1. Indledning

80'erne ser ud til at blive skattereformernes årti. I næsten alle industrilande er der gennemført, overvejes der skattereformer. Disse kendetegnes dels ved betydelige reduktioner marginalskatterne og dels ved, at beskatningsgrundlaget samtidig stærkt udvides at inddrage såvel hidtil übeskattede indtægter som at fjerne en række skattemæssige Via opstramninger i både beskatningsreglerne hidtil omfattede skattepligtige og skattemæssige fradrag er der også sket udvidelser af beskatningsgrundlaget. hovedelementer i skattereformerne, marginalskatter og udvidet beskatningsgrundlag, vurderes generelt set positivt af økonomer, da skatters samfundsøkonomiske generelt set formindskes Denne vurdering fremsættes trods af second-best teoremer m.m.; et subjektivt element er derfor af mange årsager indbygget i disse vurderinger.

Den stigende internationalisering i kølvandet Bretton Wood fastkurssystemets endelige sammenbrud i 1973 er en vigtig årsag til, at skattereformer nu smitter. I forlængelse spiller især den amerikanske 1986-reform en vigtig rolle, dels på grund af dens radikalitet og dels på grund af den amerikanske økonomis størrelse (ca. 40 pct. af BNP i OECD-landene produceres i USA).

Formålet med det følgende er primært at kommentere det i sommeren 1989 i Sverige fremlagte forslag til reformeret indkomstbeskatning personer og selskaber, som nu er sendt ud på en omfattende høringsrunde - svensk grundighed.

Her er det især reformforslagets allokeringsmæssige
der behandles.1

Det svenske 1989 skattereformudspil - i det
følgende også betegnet S-1989 - er meget
omfattende og har været grundigt forberedt.

Det samlede betænkningsarbejde overstiger
3000 sider. Der har været nedsat
fire komitéer eller udvalg.

1. Komitéen til udredning om reformeret virksomhedsbeskatning, også kuldet URF-komitéen, der blev nedsat i 1985, har publiceret ialt 2 delrapporter med den fælles hovedbetegnelse SOU 1989: 34, Reformeradfnretagsheskattning

Del I. Motiv och Lagforslag, 519 si-

der.

Del 11. Expertrapporter, 129 sider.

2. Komitéen om indirekte skatter, også kaldet der blev nedsat i 1987, har publiceret ialt 2 delrapporter under den fælles hovedbetegnelse SOU 1989:35 Reformerad mervårdeskatt m.m.:

Del I Motiv, 580 sider.

Del II Lagtext och bilagor, 317 sider.

3. Komitéen om reformeret indkomstbekatning, kaldet RINK-komitéen, der blev nedsat i 1987, har publiceret ialt 4 delrapporter med den fælles hovedbetegnelse 1989:33, Reformerad indkomstbeskattning:

Del 1 Skattereformens huvudlinjer,
345 sider,

Del 2 Inkomst av kapital, 233 sider,

---

1. Det svenske 1989-skattereformudspil er langt mere indgående beskrevet og analyseret i Sørensen (1989).

Del 3 Inkomst av tjånst lagtext och
kommentarer, 414 sider,

Del 4 Bilager, Expertrapporter, 604 sider.

4. Komitéen om udredningen af inflationskorrigeret
også
IBU-komitéen, der blev nedsat
til supplering af det øvrige udredningsarbejde
1988, har publiceret en samlet
rapport:
SOU 1989:36. Inflationskorrigerad inkomstbeskatning,
sider.
De samlede forslag, baseret på udrednin-

gerne fra de fire komitéer, er endvidere kortfattet
i:

SOU 1989:38. Det nya skatteforslaget, 54
sider.

Den følgende beskrivelse vil især vedrøre indkomstskatteområdet, dvs. arbejderne fra URF-, RINK- og IBU-komitéerne. Bortset fra arbejdet i IBU-komitéen er udredningsarbejdet af parlamentariske komitéer.

2. Målsætningen med S-1989

Målet med S-1989 er:

- at bidrage til højere velstand gennem
mindre forvridninger og øget fleksibilitet
på arbejds- og kapitalmarkederne,

- at reducere mulighederne for skattetænkning
skattesnyd,

- at opnå en bedre fordeling af skattebyrden at personer med høje indkomster skal kunne undgå indkomstskat, ved at personer med samme faktiske indkomst skal betale det samme i skat,

- at opnå en sænkning af marginalskatterne
overensstemmelse med den internationale

Målet med den danske 1985-reform var til
sammenligning:

- at modvirke skattetænkning,

- at fremme den private opsparing,
- at sænke marginalskatten,

- at forbedre børnefamiliernes vilkår,

- at tilvejebringe en mere rimelig fordeling
af skattebyrden, således at man tilgodeser
med ringe skatteevne.

Der er således et meget stort sammenfald m.h.t. målsætningerne. I 1989 er der dog en betydelig større bevidsthed om internationaliseringen dens konsekvenser end i 1985. Der refereres da også direkte til den internationale i den svenske målsætningspræcisering.

3. Hovedlinier

Fra en dansk synsvinkel er det - også i forlængelse målsætningssammenfaldet - interessant, det svenske skattereformforslag følger hovedlinierne i den danske skattereform 1985 med opdelingen i den skattepligtige i person- og kapitalindkomst personer og som i Danmark skal personindkomst opgøres residualt.

Hovedproblemet med denne opdeling, som den er gennemført her i landet, er som bekendt koncentreret om virksomhedsskatteordningen. er denne problemstilling noget overraskende set fra en dansk synsvinkel - kommet op på et så sent stadium i udredningsarbejdet, at et særskilt udredningsarbejde jfr. bl.a.:

»Vi anser det dock angelåget att den sarskilda redovisningsmetoden blir foremål for fortsatt utredning. Detta kan ske genom att regeringen tillkallar en sSrskild utredare med uppgift att lagga forslag til tekniska losningar. Arbetet med detta bor ske skyndsamt och forslag presenteras sådan tid att stållningstagande kan

ske under 1990.« [SOU 1989:34, Del I, side
313].

Og videre:

»En teknisk analys av de nu presenterade modellerna inte goras på det har stadiet. Allmånt dock sagas att komplexiteten kan bli betydande når en staketmodell skall utformas i detalj. Inte minst erfarenheterna från Dan-

mark visar detta.« [SOU 1989:34, Del I, side
326].

Dette udredningsarbejde, som også må påkalde sig stor dansk interesse, kan først være tilendebragt efter den igangværende høringsrundes afslutning!

Hovedparten af S-1989 forventes sat i værk
fra 1. januar 1991.

4. Skattesatser og skatteskalaer og skattegrundlag

Skattesatser og skatteskalaer2 i S-1989, der
er et meget rendyrket nominalistisk forslag,
er:
Personindkomst: 0-200.00 kr.:
Alene kommuneskat, gennemsnit ca. 30
pct.
Over 200.000 kr.:
Kommuneskat og en 20 pct. statsskat, dvs.
ca. 50 pct.
Kapitalindkomst:
En proportional skat på 30 pct, der alene er
en statsskat.

Den højeste marginalskat på personindkomst
derfor ca. 50 pct., når personindkomsten
2UU.000 kr. Den
højeste marginalskat er efter gældende system
72 pct.3 Skattereformen er som anført
foreslået gennemført fra 1.1.1991, og de
200.000 kr. er derfor også 1991-tal.
Reduktionen af skattesatserne medfører alt
andet lige et provenufald på næsten 63 mia.
kr. Det svarer til 85 pct. af det samlede provenu
den statslige indkomstbeskatning.
Provenureduktionen fra sænkningen af
udskrivningsprocenterne opvejes af:
- merprovenu fra udvidelse af beskatningsgrundlaget
for personer: 43,1 mia.
kr.
- merprovenu fra indirekte beskatning: 19,5
mia. kr.
- merprovenu fra virksomhedsbeskatning:
2,8 mia. kr.
ialt 65,4 mia. kr.

5. Opsparings-, investerings- og finansieringsbeslutninger

Det er en central målsætning i S-1989, at det foreslåede skattesystem i langt højere grad end det hidtidige system skal kunne opfylde neutralitetsmålsætninger i relation til opsparings-, investerings- og finansieringsbeslutninger. kommer arbejdsudbudsbeslutninger. af S-1989's betydning for investerings- og finansieringsbeslutninger fremgår bl.a. af en sammenligning af de i tabel 1 og 2 udregnede samfundsøkonomiske rentabilitetskrav til privatøkonomisk rentable

Sammenlignes beregningsresultaterne i tabel og 2 ses, at det især er for bygningsinvesteringer, lånefinansierede investeringer for investeringer finansieret via henlæggelser, forvridningerne er blevet reduceret. som det også fremgår, opvejes de mindskede forvridninger på disse områder af øgede forvridninger på øvrige områder. Det er meget svært, i hvert fald når alene selskabsskatten i betragtning som i tabel 1 og 2, at se den helt store forbedring i S-1989 for så vidt angår større neutralitet i investerings-og finansieringsbeslutninger.

---

2. Kronebeløb skal altid fortolkes som svenske kroner. skr. er den 7.9.1989 noteret til 115.40 danske kroner.

3. Den samlede skattebelastning af arbejdsindkomst er dog større, idet arbejdsgiverafgifter/egenafgifter i hvert fald også skal inddrages.

URF kommenterer tabel 1 således:

Tabel 1 »visar på en stor brist på enhetlighet i beskattningen. Skattekilarna varierar på ett systematisk sått beroende på vilken typ av realkapital foretaget investerar i och hur investeringarna De påverkas dessutom kraftigt av inflationen, vilket framgår vid en jamforelse mellan tabellemas olika kolum-

ner.« [SOU 1989:34. side 166-67].

Resultatet af reformbestræbelserne, som de fremgår af tabel 2, har af naturlige årsager ikke gjort det muligt for URF-komitéen at tilføje forventede afslutning på vurderingen side 166-67: at nu skal det blive meget bedre. Men URF-komitéen må afslutte sin historie om investerings- og finansieringsneutralitet. slutningen ikke kan blive lykkelig, URF-komitéen tyet til utraditionelle Heldigvis kan investorer ikke regne - siger URF-komitéen! Derfor gør det måske heller ikke så meget at de foreslåede skatteregler vil formindske forvridningerne. Og det var i det mindste en højst uventet slutning! selv.

»Enligt vår mening finns anledning att komplettera
bedomning.

Kalkylerna bygger på art foretagen fullt ut beaktar alia skatteregler vid sina investeringsbeslut. finns anledning art tro att foretagen i många fall på ett betydligt mer schablonmåssigt satt tar hånsyn til skattereglerna enbart beaktar den formella skattesatsen. ett sådant synsått kan vart forslag forvåntas få mer positiva effekter på incitamenten investera an vad som tidligare redovisats i tabellerna« 1 og 2. [SOU 1989:34, side 300].

Også i relation til opsparingsbeslutninger er det svært at se, at S-1989 skulle være den helt store »kiledræber«, jvf. de i tabel 3 gengivne

Så selv om den formelle skattesats er 30 pct, er den effektive skattesats på det reale renteafkast helt anderledes: 70 pct. ved 4 pct. inflation og 110 pct. ved 8 pct. inflation. Derimod skattekilen mellem løn før og efter skat reduceret, jvf. tabel 4.

Når forslagene i S-1989 ikke giver bedre
neutralitetsresultater hænger det især sammen

- at der anvendes et nominelt indkomstskattesystem,

- at selskabsskattesystemet ikke er integreret personskattesystemet, idet det klassiske fortsat foreslås anvendt,

- at der er en meget forskellig beskatning af
de forskellige typer af kapitalindkomst.
At resultatet af skattereformbestræbelserne

ikke er blevet mere markante kan ikke overraske. er det helt forventelige resultat når der tages udgangspunkt i et traditionelt indkomstskattesystem. er det måske berettiget spørge, om det svenske 1989-skattereformudspil »Tax Reform's Finest Hour

or Death Throes of the Income Tax?« Ja
vurder det selv.4

6. Sammenfatning og konklusion

Blandt de skattereformer, der er gennemført er ved at blive gennemført i 80'erne, er der næppe tvivl om, at S-1989 er et af de mest ambitiøse forsøg på at realisere et beskatningssystem, ligger tæt på forbrugsmulighedsbeskatning. mest imponerende vel, at der er gjort så indædt et forsøg. I hvert fald blandt økonomer har der gennem ikke mindst det seneste tiår været stigende skepsis overfor mulighederne for i praksis at realisere dette ideal.

På årsmødet i American Economic Association december 1988 udtrykte Aaron i den berømte Richard T. Ely forelæsning - denne gang med emnet: »Politics and the Professors Revisited« - at:

Perhaps the central large question of tax policy concerns whether household should be taxed each year on the basis of their comprehensive income - that is consumption plus saving - or on consumption alone And if consumption is the base, should gifts and bequests be included or excluded?

Few economists under the age of 50 favor taxation of comprehensive income. The articles write or read uniformly preach the superiority of defining the tax base in some

other way. To be more precise, the economic literature points out that comprehensive income is the best tax only under extremely improbable conditions [Aaron (1989, side 11)].

Denne vurdering er som bekendt fremsat efter det hidtil mest ambitiøse forsøg på at realisere en nogenlunde tilnærmelse til en forbrugsmulighedsbeskatning i USA: nemlig 1986-skattereformen, i en artikel, der adresserer hvad kan økonomerne bidrage i udformningen af den økonomiske

I den forbindelse er det iøvrigt bemærkelsesværdigt, lidt der i det svenske udredningsarbejde er dykket ned i forarbejderne til den amerikanske skattereform 1986. Om beslutningen om i Treasury I (betegnelsen for det betænkningsarbejde, der lagde op til 19»6-skatlerefoimen) at følge foibrugsmulighedsbegrebet det udtrykt:

The Treasury I decision to follow the income tax pattern is the decision that will be debated the longest. It may be that it is simply too difficult to implement a reasonably consistent tax on annual real economic income. Certainly, research needs to be devoted to the hard issues involved in the choice between income and consumption as bases for personal taxation, including transition issues, the consequences alternative ways of treating gifts and bequests, and international issues. But if Treasury I showed conclusively just how complex relatively pure income tax can be, the Tax Reform Act of 1986 makes strikingly clear that a tax that is less pure is sure to be even more complicated [McLure og Zodrow (1987, side 57).

De fire svenske kommissioner har været parlamentariske kommissioner. Det er interessant læse, hvordan det er lykkedes kommissionerne undgå en seriøs undersøgelse af alternativer:

- real indkomstskat

- forbrugsskatten i dens to former: ved kilden
ved forbrugsbeslutningen.

Disse alternativer afvises især, fordi disse
systemer stort set ikke anvendes af nogen

---

4. Citatet er inspireret af McLure (1988).

lande. Dette argument er dog ikke i sig selv meget værd, se Arbejderbevægelsens Erhvervsråd side 122-23). Men efter at denne afvisning generelt er foretaget, opruller kommissionerne (RINK og URF) alle et traditionelt svagheder uden at beskrive, hvad de afviste alternativer kunne have betydet på de behandlede områder. alt i alt er konklusionen: det er imponerende, der i Sverige gås så grundigt til værks inden skattereformer eventuelt gennemføres. er det ikke højst betænkeligt, at det centrale udredningsarbejde i dets første og mest grundlæggende faser styres af politikere? det ikke være langt mere seriøst - og endvidere også til politikernes eget bedste - hvis dette arbejde blev udført og styret af sagkyndige? Jeg er ikke i tvivl om, hvad mit eget svar herpå er - som det forhåbentligt fremgår af denne kommentar.

Odense Universitet og

A rbejderbevægelsens Erh versråd

Christen Sørensen

Litteratur

Aaron, HJ. 1989. Politics and the Professors Revisited.
Economic Review. Papers and
Proceedings, May 1989, 79:1-15.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 1989. 90'emes
skattereformer og det indre marked. København.

McLure, C.E. og G.R. Zodrow, 1987. Treasury I and the Tax Reform Act of 1986: The Economics Politics of Tax Reform. Journal of Economic Perspectives, 1:37-58.

McLure, C.E. 1988. The 1986 Act: Tax Reforms
Finest Hour of Death Throes of the Income
Tax. National Tax Journal, 41:303-15.

SOU 1989:33 Reformerad inkomstbeskattning.
Stockholm.

SOU 1989:34 Reformerad foretagsbeskattning.
Stockholm.

SOU 1989:35 Reformerad mervardeskatt m.m.
Stockholm.

SOU 1989:36 Inflationskorrigerad inkomstbeskattning.

SOU 1989:38 Det nya skatteforslaget. Stockholm.

Sørensen, C. 1989. Det svenske 1989-skattereformudspil,
Paper, nr. 1/1989. Økonomisk
Odense Universitet.