Resumé

SUMMARY: By integrating theories which are not often combined this article builds a framework which might help describe, analyze and understand the process of adoption and diffusion of technological process innovations. Such a framework can be used for the purpose of better planning and running Public Programmes for Technological Development. But most importantly this framework might give inspiration to new research which are based on theory from both micro- and macroeconomics. The main purpose of such projects should be to develop theories which can explain potential between diffusion and adoption of technological process innovations and the level of international competitiveness of the country and its companies.

Indledning.

I en lang række industrialiserede lande har man fra offentlig side afsat milliardbeløb til fremme af indførelsen af computerstyret teknologi i virksomhederne. Begrundelsen herfor har været, at dette er et nødvendigt led i bestræbelserne på at klare sig i den internationale ¹

---

1. Jf. EF's teknologiske udviklingsprogram: Målsætning 92. Store økonomiske ressourcer er afsat til gennemførelse processen »Frem mod forskningens og teknologiens EF«. Se Europæisk Dokumentation (1988). Baggrunden for disse udviklingsprojekter har været en dokumenteret tilbagegang inden for informationsteknologien Europa sammenlignet med USA og Japan. Man har dokumenteret en dårlig udnyttelse af det »store videnskabelige, menneskelige og økonomiske potentiel som Europa besidder«. Nedenfor nævnes eksempler på støtteprogrammer, der er sat i gang gennem de seneste år. Målet med disse programmer er frem mod 1992. »En styrkelse af den europæiske industris konkurrenceevne og en erobring både på verdensmarkedet på det europæiske marked af en plads, der står i bedre forhold til det betragtelige, men dårligt udnyttede teknologiske potentiel som EF besidder«. ESPRIT - European Strategic programme for Research and Development in Information technologies. BRITE - Industriel teknologi: Anvendelse af nye teknologier i forarbejdningsindustrien. SPRINT - Innovation og teknologioverførsel COMETT - Community Programme in Education and Training for Technology. Samarbejde mellem Universiteter Industri om teknologisk uddannelse. EUREKA - Kommercialisering af teknologisk udvikling. TUP - Det teknologiske udviklingsprogram udgjorde det danske forsøg på at fremme en samfundsmæssig nyttiggørelse af den nyeste teknologiske udvikling, herunder informationsteknologi.

Det har dog været yderst vanskeligt at beregne den samfundsøkonomiske effekt af disse investeringer. Men de seneste undersøgelser i Danmark og inden for OECD (Gjerding al. (1990)) viser, at effekten af de foretagne teknologiinvesteringer ikke svarer til forventningerne, hvis målet har været en forbedring af virksomhedernes produktivitet. Ved at anlægge en adoptions- og diffusionsteoretisk synsvinkel kan der argumenteres for, at effekten af forskellige former for erhvervsudviklingsprogrammer, herunder teknologiske, kunne forøges væsentligt gennem en mere selektiv og målrettet allokering midlerne.

Denne artikel har derfor to formål

- Der argumenteres for, at adoptions- og diftusionsteorien kan udgøre en hensigtsmæssig
ved beslutninger vedrørende offentlige erhvervsudviklingsprogrammer.

- Der søges udformet en konceptuel model, der fokuserer på den gensidige påvirkning
adoptions- og diffusionsprocesser.

Det sidstnævnte mål søges opfyldt ved opstilling af nogle teoretisk og empirisk begrundede om faktorer, der påvirker disse processer, men som ikke tidligere er inddraget i de klassiske adoptions- og diffusionsmodeller. Dette kan måske virke inspirerende andre projekter og danne grundlag for videre teoretisk og empirisk fordybelse.

Problemets karakter

Anvendelsen af computerstyret teknologi i virksomhedernes produktionsproces er i stærk vækst i den industrialiserede del af verden. Dette skyldes, at disse teknikker og fremstillingsmetoder mere og mere opfattes som en væsentlig forudsætning for, at en produktionsvirksomhed vil kunne klare sig i en skærpet international konkurrence. Se eksempelvis Edquist & Jacobsen (1988). Denne udvikling forstærkes af forskellige offentlige Det er dog særdeles vanskeligt at beregne de samfundsøkonomiske branchemæssige konsekvenser af sådanne udviklings- og støtteprogrammer, virkningen er langsigtet og svær at kvantificere. Det samme gør sig gældende for den enkelte virksomhed, hvor beslutningen om indførelse af ny teknologi sjældent kan baseres alene på driftsøkonomiske metoder og modeller. Indførelse af computerstyret i væsentlige dele af en virksomheds fremstillingssystem er, som følge af teknologiens muligheder og begrænsninger, en strategisk beslutning med langsigtede Der er tale om en beslutningssituation, der oftest er karakteriseret ved en høj grad af usikkerhed og risiko i forbindelse med vurdering af alternative valgmuligheder disse muligheders konsekvenser.

De traditionelle investerings- og omkostningsmodeller er derfor ikke altid velegnede
som beslutningsmodeller i disse situationer, og de kan endog være årsag til fejlbeslutningeri

ningeriforbindelse med virksomheders teknologiovervejelser, Se eksempelvis Kaplan
(1984 s. 101), Kaplan (1986 s. 93), Rhodes & Wield (1985 s. 287), Avlonitis & Parkinson(1985
105).

Problemerne med at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af investeringer i ny teknologi vil øve indflydelse på den måde, hvorpå man fra det offentliges side fastlægger allokerer midler til fremme af den teknologiske udvikling inden for forskellige Tilsvarende påvirker usikkerheden om teknologiinvesteringernes konsekvenser og beslutningen i den enkelte virksomhed. Avlonitis & Parkinson (1986 s. 101), Gerwin (1986 s. 26).

Ovennævnte problemområder medfører, at det er meget vanskeligt at opnå en »optimal« af de meget store beløb, som også i de nærmeste år vil blive anvendt til fremme af europæiske virksomheders indførelse af ny teknologi. Foreløbige erfaringer tyder på, at der i mange virksomheder ikke er sket en optimal udnyttelse af teknologiinvesteringerne. presses andre virksomheder ud af markedet, fordi man ikke i tide har set og udnyttet de muligheder, som den nye teknologi kunne have givet.

I forsøget på at medvirke til en løsning af disse problemområder fokuserer man i den internationale erhvervsøkonomiske og den samfundsøkonomiske forskning i stigende på indførelsen af nye teknologiske muligheder i virksomhedernes produktionssystem. er at udvikle deskriptive og normative bidrag, der kan virke fremmende virksomheders og landes internationale konkurrenceevne. Se eksempelvis Jelinek & Goldhar (1984), Macbeth (1985), Jaikumar (1986), Meredith (1987 (1)), Meredith (1987 (2)), Haas (1987), De Meyer (1986).

Et mere åbent og konkurrencepræget Europa vil medføre, at det bliver af endnu større betydning for erhvervslivets konkurrenceevne, at de ressourcer, der gennem det næste årti skal investeres i en teknologisk betinget forbedring af konkurrenceevnen, bliver allokeret på en driftsøkonomisk og en samfundsøkonomisk optimal måde. At der er sammenhæng mellem det driftsøkonomiske og det samfundsøkonomiske aspekt vil i det følgende blive søgt belyst med udgangspunkt i den klassiske adoptions- og diffusionsteori.

Teoretisk udgangspunkt for opbygning af den konceptuelle model

Talrige studier har ud fra et analytisk og et empirisk grundlag beskæftiget sig med indførelse (adoption) og spredning (diffusion) af nye produkter (innovationer). Disse studier har fortrinsvis fokuseret på »simple« produkter til forbrugsvaremarkedet. Betydelig studier har beskæftiget sig med indførelse og spredning af teknisk avancerede på det industrielle marked. Se dog Pettigrew (1970), Ozanne & Churchill (1971), Mansfield (1969), Gerwin (1986), Avlonitis & Parkinson (1986).

Her skal begrebet teknologisk adoption opfattes som den beslutningsproces, der foregår i en virksomhed fra det øjeblik, den teknologiske søgeproces påbegyndes, og til den valgte teknologi er indført i virksomheden. Inden for den del af innovationsteorien der omhandler /?rødt/fø-innovationer, har man forsøgt at karakterisere oprindelsen af et nyt produkt som værende technology push eller demand pull initieret. Denne del af teorien fokuserer på at beskrive, analysere og forudsige produktinnovationers fremkomst. teoretiske grundlag bag denne demand pull tankegang er ofte generel efterspørgselsteori konsumentadfærdsteori, medens det teoretiske grundlag bag technology tankegangen har været organisations- og ledelsesteori med senere bidrag fra entrepreneurteorien.

En virksomheds adoption af teknologiske /jrøcesinnovationer vil fortrinsvis blive søgt begrundet i efterspørgsels- og konkurrenceforholdene på de markeder, hvor virksomheden sine produkter. Altså en afledt demand pull effekt. Men forudsætningen at teknologiske procesinnovationer kan skabe konkurrencemæssige og indtjeningsmæssige er desuden betinget af en række interne forhold i virksomheden. virksomhedens strukturelle opbygning, ledelsesform, menneskelige ressourcer og medarbejderuddannelse.

Diffusionen af en teknologisk innovation vil vi her definere som udviklingen i antallet virksomheder inden for en nærmere afgrænset gruppe, der indfører den pågældende innovation. Diffusionsgrade« skal i forlængelse heraf defineres som den andel af virksomhederne inden for en afgrænset gruppe, eksempelvis en branche, på et givet tidspunkt har indført den pågældende innovation. Diffusionsgraden øver indflydelse på den måde og den hastighed, hvormed indførelsen generelt håndteres de øvrige virksomheder inden for branchen, se eksempelvis Mansfield (1969). Dette skyldes dels en reduktion af usikkerheden gennem mere tilgængelig information om innovationen og dels en følelse af mindre risiko. Men det skyldes også, at virksomheden stigende diffusionsgrad vil føle et øget pres fra konkurrenterne.

I de eksisterende modeller angående adoption og diffusion af teknologiske innovationer industrielle markeder har usikkerheds- og risikobegrebet samt adoptørens muligheder at kunne foretage cost-benefit analyser ikke fået den fremtrædende plads, som empiriske erfaringer ellers skulle berettige til. Tilsvarende indgår strukturen og konkurrenceintensiteten systemleverandørsiden heller ikke i disse modeller. En yderligere kritik af den epidemiske diffusionsmodel er, at man opfatter de potentielle modtagere af produktet som en nogenlunde stabil og forholdsvis homogen gruppe.

Det må dog antages, at disse forhold vil påvirke adoptionsprocessens hastighed og
forløb og dermed også udviklingen i diffusionsgraden.

Følgende konceptuelle model vil derfor inddrage nogle af disse »mangler«. Der sættesfokus
problemområder i forbindelse med virksomheders indførelse af compterstyretteknologi

styretteknologii produktionssystemet, f.eks. fleksibel automatisering (FMS).² Men de anlagte betragtninger er forsøgt gjort så generelle, at de også er relevante som grundlag for analyser, der har som formål at afdække forhold, der vil påvirke adoptionen og diffusionenaf former for teknologiske /woces-innovationer.

Indførelse og spredning af teknologiske procesinnovationer - En konceptuel model

Beslutningen og beslutningsprocessen bag indførelse af ny teknologi i en virksomhedsfremstillingssystem påvirket af en række forhold i virksomhedens omgivelser samt forhold internt i virksomhedens organisation. Sådanne situationsspecifikke forholdgør vanskeligt at generalisere på baggrund af empiriske analyser af beslutningsprocessemei

---

2. Nogle begreber i den edb-baserede fremstillingsteknologi: Konstruktionsfasen Produktionsplanlægn. Produktionsfasen C CAD CAM, CAPP NC, CNC, DNC Teknikker \ CAE AS/RS ROBOTTER Filosofier/ , CAD + CAM (evt. on-line CNC) concepter for { FMS = CNC + ROBOTTER + CAM integration CIM = CAD/CAM + FMS + ADMINISTRATIVE SYSTEMER CAD og CAE er programmel til tegne og beregningsopgaver. CAM og CAPP er programmel til styring af maskiner og processer. AS/RS er programmel til styring af forskellige former for lagre. CNC er maskiner der er programmerbare. DNC er maskiner der styres fra en central computer.

ningsprocessemeienkelte virksomheder. Ligeledes kan det som følge heraf være mindrehensigtsmæssigt opstille normative modeller for, hvordan beslutningsprocessen »bør« gribes an. Samtlige empiriske studier over sådanne beslutningsprocesser konkluderer,at er særdeles komplekse, at de er afhængige af den konkrete situation,og de som følge heraf er vanskelige at lave modeller over, jf. Ozanne & Churchill(1971), & Dickson (1982), Avlonitis & Parkinson (1986).

Figur 1 er derfor at opfatte som en konceptuel model, der er formuleret ved at kombinere
teoridannelser og empiriske undersøgelser.

Figuren bygger på den antagelse, at beslutningsprocessen bag indførelse af ny produktionsteknologi påvirket af en række forhold i virksomhedens omgivelser. Selve forløbet og resultatet af beslutningsprocessen i den enkelte virksomhed har en potentiel indflydelse på alle virksomheder inden for det pågældende branche-/ industriområde. Således påviste Mansfield (1969), at kendskab til konkurrenternes teknologiovervejelser den enkelte virksomheds beslutningsproces. Desuden viste hans undersøgelser, beslutningsprocessen blev gennemført betydeligt hurtigere hos de »sene adoptører« sammenlignet med de »tidlige adoptører«. Som forklaring herpå anførte han, at produkterne med tiden blev mere tilpassede de forskellige adoptørers individuelle samtidig med, at der ofte opstod et prisfald.

Spredningsgraden antages således at have en direkte indflydelse på beslutningsprocessen den enkelte virksomhed. Men spredningsgraden påvirker også virksomhedens mikroomgivelser og dermed indirekte beslutningsprocessen jf. pilene i figur 1 til »Markedsomgivelser« »Systemleverandører«.

»Markedsomgivelser« skal her opfattes som både efterspørgsels- og konkurrenceforholdene de markeder, hvor virksomheden afsætter sine produkter. »Systemleverandører« opfattes som udbudssiden for de pågældende computerstyrede produktionsteknologier.

Institutionelle, kulturelle og økonomiske forhold i virksomhedens omgivelser

En række samfundsmæssige forhold vil både direkte og indirekte øve indflydelse på virksomhedernes incitament til at investere i ny teknologi, samt deres muligheder for at omsætte teknikken til konkurrencemæssige fordele. Af sådanne forhold kan eksempelvis renteniveauet, valutaforholdene, arbejdskraftens sammensætning samt uddannelses- og lønniveauet. Se Gjerding et al. (1990). Det må også antages, at de offentlige har en ikke nærmere analyseret effekt. Ligeledes det antages, at de dominerende holdninger i et samfund vedrørende ny teknologi enten »noget positivt« eller »noget negativt« vil påvirke virksomhedernes investeringslyst. benævnes i figur 1 som forhold i virksomhedens makroomgivelser.

Anlægges der er erhvervsøkonomisk tilgang viser empiriske studier dog, at specielt
konkurrenceforholdene på en virksomheds markeder samt udbudsforholdene omkring

ny teknologi er faktorer, der - efter virksomhedsledelsens egen opfattelse - spiller en
meget vigtig rolle for den teknologiske beslutningsproces' forløb og konsekvenser.

Udbudet af ny teknologi: Systemleverandørerne

Systemleverandørerne påvirker med deres aktiviteter indførelsen af ny teknologi i en
given branche. Dette aspekt har ikke haft nogen fremtrædende plads i de klassiske diffusionsmodeller,
måske kan opfattes som en svaghed ved disse.

Graden af konkurrence blandt systemudbyderne vil påvirke indførelsen af ny teknologi for en given branche, idet høj konkurrenceintensitet mellem systemudbyderne vil resultere i hurtigere tilpasning af systemmulighederne til markedets aftagere mht. kvalitet, udformning og pris.

Da der er tale om en købsbeslutning foretaget under stor usikkerhed og risiko, vil et vigtigt valgkriterium for en virksomhed være en høj grad af kompetence og problemløsningsevne systemleverandørerne. De potentielle købere vil også efterspørge eftersalgsservice lægge vægt på leverandørens evne til også i fremtiden at kunne udvikle eller tilpasse eksisterende standardteknologier til virksomhedens individuelle behov. Ledelsen i den købende virksomhed vil kræve referencer til problemløsninger, som systemleverandørerne har gennemført hos andre virksomheder. Intensiv konkurrence systemleverandørerne kan desuden resultere i faldende priser.

Hvis ovennævnte antagelser holder, så vil strukturen på systemleverandørsiden og systemleverandørernes parameterindsats kunne påvirke stigningstakten og udfladningsniveauet kurven i figur 1. Der må derfor antages, at der er en positiv korrelation systemleverandørernes markedsmæssige aktivitetsniveau og indførelsen og dermed spredningen af teknologiske procesinnovationer inden for en given branche.

Virksomhedens markedsmæssige omgivelser

Nyere, normativ produktionsteori bygger ofte på den forudsætning, at virksomhedens vedrørende indførelse af /?roc&sinnovationer tager udgangspunkt i virksomhedens markedsmæssige betingelser. Se eksempelvis Hayes & Wheelwright (1984), Skinner (1985), Hill (1985).

Af tekniske og omkostningsmæssige fordele ved indførelse af et computerstyret produktionssystem,
følgende ofte fremhævet:

- mulighed for større fleksibilitet i produktsortimentet
- enhedsomkostningerne mindre afhængige af seriestørrelsen
- mulighed for forbedret kvalitet og leveringsevne

- mulighed for mindre lagerbinding

- mulighed for bedre kontrol med de enkelte trin i fremstillingsprocessen

Ud fra en cost-benefit betragtning må målet være, at disse teknisk betingede fordele omsættes til reelle konkurrencemæssige og indtjeningsmæssige fordele for virksomheden. den industri- og branchestruktur, hvorunder virksomheden konkurrerer, øver indflydelse på, om disse teknisk betingede fordele kan omsættes til reelle konkurrencemæssige og, hvorledes dette da mest hensigtsmæssigt kan ske. En branche eller et produktområde, der i sit livsløb er i en begyndende mætningsfase, vil ofte opleve en stigende konkurrence på prisen og en forøgelse af antallet af produktvarianter. Se Hayes Wheelwright (1984 5.202). Er branchen desuden karakteriseret ved differentieret oligopol eller monopolistisk konkurrence, vil der herske en hård konkurrence. En sådan markedsstruktur må antages at ville virke motiverende for indførelse af computerstyrede på områder, hvor man hidtil har anvendt konventionel teknologi til serie- og procesfremstilling af mere standardiserede produkter. Dette gælder på de markeder, hvor efterspørgslens sammensætning og størrelse bevæger sig mod en stigende grad af heterogenitet og dermed også ønsket om en højere grad af produktdifferentiering, jf. eksempelvis udviklingen i markeds- og konkurrencebetingelserne langvarige forbrugsgoder som radio/Ty hårde hvidevarer, personlige computers biler.

Branchens strukturelle opbygning, konkurrenceintensiteten og traditioner for kommunikation samarbejde mellem virksomhederne inden for branchen påvirker udvekslingen information og dermed grundlaget for den teknologiske diffusionsproces. Virksomhedens internationale relationer har under begrebet internationalisering opnået stærkt stigende erhvervspolitisk og forskningsmæssig opmærksomhed. Dette er sket ud fra en erkendelse af, at en højere grad af international orientering er en af forudsætningerne at man i virksomheder og brancher kan være på forkant med den teknologiske udvikling, jf. formålet med EUREKA projekterne (se note 1).

En analyse af branchestrukturen og de enkelte virksomheders samspil med deres markedsmæssige omgivelser synes derfor at være et relevant område at lade indgå i analyser forudsigelser af, hvorledes indførelse og spredning af teknologiske procesinnovationer formodes at ville ske inden for et industriområde.

Indførelsesprocessen

Som nævnt er motiverne bag virksomheders produkt- og procesinnovationer ofte
søgt begrundet i demand pull eller technology push teorier og modeller.

I praksis vil beslutningen ofte være resultatet af en kombination af et konkurrencemæssigtpres omgivelserne og en innovativ indstilling hos virksomhedens ledelse. Ved radikale ændringer i en virksomheds produktionssystem vil beslutningen og beslutningsprocessenvære af flere motiver, hvoraf nogle vil have udgangspunkt i virksomhedens nuværende situation og være af kortsigtet driftsøkonomisk karakter.

Andre vil være strategisk begrundede og have udgangspunkt i vurderinger af virksomhedensmere
udviklingsmuligheder.

Virksomhedsledelsens ønske om at anvende ny teknologi, som et middel til opretholdelse, eller forbedring af virksomhedens konkurrenceevne, må antages at være påvirket af virksomhedsledelsens ambitionsniveau og opfattelse af ledelsessituationen. ambitionsniveau skal i denne forbindelse defineres som ledelsens mål med hensyn til udvikling og fornyelse af virksomheden. Dette kommer bl.a. til udtryk i formuleringen af virksomhedens idégrundlag og overordnede mål. Begrebet ledelsessituation skal her defineres som ledelsens opfattelse af, i hvilken udstrækning virksomhedens omgivelser og interne ressourcer medfører, at man fortrinsvis skal satse på en effektiv udnyttelse af virksomhedens nuværende kapacitet eller, om man skal satse forbedring af konkurrenceevnen gennem en mere innovativ udvikling og fornyelse ressourcerne. I deres undersøgelser fandt Miller & Friesen (1982), at virksomheder fra den måde, hvorpå de håndterede ledelsessituationen kunne opdeles i »konservative« »entrepreneurmæssige« virksomheder.

En virksomhed med konservativ ledelsesform og beslutningsadfærd er i denne forbindelse ved en bevarende, driftsorienteret og produktivitetsfokuserende opfattelse af ledelsessituationen. Det primære overordnede ledelsesmål er at opnå en omkostningsmæssig optimal udnyttelse af virksomhedens nuværende ressourcer. Lav risiko og stor sikkerhed prioriteres højt i ledelsesbeslutningerne og i ledelsesformen. Et sådant mål har sammen med den anvendte ledelsesform indflydelse på opbygningen af virksomhedens organisation og kapabilitet. Ved kapabilitet forståes her ledelsens og virksomhedens ressourcemæssige beredskab og evne til håndtering af ledelsessituationen. den konservative model er planlægning og struktur nøglebegreber, og målet er en høj grad af produktivitet (efficiency)3.

Som modpol til denne opfattelse af ledelsessituationen står entrepreneurmodellen. I denne anlægger ledelsen en udviklings- og fornyelsesorienteret opfattelse af ledelsessituationen. er virksomhedsfornyelse og udvikling. Risiko- og usikkerhedsvurderinger sjældent en fremtrædende rolle i virksomhedens beslutningsproces. Kreativitet, uformel organisation, løst koblede systemer og markedsmæssig behovstilfredsstillelse nøglebegreber.

Indførelse og optimal udnyttelse af computerteknologiens teknisk betingede muligheder ledelsens beherskelse af både den konservative og den entrepreneurmæssige Men netop dette kan været et problem for ledelsen i mange virksomheder.

---

3. Meredith & Hill (1987) konkluderede på basis af en række virksomhedsstudier i USA: »The critical factor to identify is the intended use of the new system. The aquisition of technology is deemed necessary for the firm to achieve its goals. But note that the emphasis here is now on effectiveness, not efficiency, as has been the case with manufacturing in the past«.

Resultatet har været, at nogle virksomheder - som følge af en almindelig teknologideterminisme har fokuseret på udviklingsrollen og nedprioriterer eller helt glemmer driftsrollen. Resultatet heraf viser sig i form af manglende evne til at forrente investeringerne den nye teknologi. Men det kan blive endnu mere problematisk, hvis de virksomheder, hvem indførelse af computerstyret teknologi i produktionsprocessen vil blive en konkurrencemæssig forudsætning for overlevelse og udvikling, har prioriteret den konservative models relativt større sikkerhed og mindre risiko meget højt og dermed at udvikle og forny produktionssystemet gennem indførelse af ny teknologi

Ledelsens opfattelse af risikoen og evnen til på en systematisk måde at reducere usikkerheden i forbindelse med teknologivurderinger er en afgørende faktor for beslutningsprocessens i virksomheden - og dermed også for teknologiens spredning inden for en given branche. Risikoen, forstået som konsekvenserne ved at foretage en fejlbeslutning ved enten at investere i ny teknologi eller ved at undlade dette, er bl.a. afhængig af den konkrete virksomheds nuværende og potentielle ressourcer. Virksomhedsledelsens til at reducere usikkerheden gennem indsamling af relevant information derfor opfattes som et vigtigt element ved teknologivurderinger. Jf. Gerwin (1986), Rosenberg (1982), Kaplan (1986), Avlonitis & Parkinson (1986), Haas (1987).

Begrebet usikkerhed i forbindelse med indførelse af ny teknologi i en virksomheds produktionssystem kan ses ud fra tre synsvinkler: den tekniske/funktionelle usikkerhed, indtjeningsmæssige usikkerhed samt den implementeringsmæssige usikkerhed (1986) (1990)).

Den tekniske/funktionelle usikkerhed i forbindelse med teknologiske procesinnovationer meget fremtrædende, når der er tale om store integrerede systemer af ny teknologi. gælder specielt, når teknologiens spredningsgrad inden for den pågældende branche er lille. Denne usikkerhed søges i de innovative virksomheder reduceret gennem kontakt til systemleverandørerne og til teknologisk innovative virksomheder inden for andre brancher.

Den indtjeningsmæssige usikkerhed har både et omkostningsmæssigt og et indtægtsmæssigtaspekt, kræver forskellige former for cost-benefit vurderinger. En investeringi computerstyret system vil oftest være af en sådan størrelse, at det vil medføre et kraftigt løft i virksomhedens totale faste omkostninger. I de fleste situationer er man i stand til at sætte tal på rationaliseringsgevinsterne ved indførelse af ny teknologi i virksomheden. Men de omkosmingsmæssige besparelser ved at anvende eksempelvis et fleksibelt, automatiseret fremstillingssystem i stedet for en mere konventionel teknologikan dække differensinvesteringen. Investeringen kan i de fleste tilfælde kun opnå et fornuftigt afkast, hvis den teknisk betingede fleksibilitet bliver omsat til reelle konkurrencemæssige og indtægtsmæssige fordele. Dette kræver, at virksomhedenkan

denkanidentificere de markeder og opnå de ordrer, hvor indtjeningsmulighederne er
størst.

Usikkerhed med hensyn til, hvorledes ny teknologi mest hensigtsmæssigt kan implementeres den enkelte virksomhed, har i mange tilfælde medført, at der ikke af ledelsen udformet nogen plan for teknologiens indførelse, eksempelvis m.h.t. medarbejderuddannelse, et al. 1990). De seneste erfaringer har dog vist, at det i forbindelse indførelse af ny teknologi er særdeles vigtigt, at der bliver formuleret en bevidst implementeringsstrategi. Socio/tekniske undersøgelser tyder på, at en medarbejderindflydelsesmodel, der tages hensyn til virksomhedens eksisterende ressourcer, og ledelsesform er hensigtsmæssig.

Virksomhedens kapabilitet og håndtering af risiko- og usikkerhedsbegrebet øver således stor indflydelse på forløbet af adoptions- og herunder implementeringsprocessen. & Parkinson (1986 s. 103) fandt eksempelvis, at de virksomheder, der i forvejen havde indført computerstyrede maskiner (CNC), havde betydelig lettere ved at indføre fleksibel automatisering af produktionen, fordi den organisatoriske og tekniske i disse virksomheder allerede var tilnærmet de krav, som FMS stiller. En virksomheds organisatoriske struktur, erfaringsgrundlag, informationsstrømme og beslutningsadfærd antages derfor at have betydning for, hvor hurtigt og effektivt virksomheden indføre og udnytte teknologiske procesinnovationer.

Konklusion

Ovenstående model skal ikke foregive at være udtømmende for alle de forhold, der kan formodes at øve indflydelse på spredningen af teknologiske procesinnovationer. Et væsentligt formål med at opstille modellen har været, at de elementer og antagelser, som modellen bygger på, måske vil kunne give inspiration til start af flere erhvervs- og samfundsøkonomiske forskningsprojekter, der fokuserer på de »bagvedliggende rsager« adoption og diffusion af teknologiske procesinnovationer. Resultaterne fra sådanne vil kunne medvirke til en mere effektiv allokering og give bedre muligheder måling af effekten af eksisterende og fremtidige offentlige udviklingsprogrammer dermed medvirke til en mulig forbedring af landets og virksomhedernes internationale konkurrenceevne.

Litteratur

Avlonitis, G.J. & Parkinson, S.T. 1986. The Adoption of Flexible Manufacturing Systems British and German Companies. Industrial Marketing Management, 15.

Bessant, J.R. & Dickson, K.E. 1982. Issues in
the Adoption of Microelectronics. Great
Britain: Technology Policy Unit, Aston

University.

De Meyer, A. 1986. The Use of Manufacturing
a Competitive Weapon in the International
Gestion 2000.

Edquist, C. & Jacobsen, S. 1988. Flexible
Automation. The Global Diffusion of New
Technology in the Engineering Industry.

Europæisk Dokumentation. 1988. Politik for
forskning og teknologisk udvikling: Målsætning
Luxembourg.

Gerwin, D.A. 1986. A Theory of Innovation
Processes for Computer-Aided Manufacturing
Wisconsin-Milwaukee.

Gjerding, A.N. et al. 1990. Produktiviteten der
blev væk. København.

Haas, E. 1987. Breakthrough Manufacturing.
Harvard Business Review, Mar./Apr.

Hayes, R.H. & Wheelwright, S.C. 1984. Restoring Competitive Edge - Competing Manufacturing. Canada: John Wiley & Sons.

Jaikumar, R. 1986. Postindustrial Manufacturing.
Business Review, Nov./Dec.

Jelinek, M. & Goldhar, J.D. 1984. The Strategic
of the Factory of the Future.
Management Review, Summer.

Kaplan, R.S. 1984. Yesterday's Accounting
Undermines Production. Harvard Business
Review, 60,4.

Kaplan, R.S. 1986. Must CIM be Justified by
Faith Alone? Harvard Business Review,
Mar./Apr.

Kjeldsen, J. 1986. Teknologiledelse som konkurrenceparameter.

Tidsskrift, nr. 4, side 347-70.

Kjeldsen, J. 1990. Opbygning af konkurrencemæssige gennem strategisk ledelse af virksomhedens teknologiske forandringsproces. & Erhvervsøkonomi, 4 side 173-183.

Leonard-Barton, D. 1985. Experts as negative
Opinion Leaders in the Diffusion of a
Technological Innovation. Journal of Con-

sumer Research, pp.914-926.

Macbeth, D.G. 1985. Flexible Manufacturing.
The Hope of European Industry. European
Management Journal, 3,1.

Mansfield, E. 1969. Industrial Research and
Technological Innovation. New York.

Meredith, J.R. 1987a. The Strategic Advantages
the Factory of the future. California
Management Review, 3.

Meredith, J.R. 1987b. The Strategic Advantages New Manufacturing Technologies for Small Firms. Strategic Management Journal, 8.

Miller, D. & Friesen, P.H. 1982. Innovation in Conservative and Entrepreneurial Firms: Two Models of Strategic Momentum. Strategic Journal, 3, 1-25.

Ozanne, U.B. & Churchill, G.A. 1971. Five
Dimensions of the Industrial Adoption process.
of Marketing Research, 8.

Pettigrew, A.M. 1970. The Industrial Purchasing
as a Political Process.
European Journal of Marketing, 9,1.

Rhodes, E. & Wield, D. Eds. 1985. Implementing Technologies: Choice, decision and Change in Manufacturing. United Kingdom: The Open University.

Robertson, T.S. & Wind, Y. 1983. Organizational and Innovativeness. of Management Journal, 26, 332-338.

Rosenberg, N. Ed. 1982. Inside the Black box.
Cambridge.

Skinner, Wickham. 1985. Manufacturing:
The Formidable Competitive Weapon. New
York.