Resumé

SUMMARY: Because of their ability to innovate entrepreneurs have a significant impact on a country's competitiveness, economic growth and level of employment. But how can a community motivate potential entrepreneurs to be entrepreneurial, to start and develop innovative and flourishing firms? By combining the instruments of public policy the right way, the community has a means to motivate entrepreneurs. But, the question is "What is the right way ". The science of entrepreneurship and entrepreneurial which are based on economic theory, psychology and sociology, may help answer this question. Therefore, it seems important that the choice and the coordination of these instruments should be based on entrepreneurial research. Probably only then will policies to motivate entrepreneurship and entrepreneurial events be effective.

Indledning

Iværksætterbegrebet, eller benævnt ved det internationale begreb entrepreneur og entrepreneurship, gennem de seneste år opnået en stadig større forskningsmæssig og uddannelsesmæssig interesse i hele den industrialiserede verden. Dette skyldes en voksende af, at en erhvervsstrukturel udvikling, der er kendetegnet ved fremkomsten mange nye virksomheder og en innovativ udvikling af de eksisterende har stor betydning for et lands internationale konkurrenceevne, og i forlængelse heraf for landets muligheder for økonomisk vækst og beskæftigelse.

Nye virksomheder opstår ved, at personer gennem et samspil med det omgivende samfund beslutter sig for at gennemføre en entrepreneurmæssig handling. Gennem den førte politik udsender samfundet til stadighed signaler, der får visse personer til at vurdere tilværelsen som selvstændig erhvervsdrivende er noget ønskværdigt og noget realiserbart. Sådanne signaler udsendes eksempelvis gennem den førte erhvervspolitik, gennem skattepolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, socialpolitikken, finanspolitikken, pengepolitikken og miljøpolitikken samt gennem tiltag på det kommunale og amtskommunale

Der findes således en række instrumenter, gennem hvilke et samfund både direkte og indirekte kan påvirke efterspørgslen efter og udbudet af entrepreneurer eller iværksættere. forudsætningen for, at denne proces kan fungere effektivt er for det første, anvendelsen af instrumenterne sker koordineret. Og for det andet, at der arbejdes ud fra fælles mål med hensyn til hvilke iværksætterhandlinger og hvilken iværksætteradfærd, ønsker fremmet mest muligt.

Med hensyn til en koordineret anvendelse af instrumenterne og klare mål for hvad man ønsker, så er der også i Danmark behov for en eksplicit formuleret iværksætterpolitik. bør være operationaliserede, og de enkelte beslutningstagere med ansvar for de forskellige instrumenter må handle ud fra fælles mål. Dette kan gøre den danske iværksætterpolitik mere målrettet og koordineret. Se eksempelvis Kjeldsen (1992).

En større indsigt i og forståelse af hvilke motiver og hvilke forventninger og ønsker, der ligger bag iværksætterens beslutning om at starte egen virksomhed vil kunne danne grundlag for formulering af en mere klar iværksætterpolitik- og hermed også muligheden en mere optimal ressourceallokering.

Som et første led heri skelner man i Industriministeriets Arbejdsnotat nr. 15 (1990) mellem den traditionelle iværksætter og den innovative iværksætter. Hvor den første type af iværksættere gennem beslutningen om at starte egen virksomhed søger selvstændighed en indkomst, der giver mulighed for at forsørge sin familie. Denne type virksomheder udvikler sig ofte til at give beskæftigelse til 2-3 personer. Disse virksomheder langt den overvejende del af de ca. 15 000 nye virksomheder, der bliver oprettet årligt i Danmark. Den innovative iværksætter etablerer virksomhed med det formål at skabe vækst og økonomisk udbytte, hvilket ofte resulterer i en stærk vækst målt på antallet af ansatte medarbejdere.

Der er behov for begge typer af virksomheder, men netop derfor er det vigtigt at forstå, disse iværksættere og deres virksomheder har vidt forskellige behov for støtteforanstaltninger det øjeblik ideen til selve virksomhedskonceptet undfanges og under senere faser i virksomhedens livsløb, Kjeldsen (1992).

I det følgende skal gives en kort introduktion til forskellige teoretiske indfaldsvinkler, kan bidrage til en større indsigt i baggrunde for iværksætteradfærd og iværksætterhandlinger ¹ I forlængelse herafgives nogle få resultater fra den danske del af en international undersøgelse, hvis formål har været at medvirke til en større forståelse af hvilke faktorer, der kan motivere personer til at starte egen virksomhed. For en uddybning disse teoretiske og metodemæssige indfaldsvinkler må henvises til Kjeldsen (1991 a, b), Kjeldsen & Vestergaard (1991 a, b).

Teoretiske indfaldsvinkler i den internatiQnale iværksætterforskning

Også i 1990'erne vil man på det internationale plan opleve, at entrepreneurbegrebet

---

1. Denne del af artiklen bygger på Kjeldsen (1991a).

vil fa en meget central placering i den samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske
forskning og i undervisningen på de højere uddannelser.

Gennem de seneste årtier har entrepreneurfænomenet været forsøgt udforsket udfra mange forskellige formål og med mange forskellige teoretiske og metodemæssige indfaldsvinkler. har det dog været kendetegnende for entrepreneurforskningen, at den kun i mindre grad har haft sit udgangspunkt i økonomisk teori. Et stærkt stigende antal samfundsøkonomer og erhvervsøkonomer har dog gennem de seneste år gennemført inden for entrepreneurområdet. Ligeledes har man på en lang række Handelshøjskoler, Tekniske højskoler og Universiteter i den vestlige verden påbegyndt der anlægger en erhvervsøkonomisk tilgang til entrepreneurbegrebet, & McMullan (1988), Kjeldsen (1991 a).

Entrepreneurbegrebet i økonomisk teori

Begrebet entrepreneur eller en entrepreneurmæssig handling er med vekslende interesse »udforsket« siden begyndelsen af det 16. århundrede. Selve ordet entrepreneur af fransk oprindelse og betyder »en person, der organiserer«. Anlægger vi i forlængelse heraf en form for metabetragtning, så kan det engelske begreb entrepreneurship at omfatte forsøget på at belyse og forstå, hvorfor og hvordan entrepreneurer og gennemfører en entrepreneurmæssig handling. Det vil sige en belysning af, hvorledes langvarige eller situationsspecifikke forhold hos entrepreneuren eller i omgivelserne, har motiveret denne til at gennemføre en sådan handling. Samt hvorledes entrepreneurer håndterer denne beslutningsproces og skaffer sig de ressourcer, er forudsætningen for, at den entrepreneurmæssige handling kan realiseres.

En entrepreneurmæssig handling kan derfor opfattes som erkendelse af en forretningsmæssig fremskaffelse og organisering af de nødvendige ressourcer samt koordinering af de aktiviteter, der er nødvendige for, at muligheden kan udnyttes. Entrepreneuren kan i forlængelse heraf opfattes som den eller de personer, der igangsætter gennemfører ledelsesprocessen bag den entrepreneurmæssige handling.

Den innovative iværksætter er karakteriseret ved en fortsat søgning efter muligheder for vækst gennem udvikling og fornyelse af virksomheden på en eller flere dimensioner. med hensyn til udvikling af nye produkter, indførelse af nye organisationsformer nye produktionsmetoder eller introduktion af produkter på nye markeder.

Inden for den økonomiske teori har entrepreneurbegrebet været nedprioriteret. Det har fortrinsvis været repræsentanter for Den Østrigske Skole (eksempelvis Menger, Kirzner) samt Schumpeter der, inspireret af de franske økonomer fra det 16. og 18. århundrede (eksempelvis Richard Cantillon, Jean-Baptiste Say) har bidraget til en øget forståelse af den entrepreneurmæssige handling. En af årsagerne til at entrepreneurbegrebetikke

grebetikkefik en særlig fremtrædende plads i den neoklassiske makroøkonomiske og mikroøkonomiske teori var datidens tendens til at behandle begrebet innovation som noget, der lå uden for den økonomiske teoris genstandsområde. Heller ikke de senere mikroøkonomiske teoridannelser, med deres forudsætninger om fuld indsigt og fuldstændigøkonomisk udgjorde en særlig hensigtsmæssig ramme som grundlagfor definere, beskrive og forstå entrepreneurmæssige handlinger og entrepreneurmæssigadfærd. har således fået en stedmoderlig behandling i den tidlige engelsksprogede økonomilitteratur bl.a. på grund af definitionsmæssige problemer, men hovedsagelig fordi de grundlæggende økonomiske teori- og modeldannelserikke håndtere begreber som uligevægt, fornyelse, udvikling, usikkerhed, opportunisme og begrænset rationalitet.

Det har været kendetegnende for den del af entrepreneurforskningen, der har taget sit udgangspunkt i økonomisk teori, at den har fokuseret mere på selve den økonomiske handling og de omgivelser, som handlingen foregik i end på selve personen bag handlingen. inddrager Schumpeter (se Kets de Vries, 1977) også karakteristika ved personen forsøget på at beskrive og forstå en entrepreneurmæssig handling. Hermed var Schumpeter med til at bygge bro mellem den økonomiske og den person/adfærdsorienterede til entrepreneurforskningen. Tilsvarende inddrog Østriger-Skolen (se eksempelvis Kirzner (1973, 1982)) også personlige kendetegn ved entrepreneuren i bestræbelserne på at forstå dennes indflydelse på udviklingen i det økonomiske system. Kirzner opfattede entrepreneurer som personer, der kan se forretningsmæssige muligheder omgivelserne, som andre ikke har set, og som beslutter sig for at handle udfra denne indsigt. Kirzner mente, at et samfund gennem sin udvikling uophørligt udsender signaler vedrørende profitmuligheder til dem, der er i stand til at opfange signalerne. Gennem sin reaktion på disse signaler anviser entrepreneuren nye udviklingsmuligheder samfundet. Det er profitten og muligheden for at beholde ejendomsretten til de værdier, der skabes gennem den entrepreneurmæssige handling, der efter Kirzners opfattelse det væsentligste motiv for entrepreneuren.

Men evnen til at se forretningsmæssige muligheder er efter Kirzners opfattelse kun
noget som visse personer er udstyret med. Denne evne, kan ikke indlæres. Derfor mener
at antallet af »rigtige« entrepreneurer i et samfund er begrænset.

Hos Kirzner spiller entrepreneuren en vigtig rolle for den samfundsøkonomiske
udvikling, idet entrepreneuren gennem sin indsigt og sine handlinger medvirker til at
bevæge systemet mod en ligevægt, uden at en sådan ligevægt dog nogensinde nåes.

Entrepreneurbegrebet- en adfærdsorienteret indfaldsvinkel

En væsentlig del af den eksisterende entrepreneurforskning har forsøgt at beskrive
og forklare entrepreneurfænomenet ved at fokusere på eventuelle personkarakteristika
ved entrepreneurer. Det har fortrinsvis været forskere med en psykologisk eller en sociologiskbaggrund

ciologiskbaggrundder, med udgangspunkt i psykologien og sociologien, har forsøgt at forklare årsagen til »udbudet« af entrepreneurer udfra nogle fælles karakteristika hos disse personer. Disse empiriske undersøgelser bygger på hypotesen om, at entrepreneurerbesidder karakteristika eller personlige egenskaber, som adskiller dem fra andre personer. Jf. eksempelvis McCelland's (1965, 1967, 1969) undersøgelser vedrørendepræstationsbehov of Achievement) eller Shapero's (1975) undersøgelser vedrørende succesfulde entrepreneurers stærke tro på egne muligheder for at kunne påvirke sine omgivelser (internal beliefs of control). Der findes således en lang række af undersøgelser, hvor man har søgt at identificere nogle fælles karakteristika ved entrepreneurermed til psykologiske, sociologiske og demografiske baggrundsvariable.For nærmere oversigt over disse undersøgelser og deres resultater se eksempelvisKjeldsen Brockhaus (1980), Brockhaus (1982), Brockhaus & Horwitz (1986), Cooper & Dunkelberg (1987).

Men resultaterne fra disse empiriske undersøgelser, hvor man har forsøgt at identificere form for entrepreneurprofil, har ofte været modstridende. Dette skyldes for det første, at forskerne sjældent lægger det samme indhold i de anvendte begreber og definitioner de forskellige undersøgelser. Men det kan også skyldes, at en sådan generel entrepreneurprofil slet ikke findes, fordi profilerne er meget forskellige i relation til forskellige typer af entrepreneurmæssige handlinger, Gartner (1985), Lafuente & Salas (1989). Jf. også opdelingen i traditionelle iværksættere og innovative iværksættere. Alligevel man gennem den adfærdsorienterede indfaldsvinkel kunnet bidrage til en bedre forståelse af nogle af de faktorer, som må formodes at øve indflydelse på personers adfærd.

Ud fra en sociologisk indfaldsvinkel skelner Shapero & Sokol (1982) mellem pull faktorer og push faktorer, som motiv bag beslutningen om at blive selvstændig erhvervsdrivende. kan eksempelvis være et resultat af entrepreneurens evne til at erkende nye forrtningsmæssige muligheder i omgivelserne. Push-faktorer omfatter type situationer, hvor en person er blevet tvunget til at forsøge sig som selvstændig, på grund af en ændret situation i arbejdsbetingelserne eller som følge af ændrede familiemæssige forhold. Talrige undersøgelser er blevet foretaget med det formål at undersøge, hvilke af de to typer af faktorer, der er den mest hyppige årsag til start af nye virksomheder. Men undersøgelserne viser meget forskellige resultater. i undersøgelsesresultaterne kan bl.a. henføres til forskelle i definitioner begrebet entrepreneur, forskelle i de analyserede virksomhedstyper, samt forskelle hensyn til de anvendte metoder. Men i hovedparten af undersøgelserne har man dog fundet, at ca. 50% er blevet motiveret gennem push-faktorer og ca. 50% gennem

Gennem deres undersøgelser fandt Shapero & Sokol (1982), at gennemførelsen af
en entrepreneurmæssig behandling er en funktion af, om en person for det første opfatterhandlingen

terhandlingenog dennes konsekvenser som noget ønskværdigt og for det andet om
personen føler, at handlingen er realiserbar.

I hvilken grad en person opfatter det at blive selvstændig erhvervsdrivende som noget er afhængig af personens værdisystem. Værdisystem skal her defineres personens holdninger, opfattelser og værdinormer (values). Dette værdisystem er bl.a. resultatet af personens kulturelle, ideologiske, uddannelsesmæssige og familiemæssige

En persons vurdering af, om det også er realiserbart for ham at gennemføre en entrepreneurmæssig er påvirket tå personlige karaktertræk. Desuden har personens (beliefs) af omgivelsernes »velvilje« over for denne form for handlinger på hans vurdering af, om gennemførelsen af en entrepreneurmæssig handling er realiserbar.

En høj grad af tro på, at man som person selv kan påvirke sin egen placering i omgivelserne, med et forholdsvis mindre behov for struktur og sikkerhed i tilværelsen egenskaber, som Shapero (Kent, 1984) tillægger den »rigtige« entrepreneur. han mener, at disse egenskaber er en tillært adfærd og ikke noget medfødt. De fleste mennesker besidder efter hans opfattelse evnen til at udvikle entrepreneurmæssige Denne opfattelse er ikke i overensstemmelse med de antagelser, som hverken Østriger-Skolen eller den personorienterede entrepreneurforskning bygger En del af årsagen til denne divergens kan dog henføres til forskelle i, hvad man lægger i selve begrebet en entrepreneurmæssig handling.

Nyere indfaldsvinkler indenfor entrepreneurforskningen

En tredie indfaldsvinkel til entrepreneurforskningen er, at forskere udfra observationer entrepreneurersyaMs'fe adfærd søger at beskrive og forklare hvilke personer, der bliver entrepreneurer og, hvorledes disse gennemfører hele den entrepreneurmæssige beslutningsproces. Eksempelvis hvorledes omgivelserne påvirker beslutningen, og hvilke elementer i omgivelserne som entrepreneuren inddrager i sin beslutningsproces, Ronen (1983), Johannisson (1988). Denne tilgang kan bidrage til en øget indsigt i entrepreneurens anvendelse af eventuelle netværk i omgivelserne samt give viden om entrepreneurers beslutningsadfærd. Her søges udledt eventuelle mønstre i det sæt af aktiviteter og den adfærd, der ligger bag forskellige typer af entrepreneurmæssige handlinger. I forsøget på at beskrive og forstå disse sæt af aktiviteter og adfærd hentes bl.a. inspiration fra forskellige dele af de erhvervsøkonomiske teoridannelser. Herunder specielt den del af organisations- og ledelseteorien, der fokuserer på innovationsbegrebet.

Ud fra en erhvervsstrukturel og strukturøkonomisk indfaldsvinkel vil udviklingen
inden for nyere branche- og strukturøkonomiske teoridannelser måske kunne udgøre et
hensigtsmæssigt teoretisk grundlag for analyse og forståelse af eventuelle kausale sammenhængemellem

menhængemellementrepreneurship, konkurrenceevne og økonomisk vækst på branche eller landeniveau. Et sådant teoretisk udgangspunkt kan måske medvirke til at forklare,hvorledes i de samfundsmæssige omgivelser påvirker fremkomsten af helt nye virksomheder samt, hvorledes disse forhold påvirker den strukturelle opbygningog af eksisterende innovative virksomheder. Se eksempelvis Rumelt et al. (1991) for en diskussion af den teoretiske udvikling inden for områderne strategisk ledelse og »nyere« økonomiske teoridannelser som transaktionsomkostningsteori, evolutionsteoriog nye 10-paradigme (Industrial Organisation).

Ovennævnte teoretiske indfaldsvinkler til entrepreneurforskningen har hver især anvendt også været styret af forskelle i forskningsmæssige traditioner. På trods af en stor indsats eksisterer der endnu ikke en fælles begrebs- og teoridannelse inden for entrepreneurforskningen. såvel makro- som mikroøkonomisk teori har bidraget været forholdsvis beskedent. Heller ikke de øvrige adfærdsvidenskaber har kunnet bidrage til udvikling af en mere generel teori til beskrivelse, analyse og forklaring af entrepreneurmæssige og entrepreneurmæssig adfærd. Men alligevel kan disse bidrag sammen med ovennævnte nyere indfaldsvinkler til entrepreneurforskningen indgå i det fundament, som en mere sammenhængende og målrettet iværksætterpolitik kan bygge på.

Eksempler fra den danske del af en international undersøgelse af faktorer, der påvirkede beslutningen om at blive selvstændig.

I det følgende gengives meget kort nogle af resultaterne fra en dansk iværksætterundersøgelse. en mere omfattende indsigt i undersøgelsernes teorigrundlag, metode resultater må henvises til Kjeldsen & Vestergaard (1991a, 1991b), Kjeldsen (1991b).

Den danske undersøgelse er en selvstændig del af et internationalt studie, hvis formål at undersøge, hvilke faktorer, der påvirker personers beslutning om at blive selvstændig Kulturelt betingede, sociale og økonomiske faktorer inddrages undersøgelsen. Projektet er igangsat af Center for Entrepreneurial Studies ved New Yorks Universitet og har haft deltagelse fra 12 lande. I hvert af disse lande har man anvendt det samme 30 siders spørgeskema og de samme metoder og teknikker som grundlag for indsamling af informationer om en gruppe personer, der har valgt at blive selvstændig erhvervsdrivende samt en gruppe personer, der fungerer som ansatte i private eller offentlige virksomheder.

I den danske undersøgelse indgår 77 personer, der inden for de seneste 8 år har realiseretbeslutningen at blive selvstændig erhvervsdrivende. Gruppen består af både »traditionelle iværksættere« og »innovative iværksættere« inden for vidt forskellige brancher. Gruppen af personer der sidder i et ansættelsesforhold repræsenterer størst

mulig spredning med hensyn til bopæl og beskæftigelse. Denne gruppe består af 101
personer.

I forbindelse med en persons beslutning om at blive selvstændig, kan man bl.a. stille
følgende spørgsmål, som søges besvaret i det følgende:

- Hvilke motiver lå bag iværksætterens beslutning
- Hvorledes anvendes tidligere joberfaring
- Hvorfor forlod entrepreneuren sin tidligere stilling

- Hvilke barrierer opfattes som størst ved start af ny virksomhed

- Hvorledes anvender entrepreneuren sit sociale netværk under beslutningsprocessen

Motiver bag start af egen virksomhed

I det internationale og i det danske studie blev iværksætterne på en 5-punktsskala
bedt om at vurdere, i hvilken grad hvert enkelt af ialt 38 forskellige faktorer havde virket
på deres beslutning om at blive selvstændig erhvervsdrivende.

I den internationale analyse blev disse forhold gennem faktoranalyser reduceret til
21 variable, hvoraf følgende 6 faktorer fremstod som de væsentligste grunde til at starte
virksomhed:

1. Faktor: - Behov for personlig udvikling

2. Faktor: - Behov for at medvirke til øget velfærd hos sine nærmeste
3. Faktor: - Behov for ros og accept fra andre

4. Faktor: - Behov for at tjene mange penge

5. Faktor: - Behov for at skabe sig større uafhængighed/større frihed
6. Faktor: - Ønsket om at slippe væk fra sit nuværende job

I den danske del af undersøgelsen er det faktor 1 og faktor 5, der fremstår som klart de stærkeste motiver bag start af egen virksomhed. Følgende bygger på iværksætterens retrospektive vurdering af hvilke af disse 38 faktorer, der motiverede ham mest til at starte egen virksomhed.

Mere end 75% af de danske iværksættere har angivet, at det væsentligste motiv for at begynde som selvstændig har været »ønsket om personlig tilfredsstillelse og selvudvikling gennem de udfordringer, der opstår i form af løsning af de problemer/muligheder, er forbundet med at starte og at opbygge en virksomhed.« En tilsvarende andel har også angivet følgende motiver: »Trangen til at være sin egen herre, trangen til selv at kunne bestemme over sin egen tid, samt trangen til selv at kunne hvorledes tingene skal gøres«.

At sikre velfærden for sine nærmeste, såvel økonomisk som materielt, angives ikke
af de danske iværksættere som havende været et væsentligt motiv for at starte selvstændigvirksomhed.

stændigvirksomhed.Over 80% har opfattet disse forhold som værende uden betydning.Mere 90% af iværksætterne mener heller ikke, at en potentiel mulighed for accept og beundring fra omgivelserne har været et vigtigt motiv for deres start af selvstændigvirksomhed. gælder både i forhold til omgivelserne generelt som i forholdtil venner og eventuelle referencepersoner.

Trangen til frihed, trangen til at skabe noget og trangen til at udvikle sig selv synes således at være de totalt dominerende motiver bag start af egen virksomhed hos de iværksættere, der indgår i den danske undersøgelse. Medens muligheden for øget indtjening, social status eller beundring og ros fra omgivelserne er forhold der, efter iværksætternes egen vurdering, ikke har haft nogen indflydelse på deres beslutning.

Iværksætterens anvendelse af tidligere joberfaring

87% af de iværksættere, der indgår i undersøgelsen mener, at de gennem deres tidligere har fået nogle specielle erfaringer, som de har kunnet bruge i deres nuværende virksomhed. Med hensyn til ledelseserfaring og mere konkret faglig viden så er det karakteristisk iværksætterne, at de næsten alle bygger på viden fra deres tidligere ansættelsesforhold.

Således mener 57%, at deres virksomhed næsten et hundrede procent bygger på faglig og erfaringer fra tidligere ansættelser, og at virksomheden ikke var blevet etableret disse erfaringer. 37% af iværksætterne mener, at deres virksomhed delvis bygger på viden/erfaring fra tidligere ansættelser og disse erfaringer bliver anvendt inden vigtige områder af virksomhedens drift. Kun 6% har ikke fundet, at de har kunnet viden og erfaringer fra deres tidligere ansættelser.

Årsager til at iværksætteren forlod sin stilling for at blive selvstændig:

For 25 ud af 70 iværksættere var årsagen til, at de forlod deres tidligere ansættelsesforhold startede egen virksomhed, at de generelt var utilfredse med jobbet. Dette antal til 36%. 10 begrundede deres opsigelse med, at de ikke kunne se forfremmelsesmuligheder jobbet. Dette svarer til 14%.

50% af iværksætterne har således angivet, at de forlod jobbet, fordi de ikke var tilfredse selve jobbet og dets muligheder. De øvrige 35 iværksættere, svarende til 50%, forlod jobbet fordi de så en forretningsmæssig mulighed. Halvdelen af disse 35 så denne mulighed sammen med en anden person, der indgik som partner i virksomheden. er i overensstemmelse med resultaterne fra andre undersøgelser. Se eksempelvis (1980).

Undersøgelsen viser desuden klart, at det ikke er rådgivningssystemet eller forretningsforbindelser,
af iværksætteren selv angives som en vigtig faktor i forbindelse
med beslutningen om at starte egen virksomhed.

Forskelle i holdninger og opfattelser mellem en gruppe iværksættere og en gruppe af ansatte

De to grupper blev på 5-punktsskalaer med yderpunkterne helt enig og helt uenig
bedt om at tilkendegive deres holdninger og opfattelser i relation til 67 udsagn. Som
analyseteknikker blev anvendt T-test med signifikansniveau 0.05.

Ved 22 ud af disse 67 udsagn var der markante forskelle i holdningerne mellem de to grupper. Gruppen af iværksættere synes at besidde en større tro på, at det enkelte individ sine mål og sine handlinger selv kan skabe sig sine muligheder i samfundet. kom også til udtryk i den holdning, at det enkelte individs opnåelse og opretholdelse lighed og ensartet belønning ikke er nogen menneskeret, men derimod noget man selv må kæmpe for. Et andet kendetegn ved iværksættergruppen var, at denne i langt mindre grad end i gruppen af ansatte forbandt begrebet fiasko med det at tabe ansigt overfor sine omgivelser. Måske udgør en større tolerance overfor det »at tabe et vigtigt element til en dybere forståelse af iværksætterens samlede risikovurdering.

Som et led i den internationale del af undersøgelsen blev der af respondenter fra 8 forskellige lande sammensat en gruppe på 1200 iværksættere og en gruppe på 1200 ansatte. to grupper blev udsat for ovennævnte batteri af spørgsmål, og gennem en diskriminantanalyse med/»< 0.05 fremstod en række variable, hvorpå de to grupper adskilte sig med hensyn til holdninger og opfattelser.

Iværksætterne synes i højere grad at have holdninger og opfattelser, der kunne føres tilbage til en større grad individualisme. Dette kom til udtryk i et større ønske om selv at kunne disponere for sig selv og sin familie i relation til omgivelserne. Iværksætterne synes også i højere grad at lægge vægt på individuel belønning i form af opnåelse af mere konkrete beviser på succes. Tilsvarende viste undersøgelsen, at iværksætterne i højere grad accepterede sociale og andre forskelle mellem personer i et samfund, og at sådanne forskelle var et naturligt resultat af den enkelte persons særlige indsats. Iværksætterne også holdninger, der gav udtryk for mindre modvilje mod forandringer, konkurrencementalitet og en højere grad af optimisme og tro på sig selv.

Start og udvikling af egen virksomhed samt barrierer mod etableringen

Langt den overvejende del af iværksætterne har valgt at lokalisere deres virksomhed i nærheden af deres nuværende bopæl. Man vælger således at overvinde eventuelle barrierer i et område, som man nu tilfældigvis bor i. I forbindelse med virksomhedsetableringen iværksætterne dog kun oplevet meget få barrierer. Iværksætterne udtrykker stor tilfredshed med det private og det offentlige rådgivningssystem. Den væsentligste barriere har været konkurrenceforholdene på de markeder, som man mere eller mindre bevidst har valgt at henvende sig til.

Generelt mener iværksætterne ikke, at forskellige forhold i deres omgivelser, som eksempelvis forskellige former for ressourcer eller støttemuligheder, har haft nogen større indflydelse på deres beslutning om at blive selvstændig erhvervsdrivende. Dog fremhæves adgangen til velegnede lokaler til en rimelig husleje, adgang til lån med en forholdsvis lav rente samt muligheden for generel virksomhedsrådgivning som forhold, der er af betydning i forbindelse med beslutningen.

I mere end 95% af tilfældene blev virksomheden opbygget på grundlag af viden og ledelseserfaring som iværksætteren havde fået gennem sine tidligere ansættelser. Selve ideen eller selve produktet bygger i langt de fleste tilfælde også på erfaringer fra det tidligere job.

Over 70% af iværksætterne fremhæver, at et helt unikt idegrundlag eller en helt speciel kvalitet er virksomhedens største konkurrencemæssige fordel. Iværksætteren er ikke tilbøjelig til at opfatte de øvrige konkurrenceparametre som noget, der giver eller give virksomheden konkurrencemæssige fordele.

Anvendelsen af sociale netværk i forbindelse med beslutningen om at blive selvstændig

Etableringsovervej eiserne kan opfattes som en proces, hvor iværksætteren i et samspil omgivelserne udvikler og former konceptet for den nye virksomhed. Karakteren denne proces, og de overvejelser som gøres, kan bl.a. belyses ved at se på de personer grupper af personer, som iværksætteren tager kontakt til. Se Manning et.al. (1989).

Af undersøgelsen fremgår det, at iværksætterem anvender et kontaktnet på typisk 3-4 i forbindelse med beslutningen om at blive selvstændig. Det er fortrinsvis personer i det nære sociale netværk, der inddrages gennem hyppige og intense kontakter. på disse nære kontakter er familie, venner, bekendte og eventuelle partnere. nære sociale netværk anvendes fortrinsvis til at vurdere og til at beslutte om det er ønskværdigt at blive selvstændig erhvervsdrivende. Kredsen af kontaktpersoner udvides fra det professionelle kontaktnet, når det skal vurderes, om det nu også er en realiserbar handling at starte egen virksomhed på det foreliggende grundlag.

Det kan virke overraskende, at iværksætterne ikke i større grad diskuterer forhold omkring virksomhedsetableringen med de øvrige aktører på markedet - eksempelvis med de potentielle efterspørgere af den nye virksomheds produkter/ydelser. Forklaringen kan være, at mange iværksættere har en ret fast ide om, hvad det er, de vil producere. Ideen hertil har de ofte fået i forbindelse med deres tidligere job. Men det medfører også, at iværksætterne ofte bliver overraskede over de markedsmæssige og herunder konkurrencemæsige betingelser, som de kommer til at konkurrere under.

Afslutning

Udvikling af innovative iværksættere må, under omgivelser karakteriseret ved en høj grad af turbulens, formodes at være et vigtigt led i den fortsatte fornyelse af den erhvervsstrukturelle der danner grundlag for et lands internationale konkurrenceevne beskæftigelsesniveau.

Gennem sine mål og gennem anvendelsen af forskellige politiske instrumenter har
man fra samfundets side indflydelse på udklækningen af innovative iværksættere og
deres muligheder for at udnytte deres specielle evner.

Visse personer er udstyret med en særlig evne til at se nye forretningsmæssige muligheder, nogle af disse personer besidder også den form for personlige egenskaber, der gør, at de kan håndtere aktiviteterne i forbindelse med gennemførelsen af selve den entrepreneurmæssige handling.

Et vigtigt spørgsmål er så, hvorledes man i et givet samfund kan motivere disse personer at realisere sådanne evner. Besvarelsen af dette spørgsmål kræver en større indsigt i disse personers måde at tænke på og en større forståelse af baggrunden for denne tænkning. Det kræver også en større indsigt i disse personers samspil med deres omgivelser i forbindelse med deres overvejelser om det ønskværdige og realiserbare i at blive selvstændig virksomhedsejer.

Inden for den internationale entrepreneurforskning forsøger forskere med en erhvervsøkonomisk en samfundsøkonomisk indfaldsvinkel at bidrage til besvarelsen af disse spørgsmål. Resultaterne herfra vil med fordel kunne indgå i beslutningsgrundlaget udformning af de politiske instrumenter og tiltag, der har som mål at fa innovative på banen, og som motiverer dem til at fortsætte deres kreative spil - også i anden halvleg.

Litteratur

Brockhaus, R.H. & Horwitz, P.S. 1986. The psychology of the entrepreneur. In: Sexton & Smilor, eds. The art and science of entrepreneur Cambridge, Mass.

Brockhaus, R.H. 1982. The psychology of the entrepreneur. In: Kent & Sexton & Vesper, eds. Encyclopedia of entrepreneur ship. Englewood Cliffs; N.J.

Brockhaus, R.H. 1980. The effect of job dissatisfaction
the decision to start a business.
of Business Management.

Cooper, A.C. & Dunkelberg, W.C. 1987. Entrepreneurial Old questions, new answers and methodological issues. American of Small Business. Win.

Gartner, W. B. 1985. A conceptual framework
for describing the phenomenon of new

venture creation. Academy of Management
Vol. 10, No. 4.

Gartner, W.B. 1989 (a). »Who is an entrepreneur?« the wrong question. Entrepreneurship, and Practice. Vol. 13, no. 4. Summer.

Industriministeriet. 1990. Vækst gennem nye
virksomheder. Arbejdsnotat nr. 15, november.

Johannisson, B. 1988. Business formation - a
network approach. Scandinavian Journal
of Management 4 p.83-99.

Kent, C.A. 1984. The environment of entrepreneurship.

Kets de Vries, M. F. R. 1977. The entrepreneurial
A person at the crossroads.
of Management Studies,

Vol. 14.n0. 1.p.34-57.

Kirzner, I.M. 1973. Competition and entrepreneurship.

Kirzner, I.M. 1982. The theory of entrepreneurship economic growth. In: Kent & Sexton & Vesper, eds. Encyclopedia of entrepreneurship, Englewood Cliffs, NJ.

Kjeldsen, J. 1991a. Bidrag til udvikling af en egentlig entrepreneurteori. Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i rhus,

Kjeldsen, J. 1991 b. Forskelle i holdninger og opfattelser mellem en gruppe entrepreneurer en gruppe ansatte. Working Paper 22, Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i Århus.

Kjeldsen, J. & Vestergaard, J. 1991 a. Motiver og baggrund for beslutningen om at etablere som selvstændig erhvervsdrivende. for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen Århus, Særtryk.

Kjeldsen, J. & Vestergaard, J. 1991b. Start af egen virksomhed - faktorer i omgivelserne, påvirkede beslutningen. Working Paper nr. 23, Institut for Markedsøkonomi, i Århus.

Kjeldsen, J. 1992. Kan iværksætterpolitikken
gøres mere effektiv. Civiløkonomen. April.

Lafuente, A. & Salas, V 1989. Types of en-

trepreneurs and firms. Strategic Management
Vol. 10/89.

Manning, K. et.al. 1989. Developing a new
ventures strategy. Entrepreneur ship, Theory
Practice. Vol. 14, no. 1, Fall.

McCelland, D.N. 1965. Achievement and entrepreneurship.
of Personality and
Social Psychology, Vol. 1. No. 4/65.

McCelland, D.N. 1967. The Achieving Society.
York.

McCelland, D. & Winther, D. 1969. Motivating
achievement. New York.

Ronen, J. 1983. Entrepreneurship. Lexington,
Mass.

Rumlet, R.P. & D. Schendel & D.J. Téece. 1991. Strategic Management and Economics. Management Journal. Vol. 12, 1-3, Winter.

Shapero, A. 1975. The displaced, uncomfortable
Psychology today, Nov.

Shapero, A. & Sokol, L. 1982. The social dimensions entrepreneurship. In: Kent & Sexton & Vesper, eds. Enyclopedia of entrepreneurship. Cliffs, N. X

Vesper, K.H. & McMullan, W. eds. 1988. Entrepreneurship: Today cources; tomorrow Entrepreneurship, Theory and Practice. Vol. 13, no. 1, Fall.