Resumé

SUMMARY: The Danish manufacturing sector experienced negative annual productivity growth rates in the mid-eighties in spite of positive growth rates in production, investment and employment. This apparent paradox can partly be explained by serve problems of implementing process technology based on microelectronics and information in connection with an increase in the rate of diffusion of techniques like CNC-machinery, robots, CAD, CAM and automatic assembly. Notably, problems of work organization and qualifications of the work force seems to have had a serious negative impact on the productivity growth in manufacturing.

1. Indledning

IA Scandal in Bohemia lader Sir Arthur Conan Doyle den notoriske Sherlock Holmes
sige følgende til Dr. Watson: I have no data yet. It is a capital mistake to theorise before one
has data. Insensibly one begins to twist facts to suit theories, instead of theories to suit facts.

Overvejelserne i denne artikel følger ikke dette strenge positivistiske videnskabsideal, som deduktionens mester par excellence udvikler over for sin evige følgesvend. I stedet tager artiklen afsæt i en hypotese om, at teknologisk fornyelse volder særligt store vanskeligheder i disse år, ikke mindst fordi spredningen af avanceret procesteknologi synes at være taget til. Artiklens hovedargument er, at omstillingsproblemer forbundet med at indføre ny procesteknologi udgør en væsentlig del af forklaringen på det produktivitetsefterslæb, den danske fremstillingssektor har oparbejdet i forhold til OECDs gennemsnit i den sidste halvdel af firserne.

Sherlock Holmes må stille sig tilfreds i det omfang, at de præsenterede data efter læserens mening bekræfter artiklens hovedargument. Når alt kommer til alt, kan verden kun analyseres, hvis man har en forhåndsidé om dens struktur, og selv Sherlock Holmes måtte nogle gange tage sin forestilling om forbryderens natur til hjælp, når givne data skulle begribes og sættes i system (f.eks. i Abbey Grange).

---

Leif Serup, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Poul Thøis Madsen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, og BjÖrn Johnson, Institut for Produktion, alle Aalborg Universitetscenter, takkes for gode kommentarer.

Artiklen falder i tre tempi: Efter en beskrivelse af det historiske forløb forud for de danske produktivitetsproblemer i midten af firserne samles nogle delforklaringer på eklektisk vis til et forklaringsforsøg, der ser fremstillingssektorens produktivitetsefterslæb et delvist udslag af teknologiske omstillingsproblemer kombineret med organisatorisk slack (afsnit 2). Dette fører frem til en præsentation af nogle af resultaterne en spørgeskemaundersøgelse af erfaringerne med indførelse af højteknologi i den sidste halvdel af firserne (afsnit 3). Undersøgelsen behandler teknologisk fornyelse på både proces- og produktsiden, men i denne artikel omtales kun erfaringerne med procesteknologisk i de adspurgte virksomheder. Afslutningsvis foretages der i afsnit 4 en tentativ perspektivering af udsigterne for de kommende års produktivitetsudvikling i lyset af artiklens tema.

2. Produktivitetsproblemerne

Efterkrigsperiodens lange højkonjunktur med voksende masseforbrugsmarkeder, øget international samhandel og stigende realløn gav den fremspirende velfærdsstat en karakter af et perpetuum mobile, som begrundede troen på stadig vækst. Både i økonomisk og i den almindelige politiske bevidsthed blev stigende velfærd associeret med voksende produktivitet.

Derfor gav det anledning til nogen bekymring hos politikere og økonomer i den industrialiserede da niveauet for den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst dykkede i kølvandet på den første oliekrise i halvfjerdsernes begyndelse. I OECD som helhed faldt den gennemsnitlige årlige vækst i arbejdsproduktiviteten i 1973-79 til en trediedel af, hvad den havde været i perioden 1960-73, og i OECD-Europa blev den halveret. Den tidligere så imponerende japanske produktivitetsvækst dykkede til en trediedel af det tidligere niveau, og i USA ophørte arbejdsproduktiviteten helt med at vokse (se Økonomiministeriet, 1990: Gjerding m.fl., 1988).

Den danske produktivitetsvækst fulgte udviklingen i OECD-Europa, men da den internationale nedadgående niveauforskydning af produktivitetsvæksttrenden bremsedeop firserne, fortsatte glideturen herhjemme. I årene 1984-87 var produktivitetsvækstenper ifremstillingssektoren negativ fire år i træk, jvf. tabel 1, hvilket svarer til et absolut produktionstab på ca. 7,2% i perioden i forhold til en udgangssituation, hvor produktivitetsniveauet i 1987 antages at være det samme som i 1983. Sammenligner man den danske fremstillingssektor med fremstillingssektoren i henholdsvis de små og store OECD-økonomier svarede udviklingen til et relativt produktionstab på ca. henholdsvis16,4% 19,2%. Foreløbige tal i skrivende stund viser, at fremstillingssektorens produktivitetsvækst er rettet betydeligt op i 1987 og 1988, men væksten i sektorens bruttofaktorindkomst i de to år er negativ svarende til et tab på omkring 3,3%, og bag produktivitetsforbedringenligger

duktivitetsforbedringenliggerder en beskæftigelsesnedgang på ca. 5,5% (beregnet ud fra
Kallehauge & Madsen, 1990, bilag 4).

Den her beskrevne udvikling kan med rimelighed karakteriseres som paradoksal, fordi den negative arbejdsproduktivitetsvækst fire år i træk skal ses på baggrund af en periode med vækst i både fremstillingssektoren og hele økonomien i investeringer, produktion beskæftigelse - tre fænomener, der normalt i økonomisk teori forbindes med stigende produktivitet, bl.a. fordi den kaldorianske kombination af statiske og dynamiske (Kaldor, 1966) må antages at operere (se Gjerding m.fl., 1988, s. 81-85).

2.1. Et eklektisk forklaringsforsøg

Forud for perioden med produktivitetsparadokset gik en periode med kraftig omfordeling løn til profit, jvf. tabel 2.1 økonomien som helhed steg profitkvoten med 9,1% og profitlønforholdet med 16,3% i perioden 1980-85, hvorefter udviklingen stagnerede. I fremstillingssektoren steg profitkvoten i samme periode med 19,2%, mens profit-lønforholdet med 25,7%, og bag denne udvikling lå en vækst i bruttorestindkomst per beskæftiget og i egenkapitalens forrentning på lidt over 83% (jvf. Gjerding m.fl., 1990a, tabel 6.1). Nu, hvor firsernes politiske debat er kommet lidt på afstand, må man derfor sige, at omfordelingen gav investeringsboomet i 1983-86 en real baggrund ud over den Schltiter-optimisme, som perioden hævdedes at være præget af.

Selv om det i slutningen af firserne var en yndet anekdote, at mange virksomheder havde brugt de stigende profitter til at købe off-roadere og unødigt EDB-udstyr, peger alle indikatorer dog på, at spredningen af ny avanceret procesteknologi tog til (IndustriogHandelsstyrelsen, Kallehauge, 1990; Gjerding m.fl., 1990a). Alt andet lige skulle man forvente, at en øget spredning af ny procesteknologi skulle accelerere produktivitetsudviklingen,ikke i kraft af stigende produktionseffektivitet på den enkelte virksomhed, men også i kraft af den såkaldte Salter-effekt, det vil sige gennem udkonkurreringaf virksomheder, der er langsomme med at ibrugtage den nye teknik (Salter,

1969). Når produktivitetsvæksten alligevel faldt, må man antage, at denne ceteris paribusklausulikke

Hvorfor? Der skal her gives to bud:

For det første indikerer tidligere undersøgelser, at mange danske virksomheder i perioden problemer med indførelse af ny teknologi (Industrirådet, 1986; Bromann, Dette bekræftes af en ny undersøgelse (Gjerding & Lundvall, 1990), der samtidig synes at vise, at problemerne med indførelse af avanceret procesteknologi har haft en negativ effekt på produktivitetsudviklingen i de berørte virksomheder. Jeg vender tilbage til Gjerding & Lundvall (1990) i afsnit 3.

Resultaterne fra de her nævnte undersøgelser giver en mikroøkonomisk underbygning Sylos-Labinis tese om, at investeringer kan have en forstyrrelseseffekt som følge af den omstillingsperiode, som installationen af nyt kapitalapparat kræver (Sylos- Labini, 1983/84). Ud fra denne opfattelse kan man argumentere for, at stigende investeringer mellemlangt sigt kan have en forbigående negativ effekt på produktivitetsudviklingen. fandt, at investeringerne i den amerikanske fremstillingssektor i perioden 1950-82 og den italienske fremstillingssektor i perioden 1962-80 først slog igennem på produktivitetsudviklingen med et lag på to år, og dette resultat rejser umiddelbart to implikationer for den danske fremstillingssektor i firserne: 1) Det danske har været større, bl.a. som følge af, at den pludseligt forstærkede investeringsudvikling til øgede omstillingsproblemer. 2) Investeringsboomet skubbede effekten af lagget foran sig, fordi fremstillingssektoren blev udsat for gentagne »investeringsimpulser«. begge tilfælde vil den hurtigere indførelse af ny procesteknologi resultere i en lavere årlig produktivitetsvækst på mellemlangt sigt, og det er tænkeligt, at begge effekter har været på spil.

Kombinationen af investeringsboom og omstillingsproblemer tilbyder en forklaring

på produktivitetsparadokset. En anden forklaring, som fremhæves af Industriministeriet (1986) er, at lempelsen af tidligere års profitklemme i perioden sikrede overlevelsen hos lavproduktive virksomheder og generelt medførte slack på mikroniveau, fordi presset for at øge arbejdstempoet, foretage organisatoriske tilpasninger og fyre overflødig arbejdskrafttog Dermed neutraliseres Salter-effekten. Organisatorisk slack er et velkendt fænomen, men det er svært at vurdere omfanget af det empirisk. Noget tyder dog på, at danske fremstillingsvirksomheder havde svært ved at kontrollere beskæftigelsesvæksteni af firserne (se Kallehauge & Madsen, 1990; Madsen, 1990).

Sammenfattende kan man hævde, at hvis slack går hånd i hånd med eventuelle problemer at indføre ny teknologi, er resultatet en afmatning i produktivitetsudviklingen, i en periode, hvor spredningen af ny procesteknologi tager til. Dette må opfattes som en mellemsigtet forklaring på produktivitetsparadokset.

2.2. En hypotese

Firsernes teknologiske udvikling har været præget af spredningen af mikroelektronikbaseret og kommunikationsteknologi. Dette har bl.a. påvirket udviklingen procesteknologien, hvor anvendelsen af computerværktøj gradvist er blevet en mere integreret del. PIKE-projektet¹ ved Institut for Produktion på Aalborg Universitetscenter, siden september 1987 har arbejdet med produktivitetsparadokset ud fra såvel makro- som mikro- og teknologiøkonomiske tilgange, fremsatte i sin forprojektfase hypotese, at spredningen af ny avanceret procesteknologi i firserne var ledsaget af uventede implementeringsvanskeligheder, bl.a. grundet usikkerhed omkring kvalifikationskrav medarbejderstaben og problemer med arbejdsorganisering (Gjerding m.fl., 1988). De uventede implementeringsvanskeligheder kan antages at øge forstyrrelseseffekten investeringsboomet 1983-86 og dermed bidrage til den negative produktivitetsvækst fremstillingssektoren 1984-87.

3. En spørgeskemaundersøgelse

I en spørgeskemaundersøgelse af erfaringerne med indførelsen af højteknologi hos 337 danske fremstillingsvirksomheder i perioden 1984-89 satte PIKE-projektet fokus på en række konkrete teknologier (Gjerding & Lundvall, 1990). På produktionssiden drejede det sig om CNC-maskiner, CAD, CAM, industrirobotter og automatiske montageanlæg². Udbredelsen af disse teknologier i stikprøven fremgår af kolonne 1 i

---

1. PIKE-projektet (Produktivitet og International KonkurrenceEvne) er blevet gennemført under ledelse af lektor Bengt-Åke Lundvall og lektor BjÖrn- Johnson med deltagelse af cand.oecon. Allan Næs Gjerding, kand.samf. Lars Einar Kallehauge og kandsamf. Poul Thøis Madsen. Projektets afrapportering foreligger i form af Gjerding m.fl. (1988,1990a, 1990b).

tabel 3. Virksomhederne i undersøgelsen blev også spurgt om deres investeringsplaner i forbindelse med indførelsen af højteknologi, og under forudsætning af, at investeringsplanerne vil antallet af brugere af de nævnte teknologityper vokse betydeligt i de nærmeste år, jvf. kolonne 2, der angiver den nærmeste fremtids nettotilgang af brugere stikprøven³. Den sidste kolonne viser væksten i antal brugere efter, at stikprøven er omregnet, så den bliver repræsentativ for dansk industri.

Væksten i antallet af højteknologibrugere i stikprøven var særlig stor i årene 1984-86, hvilket svarer til det billede af udbredelsen af CNC-teknologi, som PIKE-projektet har påvist andetsteds (Kallehauge, 1990), og det spredningsmønster, som kortlægges i Industri- og Handelsstyrelsen (1988). At produktivitetsparadokset optræder i en periode, væksten i de nævnte teknologier accelererer, indikerer, at højteknologi er forbundet betydelige implementeringsvanskeligheder.

3.1. Implementeringsproblemerne

Tabel 4 belyser, hvilke implementeringsproblemer de adspurgte virksomheder oplevede.
fik flere svarmuligheder, hvorfor de refererede, procenttal i det
følgende ikke summer til hundrede.

Af de adspurgte virksomheder havde godt halvdelen indført en eller flere af de

---

2. Respondenterne var personer med ansvar for produktionsplanlægning eller et generelt ledelsesansvar. Af de 337 respondenter var 58% direktører eller ejere, mens 36% havde specialansvar for produktion og produktionsplanlægning. var overrepræsenteret i stikprøven, fordi vi ønskede at sætte fokus på denne teknologisk set strategiske branche (se Gjerding og Lundvall, 1990, kapitel 1).

3. Vækstprocenterne er som nævnt baseret på de adspurgte virksomheders investeringsplaner og skal derfor ikke forståes som væksten i det nærmest følgende år, men som væksten i den årrække, der svarer til tidshorisonten for de adspurgte virksomheders investeringsplaner. Der er således tale om vækstprocenter for en periode lidt længere end det korte sigt.

pågældende teknologier i undersøgelsesperioden (1984-89), og af disse angav 42% tekniske der således optræder som den hyppigste problemkategori. Dette er ikke særlig overraskende, når man overvejer de utallige muligheder for tekniske vanskeligheder, er forbundet med indkøringen af enhver form for avanceret maskineri.

Mere interessant er det, at 38% havde oplevet mangel på kvalificeret arbejdskraft, mens 35% angav problemer med software, og 23% havde haft problemer med at organisere I tilgift kan nævnes, at 26% mente, at de havde overvurderet arbejdskraftens kvalifikationer. Disse svar peger på, at en del virksomheder, der indførte højteknologi i den sidste halvdel af firserne, havde svært ved at vurdere de nødvendige kvalifikationer hos medarbejderne, herunder medarbejdernes evne til at beherske software, og havde nogen vanskeligheder med at tilpasse arbejdsorganiseringen til den nye teknologi. Denne konklusion bekræftes af en række interviews med forskere og konsulenter med særligt indblik i den teknologiske udvikling i firserne (Delphimetodik) med samtaler på 6 virksomheder mellem PIKE-gruppen og erhvervsfolk ansvar for produktionsplanlægning og teknologiudvikling (Gjerding, 1990; Gjerding m.fl., 1990a).

Tabel 5 belyser, hvordan kvalifikationsproblemerne var søgt løst. De adspurgte virksomheder havde kun i begrænset omfang benyttet sig af det offentlige arbejdsmarkedsuddannelsessystemi med indførelsen af højteknologi. I stedet domineredeleverandøren den nye teknik som uddannelseskilde hos de virksomheder, der havde ladet deres medarbejdere deltage i et uddannelsesforløb/kursus. Syv ud af ti virksomheder havde benyttet sig af leverandøren, mens 4 ud af 10 virksomheder havde afholdt interne kurser. Ingen anden uddannelseskilde nåede over 12%. Med andre ord var de fleste virksomheder stærkt afhængige af teknikleverandørens uddannelsesindsatsi

satsiforbindelse med implementeringen af den nye teknologi. Dette forekommer naturligt, når det drejer sig om indlæringen af specifikke tekniske færdigheder, men er problematisk i det omfang, at en given virksomhed har problemer med personaleudviklingenog organisatoriske omstilling - to felter på hvilke leverandøren ikke med rimelighed kan forventes at være en god rådgiver.

Nu bør de hidtil dragne konklusioner tages med det forbehold, at et problem ikke nødvendigvis er alvorligt, blot fordi det forekommer hyppigt. Vi testede derfor sammenhængen de enkelte problemers hyppighed og respondenternes vurdering af rentabiliteten på de højteknologiske investeringer og nåede frem til det billede, der gengives tabel 6.

Som man kan se, fremtræder overvurdering af arbejdskraftens kvalifikationer og vanskeligheder med arbejdets tilrettelæggelse som meget alvorlige problemer. Mangel på kvalificeret arbejdskraft optræder som et meget hyppigt, men mindre alvorligt problem implementeringsfasen, men er til gengæld et meget alvorligt problem på lidt længere Dette fastslog vi ved at teste sammenhængen mellem rentabiliteten på de højteknologiske investeringer og de fortsatte vanskeligheder, som virksomhederne oplevede efter indkøringsfasen. Disse observationer bidrager alle til at opretholde konklusionen om, at organisatoriske og kvalifikationsmæssige omstillingsproblemer har en rolle at spille i produktivitetsparadoksets tilblivelse.

3.2. Produktivitet og strategiændring

De virksomheder, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, blev også bedt om at opgive data for beskæftigelse og omsætning i perioden 1984-89, hvilket 73% gjorde for beskæftigelsens vedkommende, mens kun 39% opgav omsætningstal. På baggrund af disse data var det muligt at beregne produktivitetsudviklingen for en stor trediedel af stikprøven opgjort som den gennemsnitlige årlige vækst i omsætning per ansat.

Man kan selvfølgelig diskutere værdien af sådanne beregninger, og det må under alle
omstændigheder påpeges, at vækst i omsætning per ansat er en ufuldkommen indikator
på den enkelte virksomheds produktivitetsvækst. Beregningerne må hvile på den heroi-

ske forudsætning, at en stærkere produktivitetsvækst målt som værditilvækst per ansat alt andet lige vil komme til udtryk som en øget vækst i omsætning per ansat. Jeg skal derfor her foretage en nøjere præsentation af beregningsresultaterne, men blot opsummere de hovedresultater, som beregningerne indikerer.

Vi kunne konstatere, at de virksomheder i stikprøven, der havde indført højteknologi, havde haft en langt større beskæftigelsesvækst end de virksomheder, der ikke havde indført Virksomhederne med højteknologi oplevede samtidig under et højere omsætningsvækst end virksomhederne uden højteknologi, men stigningen i arbejdskraftsanvendelsen så stor, at et flertal af dem oplevede en relativt lavere vækst i omsætning per ansat.

Højteknologi syntes således at gå hånd i hånd med en øget arbejdskraftsanvendelse, men det er svært at gisne om årsagerne hertil. Dels kræver det en analyse af udviklingen i de pågældende virksomheders markedsforhold, og dels kræver det en nøjere undersøgelse hvilken effekt, der eventuelt kan udspringe af, at implementeringsvanskelighederne løst gennem nyansættelser. Effekten af nyansættelser med henblik på at løse de tidligere nævnte kvalifikationsproblemer hos den del af arbejdskraften, der skal betjene nye udstyr, er næppe stor, men det er tankevækkende, at spørgeskemaundersøgelsen en signifikant sammenhæng mellem implementeringsvanskeligheder og kapacitetsproblemer⁴, der normalt vil blive forsøgt løst gennem en forøgelse af den enkelte virksomheds arbejdskraftsanvendelse.

---

4. Jvf. Gjerding & Lundvall (1990), kapitel 4.

En alternativ forklaring er, at den her skitserede udvikling afspejler et strategiskift hos virksomhederne, der som konsekvens har haft en nedprioritering af produktivitet som operativ målsætning. Perez (1989) har i forlængelse af ideen om teknoøkonomiske paradigmeskift (Perez, 1983, 1985; Freeman & Perez, 1988) argumenteret for, at et nyt normativt grundlag for virksomhedsledelse til afløsning af de gamle fordistiske principper under udvikling (se også Gjerding m.fl., 1990a, kapitel 4). Hendes opfattelse er sammenfattet i tabel 7.

Implikationen for virksomhedens afsætningssituation er, at den ved hjælp af organisatorisk teknologisk fleksibilitet må kunne reagere på hyppige markedsskift og ændrede kundekrav ved hjælp af nye konkurrenceparametre. Betydningen af kundetilpasning, leveringsdygtighed og serviceopfølgning øges i forhold til mere traditionelle konkurrencemidler som pris og produktdifferentiering. I det omfang, at en sådan nyorientering har fundet sted hos erhvervsledere i den danske industri, vil det gradvist sætte sig igennem som en ændret opfattelse af, hvilke konkurrenceparametre den enkelte virksomhed tager i anvendelse.

Stillet over for en række påstande om udviklingen i dansk industri i firserne erklærede
55% af respondenterne sig helt eller delvis enige i, at mange danske virksomheder idag
søger at konkurrere på kvalitet og fleksibilitet, mens mere traditionelle midler som

priskonkurrence og satsning på høj produktionseffektivitet er trådt i baggrunden.
Ydermere var 60% af respondenterne helt eller delvis enige i, at der ofte satses på
fleksibilitet på bekostning af produktionseffektivitet.

Disse svar kunne indikere, at en pereziansk nyorientering er under udvikling i dansk industri. En konsekvens heraf vil på det normative plan hos erhvervslederne være en øget bevidsthed om produktionsteknologiens betydning for virksomhedens evne til at reagere på markedsskift. Den strategiske nyorientering vil derfor udløse en investeringsefterspørgsel fleksibelt orienterede kapitalgoder, navnlig i en periode, hvor en omfordeling fra løn til profit efterfølges af et investeringsopsving, og hvor den økonomiske til at investere således er stor. Meget tyder på, at de højteknologiske investeringers andel af de samlede maskininvesteringer steg under investeringsboomet 1983-86, selv om det strategiske beredskab over for de hermed forbundne implementeringsvanskeligheder utilstrækkeligt hos mange virksomheder, og behovet for den pågældende teknologi dårligt belyst forud for investeringen (Gjerding m.fl., 1990a)⁵.

4. Perspektivering

PIKE-projektets spørgeskemaundersøgelse sammenholdt med de tidligere nævnte undersøgelser i henholdsvis Industrirådets og Industriministeriets regi (Industrirådet, 1986; Bromann, 1988) tyder på, at de danske fremstillingserhverv har været inde i en teknologisk omstillingsfase, som har hæmmet produktivitetsudviklingen i en periode. Selv om produktivitetsvæksten som nævnt efter de foreløbige tal at dømme synes at være rettet noget op, kan man ikke automatisk gå ud fra, at de teknologiske omstillingsproblemers på produktivitetsudviklingen er et overstået kapitel.

For det første vil spredningen af højteknologi som nævnt ovenfor fortsætte med uformindsket styrke i de kommende år. Tabel 3 indikerer, at antallet af virksomheder med CNC vil vokse med 10% inden for de nærmeste år, mens 23% flere vil tage CAD i anvendelse. Antallet af CAM-brugere øges med 1/3, mens antallet af virksomheder, der anvender industrirobotter, stiger med 2/3. Denne forøgelse vil finde sted inden for den tidshorisont for investeringsplaner i forbindelse med højteknologi, der gjaldt i den »gennemsnitlige« industrivirksomhed i slutningen af 1989 (jvf. note 3 og Gjerding & Lundvall, 1990).

Et stigende antal nye virksomheder vil således kunne løbe ind i de refererede problemermed

---

5. Det er betegnende, at i forbindelse med de tidligere nævnte påstande om dansk industri, som respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen blev konfronteret med, mente ikke mindre end 2/3 af respondenterne sig helt eller delvis enige i, at mange danske virksomheder ikke altid gør sig klart, hvad de skal bruge højteknologi til, at de ikke har været grundige nok i forbindelse med indkøb af højteknologi, og at der sjældent eksisterer langsigtede strategier i forbindelse med indførelsen heraf.

mermedat indføre højteknologi, og de heraf følgende negative effekter på den makroøkonomiske produktivitetsudvikling vil kunne afbalancere de positive effekter fra indførelsen af højteknologi hos de virksomheder, der har gjort sig deres erfaringer, med mindre erfaringsudvekslingen mellem danske virksomheder tager et hidtil ukendt omfang.

For det andet er der få tegn på, at den hjemlige makroøkonomiske konjunktur vil forbedres de kommende år, og at vanskelighederne med at fastholde de udenlandske markedsandele til ophøre. Der kan således næppe forventes en efterspørgselsudvikling, som over en relativt kort periode kan hæve den langsigtede danske produktivitetstrend op på internationalt niveau. I det omfang, at et efterspørgselstræk på aktiviteten i den danske økonomi udebliver, vil eventuelle fortsatte teknologiske omstillingsproblemer slå stærkere ind på den fremtidige produktivitetsudvikling. De senere års udvikling i fremstillingssektorens bruttofaktorindkomst forvarsler, at der kan opstå problemer med et eventuelt indenlandsk bidrag til det nødvendige efterspørgselstræk.

For det tredie viser PIKE-projektets spørgeskemaundersøgelse, at de virksomheder, der investerede i højteknologi i undersøgelsesperioden, brugte arbejdsmarkedsuddannelserne ringe grad. De kommende års teknologiske udvikling vil skærpe kravene til den bredere kvalitetsudvikling hos den enkelte medarbejder i industriens arbejdsstyrke, og man kan ikke forvente, at teknikleverandørernes uddannelsesindsats vil være tilstrækkelig dette punkt. Selvom undersøgelsen ikke borer dybere i dette aspekt, kommer næppe galt afsted ved at pege på behovet for en styrket arbejdsmarkeds- og industripolitisk indsats på efteruddannelsesområdet Denne problematik skærpes af, at personale- og uddannelsesplanlægningen i de fleste danske industrivirksomheder er relativt kortsigtet (jvf. Jørgensen mil., 1990) og sandsynligvis mere kortsigtet end investeringsplanlægningen i forhold til ny teknologi, måske fordi virksomhederne er mindre tilbøjelige til at investere i udviklingen af arbejdskraft end i udviklingen af det faste kapitalapparat⁶. Der har i den sidste halvdel af firserne været en tendens til, at man hellere investerer i hardware end i humanware (Gjerding m.fl., 1990a), og vi står her med et strategisk problem, der kræver en nøjere overvejelse.

Alle data tyder på, at der er teknologisk grøde i dansk industri. Vi opbygger herhjemme
et procesteknologisk potentiale, der tillader os at følge med udviklingen i det
store udland. Om potentialet skal indhøstes vil bl.a. afhænge af, om der kan udvikle sig

---

6. Da det danske arbejdsmarked fortrinsvis er præget af relativt løse ansættelsesforhold, kan man hævde, at virksomhederne udviser en rationel adfærd, fordi de ikke kan garantere sig mod, at det i sidste ende bliver konkurrenterne, der høster effekten af uddannelsesindsatsen. En løsning af dette strategiske problem rejser derfor om kompenserende arbejdsmarkedsreformer, der kombinerer ansættelsestryghed med en uddannelsesreform.

en dansk tradition for erfaringsudveksling mellem virksomhederne, om arbejdsmarkedsuddannelsesindsatsen og om de strategiske blokeringer i de enkelte virksomheder for en langsigtet organisations- og personaleplanlægning overvindes. For nu at nævne nogle af hurdlerne. Selvom ordet måske efterhånden fremkalder gabebevægelser hos adskillige læsere, kan jeg ikke lade være med at sige, at det måske er på tide at genoplive ideen om en aktiv industripolitik.

Litteratur

Bromann, S. 1988. Blåsigt i frontlinjen - varmt på
bakgården? København.

Freeman, C. & Perez, C. 1988. Structural crisis of adjustment: Business cycles and investment behaviour: Dosi et al., Technical Change and Economic Theory, Exeter.

Gjerding, AN. 1990. Danske virksomheders anvendelse
ny teknologi: Gjerding m.fl.
(1990b).

Gjerding, AN. & Lundvall, 8.-Å 1990. Teknisk fornyelse og produktivitetsudvikling i danske industrivirksomheder 1984-89: Gjerding mil. (1990b).

Gjerding, AN. m.fl. 1988. Produktivitet og international
Aalborg.

Gjerding, AN. m.fl. 1990a. Den forsvundne produktivitet.

Gjerding, AN. m.fl. 1990b. Jagten på den forsvundne
København.

Industri- og Handelsstyrelsen. 1988. Spredningen
af informationsteknologi i dansk industri 1987.
København.

Industriministeriet. 1986. Kvartalsoversigt, nr. 1/
1986. København.

Industrirådet 1986. Ny teknologi. Forskning og udvikling.

Jørgensen, H. m.fl. 1990. Personaleplanlægning og arbejdsmarkedsservice. Sammenfatning af resultater VPL-projektet. Rapport nr. 24, ATAprojektet, for Økonomi, Politik og Forvaltning, Universitetscenter.

Kaldor, N. 1966. Causes of the Slowdown Rate of
Economic Growth of the United Kingdom. Cambridge.

Kallehauge, L.E. 1990. Spredningen af numerisk
styrede værktøjsmaskiner i dansk økonomi i
perioden 1980-87: Gjerding mil. (1990b).

Kallehauge, L.E. & Madsen, P.T. 1990. Produktivitetsudviklingen
dansk fremstillingsvirksomhed
Gjerding m.fl. (1990b).

Madsen, P.T. 1990. Virksomhedernes uplanlagte
beskæftigelsesvækst 1984-86: Samfundsøkonomen,
8, december.

Perez, C. 1983. Structural change and the assimilation
new technologies in the economic and
social system: Futures, Vol. 15, No. 4.

Perez, C. 1985. Microelectronics, long waves and
world structural change: World Development,
Vol. 13, No. 3.

Perez, C. 1989. Equipment, Services and Organizational Three Moving Frontiers for Telecommunications to Handle. Draft Notes, Keynotes speech at the Canto Conference, Santo Domingo, June 4-9.

Salter, W.E.G 1969. Productivity and Technical
Change. Cambridge.

Sylos-Labini, P. 1983/84. Factors affecting changes
in productivity: Journal of Post Keynesian Economics,
6, No. 2.

Økonoministeriet. 1990. Økonomisk oversigt, maj.
København.