11905 ankom fra tekstilområdet i Lodz en polsk-jødisk skomager, Moses Griibaum, med
sin hustru til København. De var på flugt fra Zartidens pogromer. Tre år efter fødtes Israel
Griinbaum som det ældste af 4 børn.

Isi Griinbaum blev efter en politisk meget aktiv studentertid (som socialdemokrat i 20'erne og fra 1933 som medlem af DKP) cand.-polit. i 1933. Inden politstudiet havde Griinbaum forsøgt sig som Niels Brock'er, historie- og fransk-, medicin- og jurastuderende.

Griinbaums stærke politiske engagement førte ham i studietiden ind i eller fik ham til
at starte en række diskussionsklubber. Eksempelvis stiftede han »Socialdemokratiske
Studenter«. Også »Socialistiske Økonomer« oprettet ca. 1930 bør nævnes.

Efter eksamen i 1933 blev Griinbaum ansat i Finansministeriets hovedrevisorat. Og der fulgte - samtidig med embedsmandskarrieren - op til besættelsen og Kommunistpartiets illegalitet juni 1941 en årrække præget både af Griinbaums politiske arbejde i DKP og en række frugtbare økonomisk-teoretiske arbejder.

30'ernes krise og de første arbejder

Griinbaums debut som skribent finder sted i december 1936 i det kommunistiske tidsskrift Tiden med artiklen »Hvad kan Valutacentralen bruges til?« og følges året efter op dels med et par artikler om »Regeringens økonomiske Politik« og »Det kommunale skattespørgsmål« dels med månedlige kommentarer til »Den økonomiske situation« - alle i samme tidsskrift, indtil det gik ind i august 1937.

Også på en anden front end den aktuelle økonomisk-politiske lå i tiden en udfordring for en marxistisk økonom, nemlig en teoretisk afklaring af den kapitalistiske krises natur og den rolle, lønkampen spiller. Denne udfordring tages op i Griinbaums første mere teoretiske arbejde, der offentliggjordes i Nationaløkonomisk Tidsskrift i 1939 under titlen »Lønforhøjelse som Middel mod strukturel Overopsparingsarbejdsløshed« (N.T. 1939 nr. 4 og 5, s. 242-260 og s. 326-353), og problemet, der behandles, er det fra marxistisk teori kendte spørgsmål om lønnens dobbeltstilling - nemlig som omkostningselement og som efterspørgselskomponent.

Artiklen tager sit udgangspunkt i Keynes' system¹, men går videre end dette ved eksplicit at relatere opsparingskvoten til den funktionelle fordeling (løn-profitforholdet). Hverved åbnes op for en langt mere adækvat diskussion af eksogene rrø/lønsændringers efterspørgsels- og dermed beskæftigelseseffekt end de ufuldstændige betragtninger, der findes i General Theory på dette felt.

Der er tale om flere interessante og nyskabende elementer i artiklen. Den centrale pointe er, at hvis man anerkender, at reallønnen har et stærkt autonomt præg, samt at kapitalisterne ikke er indifferente overfor, hvilket profitniveau de får, vil resultatet normalt være karakteriseret ved udbuds-efterspørgselsdiskrepanser på varemarkedet og

---

1. Sammen med E. Boserup (1937). H. Winding Pedersen (1936). Thorkil Kristensen (1936) og andre var Grtinbaum med sit omtalte arbejde med ti! at introducere Keynes" system i Danmark.

det ene eller begge indkomstkrav må give sig, hvis der skal være tale om ligevægt. Der er således tale om både en kritik af den Keynes'ske reallønsbestemmelse samt af den profitbestemmelse,som i visse marxistiske kredse, efter hvilken kapitalisterne passivt indretter produktionen efter efterspørgslen uden hensyn til profitomfanget.

Først og fremmest er artiklen dog et originalt forsøg på at sammendrage Marx og
Keynes - et forsøg, der lykkedes.

Fra depression til oprustning - krigsfinansiering og inflationsfare, 1939-40.

Som bekendt skyldtes det internationale konjunkturopsving sidst i 30'erne hverken reallønsforhøjelser eller bevidste Keynesianske efterspørgselsstimulanser, men de omfattende Og de økonomisk-politiske problemstillinger skiftede til krigsfinansiering -reguleringer, herunder inflationsproblemet.

Grunbaum beskæftigede sig med disse problemer i følgende tre artikler: »Krigens Finansiering«, Økonomi og Politik 1939, »Krigsfinansieringen og Inflationsfaren«, Finanstidende 20, februar 1940 og »Inflatoriske Foranstaltninger og inflationistiske Systemer«, Tidsskrift 1940, AB, hvoraf den sidste udgør det teoretiske fundament.

Artiklerne, der alle er skrevet før Keynes' How to Pay for the War« (1940), beskæftigede sig med den samme problematik og indeholder en sammenligning mellem hhv. tysk og fransk/engelsk oprustningsfinansiering. Sidstnævnte kritiseres stærkt for at indeholde urealistiske og utilstrækkelige indgreb, mens den tyske omstrukturering med omfattende statslige både mikro- og makroreguleringer anses for langt mere adækvat. Artiklerne fremstår som et foregribende memento til Keynes' optimisme med hensyn til det af den statslige overefterspørgsel genererede opadgående prisniveau som »... a mighty tax gatherer« 1940, s. 70). I artiklen i Socialt Tidsskrift præsenteres vi for en tidlig (hvis ikke den første) analytisk sondring mellem omkostnings- og eftespørgselsinflation, men det kumulative, som Grunbaum lægger stærkt vægt på i den videre inflationsproces, skyldes i begge tilfælde fordelingskampen. En adækvat krigsfinansiering kræver således langt mere omfattende og detaljerede indgreb end den simple Keynes'ske forskrift.

Økonomisk træghed og langtidsanalysen, 1940

I oktober 1940 holdt Grunbaum i Socialøkonomisk Samfund et foredrag med titlen
»Økonomisk Træghed og Langtidsanalysen«, og manuskriptet hertil udkom året efter i
en pjece med samme titel.

Der præsenteres her en række supplerende og uddybende ræsonnementer af teoretisk karakter til 1939-artiklen. Det drejer sig især om samspillet i en kapatalistisk økonomi mellem de forskellige klassers og fraktioners indkomstkrav og forløbet for den samlede produktion og beskæftigelse. Opfattelsen af den kapitalistiske økonomi som gennemsyret af modstående klasseinteresser, hver værnende om sit indkomstkrav med ulige, men varierende styrke (tilpasningstrægheder) over konjunkturen, udgør fundamentet i den

Griinbaumske teori om denne produktionsmådes cykliske karakter. 11939-artiklen fremhævedesforholdet realløn og profitkrav og disses sammenspil med produktion og efterspørgsel. En tredje indkomstkategori er renten, hvis rolle trækkes mere frem her. Denne strategiske funktion i den neonklassiske teori afvises i overensstemmelse med Keynes under henvisning til indkomstens variabilitet.

Renten er ifølge Griinbaum en indkomstkategori bakket op af en fraktion af kapitalistklassen omgærdet af en relativ træghed mod nedsættelse og det pres, der kommer på renten i nedadgående retning etableret ved f.eks. en stigning i opsparingstilbøjeligheden, når ikke at blive udløst før indkomsten falder. Dermed falder også opsparingen fra det midlertidigt højere niveau, og rentepresset ophører. Renten er ikke fuldstændig stiv, men i løbet af den tid, der går, fra presset sætter ind og til, at denne fraktion må give efter i sit indkomstkrav, indkomsten og dermed opsparingen givet sig. Dette er iøvrigt også en kommentar til Keynes' forskellige begrundelser for rentetræghed. Her burde Griinbaum nok mere udførligt have diskuteret tesen om, at renten skulle være en »administreret pris«

- eksisterer der egentlig en homogen, organiseret samfundsgruppe til opbakning at
denne indkomstkategori?

Krig og besættelse: Nogle økonmisk-politiske skrifter, 1940-41.

I tidsskriftet Kultur og Politik 's korte levetid bidrog Griinbaum jævnligt med artikler; det drejede sig om »Nedskæringslovens Baggrund og Perspektiver«, nr. 2, juli 1940, »Krigen og Kampen mod Krigen«, nr. 4, september 1940, »Som Brødre vi dele - Krigen og den nationale Udbytning«, nr. 5, oktober 1940, »Inflation« nr. 9, februar 1941, samt »Nogle Træk ved Imperialismens Økonomi i 1930'erne«, nr. 12, juni 1941, som var det sidste nummer bladets levetid.

Disse artikler følges op med bogen Økonomi og Klassekamp i Danmark under Krigen og
Besættelsen, som udkom på Arbejderforlaget i 1941 og indeholder en række indlæg,
primært fra Arbejderbladet, Ugens Ekko og Kultur og Politik.

I disse bidrag præsenteres politisk-økonomiske analyser af de forskellige klasser, lag og fraktioners indbyrdes relationer og ændringer heri som følge af de mange økonomiske problemer og politiske indgreb, som fulgte i kølvandet på verdenskrigens udbrud og besættelsen: råstofmanglen, eksportfald, omkostnings klemme og gældsproblemer i landbruget, lønpolitik og nedskæringer o.s.v.

To teoretiske arbejder, 1941-42

I juni 1941 gikGrunbaum underjorden og arbejdede illegalt bl.a. som organisator sammen
Kampmann af »Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper«.

Det teoretiske arbejde videreførtes også - bla. i vekselvirkning med en gruppe økonomer,der
navne som Viggo Kampmann, broderen Henry Griinbaum, Henning Møller(senere
i skattedepartementet), Bjørn Olsen (senere departementschef i

Økonomiministeriet), stud.polit. Bent Hansen, Isi Griinbaums protege (senere professor i nationaløkonomi i Stockholm og Berkely, Californien), og »den lange« alias Jørgen Jensen fra Arbejderministeriet. Gruppen mødtes i Viggo Kampmanns lejlighed i Vermlandsgade.

På den teoretiske front tog Griinbaum i hæftet »Om Pengeværdiens Bestemmelse« fra 1941 tråden op fra de tidligere inflationsartikler, ligesom han tog ligevægtsbegrebet under behandling i artiklen »Inkongruente Forventninger og Begrebet monetær Ligevægt«, skrevet i foråret 1942, men først udgivet i Nationaløkonomisk Tidsskrift i 1945. Det sidste skyldes den omstændighed, at tidsskriftets daværende redaktør ikke ville offentliggøre den allerede i 1942 indleverede artikel under besættelsen.

Artiklen er det teoretiske højdepunkt i Isi Griinbaums produktion, og den vil følgelig
blive gjort til genstand for en grundigere fremstilling.

Baggrunden for artiklen var bl.a. den i slutningen af 30'erne og begyndelsen af 40'erne
stedfundne debat om stockholmerskolens teori.

Der er her tale om en skelsættende artikel, som beklageligvis ikke udkom på et af hovedsprogene og følgelig i alt for ringe omfang har gjort Griinbaums navn internationalt Ikke blot er den et afgørende korrektiv til og en adækvat formulering af stockholmerskolens ligevægtsbegreb; den danner tillige grundlaget for den inflationsteori -debat, der internationalt prægede 50'erne og begyndelsen af 60'erne, startet af Griinbaums i begyndelsen af 40'ernes praktiske og teoretiske medkæmper Bent Hansen med dennes disputats fra 1951².

Denne bog bygger på fundamental måde, med urimeligt beskedent placerede henvisninger Griinbaum, på den af ham indførte sondring mellem faktormarkedet og varemarkedet. Også i Brems' og Turvey's artikel »Factor and Goods Markets« (Turvey & Bems 1951), genoptrykt i Ball og Doyle's klassiske inflationsantologi (Ball & Doyle 1969), fremstilles ræsonnementet fra«... Griinbaum's excellent article«. Baumol's klassiker »Economic Dynamics« refererer ligeledes Grunbaums bidrag (Baumol 1970, s. 139-41). Adskillige andre kunne tilføjes³.

Grunbaums kritik og alternative formulering af ligevægtsbegrebet i stockholmerskolensteori ud fra følgende: Det gængse eller det »klassiske« ligevægtskriterium var, at investeringerne ex ante er lig opsparingen ex ante (og dette er på trods af Grunbaums artikel stadig en udbredt forestilling, som figurerer i snart sagt enhver fremstilling af teorien om effektiv efterspørgsel). Dette kriterium er imidlertid inadækvat, da det bygger på den uerkendte (og urimelige) præmis, at virksomhedernes produktionsplaner (forventetafsætning)

---

2. Bent Hansen:/! Study in theTheory of Inflation. 1951. Allerede i midten af4<)'erne ophørte samarbejdet mellem Bent Hansen og Griinbaum.

3. F.eks. Hector Estrups i 1977 udkomne disputats (Estrup 1977).

tetafsætning)er identiske med efterspørgernes samlede indkomstforventninger. Så snart denne præmis ophæves, hvad den bør i et kapitalistisk samfund - »Der er jo ingen usynligplandiktator, styrer samfundsøkonomien og på forhånd gør summen af de enkelte driftsherrers produktionsplaner lig med summen af alle indkomsttageres indkomstforventninger«(s. 10), bliver ligevægtsbetingelsen mere kompliceret.

Grtinbaums argument går ud på følgende: Den samlede, planlagte (brutto- eller netto-) opsparing i et lukket samfund uden offentlig sektor er definitorisk lig summen af virksomhedernes opsparing og husholdningernes (eller »faktorernes«) planlagte opsparing. Virksomhedernes planlagte opsparing er lig det planlagte samlede salg minus de planlagte udgifter til de deltagende »faktorer« og råvarer m.m. Og husholdningernes eller faktorernes planlagte opsparing er lig deres planlagte (eller forventede) samlede indkomst deres planlagte forbrugsudgifter, altså⁴

(1)

hvor S^p er den samlede planlagte opsparing, Øf det i virksomhederne planlagte samlede salg, Ff den i virkelighederne samlede planlagte udbetaling til de deltagende »faktorer«, R^pdet i virksomhederne samlede planlagte råstofforbrug, F^p «faktorernes« planlagte eller forventede indkomster og C^pdisses samlede planlagte forbrug. (Toptegnet P står for planlagt eller forventet, mens fodtegnene v og r refererer til henholdsvis virksomhederne og »faktorhusholdningerne«).

Trækker vi nu Up fra Øf, fås den planlagte værditilvækst = Yf, og hvis vi ydermere på
begge sider af lighedstegnet fratrækker de planlagte investeringsgodekøb f, fås

(2)

Højresidens første parentes udtrykker forskellen mellem virksomhedernes forventede eller planlagte salg af varer og virksomhedernes samt faktorernes planlagte køb af varer, mens den anden parentes udtrykker forskellen mellem faktorernes forventede eller planlagte indkomster virksomhedernes planlagte fatorindkøb (= udbetalinger) - altså forskellen mellem værdien af det planlagte udbud og virksomhedernes planlagte efterspørgsel efter faktorydelser.

Det fremgår således, at den »klassiske« ligevægtsbetingelse (ex ante opsparing = ex ante
investering) kun er nødvendig, men ikke tilstrækkelig. Det afgørende er, at der skal være ligevægt
både vare- og faktormarkedeL

Altså - som Griinbaum skriver - »Resultatet af de hidtidige Betragtningerer foreløbigt at
ex ante Investering = ex ante Opsparing overhovedet ikke kan anvendes som Ligevægtsbetingelse,fordi

---

4. Der anvendes her en anden notation end Griinbaums oprindelige.

tingelse,fordiden er Udtryk for en Opsummering over et Område, der er så vidtspændende
(alle Køb og Salg af såvel Kapitalvarer som Konsumvarer som Faktorydelser), at det taber al
Mening« (s. 109).

Det fremgår ligeledes af (2), at den »klassiske« ligevægtsbetingelse altså forudsætter-kongruente
og -forventninger for Driftsherrer og Indkomsttagere« (s. 108) svarende
til, at

Grunbaums resultat kan anskueliggøres ved en mindre omformulering, som kan danne
basis for en grafisk fremstilling.

Tages udgangspunkt i relation (2) og adderes samt subtraheres den planlagte opsparing i virksomhederne, S^p, i højresidens sidste parentes, fås F^p+ S9S⁹- F^p- S^p, hvor F^P+ S^p kan opfattes som den samlede forventede indkomst, i det følgende kaldt Y⁹, og hvor F^p +Sp jo er lig det samlede forventede salg, Y⁹.

Hvis den første parentes på højresiden i (2) ydermere flyttes over på venstresiden og
venstresiden flyttes over på højresiden, fås følgende:

(3)

Venstresiden udtrykker da ex ante efterspørgsel minus ex ante salg. Da den planlagte opsparing er en stigende funktion af den forventede indkomst (S⁹ = S^Y⁹)), kan betingelsen for ligevægt ved hjælp af det kendte Keynes'ske investerings- opsparingsskryds fremstilles, jfr. figur 1.

I figuren er indtegnet det autonome, planlagte investeringsomfang, opsparingsfunktionen samt funktionen Y^+ I- Y⁹, som jo er karakteriseret ved hældningen én, og hvis beliggenhed af det forventede salg Y9Y⁹ samt det givne investeringsomfang. En ligevægt kræver, at (3)'s højreside er lig nul, samt at planlagt opsparing er lig planlagt investeringsomfang. denne ligevægt er kun opfyldt, hvis de to linjer S^P{Y^P) og Yf+l-Y⁹ skærer hinanden i det punkt hvor s** samtidig er lig f, altså i punktÆ Det forventede salg Y9Y⁹ skal altså nedjusteres i forhold til det på figuren indtegnede svarende til at linjen Y^+l- Y9Y⁹ forskydes mod venstre til skæring med opsparingsfunktionen \A.

Efter således at have formuleret den adækvate ligevægtsbetingelse, gennemgår Griinbaum ved hjælp af en række taleksempler, hvordan ex ante - ex post konstellationerne er dels under antagelse af kongruente totalforventninger (svarende til F9F⁹ = F⁹) dels i det generelle tilfælde( ^9z£ F^p). I begge undersøgelser antager Griinbaum, at ex ante produktionen er lig ex post produktionen, ligesom ex ante- og ex post forbrugsefterspørgslen bortset fra et

enkelt eksempel er ens. »I Almindelighed kan det forudsættes, at den utilsigtede Indkomstøgningeller (hos faktorerne, C.K.) giver sig Udslag i Opsparingen, medensKonsumplanerne (s. 106-7). Dette gør selvfølgelig, at ex ante og ex post opsparingskvote« bliver forskellig, mens der - som det nævnte eksempel hos Griinbaum illustrerer - intet er til hinder for, at også forbruget kan give sig.

Eksemplerne udgør en udtømmende fremstilling af de mulige ex ante - ex post konstellationer fremdrager bl.a. tilfælde, hvor ex ante investeringer er lig ex ante opsparing, men hvor virksomhederne alligevel lider tab, eller får uventet gevinst p.g.a. manglende isolerede ex ante overensstemmelser på varemarkedet og faktormarkedet.

Pølges Griinbaum videre i en periodeanalyse, kommer man til en kort angivelse af et forløb fra en ex ante uligevægt. Det hyppigste tilfælde vil nok - siger Griinbaum - være, at virksomhedernes produktionstilpasning og faktorernes forbrugsefterspørgselstilpasning går i modsat retning. (»... skuffede Salgsforventninger (må normalt) være ensbetydende med, at Indkomsttagerne har haft for små Indkomstforventninger, og derfor vil få en glædelig Overraskelse -et vice versa« (s. 111). Hvis vi ser på (2), fremgår det. at hvis YPY^P er sat urealistisk højt, vil F^p således tænkes at overstige FF^p _r. De følgende perioder vil da

være karakteriseret ved nedadgående revision af produktionen og en opadgående revision af forbrugsefterspørgslen. »Man kunne da spørge, om ikke der herved kunne tænkes en Ligevægt af særlig Beskaffenhed, nemlig som følge af, at de to modgående Kræfter ophæver hinanden?« spørger Griinbaum, og besvarer spørgsmålet ved at henvise til, at de to slags beslutninger ikke virker på produktionen samtidigt, hvorfor en cyklisk udvikling kan tænkes.

Et lille taleksempel illustrerer Grunbaums tankegang, men det viser sig dog, at den differensligning, jeg₅ - med forbehold for misfortolkninger af det opstillede taleksempel - har udledt af dette eksempel, kun kan give få begyndelsessvingninger, når initialværdierne svingende. Der er tale om monoton konvergens mod et af initialvalget bestemt forbrug. Det skal dog tilføjes, at det ikke vil volde vanskeligheder at konstruere en anden forven&ingsdannelse, der implicerer svingninger.

Griinbaum afslutter sin artikel med en angivelse af en række andre faktorer, som kan medføre en uligevægtig udvikling, selv om begge ligevægtskrav i højresiden i (2) er opfyldt. Af pladsmæssige grunde skal disse ikke her fremdrages - det afgørende Grttnbaumske er præsenteret.

I fem-året 1942-47 udgav Grunbaum ikke mindre end 5 bøger på trods af, at han i størstedelen perioden var underkastet vanskelige arbejdsforhold under modstandsarbejdet. arbejder var primært politiske skrifter og omhandler Kina og stormagterne, Nazismens klassekarakter og Arbejderklassen og krigen.

Grunbaums næste to bøger fra denne periode kom henholdsvis i 1945 (Indførelse i den marxistiske lære om samfundsøkonomi) og i 1947 (Kapitalismens økonomi) begge på forlaget Tiden. Sidstnævnte er en udvidet version af bogen fra 1945, og begge skrevet til brug for det kommunistiske partis arbejderskole. Der er - som 1945-titlen angiver - tale om introducerende lærebøger - stærkt sammentrængte og nødvendigvis forenklede fremstillinger Marx' Kapitalen suppleret med afsluttende kapitler om imperialismen, statskapitalismen, det aktive demokrati og socialistisk planøkonomi. I forhold til de mange, senere udkomne introduktioner til Kapitalen, adskiller Grunbaums sig især ved dels at tage pengeteorien, det absolutte prisniveau og andre aspekter af den åbne økonomis særtræk (valuta og international handel) op, dels ved konsekvent at inddrage effektiv efterspørgsel i de kriseteoretiske afsnit.

Efterkrigstiden

Som det er fremgået, har Grunbaum haft evner for at drive videnskab, så han henvendtesig
krigsafslutningen til professor Zeuthen, da der netop var en undervisningsassistent-stillingledig.
svar på henvendelsen var ifølge Grunbaum: »Mon

---

5. For en uddybning, se Koch (1979).

De ikke skulle hellige Dem den politiske vej« - og derved blev det.

Tiåret efter krigsafslutningen var således præget af det politiske arbejde i DKP's centralkomite,
af partiets økonomisk-politiske udvalg og medlemskab af Borgerrepræsentationen
København.

50'erne og 60'erne

I 1955 rejste (iriinbaum til Hjørring, hvor han fik stilling som amtsforvalter. Den
videnskabelige produktion aftog herefter. I 50'erne og 60'erne blev det »kun« til 5 artikler
- alle i Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Den første drejede sig om »Forholdet mellem person- og kapitalforbindelser i aktieselskaber« 1957, hæfte 3/4). Problemet, der behandles, er det afgørende spørgsmål i næsten enhver empirisk analyse af kapitalens koncentrations- og monopoliseringstendenser, om personforbindelser er et adækvat udtryk for de underliggende kapitalforbindelser.

Det næste arbejde skal ikke omtales nærmere. Blot skal det anføres, at der er tale om en redegørelse for og givtig grafisk fremstilling af Griinbaums reæsonnementer fra 1939artiklen økonomisk træghed og langtidsanalysen. Det drejer sig om hans anmeldelse af den af Kurihara udgivne Post-keynesian Economics, AT 1957, hæfte 5/6.

I samme tidsskrift behandlede Grunbaum i 1959 (AT, hæfte 3/4) Meyers og Kuhs bog. The Investment Decision, 1957 - en udvidet anmeldelse indeholdende en række kritiske og afklarende kommentarer til bogen i almindelighed og cross-section analyser af investeringsfunktionen særdeleshed. Griinbaums kritik af forfatternes fortolkninger af crosssection og hans fremhævning af tidsserier som alternativ er velbegrundede og rimelige, ligesom det ræsonnement, han anlægger omkring en tilbagevisning af forfatternes betoning af »residual funds«-synspunktet på bekostning af »profitspore«-synspunktet, plausibelt.

Fra en diskussion af investeringsfunktionen er der ikke langt til at beskæftige sig med
den stadige kapitalistiske vækst- eller akkumulationsproces.

Som en videreudvikling af de mere metodologisk prægede ræsonnementer i Økonomisk og langtidsanalysen formulerede Griinbaum sine vækstteoretiske bidrag i to artikler i Nationaløkonomisk Tidsskrift fra henholdsvis 1961 og 1963: »Forsøg med en profit-multiplier vækstmodel« og »Grænseproduktivitet i profit-multiplier vækstmodellen«.

Modellerne kan passende karakteriseres som bestående af elementer fra I larrod (effektivefterspørgsel, fundamentale ustabilitet, knivæg-problemet), Marx og Kalecki (profitratens rolle for investeringsaktiviteten, fordelingskampen) og delvis Schumpeter (den teknologiske udviklings dynamik, innovatorernes stadige søgen efter

ekstraprofitter, der gør, at profitraten i et vækstforløb ligger over renten - det cykliske hos
Schumpeter, innovationsklyngerne, er dog ikke med).

70'erne er præget af Griinbaums tilbagevendende interesse for mere specifik marxistisk
teori.

Hans stadige interesse og flair for at organisere faglige grupper og foreninger gav sig i
1975 udslag i etableringen af »Socialistiske Økonomer«, hvis første formand og senere
æresmedlem han selvfølgelig blev.

Nævnes skal også den alt for sent udkomne oversættelse af de vigtigste Griinbaumartikler
Nationaløkonomisk Tidsskrift under titlen Essays in Political Economy, 1981.

Afslutning

Griinbaum blev pensionist i 1975 efter at have afsluttet sin embedsmandskarriere som
amtsskatteinspektør i Birkerød.

Han har arbejdet i den offentlige forvaltning i over 40 år - kun afbrudt af illegaliteten
under besættelsen. På den baggrund er det imponerende, at han har kunnet opvise en
betydelig litteraturliste omfattende en række originale bidrag til økonomisk teori.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Carsten Koch

Litteratur

/. /si Griinbaums vigtigste arbejder i kronologisk
orden

Hvad kan valutacentralen bruges til. Tiden, december

Det kommunale skattespørgsmål. Tiden, nr. 1,
janaur 1937.

Regeringens økonomiske politik. Tiden, nr. 2,
februar 1937.

Den økonomiske situation. Tiden, nr. 1, 2, 3, 4, 5,
6/7 og 8, januar-august, alle 1937.

Lønforhøjelse som middel mod strukturel overopsparingsarbejdsløshed.

Tidsskrift, 1939. s. 242-260 og 326-353.

Krigens finansiering. Økonomi og Politik 1939, s.
338-348.

Krigsfinansieringen og inflationsfaren, Finanstidende,
20. Februar 1940.

Inflatoriske foranstaltninger og inflationistiske
systemer. Socialt Tidsskrift, 1940 AB.

Nedskæringslovens baggrund og perspektiver.
Kultur og Politik, nr. 2. Juli 1940.

Krigen og kampen mod krigen. Kultur og Politik,
nr. 4. September 1940.

Økonomisk Træghed og Langtidsanalysen. København

Inflation. Kultur og Politik, nr. 9. Februar 1941.

Nogle træk ved imperialismens økonomi i 1930'erne,
I. Kultur og Politik, nr. 12. Juni 1941.

Samme, del 11. Upubliceret.

Økonomi og Klassekamp i Danmark under Krigen og
Besættelsen. København, Arbejderforlaget.
1941.

Om Pengeværdiens Bestemmelse. Stencileret, eget
forlag. København 1941.

Kina og Stormagterne. København 1942. Sammen
med Hanna Kobylinski.

Nazismens Klassekarakter. København 1943. Genudgivet
forlaget Tiden, København 1975.

Arbejderklassen og Krigen. Udgivet under pseudonymet Grøn. København 1944. Genudgivet en efterskrift på forlaget Tiden, København 1975.

Inkongruente forventninger og begrebet monetær

ligevægt. Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1945 s.
100-118.

Indførelse i Den Marxistiske Lære om Samfundsøkonomi.
1945.

Kapitalismens Økonomi. København 1947.

Forholdet mellem person- og kapitalforbindelser i
aktieselskaber, Nationaløkonomisk Tidsskrift,
1947, s. 144-165.

Anmeldelse af K. Kurihara (ed.) Post-Keynesian
Economics, Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1957
s. 329-332.

Om Cross-Section analyse af investeringsteorier.
Nationaløkonomisk Tidsskrift 1959, s. 177-191.

Forsøg med en profit-multiplier vækstmodel,
Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1961 s. 40-74.

Grænseproduktivitet i profit-multiplier vækstmodellen,
Tidsskrift 1963 s. 30-44.

Kapitalismens politiske økonomi. København
1970.

Marxistisk kontra borgerlig økonomisk teori. Marxistiske
nr. 5, udgivet af Clarté 1970.

Dollarkrisen, Informations kronik d 11. og 12. april
1972.

Nogle grundbegreber i socialismens politiske økonomi.
hæfter nr. 19, udgivet af Clarté
1973, 2. rev. udg. 1975.

Marx' og Estrups »generaliserede arbejdsværdilære«.
Tidsskrift, 1974, s. 5-11.

En marxistisk krisemodel for et lukket samfund uden statsindgreb i det økonomiske kredsløb. I Socialistiske Økonomer (red.): Krise i Danmark. 1977.

Produktivitet- og realløn-bevægelsers betydning for loven om profitratens tendens til at falde. I Socialistiske Økonomer (red.): Diskussion omkring realløn og teknologisk udvikling. København 1978.

Essays in Political Economy. København 1981.

2. Anden anvendt litteratur.

Ball, R & P. Doyle, eds. 1969. Inflation. Harmondsworth.

Baumol. W. 1970. Economic Dynamics. 3. ed.
New York.

Boserup, E. 1936. Nogle centrale økonomiske
spørgsmål i lys af den marxistiske teori.
Nationaløkonomisk Tidsskrift, s. 421-135.

Brems, H. & R. Turvey. 1951. The Factor and
Godds Markets. Economica vol. 18 pp.

Dobb, M. 1937. Political Economy and Capitalism.

Estrup, H. 1968. Om arbejdsværdilæren. Nationaløkonomisk
nr. 1-2, s. 1-20.

Estrup, H. 1974. Den generaliserede arbejdsværdi
og udbytningsbegrebet - Et svar på et indlæg.
Nationaløkonomisk Tidsskrift, nr. 2, s. 199-213.

Estrup, H. 1977. Essays in the Theory of Income Creation.

Gelting, J. 1964. Recent Trends in Economic
Thought in Denmark. American Economic
Review, supplement, June, s. 65-78.

Hansen, B. 1941. Økonomi og klassekamp. Anmeldelse I. Griinbaum: Økonomisk træghed langtidsanalysen og samme: Økonomi og klassekamp i Danmark under krigen og besættelsen. Kultur og Politik, nr. 11, april/ maj, s. 21-24.

Hansen, B. 1951. A Study in Theory of Inflation.
London.

Kalecki, M. 1971. Selected Essays on the Dynamics of
the Capitalist Economy. Cambridge.

Keynes, J.M. 1936. The General Theory of Employment,
and Money. London.

Keynes, J.M. 1940. How to Pay for the War.
London.

Koch, C. 1979. Isi Grunbaums bidrag til den politiske udvikling. På hans 70-års dag d. 11. februar 1978. Memo, Københavns Universitet.

Kristensen, T. 1936. En teori om beskæftigelsen.
Anmeldelse af J.M. Keynes: The General
Theory. Samfundets krav.

Marx, K. 1967. Das Kapital, dansk oversættelse.
København 1972.

Meyer, J. & E. Kuh. 1975. The Investment Decision .
An Empirical Study. Cambridge, Mass.

Pedersen. H. Winding. 1936. Anmeldelse af J.M. Keynes: The General Theory of Employment. Interest and Money. Nationaløkonomisk Tidsskrift. hefte, s. 233-36.

Sweezy, P.M. 1942. The Theory ofCapitalist Development.
York.