investeringer landbrug, mens relationen for byerhvervene klarer sig noget bedre med en R2 på 0,80. Estimeres de samme tre relationer i niveau øges forklaringsgraden væsentligt, men det er stadig kun for byerhvervene, at koefficienten bliver tilfredsstillende, se Topp (1992). Ingen af relationerne opfylder således blot tilnærmelsesvis Kærgårds egne for en rimelig sammenhæng.

Valget af deflateringsteknik har ikke kun betydning for estimationerne af CLEOs relationer, men vil også have indflydelse på de stabilitetsanalyser, som Kærgård foretager kapitel 10. Analyserne er gennemført ud fra den implicitte antagelse, at sammenhængen forbrugerpriserne og øvrige prisindeks er den samme stabile relation i alle tre delperioder. Ændrer relationen mellem forbrugerpriser og andre prisindeks sig afgørende fra den ene delperiode til den næste, vil fortolkningen af stabilitetstestene være tvivlsom, fordi det vil være umuligt at afgøre, om observeret ustabilitet skyldes reale ændringer eller en uheldig deflateringsmetode.

For at undersøge om sammenhængene mellem prisindeksene er stabile over tid, er de tre prisrelationer estimeret på delperioder. For landbruget synes der at være en tendenstil, jo tættere /3-koefficienten kommer på én, desto lavere bliver forklaringsgraden.Både landbrug og investeringer sker der kraftige skift i /3-koefficienterne, og i de to yderperioder forsvinder sammenhæng helt mellem forbrug og investeringer (R² er hhv. 0,06 og 0,11). For byerhverv opnås noget højere forklaringsgrad, men /3-koefficienterpå og 0,83 er stadig utilfredsstillende. Det vil også ved estimation på delperiodernevære at forbedre forklaringsgraden markant ved at estimere relationernei

nerneiniveau, men /3-koefficienterne er fortsat ustabile både for landbruget og investeringsrelationen.Byerhvervrelationen
sig bedre, men koefficienten forøges ikkeafgørende
første og anden delperiode.

Resultaterne af de gennemførte estimationer kan sammenfattes i, at det er mere end tvivlsomt om CLEO/Kærgårds forudsætninger om en parallel prisudvikling kan opretholdes. for byerhvervsrelationen, der klarer sig bedst, er forklaringsgrad og koefficient når den estimeres i ændringer til logaritmer for hele perioden, og relationen viser tegn på ustabilitet både i ændringer og i niveau når den estimeres på delperioder.

Når forudsætningen om en fælles prisudvikling ikke holder på det undersøgte aggregeringsniveau, der forudses endnu større problemer, hvis alle prisindeks for Svend Aage Hansens dataserier inddrages. Det er derfor næppe hensigtsmæssigt i det fortsatte arbejde med CLEO at fastholde den oprindelige deflateringsteknik med et fælles prisindeks. rokker dog ikke ved den kendsgerning, at vi med Kærgårds arbejde har fået et værdifuldt bidrag til dansk cliometrisk forskning. Jeg vil håbe, at du har energi til at vedligeholde modellen, og jeg vil ønske dig til lykke med den foreløbige afslutning på dit store arbejde.

Litteratur

Andersen, Ellen and Niels-Henrik Topp. 1982. The first Danish empirical model. I Economic Essays in Honour of Jørgen H. Gelting, København, pp. 9-26.

Hansen, Svend Aage. 1974. Økonomisk
vækst i Danmark I-11. København.

Hyltoft, Ole. 1984. Københavns Industrialisering
København.

Gelting, Jørgen. 1948. Finansprocessen i det
økonomiske kredsløb. København.

Johansen, Hans Chr. 1988. Industriens vækst
og vilkår 1870-1973. Odense.

Kærgård, Niels, S. B. Krohn, J. Nørregård, T. Vorstrup Rasmussen, E. Skovfoged, N.-H. Topp og S.-K. Topp. 1979. CLEO - en model for den økonomiske vækst i Danmark Københavns Universitet, Økonomisk Institut. Cykelafdelingens memoserie, nr. 60.

Mogensen, Gunnar Viby. 1987. Historie og
økonomi. København.

Topp, Niels-Henrik. 1992. Anvendelsen af prisindeks i CLEO. Institut for Statskundskab, Universitet. Arbejdspapir