Resumé

SUMMARY: This paper discusses determination and wage drift both on a theoretical and empirical level. Its statement is, that macrooriented models based on assumptions of a homogeneous preference structure in trade unions cannot explain the main part of the wage drift in a period. This is documented through an empirical test of such a model. models are only suitable to explain the centrally negotiated part of the wage. Instead the authors advocate a theoretical foundation based on the «Industrial tradition, which is much better suited to many of the institutional factors characterize the wage drift phenomenon.

1. Indledning

Medens løndannelsen i 60'ernes økonomiske litteratur overvejende blev analyseret og beskrevet inden for rammerne af Phillipskurve-paradigmet, er der i 70'erne og 80'erne opstået en teoriretning, der eksplicit opererer med organisationernes adfærd på arbejdsmarkedet, når løndannelsen skal forklares, jfr. Ibsen (1989). Det er på mange måder et fremskridt, al den stund løndannelsen i de fleste lande foregår på et arbejdsmarked,hvor køber og sælger i mange situationer optræder gennem deres respektiveorganisationer. disse analyser alligevel ender med at være problematiske, hængerdet med, at de alle opererer inden for et traditionelt neoklassisk univers, hvor fagforeningernes adfærd beskrives v.h.a. nyttefunktioner og nyttemaksimering. Her ses der bort fra, at løndannelsen foregår i et dynamisk samspil mellem centrale, organisationsbaseredeoverenskomstforhandlinger en overbygning i form af virksomhedsbaseredelønbevægelser løbet af overenskomstperioden. Lønbevægelsen kan med andre ord deles op i en aftalebestemt komponent og en reststørrelse, der i den økonomiskelitteratur defineres som lønglidningskonponenten, eller »Wage Drift«. Denne niveaudeling i løndannelsesprocessen er de neoklassiske modeller for løndannelsenikke stand til at opfange, idet nyttefunktionerne kun er relevante for den aftalebestemtelønstignings Lønglidningen foregår uden for organisationernesrækkevidde, må som sådan analyseres inden for rammerne af virksomhedsinterneforhold et samspil med dels makroforhold, dels lokale produkt- og arbejdsmarkedsforhold.Analyseres

---

Artiklen er en del af resultaterne fra DELFA-projektet om decentral lønfastsættelse ved Institut for Økonomi, og Forvaltning ved Aalborg Universitetscenter. Projektet støttes finansielt af Arbejdsministeriet.

kedsforhold.Analyseresen periodes lønglidning ud fra en model, der kun baserer sig
på aggregerede data, vil man derfor kun kunne forklare en begrænset del af lønglidningsfænomenetsomfang.

Vi vil i denne artikel ud fra en empirisk analyse af lønglidningen inden for jern- og metalindustrien i perioden 1964 til 1987 forsøge at demonstrere makromodellernes begrænsede forklaringskraft, når det gælder analysen af en periodes lønglidning. Industrial traditionen fremhæves som et teoretisk-analytisk alternativ til de neoklassiske og der argumenteres afslutningsvis for behovet for virksomhedsundersøgelser af lønglidningsfænomenets natur.

2. Teorier om løndannelse og lønglidning

2.1 Monopoly Union og Efficient Bargain modellen

I den neoklassiske lønteori, hvor fagforeningerne inkorporeres, opereres med to typer af modeller: »Monopoly Union«-modellen og »Efficient Bargain«-modellen, jf. Oswald (1985), der sammenligner og vurderer de to modeller. Begge modeller arbejder med stiliserede mikroteoretiske adfærdsforudsætninger om nytte- og profitmaksimering. har en nyttefunktion, som er afhængig af de mål eller tjenesteydelser, deres aktiviteter retter sig mod. Den nærmere specifikation af nyttefunktionen jfr. Hirsch og Addison (1986) afhænge af fagforeningstypen og det specifikke delmarked. Typisk vil der være tale om en nyttefunktion af typen:

hvor W; er pengelønnen i industrien, Lt fagforeningsmedlemmernes beskæftigelse i
den pågældende industri og a, boge er nyttefunktionsparametre.

Virksomhederne profitmaksimerer i et marked præget af fuldkommen konkurrence, hvor efterspørgselskurven for arbejdskraft (dj) er faldende -se figur 1. Den væsentligste i »Monopoly Union«-modellen er, at fagforeningerne fastsætter lønnen virksomhederne beskæftigelsen givet (Dj). Den optimale kombination af W og L opnås, hvor J_L-kurven tangerer fagforeningernes indifferenskurve U_o.

Ifølge Holmlund (1986) indfanger modellen karakteristiske træk ved løndannelsen i de skandinaviske lande, hvor organisationsprocenten er høj og hvor lønforhandlinger foregår på et centraliseret plan. Den åbenbare svaghed ved modellen er, at den ikke tager højde for organisering på arbejdsgiversiden. Indflydelsen fra overenskomstsystemet heller ikke af modellen, og lønglidning eksisterer ikke.¹

»Efficient Bargain«-modellen forsøger at tage højde for de åbenlyse svagheder ved

---

1. Et væsentligt metodisk brist i modellen er jfr. Oswald (1985), at modellen ikke er pareto-optimal, idet begge parter ville være bedre stillet uden for (dL).

monopolmodellen. Modellen opstiller et forhandlingsspil mellem fagforeningen og arbejdsgiversiden,hvor optimeres på kontraktkurven, jfr. Hirsch og Addison (1986) og Hunter og Mulvey (1981). Kontraktkurven er et udtryk for de pareto-optimale effektiveforhandlingsløsninger. er imidlertid intet, der sikrer, at de kollektive overenskomstforhandlingervil det muligt at lave aftaler på kontraktkurven. Minimumsbetingelsener Oswald (1985), at fagforeningerne kan forhandle om og har indflydelse på beskæftigelsesniveauet.2

Dette må anses for at være urealistisk, så trods dens klare fordele i.f.h.t. monopolmodellener Bargain«-modellen ikke fyldestgørende. Et interessant træk ved modellen er, at den kan anvendes til at give en rationel begrundelse for fagforeningernestilskyndelse at føre solidarisk lønpolitik, jfr. Nilsson (1987), Ashenfelter og Layard(1983) Hirsch og Addison (1986). Ved hjælp af public choice teori og medianvælgerteoremet det, at fagforeningerne har størst sandsynlighed for politisk stabilitetog

---

2.1 visse tilfælde kan det, jfr. Oswald (1985), vises at kontraktkurven og efterspørgselskurven er sammenfaldende.

bilitetogkan tilfredsstille de fleste medlemmers præferencer, hvis disse er relativt homogene.Dette
netop opfyldes, hvis den solidariske lønpolitik sikrer en lille lønspredningi
omkring medianvælgeren.3

Svagheden ved både Monopoly Union og Efficient Bargain modellen er imidlertid, at de opererer på et meget højt aggregeringsniveau, og ikke er i stand til at indfange samspillet centralt aftalte satsstigninger og virksomhedsbaserede lønbevægelser. Der forudsættes homogene præferencer, når organisationerne optimerer deres nyttefunktioner, typisk vil der på hvert niveau i løndannelsesprocessen udvikles præferencer, og dermed vil der eksistere flere og forskellige nyttefunktioner.

2.2. Industrial Relations Modellen

En model, der både arbejder med organisationer og indfanger de forskellige niveauer løndannelsesprocessen er udviklet af J.T. Dunlop (1977). Løndannelsen på det centrale beskrives inden for rammerne af et »Key-bargaining System«, hvor disse overenskomstområder lægger linien for det øvrige arbejdsmarked. Forhandlerne koncentrerer om »Key Rates«, som er bestemte lønsatser, der er retningsgivende for de øvrige lønsatser på arbejdsmarkedet. Præferencestrukturen på begge sider af forhandlingsbordet typisk være præget af inflationsforventningerne, konkurrenceevnen og betalingsbalancesituationen og regeringens indkomstpolitiske udmeldinger.

Disse præferencer og krav vil derimod kun i meget beskedent omfang gøre sig gældende virksomhedsniveauet. De centralt bestemte stigninger i »Key Rates« vil sætte lønbevægelser i gang i form af lønglidning på virksomhedsniveauet, og her vil forhold som den lokale arbejdsmarkedssituation, virksomhedens indtjening og produktprisudviklingen, og den teknologiske udvikling være afgørende variable i lønglidningsprocessen. der arbejder med centrale variable på et højere eller lavere kan derfor kun i begrænset omfang forventes at indfange disse

I den efterfølgende analyse vil vi underbygge dette arguments gyldighed gennem et modeltest på industriniveauet. Først udvikles en aggregeret model for lønglidningen. Dernæst afprøves modellens forklaringskraft på danske lønglidningsdata for perioden 1964-87.

3. Den danske lønglidning

3.1. En makromodel for lønglidningen

Et forsøg på at udvikle en model for lønglidningen på makroniveauet er formuleret

---

3. Medianvælger teoremet og public choice teorien giver en teoretisk rationel forklaring på den enkelte fagforenings det enkelte forbunds tilskyndelse til solidarisk lønpolitik. En forklaring på, at dansk LO hidtil ført solidarisk lønpolitik, kan ligge i det enkelte forhold, at lavtlønsforbundene SID, KAD, HAF, og HK har et klart flertal på LO's kongres og i LO's forretningsudvalg.

af Isachsen (1977) i en nyfortolkning af Hansen og Rehn (1956) og Jacobsen og Lindbeck(l969og1971),
figur 2.

Lønniveauet W_o i en bestemt branche eller industri er udgangspunktet for analysen. Med de givne efterspørgselsforhold (D₀D₀) vil den efterfølgende profitmaksimering føre til beskæftigelsen A^ Det antages for nemheds skyld, at D₀D₀ er sammenfaldende med parternes kontraktkurver således at kombinationen (Wq, No)N_o) er optimal for begge parter. På grund af forventninger om forbedrede afsætningsmuligheder skifter efterspørgselskurven arbejdskraft nu til (D_xDi). Da arbejdskraftudbuddet (S_o) på kort sigt er uelastisk på det pågældende delmarked, vil konkurrencen mellem virksomhederne til overskudsefterspørgsel efter arbejdskraft (AN). En ny ligevægt kræver, at lønnen stiger med AJ^Ftil W_x og AWqv da periodens lønglidning.

Modellen viser på en enkel måde sammenhængen mellem arbejdsmarkedssituationen lønglidningskomponenten. Her er lønglidningen markedsbestemt, og der er tale om en traditionel Phillipskurvesammenhæng, hvor arbejdsmarkedssituationen kan måles forskellig vis, jfr. Isachsen (1977) og Hansen og Rehn (1956).

Modellen kan imidlertid fortolkes på en anden måde, jfr. Isachsen (1977). Han ønsker at teste sammenhængen mellem prisændringer og lønglidningskomponenten. I Jacobsen og Lindbeck (1969) testes der for en sammenhæng mellem lønglidningen og ændringer i forbrugerprisindekset (CPI), som et alternativ til den simple Phillipskurvesammensætning. mislykkes og som Isachsen (1977) påpeger, er det kun naturligt, da udviklingen i CPI kun må antages at influere på arbejdsmarkedets udbudsside. Det vil være rimeligt at antage, at der eksisterer en sammenhæng mellem overenskomstaftalte og ændringer i CPI.

Ved en analyse af sammenhængen mellem prisudviklingen og lønglidningen er produktprisen for det pågældende industriniveau imidlertid det relevante prisindeks. En stigende produktpris (P) vil øge den nominelle værdi af det marginale grænseprodukt og dermed øge efterspørgslen efter arbejdskraft. Med et uelastisk udbud af arbejdskraft vil dette på kort sigt føre til lønglidning. I en lille åben økonomi med en stor udenrigshandel kan man i et system med faste valutakurser med rimelighed gå ud fra, at industriproduktprisen (P) i den konkurrenceudsatte industri er eksogent givet.⁴

Ud over de nævnte faktorer indfører Isachsen også de overenskomstbestemte lønstigninger lønglidningsligningen. Argumentet er, at i det omfang de aftalebestemte tillæg som lavtlønstillæg, for at mindske lønspredningen, jfr. medianvælger teoremet, det føre til uligevægt i lønstrukturen. Ligevægten vil herefter genetableres via lønglidning i overenskomstperioden, jfr. i øvrigt Lund, A. (1951) og Dahl (1959). I Isachsen's (1976) studie testes der for denne teoretiske sammenhæng gennem en dummy med værdien 1 i år med overenskomstforhandlinger.

---

4. Forudsætningen svarer til prisforudsætningen i E.F.0.-modellen, jfr. Edgren m.fl. (1969). Prisen på sektorproduktet dog korrigeret for udviklingen i den effektive valutakurs og produktivitetsforskelle.

Sammenfattende kan opstilles en makroorienteret model for den danske lønglidningsproces
følgende udseende:

hvor

WD = lønglidningen,

U = ledighedsprocenten,

P = produktprisen i industrien,

N = en dummy-variabel, som et mål for lønstrukturens konstans,

e = stokastisk residualled, og

aeren konstant, og bx, b2b2 og b3b3 er regressionskoefficienter.

Der anvendes ingen laggede variable, da der er tale om en løbende proces, hvor ndringen de uafhængige variable tænkes at påvirke lønglidningen i nogenlunde samme takt som ændringerne fremkommer. Dette er muligvis en forenklet antagelse - specielt i forbindelse med produktivitetsvariablen - som dog fastholdes som udgangspunkt.

3.2. Datagrundlag

Analysen af den danske lønglidning er gennemført på industriplan med jern- og metalindustrien som genstandsfelt. Dette burde muliggøre en mere direkte relatering mellem lønglidningen og de uafhængige variable, som indgår i analysen. I Isachsen (1976) anvendes et mere aggregeret niveau, men ved at analysere på industriniveau og på et minimallønsområde skulle muligheden for at afdække signifikante sammenhænge andet lige vokse.

Følgende variable anvendes i analysen: WD, P, U og Af (dummy variabel). WD er
lønglidningsprocenten for faglærte arbejdere i jern- og metalindustrien som beregnet i
Serup (1989)5. WD defineres på følgende måde:

---

5. De her benyttede kilder er: Løn- og arbejdsforhold inden for Jern- og Metalindustrien. - Overenskomster m.v. gældende mellem sammenslutningen af arbejdsgivere inden for jern- og metalindustrien i Danmark og Centralorganisationen af Metalarbejdere. Div. årgange. Jernets Arbejdsgiverforenings Lønstatistik. 4. kvartal - 4. kvartal 1988. Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik - særnummer af Arbejdsgiveren. 4. kvartal 1960 - 4. kvartal 1975.

Hvor L_x er den gennemsnitlige timeløn år 1, L2L₂ den gennemsnitlige timeløn år 2 og OK de overenskomstfastsatte tillæg (unkl. dyrtid). Den absolutte lønstigning er herefter beregnet som L2L₂- L_x, fratrækkes herfra de overenskomstmæssige tillæg (OK) fås den gennemsnitlige lønglidning. Lønglidningsprocenten (WD) fremkommer herefter ved at dividere med L_v

Per den procentvise ændring i prisindekset for jern- og metalindustrien.

Dette prisindeks er beregnet på baggrund af det mængde- og omsætningsindeks som findes i Statistiske Efterretninger, Danmarks Statistik, div. årgange og numre. I Isachsen anvendes et engrosprisindeks for bearbejdede varer. Det tilsvarende danske dækker imidlertid ikke begrebet forarbejdede varer og derfor har det været nødvendigt at beregne et prisindeks som i beregningsmetode svarer til prisindekset i Danmarks Statistik: Ordre- og omsætningsindeks for hele industrien excl. skibsværfter, jfr. Statistisk 1984:3. Dette industrielle prisindeks vil muligvis kun afspejle en indirekte effekt, idet den relevante prisfaktor måske snarere, jfr. »Industrial relations Systems«-teorien, er udviklingen i produktprisen på en række nøglevirksomheder. Dette formodentlig komme til udtryk i en lav forklaringsværdi.

U er den A-kasserelaterede arbejdsløshedsprocent for metalarbejdere som opgjort i
Tiårsoversigten, Danmarks Statistik, div. årgange.6

N er en dummy variabel med værdien 1 i overenskomstår. N forventes at have positivt
idet overenskomstforhandlingerne gennem solidarisk lønpolitik vil sammenpresse
hvilket medfører øget lønglidning.

Endvidere er der foretaget analyser for indflydelsen af ændringer i forbrugerprisindekset - som findes i Tiårsoversigten fra Danmarks Statistik - og ændringen i timeproduktiviteten Sidstnævnte er beregnet på brancheplan udfra time- og BFI-data. fra Danmarks Statistik⁷.

Valget af periode (1964-1987) beror først og fremmest på hensynet til konsistensen i
dataerne. Dels har det ikke været muligt at fremskaffe data for yderligere år og dels har
ændringer i opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks begrænset mulighederne.

Samtlige anvendte data findes opgjort i Bilag 1.

3.3 Arbejdshypoteser og empiriske resultater

Teoriafsnittet plus tidligere undesøgelser på makroniveau giver anledning til nedenståendearbejdshypoteser

---

6. Det blev forsøgt at inkludere den generelle arbejdsløshedsprocent i analysen, men denne øgede ikke forklaringsværdien

7. Timedataene er indkøbt i forbindelse med PIKE-Projektet på Aalborg Universitetscenter fra Danmarks Statistik og venligst udlånt til anvendelse her.

ståendearbejdshypotesersom skal gøres til genstand for analyse i det efterfølgende:

- En forøgelse af produktprisen (P) har en positiv og signifikant effekt på lønglidningen

- En stigning i forbrugerprisindekset (CPI) har ingen eller kun en svag indflydelse
v&wd.

- WD varierer positivt med stigningen i de centralt aftalte lønstigninger udtrykt ved
dummy-variablen N.

- Lønglidningen varierer negativt med produktivitetsudviklingen (TIPRO).
- Arbejdsmarkedsudviklingen udtrykt ved arbejdsløshedsprocenten U har en negativ
signifikant indflydelse på WD.

Betydningen af de formodede mest signifikante variable blev testet gennem nedenstående

(1)

hvor a er konstantledet og e residualledet. Den benyttede regressionsmetode er mindste
metode (OLS).

Resultatet af regressionsanalysen bekræfter den forventede negative effekt fra U (95% signifikansniveau). Koefficientens størrelse {b_x = -0,334) indikerer dog, at der nok er tale om en signifikant sammenhæng, men også at indflydelsen er relativ lille.B En mindskelse af arbejdsløsheden på 1% giver en lønglidning på ca. 0,3%. Indflydelsen produktprisen er ligeledes signifikant (95%-niveau) og positiv, men her er der også tale om en forholdsvis begrænset indflydelse, idet koefficienten b2b₂ far værdien 0,210. Den begrænsede indflydelse, som udtrykkes gennem regressionskoefficienterne, imidlertid ikke med det forventede billede og de opstillede hypoteser vedrørende bekræftes derfor af analysen. Der er derfor tale om en signifikant påvirkning af lønglidningen fra efterspørgselssiden.

Forventningerne til indflydelsen fra de centralt aftalte lønstigninger ved overenskomstforhandlingerne a priori usikre. Det negative fortegn på b3b₃ afkræfter arbejdshypotesen, forventningerne til koefficientens størrelse på forhånd var usikre. Signifikansen Af er dog meget lav og vanskeliggør derfor en konklusion.⁹

Den samlede forklaringseffekt - udtrykt ved R2R2 - er på ca. 51%. Dette resultat svarertil,

---

8. Anvendelse af den reciprokke værdi af U (l/U) øger ikke forklaringseffekten, som det er tilfældet i Isachsen(l976).

9. Det tvetydige resultat påkalder et behov for en nærmere analyse, hvor der kan anvendes et mere nøjagtigt udtryk for indflydelsen fra den solidariske lønpolitik eller lønstrukturens konstans (N). Dette betragtes som en selvstændig opgave til en senere lejlighed.

rertil,hvad der opnås ved regression af en tilsvarende ligning i Isachsen (1976). Det må konstateres, at det ikke er en særlig høj forklaringseffekt, der ligger gemt i de to faktorer. Det er dog spørgsmålet, om der a priori kunne forventes en højere forklaringseffekt,idet må forventes at indeholde et forholdsvis stort autonomt elementjfr. (1987), hvilket det store signifikante konstantled tyder på a = 5,418. Dette led indikerer en gennemsnitlig autonom lønglidning i perioden på 5,4%.

Det blev forsøgt at øge forklaringseffekten gennem multipel regression af nedenstående

(2)

Tilføjelsen af variablene CPI og TIPRO bidrager ikke umiddelbart til at øge forklaringseffekten, signfikansen af disse variable er samtidig meget ringe. Undersøgelsen synes derfor at afkræfte den neoklassisk orienterede teoridannelses forventninger til en sammenhæng mellem produktivitetsudvikling og løndannelse. Der er dog grund til at tage et vist forbehold for denne konklusion, idet vi i denne analyse ikke har taget fuld højde for produktivitetsudviklingens konjunkturmæssige forløb.

Den manglende betydning af CPI var ventet. Derimod viste en sideløbende analyse
en signifikant sammenhæng mellem ændringen i de centralt aftalte lønstigninger og
CPI. Ved regression af nedenstående ligning:

etableres der en signifikant (95%-niveau) sammenhæng mellem de centralt aftalte lønstigninger udtrykt ved ændringen i mindstebetalingen (dCL) og forbrugerprisindekset. opnås en forklaringsværdi R2R² = 0,2095 og den estimerede ligning far følgende udseende dCL = 3,5614 + 0,5516(CP1) + e. Forbrugerpriserne påvirker altså løndannelsen de centralt aftalte lønstigninger og ikke via den løbende lønglidningsproces ¹⁰

Et yderligere forsøg på at øge forklaringseffekten gennem regression af nedenstående hvor udviklingen i timeproduktiviteten indgik med en lagget værdi (t-\) gav en vis forbedring. R2R² steg til ca. 60%, men signifikansniveauet for produktivitetsvariablen beskeden (82%). Analysen gav det forventede negative fortegn for produktivitetsvariablen, resultaterne kan ikke danne grundlag for nogen sikker konklusion vedrørende denne variabels indflydelse på lønglidningen.

---

10. Det øvrige centrale værdier i denne delanalyse er følgende: Std. Err. of Estimation = 5,2306, Durbin- Watson Test = 2,0705.

(3)

I Isachsen (1976) hvor der arbejdes med et højere aggregeringsniveau på dataene opnås forklaringsværdier på op til 76%, men muligheden for autocorrelation i beregningerne pålideligheden af resultaterne. løvrigt stemmer resultaterne i hovedtræk med de her opnåede. Isachsen opnår den højere forklaringsværdi ved bl.a. at foretage et periodeskift. Noget kunne også i denne undersøgelse tyde på, at den valgte spiller en rolle. Et forsøg med at ændre perioden til 1974-1987 gav en højere forklaringsværdi, men gav samtidig de forventede lavere signifikansniveauer. Derfor opretholdes den valgte periode.

Sammenfattende synes analysen således at bekræfte tidligere forskningsresultater og de opstillede arbejdshypoteser med én undtagelse. Da forventningerne til indflydelsen af de centralt aftalte lønstigninger udtrykt ved N på forhånd var usikre og resultaterne af analysen m.h.t. denne variabel ligeledes, kan det »forkerte« fortegn ikke opfattes som et kuriosum. Argumentet for et positivt fortegn var, at overenskomstforhandlingerne solidarisk lønpolitik ville sammenpresse lønstrukturen, som herefter ville befinde sig i en uligevægt i.f.t. den markedsbestemte lønstruktur. Dette vil derfor resultere en øget lønglidning, som genetablerer ligevægtsstrukturen. Det ser imidlertid ud til, jfr. det negative fortegn, at de centrale lønstigninger har en opsættende og substituerende på lønglidningen.

Resultaterne indikerer, at efterspørgselsrelaterede forhold har størst betydning, men at der samtidig er et betydeligt autonomt element i lønglidningen. Dette bekræftes af det betydelige og meget signifikante konstantled som optræder i analysen. Dette autonome må netop som tidligere antaget formodes at dække over de virksomhedsbaserede betydning for lønglidningens omfang. Disse forhold kan ikke indfanges af modellen, og kan kun kortlægges gennem egentlige virksomhedsundersøgelser.

Analysens resultater er sammenfattet i tabellerne 1-3.

4. Konklusion

I nyere teorier om løndannelsen er man begyndt at indplacere organisationernes rollei Dette er et fremskridt i forhold til rene markedsbestemte løndannelsesteorier. Ikke mindst i de skandinaviske lande indgår agenterne på arbejdsmarkedeti og arbejdsgiverorganisationer, der gennem kollektive overenskomsterpåvirker Svagheden ved modellerne er, at de ikke tager højdefor forskellige niveauer i løndannelsen. Der opereres med homogene præferenceognyttefunktioner et meget højt aggregeringsniveau, men typisk vil de virksomhedsbaseredelønbevægelser kunne indfanges af disse funktioner. Kun den aftalebestemtelønkomponent

bestemtelønkomponentkan fuldt ud forklares af makro-modellerne, medens den mikrobaserede lønglidning indeholder et stort autonomt element. Dette er bekræftet af vores modeltest, der peger på, at en makromodel for den danske lønglidning kun kan forklare en beskeden del af den danske lønglidning for perioden 1964-87. Makroøkonomiskeforhold konjunkturudviklingen (målt ved ledighedsniveauet), og prisudviklingen(målt produktprisen) har i overensstemmelse med udenlandske undersøgelserbetydning lønglidningens størrelse. Men i gennemsnit kan over halvdelen af periodens lønglidning ikke forklares ved hjælp af makrovariable. Modellen kan med andre ord ikke opfange de mikrobaserede forholds betydning for lønglidningen. Det kan dreje sig om ledelsens egen lønpolitik, den teknologiske og kvalifikationsmæssige udvikling, den lokale arbejdsmarkedssituation, lønsystemernes indretning og andre institutionelleforhold. faktorers betydning kan kun afdækkes ved hjælp af egentligevirksomhedsundersøgelser.

Dette bidrag til forskningen i løndannelsen kan derfor ses som et argument for en
lønteori, der i højere grad bygger på »Industrial Relations« traditionen.

Litteratur

Ashenfelter, O. og R. Layard. 1983. Incomes
Policy and Wage Differentials, Economica
50:127-143.

Auken, S. og J. Buksti. 1976. Indkomstpolitik i
Danmark. Århus Universitet.

Calmfors, L. og J. Driffill. 1988. Centralization wage bargaining and macroeconomic Economic Policy 3:14-61.

Dahl, A.H. 1959. Lønstrukturen i dansk industri
1946. Nationaløkonomisk Tidsskrift

Edgren, G. m.fl. 1969. Lonebildning och samhållseconomi.

Freeman, R. B. 1988. Labor market institutions
economic performance. EconomicPolicy

Hansen, B. og G. Rehn. 1956. On Wage Drift.
Festskrift til Erik Lindahl, Stockholm.

Hart, H. og C V Otter. 1972. Lonebildningen
på arbetsplatsen. Stockholm.

B. T. Hirsch og J. T. Addison. 1986. The Economic
of Unions. Winchester.

Hoffmeyer, E. 1960. Stabile priser og fuld beskæftigelse.

Holmlund, B. 1986. Centralized wage setting, wage drift and stabilization policies under unionism. Oxford Economic Papers 38: 243-258.

Hunter, L. C. og C. Mulvey. 1981. Economics
of wages and labor. London.

Isachsen, A. J. 1976. Lønglidningshypoteser:
En test med norske data. Sosialøkonomen
5:15-24.

Isachsen, J. A. 1977. A note on wage drift.
The case of Sweden. Scandinavian Journal
Economics 79:366-374.

Jacobsen, L. og A. Lindbeck. 1969. Labor market conditions, wages and inflation - Swedish experiences 1955-67. Swedish Journal of Economics 71:64-103.

Jacobsen, L. og A. Lindbeck. 1971. On the
transmission of wage change. The Swedish
Journal of Economics 73:273-293.

Lund, A. 1951. Spontan og autonom lønstig-

ning. I Festskrift til Jørgen Pedersen, rhus.

Nilsson, C. 1987. Lokal Lonebildning och L6neinflation.
Stockholm.

Oswald, A. J. 1985. The economic theory of trade unions: An interdictory survey. The Scandinavian Journal of Economics 87: 160-193.

Serup, L. 1989. Lønglidningen i jern- og metalindustrien
Notat, Ålborg
Universitetscenter.